Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af lovforslag nr. L 169:

Forslag til lov om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde. (Europol).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 28.03.2017).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Peter Hummelgaard Thomsen, Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. Det er jo en efterhånden meget lang debat, vi har haft, ikke alene her i Folketinget, men jo sådan set også med hele den danske befolkning, om, hvad status egentlig skulle være for Danmarks fremtidige tilknytning til Europol. Det sker jo heller ikke altid, at det er et helt enigt Folketing, der står bag en aftale som den, EU har tilbudt Danmark.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at vi jo gerne fra Socialdemokratiets side havde set, at afstemningsresultatet tilbage i december 2015 var faldet anderledes ud – det er jo ikke nogen hemmelighed – men vi havde også gerne set, at Danmark kunne være fuldt og helt med i Europol. For nok er vi så tæt på at være med, som det nu engang kan lade sig gøre, og som Europa-Kommissionen har kunnet tilbyde Danmark, men der er stadig væk en række forskellige punkter, hvor vi gerne havde set en tættere tilknytning.

Altså, Danmark får søgeadgang gennem mellemmænd til Europols registre og en observatørpost i bestyrelsen – det er jo sådan set fint nok. Men vi kan ikke længere søge direkte efter oplysninger, der kan afdække kriminalitetsmønstre, efterlyste personer eller eftertjekke oplysninger på gerningsstedet. Vi kommer heller ikke til at deltage i det nye og vigtige antiterrorcenter, og det mest bekymrende er, at vi heller ikke deltager i udviklingen af Europol i fremtiden.

Det skal jo ikke nødvendigvis afskære os fra på et senere tidspunkt at have den diskussion, om vi skal tilknytte os yderligere, men på det foreliggende grundlag er det selvfølgelig positivt – meget endda – at det for det første er et helt enigt Folketing, der står bag den her aftale, og for det andet, at det overhovedet har kunnet lade sig gøre at få en aftale. Så på den baggrund støtter Socialdemokratiet selvfølgelig varmt lovforslaget her og håber også meget, at det gennem de forskellige EU-instanser lykkes at få godkendt den aftale, som Europa-Kommissionen har tilbudt Danmark.

Der er en kort bemærkning fra hr. Kenneth Kristensen Berth.

Selv om jeg selvfølgelig anerkender, at – kan man sige – retorikken er droslet en lille smule ned i forhold til hr. Peter Hummelgaard Thomsens meget ivrige forgænger, fru Trine Bramsen, i den her sag, så vil jeg dog alligevel godt spørge hr. Peter Hummelgaard Thomsen: Når hr. Peter Hummelgaard Thomsen nu kan nævne alle de her ting, hvor det er rigtig, rigtig skidt, at Danmark ikke er fuldt og helt, som det lyder, medlem af Europol, hvorfor er det så egentlig, at Socialdemokratiet anbefaler den her aftale? Hvorfor kræver Socialdemokratiet så ikke bare en ny folkeafstemning?

Ordføreren.

Vi anerkender jo det afstemningsresultat, der var tilbage i december 2015. Vi lider heller ikke af sadomasochisme, forstået på den måde, at vi ikke på det foreliggende grundlag tror, at det er ønskværdigt eller muligt at udskrive en ny folkeafstemning. Vi er optaget af, at Danmark også i fremtiden kommer til at være en del af og tæt på at være fuldt og helt med i Europol. Det er lige om lidt, at vores medlemskab ophører; det er lige om lidt, at Europol overgår til at være et overstatsligt samarbejde, og det er vi interesseret i at være med i.

Som jeg også nævnte i min ordførertale, er vi jo faktisk tilfredse med, at aftalen sådan set er blevet bedre, end vi oprindelig havde frygtet, og bedre, end vi egentlig troede var om ikke muligt så i hvert fald frygtede, og det anerkender vi. Så selvfølgelig støtter vi op om den her aftale.

Spørgeren.

Så Socialdemokratiet bakker varmt op om den her aftale – det er vel, hvad man kan konkludere. Er sandheden ikke den, spørger jeg hr. Peter Hummelgaard Thomsen, at den menige politibetjent ude i marken ikke vil opleve nogen som helst former for ændringer, i forhold til hvad der var gældende før den 1. maj 2017 og gældende efter den 1. maj 2017?

Ordføreren.

Hr. Kenneth Kristensen Berth kan konkludere, at Socialdemokratiet bakker op om den her aftale. Vi havde stadig gerne set, at vi havde været fuldt og helt med, og det er jo bl.a. også på baggrund af den bekymring, som jeg også synes bør tages alvorligt af alle Folketingets politikere og partier, som Rigspolitiet kom med, dengang vi fik aftaleudkastet til at starte med. Her sagde Rigspolitiet, at det dog er Rigspolitiets vurdering, »at den manglende direkte søgeadgang i nær fremtid vil indebære en meget væsentlig begrænsning af dansk politis mulighed for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet sammenlignet med fuldgyldige medlemmer af Europol.«

Så er det hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Socialdemokratiet sagde i valgkampen op til folkeafstemningen, at dansk politi ville blive markant dårligere stillet, hvis det blev et nej ved folkeafstemningen. Nu blev det som bekendt et nej, og så vil jeg bare gerne høre den socialdemokratiske ordfører, om ordføreren kan bekræfte, at dansk politi med den aftale, vi står og diskuterer i dag, vil have præcis samme operationelle muligheder, som de har på nuværende tidspunkt – lige nu, som vi står her og taler.

Ordføreren.

Det kan jeg bekræfte, altså at det er tilfældet lige nu her, som vi står og taler. Men samtidig kan jeg gentage det citat, som Rigspolitiet kom med som en del af en udtalelse, hvor de siger, at den manglende søgeadgang i nær fremtid – nær fremtid – vil indebære en meget væsentlig begrænsning af dansk politis mulighed for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Og det er jo det, vi selvfølgelig tager med os. Der er ikke nogen tvivl om, som jeg også nævnte over for hr. Kenneth Kristensen Berth, at Socialdemokratiet gerne havde set, at vi var fuldt og helt med i Europol. Vi synes, at den her aftale er god i den forstand, at det bringer os meget tæt på at være fuldt og helt med, men det ændrer ikke ved, at vi har nogle bekymringer, som vi bl.a. bliver bekræftet i, når vi læser Rigspolitiets vurdering af aftalen.

Spørgeren.

Det synes jeg er godt at få slået fast, altså at der er fuldt ud de samme operationelle muligheder for dansk politi i den nye aftale, som der er på nuværende tidspunkt. Og så er det selvfølgelig helt rigtigt, at hvis der kommer helt nye teknologier, vil der ske en ændring. I Radio24syv i morges kunne man høre Rigspolitiet udtale, at det ikke lå i kortene lige inden for de nærmeste år, at man ville have den her nye teknologi – nej, det var faktisk Europol, der udtalte det. Så det er jo relevant at have med. Men selvfølgelig skal der ske en ændring.

Det, jeg godt kunne tænke mig at høre den socialdemokratiske ordfører om, er: Var det så en skræmmekampagne, da man under valgkampen sagde til den danske befolkning, at vi ville blive markant dårligere stillet ved et nej?

Ordføreren.

Nej, det var ingenlunde en skræmmekampagne. Altså, vi hæfter os stadig væk ved, at det er Rigspolitiets vurdering, at i nær fremtid vil det være en væsentlig begrænsning i dansk politis mulighed for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Hr. Nikolaj Villumsen har ret i, at lige nu vil det ikke være en væsentlig forringelse, nej, men det varer ikke særlig lang tid, før det kan blive det. Og ordføreren må have mig undskyldt, at jeg ikke hørte Radio24syv i morges, men jeg baserer det på, hvad Rigspolitiet har sagt. Jeg synes ikke, at Socialdemokratiet drev skræmmekampagner, da vi sagde det op til folkeafstemningen, men at vi sådan set er blevet bekræftet i det af Rigspolitiets vurdering.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkeparti.

