Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 172:

Forslag til lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber og lov om forsikringsformidling. (Mulighed for skadesforsikringsselskaber i EU/EØS at tilslutte sig Garantifonden for skadesforsikringsselskaber og nye informationsforpligtelser for forsikringsagenter m.fl. ved markedsføring og salg af skadesforsikringsaftaler).

Af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 29.03.2017).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Sidste år sendte en konkurs af et forsikringsselskab i Liechtenstein 26.000 danske boligejeres økonomi ud i stor usikkerhed. Der var pludselig ikke længere en ejerskifteforsikring, der kunne dække de skader, der var opdaget og anerkendt, og alle eventuelle fremtidige skader ville der heller ikke være mulighed for at få en eneste krone til. Selskabet Gable Insurance AG havde under dække af det danske navn Husejernes Forsikring oprettet et agentur i Danmark, hvorfra det havde solgt ejerskifteforsikringer til en pris langt under de danske konkurrenters pris. Med så lav en pris lød det næsten også til at være alt for godt til at være sandt – og det var det jo også. Der var en vildledende markedsføring om, at selskabet var bedre dækket af garantiordninger end danske selskaber, men realiteterne var ganske anderledes. Da selskabet gik konkurs, var der nemlig ingen garantiordning, som kunne træde til og sikre de bondefangede forsikringstagere.

I december sidste år indgik partierne i den finansielle forligskreds derfor den aftale, som ligger til grund for dette lovforslag. Allerede i december vedtog vi dog et hasteforslag, som skulle sikre forsikringstagerne. I dag skal vi så behandle, at Garantifonden for skadesforsikringer kan optage udenlandske selskaber, stille krav til selskabernes markedsføring og endelig stille en lille del af fondens midler til rådighed for en advokatundersøgelse vedrørende Gable Insurances konkurs.

For det første foreslås der altså, at der etableres en ordning, så udenlandske forsikringsselskaber, som tegner forbrugerforsikringer på det danske marked, kan tilslutte sig Garantifonden for skadesforsikringer. Prisen for selskaber er minimum 100.000 kr., og der er tale om en frivillig ordning for selskaberne. Og det faktum, at det er en frivillig ordning for udenlandske selskaber, betyder, at vi også foreslår, at lov om forsikringsformidling ændres, så virksomhederne i forbindelse med markedsføring skal oplyse, i hvilket forsikringsselskab forsikringen tegnes, forsikringsselskabets hjemland, om forsikringsselskabet er omfattet af en garantiordning, der dækker kundens krav i tilfælde af forsikringsselskabers eventuelle konkurs, og sidst, men ikke mindst, navnet på denne garantiordning.

For det andet skal oplysningerne ifølge forslaget gives til kunden senest samtidig med indgåelsen af forsikringsaftalen, og virksomheder skal på deres hjemmeside oplyse om omfanget af garantiordningen. Her kunne jeg godt tænke mig, at vi under udvalgsbehandlingen ser på, hvordan det her kan fremgå af et lovpligtigt bilag til den enkelte forsikringsaftale, så vi bedre sikrer, at forbrugerne ikke skal skrive under på noget et sted og undersøge vilkårene for garantien et helt andet sted, hvor selskabet så bare kan ændre vilkårene for garantien, uden at den enkelte forbruger har det sort på hvidt og derfor heller ikke ved, hvilke vilkår for hvilken garanti der knytter sig til den konkrete aftale, der er indgået. Men det håber jeg på at vi kan se på under udvalgsbehandlingen.

Et tredje element i det her lovforslag er, at vi giver hjemmel til, at Garantifonden for skadesforsikringer kan afholde udgifter til en advokatundersøgelse om muligheden for at gøre ansvar gældende over for den tidligere ledelse i Gable Insurance, den tidligere ledelse i Husejernes Forsikring, deres samarbejdspartnere i distribution af forsikringer og andre rådgivere. Det er nemlig rigtig, rigtig vigtigt, at de ansvarlige og skruppelløse folk, som har prakket folk forsikringer på i Husejernes Forsikring, kommer til at stå til regnskab for det bondefangeri, de har stået for.

Med lovforslaget prøver vi så at forebygge, at mange familier i fremtiden kommer til at stå i samme situation, som 26.000 familie gjorde i december sidste år. Men jeg vil godt understrege, at hvis man som forbruger står over for at skulle vælge mellem flere forskellige forsikringer, og hvis der er et tilbud, det lyder lidt for godt, er det, sagt på jysk, nok fordi det er alt for godt til at være sandt. Derfor skal man fortsat være opmærksom på, om et tilbud fra et selskab også indeholder garantiordning i tilfælde af selskabets konkurs. Man skal med andre ord læse alt det, der står med småt. Socialdemokratiet kan selvfølgelig støtte forslaget, og jeg skulle hilse fra De Radikales ordfører, som desværre ikke kunne være her i dag, og sige, at Det Radikale Venstre også støtter lovforslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning, så ordføreren bør lige blive her. Det er fru Lisbeth Bech Poulsen, SF. Værsgo.

Tak. Jeg er enig i rigtig meget af det, som ordføreren har sagt. Det er jo en skandale af dimensioner, og man kan spørge sig selv, hvor mange gange vi kan gå ind med sådan nogle redningsplaner, før fonden er tømt. Så vi må håbe, det ikke sker igen, og at det her er nok.

Ordføreren ridsede en del ting op, som også fremgår af høringssvarene, og dem er jeg enig i. En af de ting, som ordføreren ikke nævnte, men som jeg vil høre om ordføreren er enig i, er det her med at ministeriet har givet en kommentar om, at lovforslaget skal sikre, at der gives oplysninger om, hvorvidt forsikringsselskabet er omfattet af en garantiordning. Det er jo godt nok.

Men så står der, at der ikke bør være en forpligtelse til at forklare forskellen mellem den danske skadesgarantiordning og den udenlandske. Er det noget, som Socialdemokratiet vil være med til? For der kan jo være en verden til forskel på, hvordan man er dækket, hvis man ikke er en del af den af den danske ordning, men af en udenlandsk ordning. Så kan der jo stadig væk stå, at man er dækket, men ikke på hvilken måde.

Ordføreren.

Det, jeg synes vi skal holde fast i, og som jeg også prøvede at trække frem i min ordførertale, er, at jeg synes, det er vigtigt, at den enkelte forsikringstager, som tegner en forsikring i et udenlandsk selskab, skal have et bilag, hvorpå der konkret står, hvad præcis den her garantiordning dækker. Så kan man forholde sig til det. Hvis man så vil sammenligne med den danske garantiordning, må man ud og søge oplysninger om det andetsteds.

For som ministeren også skriver i høringssvaret, er det jo også sådan, at man kan komme ud for noget national forskelsbehandling, hvis vi begynder at have det der med, at man skal redegøre for forskelle i forhold til en dansk ordning.

Så derfor synes jeg, vi skal sørge for, at vi får skrevet sort på hvidt, hvad præcis det er, en udenlandsk garantiordning eventuelt dækker. Og så kan man som forbruger forholde sig til, om det godt nok, eller om man vil over i et dansk selskab, hvor den danske garantiordning gælder.

Spørgeren.

Så tror jeg simpelt hen bare ikke, at jeg har læst det godt nok. For i kommentaren står der: I forbindelse med aftaleindgåelsen skal forsikringsagentvirksomheden og administrationsselskabet ifølge lovforslaget give oplysning om, hvorvidt forsikringsselskabet er omfattet af en garantiordning. Så jeg læser det simpelt hen sådan, at det skal man beskrive om man er eller ej, men ikke hvad den ordning går ud på. Men det kan jeg jo spørge ministeren om også.

Men det er i hvert fald Socialdemokratiets opfattelse, at det skal være meget tydeligt, hvad f.eks. en udenlandsk ordning dækker?

Ordføreren.

Jeg skal undskylde, at fru Lisbeth Bech Poulsen blev lidt forvirret over det, jeg sagde, for det kan godt ske, det også var lidt uklart. Men altså, forslaget siger jo, at man skal gøre rede for, om der er en garantiordning. Det, jeg så siger i min ordførertale, og som jeg vil prøve at gentage nu, er, at jeg synes rent faktisk også, at den der garantiordning – om det er den danske eller den udenlandske garantiordning – skal vedlægges den konkrete forsikringsaftale. Og jeg vil arbejde for, at vi under udvalgsbehandlingen får afklaret, om det ikke er muligt at gøre. For så er jeg sikker på, at man som forbruger står med sort på hvidt, hvad det er, man er dækket af.

Dermed siger vi tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Hr. Thomas Jensen fra Socialdemokraterne har jo på glimrende vis redegjort for store dele af det her lovforslag. Det er sådan, at hvis vi skruer tiden tilbage til den 19. november sidste år, var det jo noget af en bombe, der sprang, set i forhold til at det her forsikringsselskab gik konkurs, og der så lige pludselig var 26.000 danske husejere, som stod i en ganske uholdbar situation. De var jo ikke dækket af forsikringen, i og med at selskabet var gået konkurs.

Derfor var det selvfølgelig også til stor glæde, at vi fandt ud af en løsning relativt hurtigt. Allerede den 1. december var der jo bred enighed i Folketinget om at sikre den nødvendige tilgang til at få Garantifonden for skadesforsikringsselskaber til at indgå som en støtte i forhold til de her mange husejere, som var bragt i en uholdbar situation. De stod simpelt hen med udækkede krav, og der var jo også mange, som stod midt i skadesreparationer osv., hvor håndværkerne naturligt nok forlod matriklen, i at med de jo ikke var sikre på at kunne få deres betaling for det.

Det, vi blev enige om dengang, var så det, vi følger op på med det her lovforslag. Det er jo de dele, som lå lidt længere henne i forhold til den hurtige lovgivning, vi satte i gang for at sikre de her forbrugere, men det var jo netop, fordi vi også ønskede en grundig analyse og en advokatredegørelse, i forhold til om det er muligt at rejse et strafansvar osv. imod den tidligere ledelse i såvel Gable Insurance som i Husejernes Forsikring og ikke mindst også hos de samarbejdspartnere, som har solgt deres forsikringsprodukter.

Det er noget af det, der bliver indført med de lovinitiativer, som kommer i L 172, og så er det selvfølgelig også initiativer i forhold til nogle af de udenlandske EU-baserede selskaber, som også vil sælge ejerskifteforsikringer osv. i Danmark, så de får mulighed for at tilslutte sig Garantifonden for Skadesforsikringsselskaber mod en passende betaling. Så er det jo sådan, som det har været nævnt i debatten tidligere, at man også får muligheden for, at man skal oplyse, hvorvidt man er dækket, eller man ikke er dækket.

