L 170 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvorfor straffelovens blasfemibestemmelse netop er placeret i straffelovens kapitel om Forbrydelser mod den offentlige orden og fred?, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
L 170
Offentligt

Spørgsmål nr. 9 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven (Ophævelse af straffelovens blasfemibe-

stemmelse) (L 170):

”Kan

ministeriet ved gennemgang af lovbestemmelsens forar-

bejder og relevant litteratur oplyse nærmere om, hvorfor straf-

felovens blasfemibestemmelse netop er placeret i straffelovens

kapitel om

”Forbrydelser mod den offentlige orden og fred”?”

Svar:

Straffelovrådet afgav i 2014 en udtalelse om de juridiske konsekvenser af

en ophævelse af straffelovens § 140 om blasfemi (betænkning nr.

1548/2014). Der fremgår af pkt. 1.1 i bilag til udtalelsen (Notat om gæl-

dende ret og tidligere overvejelser mv.) bl.a. følgende:

”Beskyttelsesinteressen

i straffelovens § 140 er den religiøse

følelse knyttet til troslærdomme og gudsdyrkelse (i modsæt-

ning til f.eks. etiske læresætninger og praktiske leveregler),

men det overordnede formål med bestemmelsen efter dens pla-

cering i straffelovens kapitel 15 om forbrydelser mod den of-

fentlige fred og orden er at beskytte mod brud på samfundsfre-

den som følge af krænkelser af den religiøse følelse og herun-

der sikre, at den offentlige debat om religion foregår på en an-

stændig måde, jf. U I side 173.”

Det fremgår endvidere af bilagets pkt. 1.2.2. om blasfemibestemmelsen

som indeholdt i den borgerlige straffelov fra 1930 bl.a. følgende:

”Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår følgende (U I

side 173):

”Bestemmelsen svarer til Stl. § 156 kun er Budets An-

vendelighed indskrænket til de Tilfælde, hvor Handlin-

gen udføres offentlig, jfr. herved § 5 Ltr. e. Straffen er

derhos noget nedsat. Ethvert lovlig bestaaende Tros-

samfund er beskyttet. Det er i Overensstemmelse med

Udkastets hele Standpunkt, at Beskyttelsen ikke er ind-

skrænket til her i Landet bestaaende Trossamfund. Be-

stemmelsen har sin naturlige Plads her, da Handlingen

indeholder et Brud paa Samfundsfreden, af hvilken den

religiøse Fred er en Side.””