Tak, hr. formand. Se, når vi her i dag står og skal behandle lovforslag nr. L 169, der sikrer Danmark en aftale om tilknytning til Europol på mellemstatslig basis, var det sådan set lige præcis det, vi i Dansk Folkeparti drømte om, da vi gik til folkeafstemning den 3. december 2015.

Vi er glade for den nye aftale. Når den endelig konfirmeres i EU-systemet og i Folketinget, betyder det, at Danmark og dansk politi efter 1. maj 2017 i praksis kan fortsætte sit samarbejde med Europol så godt som på samme vilkår, som var gældende før den 1. maj 2017. Det sker i øvrigt, på trods af at Danmark af næstformanden for Kommissionen, Frans Timmermanns, med adresse til Danmarks forhold til Europol fik at vide, at man ikke kunne være lidt gravid, og af EU-præsidenten, Donald Tusk, blev stillet i udsigt, at det nok ville være umuligt at indgå sådan en aftale, mens flere danske japartier jo som bekendt var af den opfattelse, at EU slet ikke havde tid til at forhandle med Danmark om en aftale vedrørende Europol, fordi alle kræfter blev lagt i forhandlingerne med briterne om vilkårene for deres udtrædelse af EU. Faktisk kunne man også høre flere partier før folkeafstemningen advare om, at det ville tage ganske mange år, ja, helt op til 6-8 år, at få en mellemstatslig aftale om dansk deltagelse i Europol. Det holdt så heller ikke helt stik. Da regeringen først trak i arbejdstøjet, og det skete vel reelt først i efteråret 2016, gik der ganske få måneder, før en aftale var landet.

Det er selvfølgelig, fordi at der, hvor der er politisk vilje, også er vej, og når al sund fornuft taler for, at man skal indgå en aftale, som tilfældet jo er, for så vidt angår Europol, indgår man selvfølgelig også en aftale. Der indfinder sig selv i EU-systemet en realisme i forhold til at få samarbejdet til at fungere på en fornuftig måde. Nu er aftalen her så, og den er god, og den lever efter Dansk Folkepartis opfattelse ganske op til det, som vi stillede danskerne i udsigt, i tilfælde af at de måtte vælge at stemme imod at opgive rets- og udlændingeforbeholdet den 3. december, hvad vore kloge landsmænd jo også gjorde.

Som sagt betyder aftalen, at Danmark i praksis kan fortsætte vores samarbejde med Europol som hidtil. Hvor danske betjente førhen skulle ringe til en medarbejder i Ejby for at kunne slå en person op i SIS-registeret, skal en dansk betjent fremover ringe til en medarbejder i Haag i Holland eller eventuelt en udstationeret medarbejder i Ejby, der kan tilgå de samme oplysninger umiddelbart og uden at skulle spørge om lov. I praksis vil danske betjente efter 1. maj være stillet fuldstændig, som tilfældet var før 1. maj, og Danmark kan i øvrigt deltage i de forskellige taskforce- og arbejdsgrupper som hidtil. Danmark har endog taleret på bestyrelsesmøderne i Europol, men kan – og her kommer så den afgørende forskel i forhold til den hidtidige praksis – ikke stemme på bestyrelsesmøderne. Det er, så vidt vi har forstået i Dansk Folkeparti, heller ikke noget, man gør ret ofte, og Danmarks stemme har i hvert fald aldrig været afgørende for udfaldet af en afstemning.

Så alt i alt må man sige, at det er en ganske acceptabel pris, ja, man kan vel nærmest kalde det et slagtilbud, at betale for at have det danske rets- og udlændingeforbehold i behold, og det er jo det, vi alle sammen skal huske på er bagtæppet for den situation, vi står med i dag.

Et flertal i Folketinget ønskede, at danskerne skulle afskaffe rets- og udlændingeforbeholdet, og det sagde danskerne som bekendt nej til den 3. december 2015. Dengang sagde Dansk Folkeparti, at det var vores opfattelse, at vi inden for tidsgrænsen kunne opnå en tilfredsstillende aftale om dansk tilknytning til Europol, der ikke ville stille dansk politi ringere, hvis danskerne stemte nej til at afskaffe rets- og udlændingeforbeholdet. Derfor er vi også glade for, at rigspolitichefen klart har tilkendegivet, at den aftale, der sigtes indgået, er tilfredsstillende for dansk politi. Det er selvfølgelig vigtigt for Dansk Folkeparti at sikre, at dansk politi har de bedst mulige arbejdsvilkår, også i samarbejde med kolleger i de øvrige europæiske lande.

Afslutningsvis vil jeg faktisk gerne rose justitsministeren for hans praktiske tilgang til den opgave, der lå foran ham. Den opgave har justitsministeren løst godt og for os i Dansk Folkeparti ganske tilfredsstillende, og jeg vil også gerne kvittere for det fine samarbejde, der har været, efter at justitsministeren overtog fra den hidtidige justitsminister. Man må sige, at orienteringsniveauet er blevet betydelig bedre, end det var i den foregående periode. Men man kan selvfølgelig altid undre sig over, hvorfor ordførere fra andre partier så har haft så travlt med at tale en ellers enestående god aftale ned i et stort sort hul, hvor den absolut ikke hører hjemme, men det er selvfølgelig en anden historie og kan sikkert forklares med den sædvanlige lettere indebrændte og forstemmende følelse, der breder sig blandt de EU-sokkebærende partier, når man er blevet stemt ned af de kloge danskere.

Men summa summarum, Dansk Folkeparti er glade for aftalen og kan fuldt ud og med glæde og begejstring støtte lovforslaget.

Der er lige en kort bemærkning til fru Zenia Stampe.

Jeg kunne godt tænke mig at høre hr. Kenneth Kristensen Berths holdning til, at aftalen om Europol forudsætter et dansk medlemskab af Schengen. Hvad synes ordføreren om den del af aftalen?

Ordføreren.

Det er jo lidt besynderligt. Man kunne lige så godt have lavet en aftale om, at det her forudsatte, at vi skulle købe den samlede franske produktion af rødvin i x antal år, for det har ingen relevans i forhold til det, som aftalen drejer sig om, nemlig Europol. Men jeg er da godt klar over, at det er kommet med, fordi man tænkte, at man kunne drille Dansk Folkeparti, hvis man gjorde det. Jeg har det sådan, at den dag, vi måtte få overtalt et flertal i Folketinget til at stemme for, at Danmark skal træde ud af Schengensamarbejdet, så tror jeg nok også, at vi klarer den hurdle. I virkeligheden tror jeg faktisk desværre, at det bliver en større opgave at overtale et flertal i Folketinget til at stemme for, at vi skal træde ud af Schengen. Men fru Zenia Stampe kan jo melde sig på banen af ivrige Schengenmodstandere med det samme, så er vi da i hvert fald nået et stykke ad vejen. Og da jeg kan forstå, at Det Radikale Venstre er begyndt at bejle til andre partier i Folketinget end bare Socialdemokratiet, så kunne et rask bejleri til Dansk Folkeparti måske også være noget.

Spørgeren.

Jeg skal så forstå det på den måde, at Dansk Folkeparti ønsker at udmelde Danmark af både Schengen og Europol, fordi de to ting nu hænger sammen.

Ordføreren.

Nej, sådan kan fru Zenia Stampe ikke forstå det. Fru Zenia Stampe kan forstå det på den måde, at i samme øjeblik vi måtte have samlet 90 mandater her i Folketinget til en udmeldelse af Schengen, er det jo klart, at der så foreligger en ny situation, og så må vi gå til EU og meddele, hvordan situationen er – og det må så vise sig til den tid. Men jeg vil så også sige, at der jo er nogle ting, der peger i retning af, at Schengensamarbejdet måske kan blive et anderledes samarbejde. Vi har en fransk præsidentkandidat, François Fillon, som vil udfordre Schengensamarbejdet og vil have permanent grænsekontrol. Vi har en anden fransk præsidentkandidat, Marine Le Pen, som også vil udfordre EU-samarbejdet, så der kan ske mange ting, inden vi når dertil.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Søren Gade, Venstre.