Vi er selvfølgelig tilhængere af lovforslaget. Vi er med i forliget, ligesom så at sige alle andre partier jo er, og vi stemmer naturligvis ja til lovforslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning, og den er fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Kunne DF være interesseret i at støtte et ændringsforslag til det her ellers fine lovforslag, hvor man tilføjer, at der skal være en liste over selskaber, der er tilknyttet Garantifonden? Det ville være en meget nem og tilgængelig måde for forbrugerne at se, om ens selskab er dækket af Garantifonden.

Ordføreren.

Der vil jeg meget gerne have, at det bliver stillet som et spørgsmål, så vi også får ministerens redegørelse set i forhold til det. Der er ikke noget, der virker afskrækkende, vil jeg sige. Det, jeg bare gerne vil have en forvisning om, er jo, at de data, som man oplyser kunderne om, hele tiden er fuldstændig opdateret, og der vil jeg da være ked af, hvis vi har en situation, hvor man ikke har skrevet dem ind i dokumenterne og så i øvrigt har givet folk en eksempelvis for gammel liste over de forsikringsselskaber i andre EU-lande, som er omfattet og har valgt at betale for at blive koblet op på den her dækning. Men altså, lad os få stillet spørgsmål, og så vil vi selvfølgelig meget gerne være med til at se på det i udvalgsbehandlingen.

Spørgeren.

Jeg tror ikke, at vi behøver at ulejlige ministeren med at stille det som et spørgsmål, for han har meget tydeligt sagt, at det vil han ikke, fordi det vil han ikke. Der mener jeg jo bare at det ville være en rigtig god idé, at det bliver så nemt som muligt at tjekke det her, også fordi på det tidspunkt, hvor en forsikringstager køber en forsikring, kan selskabet jo godt være dækket af Garantifonden. Det er det ikke nødvendigvis 3 år efter, men sådan en hjemmeside kunne jo netop løbende være opdateret. Det her siger jeg jo både for forsikringstagernes skyld, men også, fordi vi ikke skal ud i en situation igen, hvor vi skal sætte så store millionbeløb og så mange menneskers privatøkonomi på spil. Så det er for at skabe mest mulig transparens.

Ordføreren.

Det lyder meget plausibelt, men jeg vil så have lov til at sige til det der med hjemmeside mig her og hjemmeside mig der, at lige pludselig har vi mange hjemmesider, og forbrugerne skal navigere rundt på dem. Skal vi nu til at lave flere hjemmesider for at oplyse folk? Det er ikke lige den dagsorden, som jeg tror at vi i Dansk Folkeparti vil støtte. Det, vi gerne vil, er, at vi får undersøgt, om en sådan liste kan bringes i anvendelse, eller om det andet er mere hensigtsmæssigt. Det må tiden jo vise. Det kan godt være, at ministeren har givet et svar til fru Lisbeth Bech Poulsen, som ikke er det, som SF er enig i. Så må vi jo tage den derfra. Jeg vil bare gerne have det belyst, inden jeg begynder at tage stilling, og det er altså sådan, at det her er en første behandling, og så tager vi ændringsforslagene efterfølgende.

Dermed siger vi tak til ordføreren. Så kan vi sige velkommen til hr. Torsten Schack Pedersen fra partiet Venstre. Værsgo.

Tak for det. Som de to foregående har redegjort for er det her en opfølgning på den ulykkelige situation, der fandt sted sidste år, hvor Husejernes Forsikring og Gable Insurance gik konkurs, hvilket betød der var en række boligejere, der kom i klemme. Det fik vi løst med en hurtig politisk aftale og også lovgivning sidste år, som sikrede, at vi fik håndteret de boligejere, der var midt i et sagsforløb. Men vi lovede også hinanden med den politiske aftale, at der var nogle ting, vi måtte arbejde videre med.

Det er netop det, der er et af hovedformålene med lovforslaget, nemlig at udenlandske skadesforsikringsselskaber med hjemsted i andre lande i EU, eller som har hjemsted i lande, som EU har indgået aftale med på det finansielle område, også skal have mulighed for at tilvælge den danske garantiordning, således at de forbrugere, der måtte ønske at tegne en skadesforsikring i det pågældende selskab, har mulighed for, hvis selskabet vælger det, at være omfattet af den danske garantiordning. Det har hidtil ikke været muligt. Der er faktisk selskaber, der har efterspurgt det, så jeg synes, det giver rigtig god mening, at vi sikrer, at den mulighed er til stede, så de selskaber, der ikke er baseret i Danmark, men ønsker at sælge forsikringer i Danmark, kan give deres kunder den samme sikkerhed, som danskbaserede selskaber kan med den garantiordning, vi har herhjemme. Det er et af lovforslagets hovedformål, og det er vi selvfølgelig varme tilhængere af.

Som andre også har redegjort for, løfter vi også det informationsniveau, som forsikringsagenter m.v. skal opfylde, når de markedsfører og sælger skadesforsikringsaftaler. Jeg tror, det var Socialdemokratiets ordfører, der redegjorde for, at der var eksempler på, at det, kunder var blevet præsenteret for, måske ikke var lige sandt. Og der sørger vi altså for, at hvis man markedsfører sig med, at der er en garantiordning, så skal der altså være hold i budskabet.

Endelig – det tredje element – bliver det muligt for garantifonden at afholde udgifterne til en advokatredegørelse med henblik på at se, om det er muligt at placere et ansvar for den situation, der opstod sidste år. Så det er grundlæggende ganske fornuftigt. Vi sørger for, at forsikringstagere har mulighed for at købe en forsikring også af et udenlandsk selskab og så stadig væk være omfattet, hvis det udenlandske selskab ønsker det. Det er en tilvalgsordning, og der bliver en større gennemsigtighed og bedre oplysning, således at man som forsikringstager ved, om den forsikring, man køber, er omfattet af en garantifond eller ej. Det synes jeg giver rigtig god mening, og det udmønter jo den aftale, vi lavede sidste år, så vi støtter naturligvis lovforslaget.

Tak. Der er en enkelt bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Jeg er enig i ordførerens bemærkninger om, at det her også viser, at når det virkelig brænder på, kan vi, en masse partier, godt mødes og lave en redningsplan hurtigt. Men er ordføreren ikke enig i, at en af grundene til, at det både hastede og var så alvorlig en situation, jo også var antallet af forsikringstagere, altså 26.000, hvor man måske ikke havde valgt helt den samme metode, hvis det havde været 10 eller 50 mennesker? Det blev jo lige pludselig også et kæmpe stort økonomisk problem, ikke kun for den enkelte, for det kan være trist nok, men også for så stort et antal. Er ordføreren enig i, at det hang sammen med det?

Hvis vi skulle ende med at stå i en lignende situation igen, ville det altså være et problem for fonden samlet set at skulle hoste op med så mange penge som de 300 millioner, der er tilbage, til forsikringskunder, der ikke var dækket af Garantifonden. Jeg mener, hvis det skulle ske igen, ville der ikke være mange penge tilbage i kassen.

Ordføreren.

Jeg synes, den problemstilling, der opstod, var noget særligt, og det var sådan set, uanset om det var 26, om det var 2.600, eller om det var 26.000. Uden at jeg her i Folketingssalen skal gøre mig til dommer over det forløb, der var, og det materiale, som kunderne blev præsenteret for, vil jeg sige, at medierne beskrev en situation, hvor man som forsikringstager relativt let kunne have købt en forsikring i den tro, at man var omfattet af en garantiordning, og det var for mig meget væsentligt, at det var situationen.

I dag er man omfattet af en garantiordning, hvis man tegner en forsikring hos et selskab, der er omfattet af garantiordningen, og det er der nu mulighed for at flere kan gøre brug af. Hvis man så som forsikringskunde fremover vælger at tegne forsikring i et selskab, der ikke er omfattet af garantiordning – og man er fuldt ud oplyst om det – så mener jeg ikke, at man kan forvente, at vi så i Folketinget kommer efterfølgende og samler folk op. Så har man som forbruger truffet et valg. Man vælger en forsikring, som muligvis er billigere, men så er man ikke omfattet af garantiordningen. Det er jo ikke særlig solidarisk over for de forsikringskunder, der i dag har været med til at opbygge de 300 mio. kr. i minimumskapital, hvis man så kan lukrere på, at vi bliver bløde i knæene herinde, fordi der er et selskab, der går konkurs, hvor kunderne helt bevidst og velinformeret har fravalgt en garantiordning.

Spørgeren.

Tak. På trods af min lidt kluntede måde endte det alligevel med, at ordføreren fandt ud af, hvor jeg ville hen. For det er jo rigtigt, at det er alle dem, der har været forsikringskunder i firmaer, der har været dækket af Garantifonden, som har betalt regningen, og jeg er enig i, at det her var en særlig situation, der lugter langt væk af snyd og humbug. Det tror jeg godt man kan tillade sig at sige herindefra.

Jeg har et sidste, meget kort spørgsmål. Det er jo stadig væk valgfrit at være dækket i Garantifonden eller ej. Vi ønsker jo selvfølgelig, at alle er det – det tror jeg også ordføreren er enig i ville være bedst for alle – og det kunne vi have klaret ved at lave det bidrag, man skal betale, om til en afgift, for så kunne vi have sikret, at alle, der opererer i Danmark, er dækket, fordi det er en afgift. Det ville være det samme beløb eller et mindre beløb, men teknisk set kunne man på den måde sikre sig, at alle bidrager – også udenlandske selskaber.

Ordføreren.

Jeg synes, at den nuværende konstruktion grundlæggende er ganske fornuftig, og jeg synes, det element i lovforslaget, der sørger for, at man som forsikringskunde bliver fuldt ud oplyst, er vigtigt. Er man omfattet af den danske garantiordning, er man omfattet af en anden garantiordning, eller er man ikke omfattet, og det mener jeg sådan set er det bedste, vi kan sørge for, altså at man som forbruger træffer et oplyst valg. Derfor synes jeg, at den nuværende finansieringsmodel, der er, sådan set er ganske fornuftig, så den ser jeg ikke nogen anledning til at lave om. Jeg synes, det vigtigste er, at vi sørger for, at forbrugerne fuldt oplyst træffer et velkvalificeret valg.

