L 170 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvilke begrænsninger i ytringsfriheden der findes i dag i straffeloven, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
L 170
Offentligt

Spørgsmål nr. 6 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven (Ophævelse af straffelovens blasfemibe-

stemmelse) (L 170):

”Hvilke

begrænsninger i ytringsfriheden findes i dag i straffe-

loven?”

Svar:

Ytringsfriheden er beskyttet i bl.a. artikel 10 i Den Europæiske Menne-

skerettighedskonvention (EMRK). Ved ytringsfrihed forstås retten til at

ytre sig i bred forstand, dvs. uanset ytringens indhold (satire, faglige vur-

deringer, politiske meningstilkendegivelser osv.) og form (tekst, tale, bil-

leder osv.).

Efter EMRK artikel 10, stk. 2, kan indgreb i ytringsfriheden alene retfær-

diggøres, hvis de er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk

samfund (proportionalitet) af hensyn til bl.a. den nationale sikkerhed, of-

fentlig tryghed eller for at forebygge uorden eller forbrydelse.

Som eksempler på straffelovsbestemmelser, der i overensstemmelse

med EMRK artikel 10, stk. 2, sætter grænser for ytringsfriheden, kan føl-

gende anføres:

I straffelovens kapitel 12 om landsforræderi og andre forbrydelser mod

statens selvstændighed og sikkerhed: Straffelovens § 101 a, stk. 2 (om

offentlig tilskyndelse til at tilslutte sig fjendtlige styrker i en væbnet kon-

flikt, i hvilken den danske stat er part) og § 110 e (om offentlig forhånelse

af en fremmed nation, en fremmed stat, dens flag eller andet anerkendt

nationalmærke eller De Forenede Nationers eller Det Europæiske Råds

flag).

I straffelovens kapitel 14 om forbrydelser mod den offentlige myndighed

mv.: Straffelovens § 119 (om offentlig fremsættelse af trussel om vold

mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller

hverv) og § 119 a (om krænkelse af de i § 119 nævnte personers fred ved

at kontakte, forfølge eller på anden måde chikanere den pågældende under

udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme).

I straffelovens kapitel 15 om forbrydelser mod den offentlige orden og

fred: Straffelovens § 136, stk. 1 (om offentlig tilskyndelse til forbrydelse),

L 170 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvilke begrænsninger i ytringsfriheden der findes i dag i straffeloven, til justitsministeren

§ 136, stk. 2 (om offentlig udtrykkelig billigelse af landsforræderi og andre

forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser

mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.), §

136, stk. 3 (om udtrykkelig billigelse af terror, drab, voldtægt, voldshand-

linger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri som led i

religiøs oplæring), § 137, stk. 2 (om forstyrrelse af offentlig samling af

Folketinget, kommunale eller andre offentlige råd mv.) og § 140 (om of-

fentligt at drive spot med eller forhåne noget her i landet lovligt bestående

religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse).

I straffelovens kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv

m.v.: Straffelovens §§ 152-152 d (om uberettiget videregivelse mv. af for-

trolige oplysninger i forbindelse med offentlig tjeneste eller hverv mv.).

I straffelovens kapitel 27 om freds- og ærekrænkelser: Straffelovens § 264

d (om uberettiget videregivelse af meddelelser eller billeder vedrørende en

andens private forhold mv.), § 266 b (om offentlig fremsættelse mv. af

udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues,

forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller

etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering) og § 267 (om krænkelse

af en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger mv.).

Det kan desuden oplyses, at den for en lovovertrædelse givne straffebe-

stemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket

til gerningen, jf. straffelovens § 23, stk. 1, 1. pkt.