Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 3. behandling af lovforslag nr. L 169:

Forslag til lov om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde. (Europol).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 28.03.2017. 1. behandling 20.04.2017. Betænkning 25.04.2017. 2. behandling 27.04.2017).

Hr. Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak for det, fru formand. Det er jo en smuk dag i dag. Solen skinner, og man kan også så småt begynde at mærke forårsvarmen i kinderne, hvis man ellers står det rigtige sted. Men det er jo ikke den eneste grund til, at det er en smuk og skøn dag i dag. Det er også en fantastisk dag for folkestyret, fordi vi i dag vedtager den her aftale, vi har fået, om dansk deltagelse i Europol-samarbejdet.

Vi havde jo en folkeafstemning den 3. december 2015, hvor Dansk Folkeparti anbefalede danskerne at stemme imod ophævelsen af det danske rets- og udlændingeforbehold, og som det er alle her i salen bekendt, endte det også med rent faktisk at blive udfaldet af afstemningen. Så er det sådan, at man nogle gange skal gå gruelig meget galt igennem, før det ender godt. Det må man jo sige at vi også har gjort i den her sag, for der var mange dommedagsprofetier om, hvordan det nu skulle gå lille Danmark set i lyset af, at danskerne nu havde formastet sig til at stemme for at beholde retsforbeholdet.

Vi fik at vide, at hvis vi skulle indgå en mellemstatslig aftale, som Dansk Folkeparti ønskede, ville der gå 6-8 år, inden man fra EU's side var klar med sådan en aftale. Senere fik vi så at vide, at EU slet ikke ville have tid til at tale med Danmark, fordi briterne har meldt sig ud af EU, og så kunne danske forhold bestemt ikke komme i hverken anden eller tredje række; vi måtte helt ned på bageste række. Men det gik jo ikke så dårligt endda, og det er i øvrigt også på trods af, at de også fra EU meldte relativt kontant ud. Frans Zimmermans meddelte os, at vi ikke kunne være lidt gravide. Jeg ved ikke, om Frans Timmermans ikke var klar over, at der er noget, der hedder en fortrydelsespille. Men under alle omstændigheder fandt vi så langt om længe ud af, at det kunne vi måske godt alligevel. Der var også en EU-præsident, Donald Tusk, der fortalte os alle sammen, at det nok nærmest ville blive umuligt at indgå en sådan aftale om dansk deltagelse i Europol. Det gjorde han endda under et møde med statsministeren. Og så kan det nok være, at der var nogen, der efterhånden blev lidt langhårede og tænkte, at det aldrig ville gå godt. Men det gjorde det jo alligevel, og det synes jeg at der er al mulig grund til at glæde sig over i dag.

Hvad er det så for en aftale, vi står med? Det er en aftale, der i praksis betyder, at dansk politi er stillet på fuldstændig samme måde efter den 1. maj som før den 1. maj. Så er der endnu mere grund til at glæde sig, for så skulle man sådan set tro, at også de partier, der havde anbefalet et ja ved den her folkeafstemning, ville være glade og begejstrede og lade al den der mavesurhed og tristesse efter at være blevet stemt ned af vælgerne ligge. Men det er ikke helt det, vi har fået indtryk af. Tværtimod har man nok haft det indtryk, at man har lavet en god aftale, og så har man forsøgt at sælge den til befolkningen som en dårlig aftale. Det er jo paradoksalt. Det svarer sådan set til, at man erhverver en Mercedes-Benz, og så forsøger man at bilde aftagerne ind, at de skal købe en Ford Taunus. Det tror jeg altså ikke at der er nogen grund til.

Det er virkelig en god aftale, vi her har fået. Dansk politi er efter den 1. maj stillet, som jeg sagde, fuldstændig som de var før den 1. maj. Danmark kan deltage i taskforces og arbejdsgrupper som hidtil. Der er et lillebitte men, et ganske beskedent et, som handler om, at hvor vi før kunne stemme ved Europols bestyrelsesmøder, har vi nu kun – i citationstegn – taleret. Hvad betyder det så i praksis? Jeg har spurgt om det. Det betyder i praksis, at Danmarks stemme aldrig har været afgørende ved en afstemning i Europols bestyrelse, aldrig nogen sinde. Hvor tit stemmer man så overhovedet i Europols bestyrelse? Det gør man stort set aldrig. Så det har ikke så stor betydning endda.

Så er det klart, at aftalen ikke må være for god. Derfor blev det her med, at det i fremtiden vil være sådan, at den enkelte patruljebil vil kunne tilgå de her registre, hevet frem. I dag er det jo sådan, at man, hvis man skal have slået noget op i CIS-registeret, ringer til det nationale efterforskningscenter, som så foretager opslaget og vender tilbage til den betjent, der skal have lavet det her opslag. Frem over ringer man så også til sådan en betjent, og den pågældende betjent er så formelt set ansat af Europol. Det er sådan set forskellen på det.

Men det store problem var jo det her med fremtiden. Hvad bringer fremtiden? Og fremtiden ville jo så bringe den her fantastiske mulighed for, at hver enkelt betjent kunne sidde ude i sin bil og tilgå de her oplysninger, og det troede vi jo så, for det havde vi jo fået at vide af japartierne, lige indtil i forgårs. For der var det jo sådan, at Radio24syv, den her glimrende radiostation, ringede til Europol og spurgte: Hvordan er det lige med den der fremtid? Hvor nær på er den? Det var egentlig det, der var formålet. Er det i morgen, eller er det om et halvt år? Og så siger den her gode mand, Jan Op Gen Oorth, til Radio24syv: Hvad er det, du snakker om? Vi har ikke nogen plan om nogen fremtid, hvor almindelige betjente i en almindelig patruljevogn skal kunne tilgå SIS-registeret. Det ved vi ikke noget om. Det er ganske få mennesker, der skal have adgang til det her.

Det er jo mærkeligt. For nu havde vi en hel førstebehandling af den her sag, hvor japartierne stod og malede et billede op af, at det store problem med den her aftale var, at den ikke var fremtidssikret. Men Europol mener åbenbart ikke, at den der fremtid, som japartierne mener er lige på trapperne, reelt bliver til noget, og i dag kan jeg jo også til min begejstring konstatere, at justitsministeren over for Ritzaus Bureau konstaterer, at det, der bliver sagt fra Europols side, nok også er rigtigt, altså at den her hr. Jan Op Gen Oorth nok har ret i, at den der fremtid med, at enhver politibetjent via sin iPad kan tilgå SIS-registeret, ikke er lige om hjørnet og faktisk slet ikke er på tapetet.

Men der slutter det ikke, for der skal jo være et hår i suppen, og det fandt fru Zenia Stampe så ved førstebehandlingen. Fru Zenia Stampe konsulterede jo justitsministeren og fandt ud af, at der kun er otte medarbejdere, der nu kan tilgå de her oplysninger, og der har jo været 100, der har haft den adgang før. Så det er jo en katastrofe, det kan slet ikke lade sig gøre, og de her otte mennesker kan ikke varetage den opgave. Men så spurgte jeg justitsministeren, hvem det er, der har bedt om otte, og det er Rigspolitiet selv, og jeg kan jo forstå, at også medlemmer af Venstre nu forsøger at køre videre med den der med, at det er et stort problem, en stor katastrofe, med de der otte medarbejdere. Men det er det jo ikke, og hvis det var det, kunne Rigspolitiet bare have bedt om det antal, som de mente at de havde behov for. Rigspolitiet mente, at de havde behov for otte, og derfor står der otte i aftalen.

Sagen er den, at vi har fået en fantastisk god aftale. Vi har fået en aftale, som svarer på de spørgsmål, som vi havde fra Dansk Folkepartis side efter afstemningen den 3. december, og som er ganske, som vi ønskede den. Vi har retsforbeholdet i behold – ingen kan fifle med rets- og udlændingeforbeholdet – og vi har et dansk politi, der er stillet på akkurat samme måde efter den 1. maj som før den 1. maj. Der er faktisk ganske meget at glæde sig over. Der er ikke alene det skønne vejr og det kommende forår – det har godt nok ladet vente på sig, men det kommer – men der er sandelig også den her aftale, som er en utrolig god aftale for Danmark og altså også en fremtidssikret aftale for Danmark.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger, og det er først hr. Jan E. Jørgensen, Venstre. Værsgo.

Tak. Hr. Kenneth Kristensen Berth snakker og snakker – og så skal jeg nok lade være med at fortsætte, for så tror jeg, formanden griber ind – og det skal jo dække over det faktum, at Danmark ikke er medlem af Europol efter den 1. maj. Vi er ikke længere medlem af Europol efter den 1. maj. Vi har fået en aftale, som efter omstændighederne er ganske god, det er jeg enig i, men faktum er, at Dansk Folkeparti lovede noget – og jeg citerer: Der er en garanti for, at Danmark kan blive i Europol, uanset udfaldet af afstemningen den 3. december.

Uanset hvor lang tid hr. Kenneth Kristensen Berth snakker, vil det ikke lykkes at overbevise befolkningen om, at han har ret i sit udsagn. Greens har lavet en meningsmåling, hvor man har spurgt danskerne, om man er enig i, at Dansk Folkeparti har leveret, om man er enig i, at vi har fået en aftale, der er nøjagtig ligesom den, vi havde før. Og det er der nogen, der siger ja til – 11 pct. Altså, ikke engang Dansk Folkepartis egne vælgere har man kunnet overbevise om det synspunkt – naturligvis, for det er forkert. 74 pct. siger nej, 14 pct. siger ved ikke.

Værsgo.

Hvis man lavede den der efterhånden lidt aldersstegne undersøgelse igen i dag, tror jeg faktisk, resultatet ville være noget anderledes, og det hænger jo sammen med, at det i hvert fald i en periode lykkedes for hr. Jan E. Jørgensen at blæse og have mel i munden. Og det gjorde det jo, fordi regeringen jo har indgået en fantastisk aftale, men regeringens ordfører blev sendt i byen med den melding, at aftalen var forfærdelig og ikke kunne bruges til noget. Det er jo absurd, det er jo en absurditet.

Hr. Jan E. Jørgensen må da erkende, at for den enkelte danske politibetjent betyder den her aftale ingenting. Der er ingen forskel på de muligheder, som den enkelte danske politibetjent havde før 1. maj i forhold til efter 1. maj. Den eneste, den eneste lillebitte ting, der er forskellen, er spørgsmålet om, hvorvidt vi kan stemme i en bestyrelse, hvor man aldrig stemmer. Skulle vi virkelig have opgivet vores rets- og udlændingeforbehold for at kunne stemme i en bestyrelse, hvor man aldrig stemmer? Jeg mener nej.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Nu ved jeg heller ikke, hvor mange gange man har formaliserede afstemninger i Dansk Folkepartis gruppeværelse. Jeg kan så forstå, at medarbejderne sidder henne i vindueskarmen, og de har sådan set det samme at skulle have sagt som dem, der er medlem af Folketinget, for man sidder alligevel aldrig og stemmer. Det er jo nonsens. Det er medlemmer, der bestemmer, og det er observatører, der observerer, hvad de andre bestemmer. Sådan er det.

Hr. Kenneth Kristensen Berth har selvfølgelig ret i, at for den betjent, der går i spidsen for Livgarden ned ad Strøget, betyder det nok ikke det store, men hvis man sidder med efterforskning og ringer ned til en af de betjente, der sidder i Europol fremover – 7,4 personer udgør 1 mand, der er der 24-7 – så kan han lige være på toilettet, og så vil der komme situationer, hvor det altså giver en forsinkelse. Det kan ikke være anderledes, og det må selv hr. Kenneth Kristensen Berth kunne forstå.

Tak. Ordføreren.

Jeg skal ikke udtale mig om folks toiletvaner, men jeg vil gerne ganske klart slå fast, at det tal, 8 medarbejdere, er det antal, Rigspolitiet har bedt om. Hvis Rigspolitiet havde sagt, at de skal bruge 12, eller at de skal bruge 16, eller at de skal bruge 20, havde de fået det. Men det har været Rigspolitiets vurdering, at det var 8, og hvis hr. Jan E. Jørgensen i al sin visdom vil drage det tal i tvivl, må hr. Jan E. Jørgensen jo tage det op med rigspolitichefen.

Så er det hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Værsgo.

Når politiet i dag antræffer en udlænding, som man mener er mistænkelig på en eller anden måde, så vil man spørge på ham, men man vil også gerne holde ham tilbage, mens man undersøger sagen. Men kan ikke holde ham tilbage, hvis han kan legitimere sig, og det er ikke nok bare at mistænke ham for noget, og så vil man gerne indhente oplysninger hos Europol. Vi ved, hvordan det sker i dag, og det sker rimelig gelinde, kan man roligt sige. Kan ordføreren garantere for, at vi med den nye ordning ikke kan få den situation, at politiet ikke kan holde vedkommende tilbage, så lang tid det tager at få oplysninger om den pågældende hevet ud af Europols system?

Jeg frygter, at man kan blive nødt til at lade vedkommende gå, selv om der måtte være god mistanke om noget, og at man så først bagefter, når det er muligt at få oplysningerne igennem via den nye ordning, finder ud af, at man egentlig skulle have anholdt ham.

Ordføreren.

Det har rigspolitichefen jo sagt at vi roligt kan regne med. Og hvis rigspolitichefen havde vurderet anderledes, havde han vel bedt om nogle flere medarbejdere. Det der tal otte er jo ikke noget, der er blevet påtvunget os af EU. Altså, EU har vel givetvis sagt: Hvor mange synes I at I har brug for? Og så har vores tilbagemelding været otte. Den kunne jo også have været tolv eller seksten, som jeg sagde, men den har så været otte. Og der stoler jeg da tilstrækkeligt på rigspolitichefen til at sige, at det må være et ædrueligt bud.

Hr. Preben Bang Henriksen.

Nu spørger jeg bare om Dansk Folkepartis holdning til det forhold, at vi kan komme i en situation, hvor politiet er nødt til at lade udlændinge gå og ikke kan tage sig tid til at undersøge deres forhold på grund af den nye ordning. Synes Dansk Folkeparti, at det er et stort fremskridt? Sådan forstod jeg det på hr. Kenneth Kristensen Berth.

Værsgo, ordfører.

Jeg kan sådan set kun gentage det, jeg sagde i mit første svar til hr. Preben Bang Henriksen. Det er jo Rigspolitiet, der har leveret tallet otte. Hvis Rigspolitiets vurdering havde været noget andet, havde der stået et andet tal i den aftale.

Så er det fru Jane Heitmann, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det var jo noget af en festtale fra ordføreren her. Jeg bemærkede, at ordføreren kaldte aftalen fantastisk, og jeg deler sådan set det udgangspunkt, at i forhold til de forudsætninger, der var, så er det faktisk en fantastisk aftale, vi har fået.

En af forudsætningerne i aftalen er jo, at Danmark bevarer den tilknytning, som vi har, til Schengensamarbejdet. Og jeg vil bare høre ordføreren, om det også er ordførerens opfattelse, at den tilknytning, vi har til Schengen, er fantastisk.

Ordføreren.

Nej, den opfattelse deler jeg ikke. Jeg ved godt, at der er nogle, der har forsøgt at sige, at det er et stort problem. Jeg vil sige det sådan, at den dag, vi i Dansk Folkeparti er i stand til at overtale 90 mandater i Folketinget til at stemme for dansk udmeldelse af Schengen, så skal vi nok håndtere den opgave. Sagen er jo, at det her er en politisk bestemt beslutning, som er kommet ind i aftalen, og som egentlig ikke har nogen relevans i forhold til aftalen. For sagen er jo den, at Storbritannien og Irland ikke er medlem af Schengen på samme vilkår som resten af EU-landene, men ikke desto mindre er de medlemmer af Europol.

Så jeg tror, at vi kan tage det ganske roligt. Hvis den dag kommer, hvor 90 mandater i Folketinget stemmer for, at Danmark melder sig ud af Schengen, så finder vi også en aftale og en løsning med EU på det.

Værsgo, fru Jane Heitmann.

Tak for det. Jeg vil bare gerne lige holde fast i det her udgangspunkt med, at det er en fantastisk aftale. Jeg må så forstå, at ordføreren nu ikke er alt for begejstret for Schengen. En af forudsætningerne for, at vi har fået aftalen, er, at Danmark forbliver medlem af EU, som vi har kendt det igennem en årrække. Og det er jo sådan set okay, at man er utilfreds med et lille hjørne i Schengen, men jeg går ud fra, at ordføreren da må kunne bakke op om EU. Det er jo en forudsætning for den her fantastiske aftale.

Værsgo.

Nu må jeg lige sige til ordføreren, at årsagen til, at vi har fået den aftale på de præmisser, er jo sådan set, at vi er medlemmer af EU. Uden for EU er der en lang række lande, som har aftaler om deltagelse i Europolsamarbejdet på nogle andre vilkår. Spørgsmålet om EU-medlemskab er jo ikke til debat her i dag, men der har vi været ganske klare i mælet om, hvad vores ønsker er. Danskerne skal tage stilling til det, når vi kender resultatet af de britiske forhandlinger. Men det kommer nok til at tage nogle år.

Så er det hr. Jakob Ellemann-Jensen, Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak til hr. Kenneth Kristensen Berth for, hvad man jo nærmest må kalde en festtale. Jeg er ikke sådan særlig enig i indholdet. Jeg kunne simpelt hen næsten ikke beslutte mig for, hvor jeg skulle starte, for jeg synes, der blev sagt så meget vås, at det næsten gjorde ondt. Men jeg vil tage fat samme sted, som fru Jane Heitmann gjorde før, netop om det med Schengen, for det var jo en af de ting, som var et kardinalpunkt, måtte jeg forstå på Dansk Folkeparti, forud for afstemningen for 16 måneder siden. Det gik simpelt hen på, at vi ville være tvunget til at være medlem af Schengen, hvis vi stemte ja til at omdanne retsforbeholdet. Det var et selvstændigt argument.

Jeg skal bare lige bede ordføreren bekræfte forudsætningen for den aftale, vi nu har fået om Europol om det, man vel i bedste fald kan kalde et B-medlemskab: Er det, at vi er med i Schengen? Ja eller nej.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jamen jeg synes jo, at hr. Jakob Ellemann-Jensen sammen med hr. Jakob Ellemann-Jensens kollega, hr. Jan E. Jørgensen, er nogle af de bedste eksempler på det at blæse og have mel i munden. På den ene side er det en god aftale, som regeringen har fået, på den anden side er den ganske forfærdelig. Det er meget, meget mærkeligt. Jeg tror, at rigtig mange danskere sidder og undrer sig over den indstilling.

Når det så er sagt, er det klart, at problemet – et af i øvrigt mange problemer – med retsforbeholdafstemningen jo var det her spørgsmål om udløsning af Schengenmekanismen. Det er stadig væk et problem, men det er jo ikke et problem i forhold til den her aftale, for den her aftale er jo en aftale, der binder parterne mellemstatsligt og ikke overstatsligt, og det vil sige, at vi, hvis vi ønsker det, jo kan opsige den aftale, vi har indgået om Europol og komme ud af Schengen den vej, hvis det er det, vi ønsker. Det havde vi ikke kunnet komme i det tilfælde, at danskerne havde stemt ja ved den afstemning, der var den 3. december 2015.

Så mere bindende er det jo ikke, hr. Jakob Ellemann-Jensen. Og så må man jo i øvrigt sige, at Schengen trods alt undergår nogle forandringer i de her år. Det tror jeg også at hr. Jakob Ellemann-Jensen trods alt må være enig i.

Tak. Hr. Jakob Ellemann-Jensen.

Tak for det. Hvad angår den første del af svaret, er det muligt, at hr. Kenneth Kristensen Berth ikke kan se nuanceret på ting, men at tilskrive vælgerne den samme manglende evne tror jeg simpelt hen er at behandle de danske vælgere for groft. Jeg tror godt, at folk kan se, at det her ikke er det samme, som man havde lovet fra Dansk Folkepartis side. Det er noget andet. Og givet den situation, vi er i, er det den bedst mulige løsning. Den er blevet forhandlet af den danske regering, og det er jeg sådan set glad for. Jeg havde hellere set, at vi var fuldgyldige medlemmer. Det havde man ikke hos Dansk Folkeparti. Der havde man garanteret, at vi kunne få lov til det hele alligevel, og det er ikke rigtigt. Men det korte af det lange er, at svaret på mit spørgsmål før jo var: Ja. Vi er stadig væk forpligtet til at være medlemmer af Schengen.

Værsgo til ordføreren.

Svaret på det spørgsmål er nej. Det er vi sådan set ikke. Vi er mellemstatsligt forpligtet, men vi er ikke overstatsligt forpligtet. Og jeg må bare sige til hr. Jakob Ellemann-Jensen ganske stilfærdigt og roligt, at hr. Jakob Ellemann-Jensen jo må erkende – eller jeg vil sige det på en anden måde: Er hr. Jakob Ellemann-Jensen parat til at gå ud og spørge den danske befolkning om, hvorvidt de vil ophæve rets- og udlændingeforbeholdet for at få en bestyrelsespost med stemmeret i Europols bestyrelse, hvor man aldrig stemmer? Det er jo det, vi er nede ved. Det er jo det, der er forskellen på før 1. maj og efter 1. maj.

Tak for det. Så er det hr. Peter Hummelgaard Thomsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg tror, jeg bare lige skal starte med at bringe det et sted hen, hvor vi alle sammen kan være med. Altså, jeg tror, at der bredt i Folketinget under de forhold er en glæde – og det er der jo, for alle partier står bag den her aftale – ved, at det kunne lade sig gøre at få en aftale, når nu vi stemte nej tilbage i december 2015. Men det ændrer jo ikke ved, at jeg synes, at ordføreren i virkeligheden står og stikker blår i øjnene på både Folketinget her og sådan set også på vælgerne derude, når han påstår, at det er fuldstændig det samme, som hvis vi havde stemt ja tilbage i december 2015. Det er ikke det samme. Danmark har fået et B-medlemskab. Vi er observatører i de styrende organer i Europol. Og det ændrer heller ikke ved, at Rigspolitiet jo har advaret Folketinget om, at det i nær fremtid ikke er en tilstrækkelig aftale, uanset hvad hr. Kenneth Kristensen Berth måtte have hørt i Radio24syv.

Så vil ordføreren ikke bare indrømme over for Folketinget her og over for vælgerne derude, at Danmark ikke er fuldt og helt med i Europol, ligesom ordførerens egen partiformand også allerede i efteråret sidste år indrømmede det, da han sagde, at han var gået for langt?

Værsgo til ordføreren.

Se, det er jo ikke noget, jeg har hørt i Radio24syv. Det er sådan set noget, som landets justitsminister i dag i et ritzautelegram har tilkendegivet, altså at man nok er gået lidt for langt i forhold til at tegne et billede op af en fremtid, hvor danske betjente kan rende rundt og tilgå nogle registre via deres iPad. Det var jo det, der var det store dyr i åbenbaringen – årsag en til, at den her aftale var problematisk. Det var ikke noget med en eller anden bestyrelsespost i Europol. Der havde japartierne sådan set givet op for længst og sagt: Okay, vi vinder ikke en debat på, om vi har taleret i en bestyrelse eller stemmeret i en bestyrelse, hvor man aldrig stemmer.