Tak for det. Tilbage i december 2015 var vi som bekendt ved stemmeurnerne til en folkeafstemning om afskaffelse af det danske retsforbehold. Et flertal af de danske borgere stemte nej, og det er jo med baggrund i det, at vi står her i dag. Lige om lidt skriver kalenderen maj måned, og den nye Europol-forordning bliver jo gældende den 1. maj. Det bliver hermed et overstatsligt samarbejde, som Danmark jo ikke kan deltage i på grund af vores fortsatte retsforbehold. I kampen mod grænseoverskridende kriminalitet er et tæt europæisk politi- og myndighedssamarbejde jo essentielt, og derfor indgik alle Folketingets partier den 12. december 2016 en aftale om Danmarks tilknytning til Europol efter den 1. maj 2017.

Regeringen har ud fra det mandat haft lange og ambitiøse forhandlinger med EU om indgåelse af en mellemstatslig særaftale mellem Danmark og Europol. Det er jo takket være et dygtigt stykke arbejde af vores statsminister og vores justitsminister lykkedes at få en særaftale i stand med den tættest mulige tilknytning til det europæiske politisamarbejde, og vedtagelsen af dagens lovforslag vil jo netop skabe grundlag for Danmarks fortsatte tilknytning til Europol.

Min kollega og EU-ordfører for Dansk Folkeparti, hr. Kenneth Kristensen Berth, har været så imponeret over statsministerens forhandlingsevner, at han i medierne har omtalt den danske særaftale med Europol som værende lige så god, som hvis Danmark stadig havde været fuldgyldigt medlem. På vegne af statsministeren vil jeg gerne takke for den ros, selv om jeg nok mener, at virkeligheden ser bare en lille smule anderledes ud. Det er trods alt at oversælge aftalen at sige, at den er lige så god, som et fuldt medlemskab af Europol ville have været.

Sagen er nemlig den, at aftalen jo ikke helt svarer til et fuldt medlemskab. Bl.a. står dansk politi til at miste den direkte adgang til registrene, som alene er forbeholdt fuldgyldige medlemmer. I stedet skal dansk politi, som også hr. Kenneth Kristensen Berth redegjorde for, nu anmode om at få foretaget søgninger i databaserne. Rigspolitiet peger selv på, at ulemperne ved den nye ordning vil blive større, i takt med at man tager ny og moderne teknologi i brug. Jeg har spurgt, hvad det helt præcis indebærer, og det indebærer, at når man som politibetjent på et tidspunkt får en tablet og altså kunne få direkte adgang til databaser ude fra politibilen, ja, så bliver det ikke muligt. Der er også i Europa i øjeblikket store programmer i gang i mange lande om nummerplader og scanning af nummerplader, og også her vil det blive sværere for dansk politi, når den teknologi kan mestres. Derudover vil Danmark også kun kunne deltage i Europols såkaldte styrelsesråd som observatør, og det betyder jo konkret, at vi ikke kan sidde med ved forhandlingsbordet og træffe afgørelser om Europols udvikling og prioriteringer.

Så det kan godt være, at nogle ikke mener, at det er vigtigt, men jeg synes faktisk, at det er rigtig ærgerligt for vores politi, at vi er afskåret fra disse muligheder. Selv om aftalen endnu ikke er godkendt af Rådet, førstebehandles lovforslaget i dag, og det skyldes jo, at den danske lovgivning efter en vedtagelse af lovforslaget kan være på plads inden den 1. maj 2017. Regeringen kan dermed tiltræde aftalen mellem Danmark og Europol, så snart processen i EU-institutionerne er afsluttet. Så jeg håber meget, at Folketinget i dag vil give sit samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne tiltræder en mellemstatslig aftale om et operationelt og strategisk samarbejde med Europol. Med vedtagelsen af aftalen kan vi fortsætte samarbejdet med vores europæiske naboer og allierede. Vi kan sikre vores politi de bedst mulige forhold til at udføre deres vigtige arbejde og dæmme op for den grænseoverskridende kriminalitet i forhold til den situation, som nejet i december 2015 satte Danmark i. Venstre stemmer for lovforslaget. Jeg håber, at alle Folketingets partier vil gøre det samme. Tak.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Jeg må sige, at det undrede mig meget, at Venstres ordfører sagde, at dansk politi ikke ville have direkte adgang til søgeregistrene. Altså, den tekniske gennemgang og de svar og det, vi har fået fra justitsministeren, siger jo, at man i den nye aftale har præcis den samme adgang til at søge, som man har i dag. Jeg vil bare høre fra Venstres ordfører, om det var en fortalelse, eller om ordføreren ikke har læst materialet fra Justitsministeriet.

Altså, som jeg opfatter det, tager man telefonen og ringer til en forbindelsesofficer, som så går ind og foretager søgningen. Og på det tidspunkt kan der jo være et time lag. I princippet kunne man jo forestille sig, at der var 20 betjente, der ringede på en gang. Der er ikke 20 til at tage telefonen i den anden ende. Betjenten kan få adgang, men det er jo ikke en direkte adgang. Der er en ansat, som den danske betjent skal have fat i.

Spørgeren.

Jeg må sige, at det altså er dybt skuffende, at Venstres ordfører ikke har styr på, hvad der er i den her aftale. Situationen er jo den, at vi klokkeklart af Justitsministeriet og af Rigspolitiet har fået at vide, at der i dag sidder en hr. Jensen, som søger, ansat af dansk politi, og i fremtiden skal hr. Jensens arbejdsgiver så bare være Europol, men han kan både sidde i København hos Rigspolitiet eller i Haag, alt efter hvad man finder ud af er bedst. Vi taler udelukkende om, at navneskiltet skal have en lille ændring, men i realiteten er der præcis den samme søgeadgang. Det håber jeg altså at Venstre kan bekræfte, for det er indholdet. Jeg synes, det ville være ærgerligt, hvis vi også i dag skal have misinformation omkring den her aftale.

Ordføreren.

Tak for det. Nu er det jo så heldigt, at justitsministeren er i salen, så jeg vil da anbefale Enhedslistens ordfører at stille det samme spørgsmål til justitsministeren om et øjeblik. Så kan vi jo se, i hvad retning svaret går.

Først har vi lige nogle ordførere og nogle korte bemærkninger. Så er det hr. Kenneth Kristensen Berth, værsgo.

Jeg synes faktisk, det er lidt underligt, at Venstres ordfører har købt en Mercedes-Benz, som han så forsøger at videresælge til befolkningen som en Ford Taunus, men det må Venstres ordfører jo selv ligge og rode med, selv om det kan undre.

Jeg vil bare spørge Venstres ordfører, om Venstres ordfører ikke kan bekræfte de faktiske forhold, nemlig at før den 1. maj 2017 er det sådan, at hvis en betjent vil have slået noget op i SIS-registret og befinder sig i f.eks. Holbæk, så ringer vedkommende til en betjent i Ejby, som så slår det op i SIS-registret, og efter den 1. maj 2017 vil det være sådan, at den samme betjent i Holbæk ringer til en anden betjent, som slår det her op, og den betjent kan så befinde sig enten i Haag eller i København eller i Ejby, alt afhængig af hvad vi nu bliver enige om. Er vi enige om, at det er sådan, hr. Søren Gade?

Ordføreren.

Ja, det er vi fuldstændig enige om. Det, jeg ligesom sagde i min ordførertale, er, at man har det led, som andre lande ikke har, man kan ikke selv gå direkte ind, og det er jo det, der er humlen i den bekymring, som Rigspolitiet har udtrykt, netop det her med, at på et tidspunkt skal den enkelte betjent selv kunne gå ind i de registre og ikke ringe til et telefonnummer, hvad enten det er i Haag eller Danmark. Og det er det, mine bekymringer, Venstres bekymringer går på, for så er det jo en hindring for betjentens arbejde, hvis man sidder ude i patruljevognen og man ikke selv kan gå direkte ind i det register. Så det er sådan, at det mellemled, der er i dag, er i morgen, og havde vi været fuldt medlem, så kunne man gå direkte ind i databasen.

Spørgeren.

Jo, jo, men jeg har også en konservativ borgmester ude i Vallensbæk, der forventer, at bilerne kommer til at flyve i løbet af kort tid, og så vil der ikke være noget støj fra motorvejene, og sådan kan vi jo alle sammen have vores små finurligheder. Men faktum er jo, hr. Søren Gade, at der intet er ændret, og det, hr. Søren Gade taler om, er fremtidsmusik, altså noget, der måske kan ske om 5 år eller 10 år eller måske længere, alt afhængigt af hvornår vi får så meget tillid til en rumænsk betjent, at vi udstyrer vedkommende med en tablet, der giver vedkommende oplysninger om danske statsborgere i hånden. Det er jo bare det. Det må hr. Søren Gade jo erkende, altså at i virkeligheden er vi i øjeblikket stillet fuldstændig helt og præcis på samme måde, som alle mulige andre lande er.

Værsgo til ordføreren.

Jeg er glad for og stolt af den aftale, vi står med her i Folketinget i dag, under de givne forudsætninger, der er, men jeg synes, det er på sin plads, at man som politiker også kan påpege, hvad det er, vi kigger ind i. Det tror jeg da også borgerne, der sidder og kigger på skærmen, har en forventning om, altså at vi siger, hvilken konsekvens det her kan have. Men jeg er glad for den aftale, og jeg håber, den nyder stor opbakning. Og så er der så, hvad skal vi sige, de hår i suppen, som er der, og det er jo, at vi ikke er fuldt og helt medlem, og det har nogle konsekvenser, i forhold til om vi kan være med til at bestemme udviklingen, og i forhold til hvad der sker, når man tager ny teknologi i brug.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten.

I dag behandler vi forslag til lov om indgåelse af en mellemstatslig aftale mellem Danmark og EU om Europol. I Enhedslisten kan vi tilslutte os lovforslaget.

Med aftalen vil Danmark som hidtil kunne fortsætte sit operationelle samarbejde med politimyndigheder i andre EU-lande i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet, selv om Europol den 1. maj 2017 overgår til at blive overnationalt. Aftalen, som af visse EU-eksperter er blevet kaldt en, citat, imponerende god aftale, citat slut, betyder konkret, at Danmark fortsat vil have fuld adgang til alle relevante oplysninger i Europols forbryderregister.

I dag er det sådan, at efterforskere og patruljevogne skal ringe ind til Rigspolitigården i København, hvis de vil have foretaget en søgning i Europols databaser. Her får de fat i en betjent, og lad os kalde betjenten Jensen. Jensen er ansat af dansk politi, og han foretager søgningen og videregiver resultatet. Med den nye aftale vil efterforskere og patruljevogne fortsat kunne ringe ind til politigården i København og få foretaget en søgning i Europol. Den eneste forskel vil være, at betjent Jensen, som tager røret, ikke længere er ansat af dansk politi, men i stedet er ansat af Europol. Fra Justitsministeriets side har vi fået den nye aftale fint illustreret, som vi fik det ved den tekniske gennemgang, og den største forskel på de to billeder, der er, er, at man viser, at der er forskel på farven på hr. Jensens slips, og det er faktisk reelt den eneste forskel. For der bliver foretaget en søgning på præcis samme måde som i dag, og man har præcis den samme adgang til Europols databaser, som vi har i dag.

Vi har i Enhedslisten noteret os, at Danmark fortsat vil have betjente udstationeret i Europols hovedkvarter i Haag, ligesom man også ligesom hidtil vil kunne deltage i Europols antiterrorcenter og cyberkriminalitetscenter. Det er altså meget, meget svært at få øje på, at der overhovedet skulle være noget som helst, som stiller dansk politi operationelt dårligere i forhold til, hvordan det er i dag, og derfor har Rigspolitiet da også erklæret, at den nye aftale på en række væsentlige områder er operativt tilfredsstillende for dansk politi.

Op til folkeafstemningen den 3. december tilsagde al logik, at der kunne laves en samarbejdsaftale mellem Danmark og Europol, selv om danskerne stemte nej. I Enhedslisten pegede vi mange gange på den aftale, som bl.a. Norge har med Europol. Alligevel var politikere og såkaldte eksperter på jasiden ikke sene til at påpege alle de ulykker, som ville ramme Danmark, hvis folkeafstemningen skulle ende med et nej. Nu blev det et nej. Ifølge jasigerne havde det før folkeafstemningen været helt usandsynligt at Danmark kunne få en aftale med Europol, og hvis det overhovedet skulle kunne lykkes, forlød det, at det ville tage 5 til 7 år. I mellemtiden kunne det nærmest komme til at lyde, som om Danmark ville blive et mekka for pædofile og forbrydere.

Det er selvfølgelig altid svært at spå om fremtiden, men med den nye Europolaftale må jeg altså ærlig talt sige, at jasiden er blevet taget godt og grundigt med bukserne nede. Det er blevet afsløret, at påstanden om, at det ville være umuligt at få en aftale, var ren og skær skræmmekampagne, en skræmmekampagne, som skulle få vælgerne til at stemme ja til at afskaffe retsforbeholdet.

Når vi i dag behandler forslaget, synes jeg, det er vigtigt at nævne, at vi i Enhedslisten ikke er fuldstændig ukritiske over for Europol. Vi har tidligere udtrykt skepsis over for, om Europol med den nye forordning får en række beføjelser, uden at retssikkerheden nødvendigvis følger helt med. Vi har også tidligere set læk af dataoplysninger om mistænkte fra Europol. Det er forhold, som vi i Enhedslisten selvfølgelig vil følge meget nøje. Det er derfor også vigtigt for os, at der her er tale om en mellemstatslig aftale med Europol. Det betyder nemlig, at Danmark altid kan træde ud af aftalen, hvis vi skulle opdage problemer med samarbejdet. På den måde sikrer vi, at det fortsat er befolkningen, som har magten til at bestemme, hvilke regler der skal gælde i Danmark.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Holger K. Nielsen.

Jeg bemærkede den store begejstring for den her aftale, som hr. Nikolaj Villumsen gav udtryk for. Det undrer mig nemlig, for jeg har da forstået, at Enhedslisten hidtil nærmest har været imod Europol. Det er da i hvert fald det indtryk, jeg har fået. Det blev så også nærmest bekræftet til sidst i den tale, der blev holdt. Så siger hr. Nikolaj Villumsen, at det er godt, det er en mellemstatslig aftale, som vi kan trække os ud af igen. Er det Enhedslistens politik, at vi skal trække os ud af Europol igen?

Ordføreren.

Nej. Altså, Enhedslisten har jo tænkt sig at tilslutte sig den her aftale, og vi håber da, at de bekymringer, vi har, bliver gjort til skamme. Vi sagde også meget klart i valgkampen, at vi ville gå efter, at Danmark skulle kunne få en aftale om fortsat samarbejde med Europol, og det er jo det, som vi nu kan få. Det var der rigtig mange på jasiden, der påstod ville være fuldstændig umuligt, inklusive SF's formand, fru Pia Olsen Dyhr, der sagde, det ville tage 4-5 år at få sådan en aftale.

Så det er positivt, at det kan lade sig gøre, og jeg håber da, at det kan blive et rigtig frugtbart samarbejde, sådan at dansk politi fortsat kan virke på den måde, som det har gjort hidtil. For det står jo klokkeklart, at det vil man operationelt kunne med den nuværende aftale.

Hr. Holger K. Nielsen.

Jamen det her er jo meget interessant. Altså, jeg kan forstå det sådan, at Enhedslisten nu er tilhænger af Europol, at det er noget, som man bakker op om. Det synes jeg da er interessant og i virkeligheden rimelig nyt.

Ordføreren.

Altså, det er meget, meget lidt nyt, at Enhedslisten ønsker en parallelaftale med Europol. Det var det, vi sagde klokkeklart i valgkampen. Man vil kunne finde det ene citat efter det andet, både af mig selv og af en lang række politikere fra Enhedslisten, der siger, at det er det, man skal gå efter. Og vi vurderede, at det ville være realistisk at få. Og det har jo vist sig, at vi havde fuldstændig ret, og at de såkaldte eksperter og japolitikere, der påstod, det ville være umuligt, har fået gjort deres skræmmekampagne til skamme – og det kan enhver se, for vi står og behandler en aftale her i dag.

