Retsudvalget 2016-17
L 17 Bilag 4
Offentligt
1696751_0001.png
Til lovforslag nr.
L 17
Folketinget 2016-17
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 1. december 2016
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler
og lov om politiets virksomhed
(Initiativer mod handel med hash m.v. og politiets anvendelse af peberspray)
[af justitsministeren (Søren Pind)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2016 og var til
1. behandling den 28. oktober 2016. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og justitsministeren sendte den 31. august
2016 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 403,
folketingsåret 2015-16. Den 5. oktober 2016 sendte justits-
ministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til
udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller
lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at
lovforslaget læner sig op ad et tidligere fremsat beslutnings-
forslag fra Dansk Folkeparti. Dansk Folkeparti finder det
positivt, at de initiativer på dette område, der tidligere er ta-
get fra Dansk Folkepartis side, med vedtagelsen af dette lov-
forslag gøres til lov. Dansk Folkeparti ønsker endvidere at
påpege, at det fremadrettet er vigtigt at holde fokus på at be-
kæmpe narkokriminalitet, og at en effektiv måde at angribe
problemet på er ved at holde fokus på steder, hvor illegale
stoffer distribueres fra. Dansk Folkeparti kan derfor bakke
helhjertet op om forslaget.
Et
mindretal
i udvalget (EL, ALT og SF) indstiller lov-
forslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at stram-
ningen vedrørende hashklubber er en klokkeklar indskrænk-
ning af forsamlingsfriheden. I stedet for at lave indskrænk-
ninger i grundlæggende rettigheder i vores samfund, skulle
der hellere vedtages en kontrolleret legalisering af cannabis,
da forbudsstrategien ikke har virket. Dette lovforslag er me-
re af den samme medicin, der ikke har virket indtil nu.
Enhedslisten er positivt indstillet over for princippet om,
at politiets brug af peberspray bliver reguleret ved lov. Men
indholdet i den nye lov kommer fuldt ud til at svare til den
gældende bekendtgørelse, hvorved retningslinjer, der i dag
muliggør en alt for omfattende brug af peberspray, gøres til
lovgivning. Enhedslisten konstaterer, at argumentet om, at
indførelse af peberspray skulle føre til mindre magtanven-
delse af politiet, ikke har vist sig at holde stik. Tværtimod er
peberspray nu blot blevet til et supplement til de øvrige
magtmidler, som politiet kan anvende. Dermed er den sam-
lede magtanvendelse steget og ikke faldet.
Et
andet mindretal
i udvalget (IA) vil ved 3. behandling
stemme hverken for eller imod lovforslaget.
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for be-
tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
AX019300
L 17 - 2016-17 - Bilag 4: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 1. december 2016
1696751_0002.png
2
Peter Skaarup (DF)
fmd.
Peter Kofod Poulsen (DF) Susanne Eilersen (DF) Hans Kristian Skibby (DF)
Dennis Flydtkjær (DF) Tilde Bork (DF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (V)
Jakob Engel-Schmidt (V) Carl Holst (V) Michael Aastrup Jensen (V) Henrik Dahl (LA) Christina Egelund (LA)
Naser Khader (KF) Simon Kollerup (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Mette Reissmann (S) Mogens Jensen (S)
nfmd.
Rasmus Prehn (S) Trine Bramsen (S) Kaare Dybvad (S) Rune Lund (EL) Søren Søndergaard (EL)
Carolina Magdalene Maier (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Zenia Stampe (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Aaja Chemnitz Larsen (IA)
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Radikale Venstre (RV)
46
37
34
14
13
10
8
Socialistisk Folkeparti (SF)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Tjóðveldi (T)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
6
1
1
1
1
L 17 - 2016-17 - Bilag 4: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 1. december 2016
1696751_0003.png
3
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 17
Bilagsnr.
1
2
3
Titel
Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 17
Spm.nr.
1
Titel
Spm., om ministeren kan redegøre for lovforslagets forhold til grund-
loven og menneskerettighedskonventionen, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå