Retsudvalget 2016-17
L 170
Offentligt
1747503_0001.png
L 170 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om trusselsniveauet ved en afskaffelse af straffelovens § 140 om blasfemi, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (L 170):
”Vil
ministeren oplyse, om PET vurderer, at en afskaffelse af
straffelovens § 140 om blasfemi vil medføre et øget terrortrus-
selsniveau og i givet fald hvor alvorligt ville trusselsniveauet
blive?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har oplyst følgende:
”PET’s Center for
Terroranalyse (CTA) vurderer, at en ophæ-
velse af straffelovens § 140 om blasfemi vil kunne have sik-
kerhedsmæssige konsekvenser for Danmark, herunder bidrage
til at skærpe trusselsbilledet i forhold til Danmark og danske
interesser i udlandet. Konsekvenserne vil bl.a. afhænge af om
og i hvilket omfang medier og meningsdannere i Danmark og i
udlandet knytter en ophævelse sammen med forhold, der kan
udnyttes til at skabe negativ opmærksomhed om Danmark,
samt i hvilket omfang sådanne forhold udnyttes i militant isla-
mistisk propaganda.”
2.
Straffelovrådet afgav i 2014 en udtalelse om de juridiske konsekvenser
og fordele og ulemper ved at ophæve straffelovens § 140 om blasfemi.
Med hensyn til fordele og ulemper ved en eventuel ophævelse af straffelo-
vens § 140 konkluderer Straffelovrådet, at der
afhængig af, hvordan man
vægter hensyn til ytringsfrihed, beskyttelse mod krænkelse af følelser,
mulighed for at opretholde samfundsmæssig ro og statens forhold til
fremmede magter, og hvordan man ser på demokrati, religion og mindre-
talsbeskyttelse
kan anføres en række fordele og ulemper ved at ophæve
straffelovens § 140.
Straffelovrådet anfører sammenfattende, at en stillingtagen til, om straffe-
lovens § 140 bør ophæves, vil bero på en samlet vurdering af de forskel-
ligartede hensyn, der gør sig gældende.
2