Hr. Kenneth Kristensen Berth.

Nu nævnte hr. Nikolaj Villumsen i sin udmærkede ordførertale den norske parallelaftale. Så kunne jeg bare godt tænke mig at spørge, om det er hr. Nikolaj Villumsens vurdering, at den parallelaftale, som Danmark her har fået, er bedre end den norske, eller om den er ringere; giver den bedre adgang for Danmark end den norske aftale til Europols oplysninger, eller giver den ringere adgang end den norske aftale?

Ordføreren.

Det er sådan, at den aftale, som vi står her i dag og diskuterer, og som Enhedslisten klart vil stemme for, giver bedre adgang til oplysninger for dansk politi end den aftale, som Norge har. Det er meget bemærkelsesværdigt, for det forlød jo under kampagnen fra jasiden og fra de såkaldte eksperter, at det ville være umuligt for Danmark bare at få en aftale på niveau med Norges aftale. Nu står vi og behandler et forslag, der giver dansk politi præcis den samme adgang til oplysninger fra Europols database, som de har i dag. Det er en markant bedre adgang end den, som det norske politi har.

Så er det fru Zenia Stampe.

Nu stod Enhedslistens ordfører, hr. Nikolaj Villumsen, før og skældte ud på Venstres ordfører, hr. Søren Gade, for at sige, at det ikke er præcis den samme adgang, man vil få. Så kunne jeg godt tænke mig at spørge hr. Nikolaj Villumsen: Ved hr. Nikolaj Villumsen, hvor mange i politiet der i dag har adgang til Europol? Altså, hvor mange mennesker i dansk politi har i dag adgang til at søge i Europols database?

Spørgeren.

Det, vi har fået oplyst, er, at det er der otte der har, og de vil overgå til at være ansat af Europol i stedet for at være ansat af dansk politi. Det kan være præcis de samme mennesker. Vi hørte sågar, at Rigspolitiet vil anbefale deres nuværende ansatte at søge de nye stillinger, hvor lønnen så vil komme fra Europol. Det viser jo, at man vil få præcis samme adgang som i dag. Det vil foregå på præcis samme måde. Eftersøgere i patruljevogne kan ringe ind til Københavns Politigård og bede om at få en søgning fra Europols database. Så det er præcis den samme adgang, som vi kender, og det undrer mig meget, at Venstres ordfører ikke havde styr på de fakta.

Fru Zenia Stampe.

Nu skal det her jo ikke være en videnstest, men jeg lod mig provokere, fordi jeg synes, at det var et temmelig hårdt angreb, som Enhedslisten kom med, mod Venstres ordfører. Når jeg så hører det, som Enhedslistens ordfører siger nu, undrer det mig faktisk, for det, jeg har fået vide – nu var jeg lige henne og få det konfirmeret – er, at politiet oplyser, at det i dag er omkring 100 medarbejdere, der har adgang til Europol. Det er rigtigt, at i fremtiden vil det maks. være otte medarbejdere, altså forbindelsesofficerer, der vil få adgang til Europol. Er det så korrekt, når hr. Nikolaj Villumsen siger, at adgangen er præcis den samme, når der er tale om, at det i dag er 100, der har adgang – og i fremtiden ville det jo være alle betjente, hvis der gives adgang via tablet – mens der fremover maks. vil sidde otte forbindelsesofficerer, der har adgang til Europol?

Ordføreren.

Det var jo det, vi fik at vide under den tekniske gennemgang i Justitsministeriet, og det er den, jeg står med her, nemlig at i dag er situationen den, at der sidder personen, som er ansat under dansk politi, og kan søge, og i fremtiden vil den selv samme person – lad os bare kalde personen hr. Jensen – være ansat af Europol og vil have præcis den samme adgang til at søge i databasen, som vedkommende har i dag. Det er det, der også er blevet sagt af os og af mange andre, nemlig at det her er en situation, hvor dansk politi har præcis den samme operative mulighed for at samarbejde med Europol, som de har i dag.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Altså, jeg synes jo faktisk, at det her er en rigtig ærgerlig debat, fordi det indtil videre har været sådan et småpolemisk spil om, hvem der gør hvad, hvorfor og hvordan – i stedet for at vi diskuterer den aftale, vi egentlig står med her.

Grunden til, at jeg tager ordet, er, at Enhedslistens ordfører igen og igen står og siger, at japartierne sagde, at det ikke var muligt. Nu kender jeg i hvert fald et japarti, der igen og igen under hele kampagnen op til afstemningen i december 2015 sagde: Selvfølgelig er det muligt at få en parallelaftale, men spørgsmålet er, hvad kvaliteten af den aftale er. Og det, der virkelig mangler i den her aftale, som jeg ikke kan forstå at Enhedslisten ikke er mere bekymret for, er jo faktisk den parlamentariske kontrol med Europol, som man har fået indført i den nye forordning, der er lavet, og som de andre lande går ind i. Det står vi uden for – vi kan stå og bede om at få lov til at være observatører osv., men vi er jo ikke en integreret del af det.

Bekymrer det slet ikke Enhedslisten? Har Enhedslisten egentlig været inde at kigge på den aftale, der ligger, i stedet for at indgå i det her polemiske spil om, hvem der sagde hvad, hvornår og hvorfor, og om det er 100 eller 8 personer, der sidder og søger?

Ordføreren.

Jamen det er helt fair påpeget, at Alternativet under valgkampen sagde, at det nok kunne være muligt – point taken. Men jeg vil sige, at spørgsmålet jo ikke er, om det er fuldt og helt. Altså, fra Enhedslistens side har vi jo sagt klart, at man ikke kunne være fuldt og helt med i en overstatslig aftale på mellemstatsligt niveau; det siger sig selv.

Spørgsmålet er egentlig bare, hvor magten ligger. Altså, når det er en mellemstatslig aftale, vil Folketinget kunne beslutte, at man trækker sig, hvis retssikkerheden går fløjten i Europol, men hvis det var en overstatslig aftale, som det var blevet, hvis man havde stemt ja, så ville vi ikke have den mulighed i Folketinget. Det er rigtigt, at vores EU-parlamentarikere så ville kunne have lidt bedre adgang, men jo ikke muligheden for at trække stikket, hvis det skulle blive nødvendigt.

Spørgeren.

Den parlamentariske kontrol, der ligger i den nye Europol-forordning, vedrører jo ikke kun EU-parlamentarikere, men netop også de nationale parlamenter, og det er jo det, som vi ikke er et fuldt integreret medlem af. Og ja, det er mellemstatsligt, og vi kan trække os, men jeg synes bare, det er værd at diskutere den aftale, der ligger, i stedet for at foretage det her polemiske spil om, hvad der er blevet sagt hvornår. Det er jo bare en konsekvens af den her aftale, at vi er svækkede i forhold til den sikkerhed, der ligger i den parlamentariske kontrol.

Ordføreren.

Situationen er jo den, at hr. Rasmus Nordqvist har ret i, at danske EU-parlamentarikere kan deltage i kontrollen. Det danske Folketing har så den mulighed at trække sig helt fra aftalen, hvis man skulle ønske det, men ikke mulighed for at deltage i den parlamentariske kontrol, som hvis vi havde afskaffet vores selvbestemmelse på retsområdet.

Men når jeg i dag ligesom har kritiseret ordførere, der har været heroppe, er det jo, fordi jeg synes, at det er ret absurd, at den socialdemokratiske ordfører var heroppe og sige, at man ikke kunne deltage i eksempelvis antiterrorcenteret – det er ganske enkelt ikke rigtigt – og at Venstres ordfører påstod, at man ikke ville have samme adgang som i dag til oplysninger, for det er heller ikke rigtigt. Og der er ingen grund til at vildlede befolkningen om indholdet af den aftale, vi diskuterer i dag.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til fru Christina Egelund, Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Det er, som om der er et gran af magi, som rammer Folketingssalen i dag, for vi behandler her en aftale, som det ikke kunne lade sig gøre at indgå. Hvis der alligevel var et lille spinkelt håb om, at man kunne indgå en aftale, ville det i hvert fald være meget, meget vanskeligt. Det kunne så godt lade sig gøre. Og tak til regeringen for indsatsen. Den har været rigtig god og konstruktiv, også i samarbejdet med Folketinget. Nu står vi så her med en aftale og skal tage stilling til den.

Selvfølgelig bakker Liberal Alliance op om den aftale, der ligger, for dybest set, al polemik sat til side, handler det her om, om vi vil være med til at bekæmpe kriminalitet, og om vi vil være med til at gøre det sammen med andre lande. Herfra er der et rungende ja til begge dele. Vi synes, det er en god aftale.

Så har jeg det sådan med de diskussioner, der har været med nogle af de foregående ordførere, at vi må evaluere. Det ligger i øvrigt også i aftalen, at man må evaluere den undervejs for at se, om den er tilstrækkelig i lyset af det behov, som dansk politi har. Fra mit partis side – det jeg tror jeg også man gør fra andre partiers side – går vi ind i det med fuldstændig åben pande. Hvis det viser sig, at vi på et tidspunkt løber ind i en mur og situationen ikke er holdbar, så må vi kigge på tingene igen og se, hvad der så kan lade sig gøre.

Men Liberal Alliance støtter det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Ingen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet.

Tak. I december 2015 stemte vi om den her tilvalgsordning inden for retslige og indre anliggender – hele det område – og nu står vi så i dag og snakker om Europol, som jo er en del af det. Det er det, jeg egentlig også synes er vigtigt at huske på i dag, som var lidt svært at komme frem med i løbet af kampagnen op til afstemningen, nemlig at Europol jo altså kun er en delmængde af de retslige og indre anliggender inden for EU.

Men det er rigtig godt, at der er kommet en aftale, hvor vi har mulighed for at deltage, og som er, synes jeg, ganske udmærket. Vi skal løbende evaluere den. Det mener jeg er rigtig, rigtig vigtigt, netop fordi der jo er en ekstremt hurtigt teknologisk udvikling, der gør, at vi bliver nødt til at tage det op til overvejelse.

Jeg har mange gange pointeret hele det her spørgsmål om parlamentarisk kontrol, og når jeg gør det, er det jo, fordi vi får et meget, meget stærkt Europol med den her nye forordning. Derfor er det også vigtigt, at vi har en kontrol med det. Det har vi fra Folketingets Europaudvalg sendt et brev af sted for at bede om at få lov til at være med i på en eller anden måde. Men det ligger ligesom ikke i aftalen.

Det synes jeg bare er værd at pointere: at ja, det er en rigtig god aftale, der er kommet hjem. Vi støtter den – fuldstændig som alle andre af Folketingets partier, da vi sad og nikkede hos statsministeren. Men der er altså også ting, som vi ikke har med i den her aftale, som de andre lande har. Det skal vi bare gå ind i med åbne øjne og ikke gå og lave små fortællinger om, at det her nærmest er bedre end det, de andre lande ville få.

Men Alternativet støtter selvfølgelig, at vi fortsat er med i Europol.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Tak for det. Det her er en god aftale. Den er i hvert fald meget bedre end alternativet, som er at stå uden for Europol. Det tror jeg er en situation, som alle kan sætte sig ind i på ingen måde er attråværdig for Danmark. Aftalen er også bedre end det, vi havde frygtet, som enten var overhovedet ikke at få nogen aftale eller at få en ringe aftale.

Derfor støtter vi også forslaget i dag, men på baggrund af den diskussion, vi har haft i salen i dag og i øvrigt i den offentlige debat, kunne jeg godt tænke mig at beskæftige mig en lillebitte smule mere med påstanden om, at den her aftale er præcis lige så god, som hvis vi havde haft et fuldt medlemskab af Europol, og at det måske kun er i en fjern fremtid eller den dag, bilerne begynder at flyve, at vi får et problem. Det er faktisk allerede nu et problem.

For som jeg sagde før til hr. Nikolaj Villumsen, er det jo i dag omkring 100 ansatte i politiet, så vidt jeg har fået fortalt, som har adgang til at søge i Europol. Det, der ligger i aftalen, er, at der maks. er otte personer, der kan søge i Europol – altså Europols ansatte, som taler dansk og sikkert er danske betjente. Men det er altså immer væk kun 8 mennesker imod de 100, der kan søge i dag, og potentielt de 11.000, eller hvor mange politibetjente der er i Danmark, der vil kunne søge i Europol i fremtiden. Det er da en stor forskel.

Derfor er det jo ikke korrekt, men tværtimod faktuelt forkert, når Enhedslisten og Dansk Folkeparti står her og siger, at vi har præcis de samme vilkår, som vi har haft tidligere. Det er da ikke præcis de samme vilkår, når det kun er otte mennesker, som, ja, kan skabe en døgnbemanding, men jo altså kun én mand på arbejde. Det kommer an på, hvordan man lægger sit skema, men der kan jo være tidspunkter, hvor der kun sidder én eller to. Det er vel nok de fleste tidspunkter. Derfor bliver det jo i hvert fald ikke muligt at bruge Europol sådan, som det ellers havde været tiltænkt, nemlig som et fast instrument, man har med på gaden, så man, hver gang man antaster nogen, som ser mistænkelig ud, med det samme slår vedkommende op på Europol på sin tablet, som man har med.

Det er ikke et spørgsmål om den fremtid, hvor bilerne flyver; det er en meget, meget nær fremtid. Jeg spurgte Rigspolitiet, da vi fik den tekniske gennemgang, hvornår den her fremtid kunne indfinde sig med tablets og søgeadgang, og svaret var, at det var inden for ganske få år, 1, 2, 3 år. Og jeg tror altså ikke på, at bilerne flyver om 1, 2, 3 år. Det er det, jeg vil kalde den meget, meget nære fremtid. Derfor er det ikke korrekt, når Enhedslisten og Dansk Folkeparti prøver at bilde os og danskerne ind, at den her aftale er lige så god som den virkelighed, vi har i dag. Den er dårligere end den virkelighed, vi har, og den vil være ekstremt meget dårligere end den virkelighed, vi havde fået, hvis vi havde haft et fuldgyldigt medlemskab af Europol.

Men vi støtter selvfølgelig aftalen, for den er langt bedre end at stå udenfor. Det er også en bedre aftale, end vi kunne have frygtet. Derfor vil vi selvfølgelig rose regeringen for det gode forhandlingsarbejde og støtte aftalen, men også sige, at vi jo løbende gør vores stilling op. Hvis vi på et tidspunkt står der, hvor vi siger, at det nu er for stort et handicap for dansk politi, at man ikke har den her direkte søgeadgang i Europol – jo i øvrigt ikke bare i lyset af teknologiudviklingen, men også i lyset af den udvikling, der er, inden for kriminalitet, grænseoverskridende kriminalitet, flygtningestrømme osv. osv. – kan det godt være, at vores indstilling vil være, at den her aftale på et tidspunkt simpelt hen bliver for dårlig, altså betyder for store begrænsninger for dansk politi, og så vil vi da ikke være afvisende over for at sende danskerne til folkeafstemning igen.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det fra hr. Kenneth Kristensen Berth.

Når man lytter til fru Zenia Stampes tale, skulle man jo sådan set tro, at fru Zenia Stampe allerede var mest interesseret i at sende danskerne til stemmeurnerne en gang til. Det skal fru Zenia Stampe jo være velkommen til. Det er vel trods alt stadig væk det mest eurofanatiske parti, vi har med at gøre.

Jeg vil bare spørge fru Zenia Stampe omkring de her 8 kontra de 100. Når vi nu er nået til tallet 8 i den her aftale, hvad tror fru Zenia Stampe så det er udtryk for? Tror fru Zenia Stampe, det er udtryk for, at det er noget, som man har sagt fra Kommissionens side – vi må endelig ikke have mere end otte? Eller tror fru Zenia Stampe, at det er udtryk for en afvejning af, at det rent faktisk er det behov, man har vurderet at der er behov for at opfylde?

Ordføreren.

Jeg tror, at det var vurderingen, at det var det, der var behovet lige nu. Men jeg tror ikke, det er Danmark, der har haft et behov for at sige maks. 8 medarbejdere. Det havde vel alt andet lige været i Danmarks interesse, at der ikke var noget loft over antallet af medarbejdere, som kunne søge i Europol; det havde vel været i Danmarks interesse, at der ikke havde været det loft på 8. Derfor tror jeg ikke, det er et ønske, som man fra Danmarks side har haft, altså den grænse på 8, for det kan jo på ingen måde være i Danmarks interesse. Danmarks interesse vil være, at vi selv kunne sætte det tal.

Spørgeren.

Og dermed kan vi vel også dybest set konkludere, at grunden til, at der er 100, der i dag har søgeadgang, og at der fremover kun vil være 8, er, at de 100, der har søgeadgang i dag, laver alt muligt andet end at søge i de her databaser, hvorimod det for de 8, der fremover varetager opgaven, vil være den opgave, de har, fordi de vil have det ansættelsesforhold, de nu engang har. Er det så så stor en katastrofe, fru Zenia Stampe?

Ordføreren.

Jeg synes da, det er rigtig ærgerligt, at man ikke i fremtiden vil have den mulighed, som vi ellers havde udsigt til. Hvis jeg f.eks. pludselig ser en mistænkelig hvid varevogn på en eller anden fredelig villavej og jeg tænker, at det her da virker underligt og så ringer til politiet og spørger, om de ikke lige kommer forbi, ville det da alt andet lige være bedre, hvis politiet med det samme kunne slå op på sin Tablet, om det her er nogen, som er registreret i Europol. Det er en mulighed, som vi ikke kommer til at have i fremtiden. Og jeg tror ikke, at den anbefaling, når der kun er 8 medarbejdere ansat, vil gå ud til landets betjente, at de altid lige for en sikkerheds skyld skal tjekke Europol. Det tror jeg de ville gøre, hvis de selv havde mulighed for det på deres tablet. Så derfor vil det jo få betydning.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Jeg vil bare høre, om fru Zenia Stampe kan bekræfte, at det er Rigspolitiets egen vurdering, at 8 ansatte til at søge i Europols database er tilstrækkeligt.

Ordføreren.

Det er tilstrækkeligt lige nu, for lige nu gør det, at man har en døgnbemanding. Men der er ingen tvivl om – og det har Rigspolitiet jo også selv sagt – at det er et handicap, at man ikke i fremtiden vil kunne give almindelige betjente på gaden mulighed for at søge direkte i Europol. Det kan man ikke teknologisk, fordi man ikke vil kunne give dem direkte adgang. Men otte medarbejdere, selv om det betyder døgnbemanding, vil jo heller ikke være tilstrækkeligt til, at alle de betjente, der ser noget, der ser mistænkeligt ud, kan få lavet en søgning i Europol. Der rækker otte medarbejdere jo ikke.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Jeg er glad for at høre, at fru Zenia Stampe kan bekræfte, at på nuværende tidspunkt, og som forholdene er i dag, vil det være fuldt tilstrækkeligt, som Rigspolitiet også klart har sagt. Og så er det selvfølgelig helt rigtigt, at hvis der sker en teknologisk udvikling i fremtiden – og Europol sagde i morges til Radio24syv, at det kunne tage ret mange år – og hvis det skulle gå hurtigere end forventet, hvilket sikkert ville være positivt, jamen så kan vi jo bare lave en ny aftale. Og der vil jeg bare høre fru Zenia Stampe, om hun ikke tror, at det godt kunne være realistisk, når nu det har været så relativt let at få den her aftale, at man så i fremtiden kunne få en ny aftale.

Ordføreren.

Ahr, jeg ved ikke, om det er så nemt lige at gå hen og få en ny aftale. Det var jo ikke nemt at få den her aftale. Og så vil jeg sige, at der jo også er forskel på at have otte medarbejdere, som stort set ikke kan lave andet end de her søgninger, og så have den fleksibilitet, at betjenten på gaden kan gøre det som en naturlig del af sit politiarbejde, eller at politibetjente generelt kan gøre det som en del af deres arbejde, mens de har andre ting at gøre.

Altså, når man ikke har valgt et større antal, kunne det måske godt være, fordi det lige nu ville være spild af tid, hvis man havde 16 medarbejdere, som kun lavede søgninger. For det kunne godt være, at der så ikke var basis for at fylde arbejdsdagen ud. Men jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at hvis vi havde været medlem af Europol, ville vi i fremtiden bruge Europol langt mere end det, de otte medarbejdere i virkeligheden kan gøre gavn for.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi går videre i ordførerrækken til hr. Holger K. Nielsen, SF.

Debatten her i dag har været lidt af en videreførelse af folkeafstemningsdebatten sidste år, og det synes jeg i og for sig ikke der er nogen grund til at køre videre i. Alle kender vores holdning. Vi argumenterede for, at det skulle være et ja ved folkeafstemningen om at ophæve retsforbeholdet. Det blev et nej, og det respekterer vi selvfølgelig alle sammen. Det er så derfor, at regeringen gik ned og forhandlede en aftale med de andre EU-lande om at kunne forblive i Europol, og det så er det, vi behandler i dag, og så er den sag sådan set ikke meget længere end det.

Der er så meget diskussion om, hvorvidt det er bedre, end hvis vi havde været fuldt medlem. Altså, almindelig logik tilsiger vel, at sådan en aftale som den, vi har fået her, jo ikke er fuldt så god, som den ville have været, hvis vi havde været fuldt medlem af Europol. Spørgsmålet er så, hvor meget dårligere den er, og så vidt vi kan se, er det her tilfredsstillende. Vi havde ønsket det fulde medlemskab, også i forhold til de andre retsakter og det fulde samarbejde omkring det retlige samarbejde, som vi rent faktisk også fandt meget vigtigt. Men som sagt er det her, hvad regeringen har forhandlet sig frem til, og det støtter vi naturligvis.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Nikolaj Villumsen.

Jamen tak for det. Det er egentlig bare for at høre, hvad SF tænker, i forhold til den antagelse man i hvert fald offentligt havde inden folkeafstemningen den 3. december 2015, hvor det f.eks. fra SF's formand fru Pia Olsen Dyhr lød, at det ville tage 5-7 år at få en parallelaftale, hvis det overhovedet ville blive muligt at få en aftale. Nu står vi jo så og diskuterer en aftale her i Folketingssalen i dag. Hvad gør SF's ordfører sig af tanker om, at man på den måde over for befolkningen ligesom meldte ud, at det ville være så svært, når det nu har vist sig, at det faktisk kan lade sig gøre at få en operativt set rigtig god aftale?

Ordføreren.

Lad mig sige, at jeg ikke har sagt noget om, at det var umuligt. Hvis man går tilbage og hører, hvad jeg sagde dengang, så vil man høre, at sagde jeg, at det var for stor en risiko at løbe. Det var det udtryk, jeg brugte hele tiden, for jeg syntes faktisk, at det var en god aftale, vi stod med som helhed, og hvorfor så løbe den risiko for, at man ikke kunne få en ordentlig Europolaftale? Der var jo ingen, der vidste det dengang. Der var ingen, der vidste det, heller ikke Enhedslisten. Så må man sige, at det faktisk er glimrende og positivt, at det er lykkedes at få forhandlet en aftale, som ikke er så god, som den kunne have været, hvis vi fuldt ud havde været medlemmer, men som er tilfredsstillende.

Den der debat synes jeg ikke kan bruges til noget, for det er, kan man sige, sådan kontrafaktisk historieskrivning. Vi anede det simpelt hen ikke dengang. Og mit hovedargument var, at det helt overordnet set var en god aftale, der lå der, som vi burde sige ja til. Og hvorfor så løbe den risiko omkring Europol, når vi kunne sige ja til det hele i stedet for? Vi sagde nej, og så har vi fået en aftale, der sådan set er tilfredsstillende på Europoldelen. Det er jeg da meget glad for.