Så jeg må sige, at i mine øjne må det spørgsmål, som hr. Peter Hummelgaard Thomsen stiller, jo være udtryk for, at hr. Peter Hummelgaard Thomsen ikke har set det telegram fra Ritzau. Det skal hr. Peter Hummelgaard Thomsen heller ikke høre kritik af, for det kom, ganske kort før vi havde den her debat. Men ikke desto mindre er det ikke i en nærtstående fremtid, ja, det er måske end ikke i en fremtid, at man får adgang til de her registre via sin iPad.

Tak for det. Hr. Peter Hummelgaard Thomsen.

Altså, for det første handler det, sådan som jeg har forstået det, jo om, at de betjente, der har et behov for det, i fremtiden kan få adgang til registre ude i marken, hvor de nu engang står. Og det er en fremtid – om den er nær, eller om den er lidt længere væk end nær, ændrer jo ikke ved, at Rigspolitiets vurdering over for Folketinget har været, at den her aftale ikke i fremtiden vil være tilstrækkelig.

Men hr. Kenneth Kristensen Berth svarede sådan set ikke på det, jeg spurgte om. Vil han ikke indrømme, at den aftale, vi nu har fået, som vi under forholdene alle sammen er glade for osv., ikke desto mindre betyder, at det ikke er et fuldt medlemskab – det er ikke et A-medlemskab af Europol, og vi er ikke fuldt og helt med, som en række af nejpartierne påstod at vi kunne være tilbage under afstemningen i december 2015?

Tak for det. Og så er det hr. René Gade, Alternativet. (Kommentar fra salen) . Jo ordføreren skal da have en kort bemærkning. Tak til partiformanden.

Værsgo til ordføreren.

Tak til formanden. Så fik jeg lidt længere tid til at tænke.

Nej, vil jeg sige til hr. Peter Hummelgaard Thomsen, sagen er den, at japartierne efter min bedste overbevisning lige så godt kunne kaste håndklædet i ringen og erkende, at den her aftale er uhyre god for Danmark. Jeg har også hørt, bl.a. fra Socialdemokratiet, at Socialdemokratiet ikke er til sinds at sige, at dansk udlændingepolitik eksempelvis fremover skal vedtages i Bruxelles. Men integrationsministeren tager da til møder med sine kollegaer i Bruxelles, tilkendegiver, hvad de danske synspunkter er, og det er da helt fint, og det er da godt, og hun gør sikkert et storartet stykke arbejde med at forsøge at få de der mennesker til at forstå fornuften i den politik, der bliver ført fra Danmarks side. Men det ændrer jo ikke ved det forhold, at den enkelte betjent ude på gaden ikke oplever nogen forskel. Langt de fleste betjente vil ingen forskel opleve. Dem, der vil opleve en forskel, er de medarbejdere, som fremover får en løncheck fra Europol i stedet for at få en løncheck fra Rigspolitiet.

Tak for det. Så er det hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Jeg vil gerne indlede med at sige mange tak til regeringen, fordi man har fået den bedst mulige aftale. Og så vil jeg egentlig bare spørge ordføreren, om det er rigtigt, at ordføreren har lovet mere, end man kunne holde. Jeg mener, at vi kræver ret meget af vores ministre. Vi kræver, at man har styr på fakta og siger sandheden. Det gælder også for os folketingsmedlemmer generelt. Hr. Peter Hummelgaard Thomsen forsøgte før at få et klart svar, og jeg vil gerne spørge igen uden at komme ind på indholdet: Har ordføreren ikke lovet mere, end man sluttelig kunne holde?

Værsgo til ordføreren.

Nej, vi har fået alt, hvad vi kunne drømme om. Jeg sagde faktisk personligt i forbindelse med den her debat, at noget af det, som jeg måske trods alt godt kunne have en forståelse for, set i lyset af at vi ville få et ændret tilknytningsforhold til Europol efter et nej, ville være spørgsmålet om, hvorvidt vi havde stemmeret i Europols bestyrelse. For jeg kan sådan set godt se, at det under de givne omstændigheder, hvor vi ikke har accepteret et overstatsligt medlemskab, er svært at fastholde, at vi så skulle have stemmeret.

Så ja, den lille del mangler, men i virkeligheden havde vi sådan set nok regnet med, at vi ikke ville kunne få den med. Men jeg vil så også sige, det er en utrolig høj pris at betale for at afskaffe det danske rets- og udlændingeforbehold at vinde en stemmeret i en bestyrelse, hvor man aldrig stemmer, og det er reelt det, vi er ude i.

Der er ikke flere bemærkninger? Nej, godt. Tak for det. Så siger jeg tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Det er jo på mange måder en god dag i dag, for vi har på en eller anden måde alle sammen fået det, vi ville have, i hvert fald i forhold til Europol. Så er der nogle, der ikke fik mere EU, og det er de selvfølgelig skuffet over, det kommer jo tydeligt frem i debatten, for de fik ikke afgivet mere dansk selvbestemmelse til EU, og det syntes de var ærgerligt – fint nok, så har vi den uenighed. Men vi burde jo egentlig i dag være glade for, at det, vi sammen er gået efter, nemlig en aftale om Europol, er kommet igennem – og kommet godt igennem. Det skal jeg komme tilbage til.

Jeg vil dog starte med at sige, at det ikke er sådan, at Enhedslisten er jubelglad for Europol. Vi har faktisk betænkeligheder ved Europol. Enhver institution, der samler utrolig mange oplysninger om borgere, skal man være på vagt over for, også selv om man går ind for et grænseoverskridende politisamarbejde mod alvorlig kriminalitet, for det skal vi selvfølgelig have. Men der har altid været problemer med Europol, og der er problemer med Europol. Jeg er sikker på, at justitsministeren kan bekræfte, at det er helt uforståeligt, hvordan det kunne ske, at oplysninger fra Europol om mistænkte, anholdte i terrorsagen, men også totalt uskyldige bipersoner, blev lagt ud, så der var fuld adgang til det på internettet. Jeg er sikker på, at justitsministeren kan bekræfte, at det var meget alvorligt – meget alvorligt.

Det ønske, vi har om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, betyder ikke, at vi bare er jubelglade for alt, hvad der kommer fra Europol. Vi opfordrer til en kritisk distance, og derfor stillede vi også under andenbehandlingen af det forrige punkt en række forslag om forbedret datasikkerhed. Det fik opbakning, og det vil jeg godt sige tak for, fra SF, fra Alternativet, fra Det Radikale Venstre og langt hen ad vejen også fra Dansk Folkeparti – der var en enkelt ting, Dansk Folkeparti ikke kunne være med til – og det var jeg oprigtig glad for, fordi vi så på den måde kunne have imødegået nogle af de problemer, som kan opstå. Men desværre var der jo altså et flertal, som ved afstemningen under andenbehandlingen afviste vores forslag om bedre retssikkerhed. Men det her er bare for som indledning at sige, at det ikke er sådan, at vi jubler over alt, hvad der kommer fra Europol, men vi er glade for, at der er kommet den aftale, som sikrer, at det nødvendige samarbejde imod grænseoverskridende kriminalitet kan fortsætte.

Er det så noget, vi kan gå ind for i den form, det ligger her, mens vi opfordrede til at stemme nej ved folkeafstemningen den 3. december 2015? Ja, og der er to grunde. Den ene grund var, at der ved folkeafstemningen i 2015 var en hel masse andre ting, vi også skulle tage stilling til, bl.a. en evig ret til Folketinget med en stemmes flertal at kunne overføre et ubegrænset antal retsakter og retsområder til EU uden at sende det til en folkeafstemning. Det syntes vi var lige voldsomt nok - og det syntes vi i sig selv var et argument for et nej. Men der var en grund mere, og det var, at netop fordi der er de problemer med Europol, ønsker vi ikke at være med i et overstatsligt Europol, for et overstatsligt Europol kan man jo ikke trække sig ud af. Det er ikke muligt at melde sig ud af et overstatsligt Europol, hvis datasikkerhedsproblemerne bliver for alvorlige, men det er muligt at trække sig ud af et mellemstatsligt Europol, og derfor gør den aftale, vi har fået, som netop omhandler et mellemstatsligt Europol, at vi bevarer beslutningen her i det danske Folketing og hos den danske befolkning, altså om vi ønsker at være i det samarbejde, også hvis det viser sig, at de alvorlige retssikkerhedsmæssige og datasikkerhedsmæssige problemer fortsætter.

Hvad angår selve indholdet af aftalen, er den jo så god, som den kunne blive. Der har været nævnt noget med, om vi kan stemme. Vi stillede selvfølgelig det spørgsmål, fordi det var relevant at få afklaret, og vi fik faktisk et fuldstændig klart svar, nemlig at der ikke havde været en eneste afstemning de sidste 5 år, hvor Danmarks stemme ville have været udslagsgivende. Det vil sige, stemmeretten ikke er af så stor betydning. Så har vi så spurgt justitsministeren om, hvor mange afstemninger der har været de sidste 5 år, og det kan jo være, at justitsministeren her på denne festdag kan afsløre, hvor mange afstemninger der egentlig har været i Europols bestyrelse, for hvis ikke der er nogen afstemninger, er det jo et relativt begrænset offer, at man ikke har lov til at stemme. Det er sådan set kun et problem, hvis der er afstemninger. Så jeg ser meget frem til, at justitsministeren går op i sin afsluttende bemærkning og lige redegør for det enkelte element.

Men ellers har alle jo udtrykt tilfredshed. Eksperter har udtrykt tilfredshed, Rigspolitiet har udtrykt tilfredshed med situationen i dag. De siger, der er nogle problemer fremtidigt. Og justitsministeren har jo sådan set her fra Folketingets talerstol givet den klareste blåstempling af den aftale, nemlig da han svarede på et spørgsmål fra mig, hvor jeg spurgte, om justitsministeren nogen sinde ville acceptere en aftale, der ikke var virkelig god for dansk politi, og hvor justitsministeren svarede, at det ville justitsministeren selvfølgelig ikke. Derfor har vi jo her en aftale, som ikke alene har eksperternes stempel, som har Rigspolitiets stempel, men som også har justitsministerens og dermed regeringens stempel. Det synes jeg er rigtig godt.

Derimod synes jeg måske ikke, det er så godt, at vi fra jasiden bruger det her som et forsøg på at skabe tvivl om den aftale, som justitsministeren er så glad for, ved igen og igen ligesom at antyde, at der er problemer. Det er vel nok, fordi jasiden ikke rigtig vil diskutere det faktum, at mange af de påstande, der kom i valgkampen, ikke var korrekte. Så er spørgsmålet, når vi nu har den her dag i dag, om ikke det var en idé, at vi ligesom prøvede at gøre status, og at nogle måske også sagde: Okay, der gik vi nok lidt for langt, det kom ikke til at passe.

Vi kan jo tage nogle eksempler. Hr. Jakob Ellemann-Jensen, som havde ordet før, Venstres EU-ordfører, sagde f.eks. i Folketingets debat den 21. maj 2015 – og jeg citerer: »Selv hvis man ventede på, at aftalen blev færdig, så har de eksisterende danske parallelaftaler taget 4 år at forhandle. Der lagde Kommissionen endda vægt på, at aftalerne kun var undtagelsesvise og midlertidige; men det tager altså mere end 4 år, hvor Danmark potentielt skal stå åben for alverdens røverbander og pædofile, for at vi kan få en dårligere aftale.« Så må man jo spørge: Står Danmark i dag åben for røverbander og pædofile?

Fru Pia Olsen Dyhr sagde jo noget lignende. Hun sagde til Deadline den 21. august 2015: Hvis man forestiller sig, at vi stemmer nej – det er heldigvis danskerne, der bestemmer – vil vi stå i en situation, hvor vi skal søge en parallelaftale, og hvor der så kan gå 5-7 år, før den falder på plads, og vi falder ud af Europolsamarbejdet næste år. Jeg kan i parentes tilføje, at jeg er fuldstændig enig med SF's formand i, at det heldigvis er danskerne, der bestemmer. Men var det rigtigt?

Justitsministeren skal jo alligevel op for at samle op på debatten, så han skal også lige have mulighed for at svare her. Så jeg vil da også tage et par citater fra justitsministeren. F.eks. udtrykte justitsministeren i partilederrunden den 28. november 2015: Jeg synes, det ville være skrækkeligt, hvis vi røg ud af Europol. Det er simpelt hen for alvorligt, og en parallelaftale tager 4-6 år. Og for at ingen skulle være i tvivl om pointen, gentog justitsministeren: 4-6 år!

Det er der vist ikke helt gået. Og for ligesom at sætte trumf på understregede justitsministeren på Twitter den 2. december 2015, aftenen inden afstemningen: Hvis det nu går hen og bliver et nej, beholder vi retsforbeholdet, sådan som det er i dag, og så betyder det altså ikke, at tingene er, som de har været. Så betyder det, at Danmark må forlade Europol.

Ja, det er fuldstændig rigtigt. Danmark har forladt Europol i den forstand, at vi ikke er gået ind i et overstatsligt samarbejde. Vi er forblevet på det niveau, vi var. Jeg går ud fra, at justitsministeren kan bekræfte, at det samarbejde, vi var med i i Europol frem til 1. maj, var et mellemstatsligt samarbejde. Og hvad er det, vi er med i nu med Europol? Det er et mellemstatsligt samarbejde. Ergo har vi ikke forladt noget Europol. Vi er blevet i præcis det samme Europol. Så har de andre besluttet at lave en overnational overbygning på det. Fint nok, lad dem om det. Vi har bare besluttet, at det ønsker vi ikke. Og det ønsker vi ikke af én simpel grund: Vi ønsker, at spørgsmål om retspolitikken og spørgsmål om retssikkerheden skal være spørgsmål, hvor den danske befolkning har en direkte indflydelse gennem dem, de vælger til det danske Folketing. Og sådan er det heldigvis fremover. Jo, det er en god dag i dag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen bemærkninger.

Er der flere, der ønsker ordet?

Det er ikke tilfældet, og så går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 107 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF).

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.