Vi siger tak til ordføreren. På min listen står der hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Vi går videre til hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak, formand. Som flere har været inde på, er baggrunden for det her lovforslag jo en ærgerlig sag, nemlig konkursen i Gable Insurance, som efterlod flere husejere i en meget kedelig situation, idet de ikke kunne få dækket de omkostninger, de havde i forbindelse med reparationer af skader på deres hus. Det her lovforslag sikrer, at vi får en bedre regulering på området, fordi det primært retter det, jeg vil kalde en politikfejl, nemlig at udenlandske forsikringsselskaber fra EU og EØS ikke kunne blive medlem af Garantifonden for Skadesforsikringsselskaber. Det vil de kunne fremadrettet, og det er sådan set en rigtig god ting ved det her lovforslag.

Når nu vi får vedtaget det her, så har vi en lovgivning, der gør, at ansvaret også ligger hos forbrugerne, for hvis de vælger en forsikring, som er billigere, f.eks. som konsekvens af at forsikringsselskabet ikke er medlem af den her Garantifond, og ender det så en anden gang – det sker forhåbentlig ikke – med en tilsvarende situation, så er det jo et valg, forbrugeren selv har truffet, for det, vi også sikrer i den her aftale, er, at man bliver oplyst ordentligt om, hvorvidt det forsikringsselskab, man påtænker at lave en aftale med, er medlem af Garantifonden.

Så vi kan naturligvis støtte det her lovforslag, da vi er en del af den aftalekreds, som står bag. Tak.

Tak til ordføreren. Og fru Lisbeth Bech Poulsen er vedholdende. Værsgo.

I skal bare ikke have noget aftensmad i aften. Nej. Nu brugte ordføreren det meste af sin taletid på nærmest at sige – nu må ordføreren jo rette mig, hvis jeg tager fejl – at det her alene er, fordi de, altså Gable Insurance, ikke måtte være dækket af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber. Så skal jeg bare lige høre: Mener ordføreren, at hele det her morads alene handler om, at reglerne var sådan, at de ikke kunne være dækket af Garantifonden – at det er den eneste grund til, at vi for et lille halvt år siden stod i den her situation?

Ordføreren.

Nej, jeg tror ikke, det er den eneste grund til det. På et marked er der også indimellem aktører, som opfører sig uansvarligt. Det er jo ikke en fornuftig ting at gøre på marked, hvis man ønsker at forblive på det. Leverer man en service til sine kunder, som bare ikke er god nok, og det har Gable Insurance gjort, ja, så kan man ikke forblive på markedet. Derfor vil der jo altid være en eller anden form for selvregulering.

Men det er vigtigt, at den regulering, vi har og laver, understøtter et velfungerende marked. Jeg er som liberal meget bevidst om, at for at få et velfungerende marked skal vi have en god regulering, som understøtter markedet. Det mener jeg ikke vi har haft, og det mener jeg til dels at den her sag også er et eksempel på. Vi kan jo ikke vide, om Gable Insurance ville have været med i Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, hvis de havde kunnet det. Men havde de været med, var vi jo ikke endt i den ærgerlige situation, som vi endte i.

Spørgeren.

Vi var stadig endt i den situation, at de ville være gået konkurs, på grund af hvor utrolig ringe – nu må vi se på, om det er direkte kriminelt, men i hvert fald ekstremt misvisende – adfærd de har udvist, og at den fælles kasse af penge, som alle forsikringstagere bidrager til, stadig væk skulle bruges på at rydde op i den. Så jeg er i hvert fald glad for den første halvdel af svaret fra ordføreren, for der synes jeg også det stod klart, at det her ikke alene er, på grund af at vi ikke havde lavet ordentlige rammer herinde. Det er først og fremmest et firma, som på ingen måde har opført sig ansvarligt, og hvor vi også kan se på tallene, at det faktisk er gået ud over forsikringskunders tillid til forsikringsbranchen generelt, og det er jo heller ikke rimeligt.

Ordføreren.

Nej, der er ikke nogen stor uenighed i det spørgsmål. Som sagt: På et marked vil der indimellem være virksomheder, som opfører sig tåbeligt. Det gode ved markedet er så dog, at det kan man ikke slippe af sted med i længden, fordi ingen vil købe ens produkter. Så simpelt er det jo.

Jeg synes stadig væk, at der var en politikfejl her, idet de ikke kunne være blevet medlem af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber. Det synes jeg er en klar, klar fejl, som jeg er glad for bliver rettet.

Jeg er i øvrigt også glad for – hvis jeg lige kan bruge de sidste 24 sekunder af min taletid på det – at man også forbedrer forbrugeroplysningen. For det hører også med til et velfungerende marked, at man sikrer sig, at forbrugerne kan få indsigt i det produkt, de køber. Så det er godt, og hvis der er foregået noget kriminelt, skal det selvfølgelig også efterforskes og føre til en dom, hvis det kan bevises.

Der er sådan set ikke 24 sekunder tilbage, når jeg rejser mig op. Så er det faktisk, fordi tiden er overskredet, hr. Joachim B. Olsen. ( Joachim B. Olsen (LA): Det er ligesom gruppemøderne.) Vi siger dermed tak. Den næste er hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Jeg kommer med sikkerhed til at holde mig inden for taletiden, for jeg vil gøre det kort og sige tak, fordi vi fik lov til at skrive os på aftalen til sidst. Vi er glade for at bakke op om den her fælles løsning, som lovforslaget er et symbol på. Hvis der skal være noget positivt i det, kan det være, at vi allerede nu må sige, at vi alle sammen i fremtiden skal være ekstra opmærksomme på, både når det er noget i onlineverdenen og noget, der er fysisk eller en forsikring, at når noget næsten er for godt til at være sandt eller prismæssigt ligger i et leje, som er helt anderledes end de andres, skal vi lige tænke os om en ekstra gang. Der er det jo godt, at vi så har holdt en hånd under dem, der skal holdes en hånd under. Så vi bakker op fra Alternativets side.

Ja, så kort kunne det gøres. Nu er det fru Lisbeth Bech Poulsen på talerstolen. Værsgo.

Vi sad jo for nogle måneder siden og skulle lave en hasteaftale, fordi 26.000 forsikringskunder var kommet gevaldigt i knibe oven på noget af den mest sjuskede og uacceptable adfærd, vi længe har set, hos en virksomhed. Den efterforskning pågår jo også stadig væk for at finde ud af, hvad der egentlig var op og ned i den sag, men i hvert fald havde Gable Insurance AG ikke – det kan man som minimum sige – gjort det klart for deres kunder, at de ikke var dækket af Garantifonden.

Derfor stod vi med 26.000 kunder, som kunne få ufattelig store økonomiske problemer, hvis der ikke kom en redningsaftale. Og det brugte vi så nogle af pengene fra Garantifonden på; de penge, som jo er alle forsikringstageres penge, altså dem, der er dækket af Garantifonden, og som har indbetalt til den. Derfor skal det ikke ske igen. Det er fuldstændig usolidarisk over for alle dem, der har indbetalt. Det er ikke rimeligt.

Der er både den del i det, som måske er direkte ulovlig, men i hvert fald også den sløsede adfærd med, at man ikke var dækket af en garantiordning. Det var også derfor, mens vi sad og forhandlede og kom frem til en aftale, at jeg foreslog, at det her frivillige bidrag skulle laves om til en afgift. Det behøvede ikke at have nogen som helst betydning for prisen på bidraget, men det, at det alene hedder en afgift, ville betyde, at alle, også udenlandske virksomheder, skulle bidrage. For ordene i teksten her, man skal holde øje med, er jo, at man kan tilslutte sig Garantifonden – ikke at man skal – og ikke at tilslutning er en almindelig forudsætning for at være på det danske marked.

Det var der ikke politisk opbakning til. Jeg vil stadig væk tillade mig at stille det som et ændringsforslag, for jeg synes altså, det kunne gøre noget af en forskel. Vores ønske til virksomheder, der opererer på det danske marked, er jo, at de betaler det bidrag, altså at de bliver dækket af Garantifonden, hvis de ikke er medlem af en udenlandsk garantifond, der dækker lige så godt. Så hvorfor ikke bare ændre det?

Vi kan ikke tvinge dem til at betale et bidrag, for sådan er EU-reglerne, men vi kan selvfølgelig sige, at hvis man opererer på det danske marked, betaler man en afgift. Det er bare et spørgsmål om ord, men det betyder, at alle kommer til at bidrage ligeligt og mest solidarisk, så vi ikke kommer til at stå i den her situation igen.

Så vil jeg bare kort sige, at nogle af de ting, jeg gerne vil tage op i udvalgsarbejdet, er forslag, som er kommet i forskellige høringssvar i høringsperioden. Nogle af spørgsmålene har ministeren svaret på. Det har måske mere været spørgsmål om uklarhed om, hvordan man er dækket, men en af de meget simple ting, jeg tror kunne være godt i forhold til at skabe transparens på markedet, er simpelt hen en hjemmeside, som det foreslås af bl.a. Forbrugerrådet Tænk, hvor man tydeligt kan se, om ens forsikringsselskab er dækket eller ej. For hvis du har tegnet en forsikring for 7-8 år siden, kan det jo være, at der er noget, der har ændret sig, så dit selskab ikke længere er dækket af Garantifonden. Og så nytter det ikke noget, at man sidder derhjemme med et fysisk stykke papir, hvor der står, at selskabet var dækket, da man tegnede forsikringen.

Jeg synes også, at der er nogle andre gode forslag, og det kan vi jo tage i udvalgsarbejdet. Men ellers vil jeg bare takke ministeren for en god og hurtig proces, der jo også viser, at når det virkelig brænder på og vi ikke ønsker at være farvet af, om vi sidder til venstre eller højre i salen, så kan vi godt agere hurtigt og finde en løsning. Det kunne måske inspirere os på andre områder. Men her var det i hvert fald en god proces, også selv om jeg ikke fik alle mine ønsker opfyldt. Vi er dog endt med en situation, der er bedre i dag, end den var før.

Tak til en forholdsvis tilfreds ordfører. Så går vi videre til den konservative ordfører. Hr. Anders Johansson, værsgo.

Tak for det. Lovforslaget er en udmøntning af en aftale, som alle Folketingets partier har tiltrådt. Det er en aftale, som blev indgået i forlængelse af den her ballade, der var, omkring Husejernes Forsikring, hvor mange danskere uforvarende blev ramt af en konkurs hos Gable Insurance fra Liechtenstein. Med den politiske aftale, som bliver udmøntet nu her, bliver det muligt for skadesforsikringsselskaber i EU- og EØS-lande at tilslutte sig Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, og samtidig skærper vi så oplysningspligten for forsikringsagenter i forbindelse med markedsføring af forsikringsaftaler.

For os er det vigtigt, at vi med lovforslaget skaber mere tryghed og øget gennemsigtighed for danske private forsikringstagere. Det synes jeg også at særlig den skærpede oplysningspligt i lovforslaget er et godt og vigtigt element i at få gjort. Som forbruger kan det være rigtig svært at gennemskue, under hvilke betingelser en forsikring er tegnet, så derfor synes jeg, det er positivt, at vi får sat fokus på oplysningspligten, også for at vi i fremtiden undgår at ende i en lignende situation som med Gable Insurance, hvor rigtig mange danskere i god tro tror, de har tegnet en forsikring, som viser sig ikke at være ret meget værd.

Jeg har desuden noteret mig, at ministeren er ved at undersøge, hvorvidt det er muligt at gøre ordningen om tilflytning til Garantifonden obligatorisk. Det er noget, der skal undersøges i forhold til EU, og det er noget, vi selvfølgelig vil bakke op om. Nu må vi se, hvor den lander. Men samlet set kan Det Konservative Folkeparti bakke op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det ministeren, og derfor siger jeg velkommen til erhvervsministeren. Værsgo.

Tak for de positive bemærkninger til forslaget. Generelt set synes jeg, der var en konstruktiv holdning til, at vi selvfølgelig skal have det løst. Så var der et par spørgsmål, både fra den socialdemokratiske ordfører og fra SF's ordfører, som vi kan tage i dag, men vi også kan tage under udvalgsbehandlingen.

Lovforslaget har jo den hensigt, at vi følger op på den politiske aftale, som vi indgik sammen den 1. december om håndteringen af de ulykkelige kunder, forsikringstagere i det liechtensteinske forsikringsselskab Gable Insurance under konkurs, og alle folketingspartier er heldigvis med på aftalen. Lovforslaget skal og kan ses som trin to i implementeringen af den politiske aftale, vi indgik.

Lovforslaget har til formål at øge beskyttelsen af de danske forsikringstagere, både i forbindelse med tegning af forsikring og også i tilfælde af, at et forsikringsselskab går konkurs. Lovforslaget medfører konkret, at skadeforsikringsselskaber fra EU og EØS kan blive medlem af Garantifonden for skadeforsikringsselskaber, hvis de via en filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsevirksomhed tegner forbrugerforsikringer på de danske marked.

Det betyder, at danske forsikringstagere vil være dækket af Garantifonden i tilfælde af konkurs, hvis de har tegnet forsikring i et forsikringsselskab fra EU eller EØS, som har tilsluttet sig fonden. For at blive medlem af Garantifonden skal der betales et engangsbeløb. Engangsbeløbet fastsættes til 50 kr. pr. police for forbrugerforsikringer tegnet af forsikringsselskabet, og som er i kraft på indtrædelsestidspunktet. Engangsbidraget er som minimum 100.000 kr. Engangsbidraget skal betales af nyetablerede danske skadesforsikringsselskaber så vel som skadesforsikringsselskaber fra EU eller EØS, der vælger at tilslutte sig fonden.

Det er samtidig vigtigt, at de danske forsikringstagere tegner forsikring på et oplyst grundlag. Det skal være klart, hvilket forsikringsselskab de tegner forsikring i, og om de er dækket af en garantiordning – enten den danske garantifond eller en tilsvarende i forsikringsselskabets hjemland. Derfor øges forsikringsforpligtigelserne for forsikringsagenter, administrationsselskaber, underagentvirksomheder og forsikringsdistributionsvirksomheder. Når de markedsfører en skadesforsikringsaftale, skal de fremover klart oplyse, hvilket selskab kunden er forsikret i, og om selskabet er omfattet af en garantiordning. På virksomhedens hjemmeside skal man desuden kunne læse mere uddybende om den garantiordning, selskabet er medlem af. De oplysninger skal naturligvis gives på dansk.

Jeg synes, det var en relevant problemstilling, som den socialdemokratiske ordfører, hr. Thomas Jensen, rejste her i forhold til, om de oplysninger, man får hjemmesiden i et øjeblik, også er gældende senere hen, når de måske er fjernet fra den hjemmeside. Vi skal lige have boret ud i forbindelse med udvalgsbehandlingen, hvordan vi håndterer den situation.

Vi har allerede sendt en bekendtgørelse i høring, som pålægger forsikringsselskaberne den samme forpligtelse. Der vil således gælde de samme oplysningskrav, uanset om det er en agent eller forsikringsselskab, der markedsfører en skadesforsikringsaftale. De nye oplysningskrav vil sikre, at forbrugerne kan få klart svar på, om de er dækket af en garantiordning, uanset om de køber en forsikring i et dansk eller et udenlandsk selskab.

Endelig medfører lovforslaget, at den danske garantifond kan få udarbejdet en advokatredegørelse om mulighederne for at gøre et ansvar gældende over Gable Insurance AG, det danske agentur samt deres samarbejdspartnere og andre rådgivere for de tab, som Gable Insurance AG's konkurs indebar.

Nogle af drøftelserne i forbindelse med den politiske aftale, der ligger til grund for det her lovforslag, har været, om det skal gøres obligatorisk for udenlandske selskaber at være medlem af en garantiordning, når de tegner forbrugerforsikringer i Danmark. Som flere af ordførerne har været inde på under debatten her, er den model, der er fremsat med det her lovforslag, baseret på frivillighed. Men jeg har også sagt, og jeg vil gerne gentage, at vi jo er ved at undersøge, om det inden for rammerne af den europæiske regulering på området er muligt, at der er et krav om medlemskab af en garantiordning. Det er vi i fuld gang med at afklare, og på den måde kan vi sikre på et oplyst grundlag, at alle forsikringstagere i Danmark har en garantiordning i ryggen, hvis et skadesforsikringsselskab går konkurs. Nu er vi ved at afklare det, og i givet fald må vi jo tage en politisk drøftelse af det, hvis det er muligt at gøre det. Det ved vi ikke endnu.

Så med de ord vil jeg sige tak for de mange konstruktive bemærkninger. Vi stiller selvfølgelig op i forbindelse med udvalgsbehandlingen til de eventuelle spørgsmål, der er. Jeg er glad for, at vi har en bred politisk aftale på området, og derfor skal vi selvfølgelig også sikre, at vi under udvalgsbehandlingen kommer igennem det på en ordentlig måde, så alle får svar på deres spørgsmål og alle kan se sig selv i den aftale, vi lavede den 1. december.

Vi får det første spørgsmål lige med det samme, idet fru Lisbeth Bech Poulsen helt holder linjen. Værsgo.

Tak. Jeg blev rigtig glad over den del af ministerens tale, der handlede om, at man er ved at undersøge, om man kan gøre det obligatorisk. For det forslag, jeg kom med, da vi forhandlede aftalen om at lave de frivillige bidrag om til en afgift, handlede jo netop ikke om at få flere penge i kassen eller om, at man skulle bidrage med mere, men det handlede simpelt hen helt teknisk om at kunne sikre, at udenlandske så vel som danske forsikringsselskaber skulle bidrage. Afgifter er jo en national kompetence, så det ville vi kunne kræve, og det kunne bare være det samme beløb som det frivillige bidrag. Hvis vi i stedet for kan få en ordning, hvor det er obligatorisk at være medlem her, så vil det jo være lige så fint. Det er målet, ikke midlet, det kommer an på. Så det vil jeg gerne takke ministeren for.

Hvis det nu ikke kan lade sig gøre, tør jeg godt love, at jeg vender tilbage om det her. Der er ingen afgift, jeg ikke kan komme i tanker om, så det skal vi nok vende tilbage med. Nej, men det her handler jo om – og det er faktisk mit spørgsmål – at vi aldrig må komme i sådan en situation igen. Jeg håber, ministeren er fuldstændig enig i, at det her har været katastrofalt.

Ministeren.

Jeg er enig i det meste, men ikke lige præcis vendingen om, at der er forskellige afgifter, vi kan vurdere her. Men jeg er grundlæggende enig i – og det var vi jo også i forligskredsen – at vi skal arbejde os hen imod en ordning, hvor alle forsikringstagere i Danmark selvfølgelig har en forsikringsordning i ryggen, uanset hvilket selskab de er forsikret i. Derfor synes jeg selvfølgelig også, det er vigtigt, at vi sender et signal til forsikringsselskaberne om, at deltagelse i en garantiordning fremadrettet kan blive en forudsætning for at tegne forbrugerforsikringer i Danmark, også for udenlandske selskaber.

Men vi kan altså ikke indføre et krav om medlemskab af en garantiordning, før vi er sikre på, at det er muligt. Derfor skal vi have skabt enighed om medlemsgrundlaget i EU-regi. Vi er i gang med at undersøge og afklare, om og hvordan vi kan kræve, at udenlandske forsikringsselskaber er medlem af en garantiordning. Og når jeg får resultatet af den undersøgelse, altså om det kan lade sig gøre, så må vi på den baggrund drøfte, om vi så vil skride til politisk handling.

Spørgeren.

Tak. Dengang fik vi jo at vide, at man ikke i Danmark alene kunne kræve, at selskaber skulle betale det her bidrag, og at det derfor skulle være frivilligt. Det var derfor, vi prøvede at komme med den her løsning om, at bidraget egentlig bare blev lavet om til en afgift, for så kunne man godt gøre det. Men det ser jeg frem til, på trods af at det jo godt kan have lange udsigter, før der kommer en fælles europæisk ordning. Men det bliver spændende.

Mit sidste spørgsmål til ministeren er, om det bekymrer ministeren, at Rigsrevisionen er skeptisk over for, om de 300 mio. kr. i fonden er nok, også set i forhold til at der nu bliver åbnet op for et nyt udenlandsk marked og nye forsikringsprodukter.

Ministeren.

Den første del først: Vi skal nok få det undersøgt hurtigt, og Finanstilsynet er også i gang med opgaven nu. Jeg vender selvfølgelig tilbage til forligskredsen, så snart vi har fået resultatet af undersøgelsen, det er klart.

Hvad angår de 300 mio. kr., har vi vurderet, at det er fornuftigt. Vi evaluerer hele tiden ordningen for at se, om der løbende er brug for flere penge, men lige her og nu er det vores vurdering – også i dialog med branchen – at det er et fornuftigt niveau.

Tak til erhvervsministeren, der er ikke flere spørgsmål.

Og da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.