Så er det hr. Nikolaj Villumsen.

Når jeg spurgte, var det helt konkret, fordi fru Pia Olsen Dyhr, SF's formand, jo eksempelvis i partilederdebatten på TV 2 ligesom sagde, at det ville tage 5-7 år at få sådan en aftale her. Og det er jo en meget klar besked til den danske befolkning, forud for at de skulle til stemmeurnerne. Der kunne jeg bare godt tænke mig at høre fra SF, hvad man gør sig af overvejelser. Var det vildledning af befolkningen, eller begik man en fejl – troede man ganske enkelt selv på det, og så viste det sig ikke at være rigtigt?

Ordføreren.

Det kan man da ikke vide noget om. Det var en vurdering. Altså, der var på det tidspunkt mange forskellige vurderinger af, hvor svært det ville blive. Det var der ingen, som kunne vide noget som helst om på det tidspunkt. Som sagt var det ikke noget, jeg sagde, for jeg har siddet med sådan nogle ting før og var klar over, at der ville komme nogle meget, meget svære forhandlinger, men at det måske godt kunne lade sig gøre. Men mit hovedargument var, at der bare ikke var nogen grund til at løbe den risiko. Hvorfor skulle vi dog det, når vi kunne få en fremragende aftale omkring de der 22 retsakter, som var der ved siden af, osv.?

Hr. Kenneth Kristensen Berth.

Jeg ved ikke, om hr. Holger K. Nielsens hukommelse spiller ham et puds, men jeg kan i hvert fald fortælle hr. Holger K. Nielsen, at han den 30. november 2016 skrev et blogindlæg på Jyllands-Postens hjemmeside under overskriften »Nej-sidens kyniske bluff«, hvor han beskyldte nejsiden for at have vildledt folk, have udvist kynisme og have bluffet, og jeg ved snart ikke hvad. Han antydede også, at vi ville ryge ud af Europol. Det synes jeg harmonerer lidt dårligt med det, som hr. Holger K. Nielsen fortæller i dag, om, at han aldrig nogen sinde har antydet, at det skulle være sådan, at der kunne være en risiko for at ryge ud af Europol – det antydede han jo, nærmest få dage før der forelå en aftale, i det her indlæg, som jeg ikke ved om hr. Holger K. Nielsen kan huske at han har skrevet.

Jeg må bare sige til hr. Holger K. Nielsen, at det ikke er vores opfattelse, at Socialistisk Folkeparti har holdt sig tilbage i forhold til dommedagsprofetier, og derfor kunne det jo være rart, hvis der nu også var lidt selvransagelse hos Socialistisk Folkeparti.

Tak. Så er det ordføreren, værsgo.

Altså, hr. Kenneth Kristensen Berth udviser endnu en gang en fantastisk evne til ikke at kunne læse indenad. Sådan er det jo altid med den mand. Jeg har jo ikke sagt noget som helst om, at det her ikke kunne lade sig gøre – jeg har sagt, at det ville være svært. Det har jeg da hele tiden sagt at det ville være. Jeg har sagt, at man løb en risiko, at der var en fare for, at det kunne ske, og ja, det var der da rent faktisk. Der var da ingen, der på det tidspunkt vidste, hvad der ville ske. Og hr. Kenneth Kristensen Berth var ved at gøre i bukserne af angst for, at det faktisk ville gå sådan, at vi røg ud, for han vidste jo godt, at så ville han stå og blafre. Derfor lagde Dansk Folkeparti og modstanderne jo også op til, at regeringen ville svigte i de her forhandlinger; man lagde op til, at aben skulle placeres hos regeringen, hvis det ikke lykkedes at få den her aftale – det lagde man også op til. Men regeringen forhandlede jo faktisk, og gjorde det faktisk også reelt og ordentligt, og vi fik den her aftale.

Jeg er nødt til at sige til hr. Holger K. Nielsen, at tiltaleformen her i salen ikke er »den mand« – det er hr. eller fru.

Værsgo til spørgeren.

Tak for det. Altså, jeg bliver i virkeligheden mere og mere bekymret på hr. Holger K. Nielsens vegne. Det er jo ikke mange sekunder siden, at hr. Holger i sit svar til hr. Nikolaj Villumsen om det med at få en parallelaftale faktisk sagde – og jeg citerer – at det kunne man måske nok, og i svaret til mig siger hr. Holger K. Nielsen så, at der var en reel risiko for, at vi kunne ryge ud af Europol. Jeg er forvirret på et højere plan, for begge dele kan jo ikke være rigtige, og så hurtigt kan man ikke skifte holdning – det mener jeg ikke kan lade sig gøre.

Ordføreren.

Jamen hr. Kenneth Kristensen Berth er forvirret – det ved jeg da godt han er, og jeg har opgivet at forklare ham de nærmere sammenhænge i sådan nogle ting. Det, jeg siger, er, at alle på det tidspunkt var usikre med hensyn til konsekvenserne af det her. Det skulle ikke være så svært at forstå, skulle det? Der var en risiko for, at det kunne gå galt – ja. Der var en chance for, at det kunne gå godt – ja. Det var der ingen djævel der vidste det tidspunkt. Det var derfor, at vi så sagde: Okay, så forhandler regeringen. Det var glimrende, og vi står i dag med et resultat, som vi så kan støtte. Det synes jeg vi skal være glade for, ikke sandt?

Så er det hr. Pelle Dragsted.

Det er meget godt alt det der med, at man ikke vidste det. Problemet er jo, at der er en notorisk tendens til, at når danskerne bliver spurgt om EU, overdriver ja-partierne de mulige konsekvenser af et nej. Først var det unionen, der var stendød, som vi fik at vide af Schlüter. Så skulle EU ikke blande sig i vores arbejdsmarked og vores velfærd. Det ville aldrig ske, sagde Nyrup. Så ville vores økonomi bryde fuldstændig sammen, hvis vi ikke stemte for euroen – løgn, løgn. Og det var jo det samme, vi oplevede sidste gang.

Vi har lige selv hørt hr. Holger K. Nielsens egen partiformand refereret for at stå og sige, at det ville i hvert fald tage 25 år. Det ville så reelt betyde, at vi i den mellemliggende periode var faldet ud af Europol. Det er lidt ærgerligt, når vi debatterer EU, for jeg synes, det er en vigtig debat. Enhedslisten er ikke enige med SF om mange ting. Der er også ting, vi er enige om.

Men kunne vi ikke prøve fremover at løfte niveauet bare en lille smule, så vi faktisk vinder på argumenter og ikke på at binde danskerne ting på ærmet, som det sker, hver gang vi skal stemme om EU?

Værsgo.

Hør nu her. Jeg har været med i talrige folkeafstemninger gennem årene helt tilbage fra 1972, 1986, 1992, 1996, 2000 osv. Jeg kender alt – alt – til det der, og vi er fuldstændig enige om, at helt tilbage i 1972 fik man et ja, fordi man løj om de økonomiske konsekvenser ved et nej. I år 2000 skete det samme. Jeg er fuldstændig enig, og det var også derfor, at jeg i hvert fald ikke på noget tidspunkt ved sidste folkeafstemning gik ud og sagde, at det her ville få meget, meget voldsomme konsekvenser. Jeg ved alt om, at man skal være forsigtig med at sige den slags, og, altså, vi kan godt tage den debat igen.

Før man bliver for hellig, vil jeg også sige, at når jeg ser på Enhedslistens fuldstændig platte og nationalistiske kampagne, der lå helt på linje med Dansk Folkeparti, hvor man ligesom sætter spørgsmålstegn ved alle folk, der bor syd for Dannevirke, så synes jeg, at det simpelt hen var en så plat kampagne, som man kan forestille sig, og dybt skuffende for et venstreorienteret parti.

Men altså, den debat kan vi tage i andre sammenhænge. Der er ingen grund til at køre videre i det – vel?

Hr. Pelle Dragsted.

Det er bare noget notorisk vrøvl. Det, som SF er faret totalt vild i her, er, at I ikke længere kan kende forskel på nationalisme og så de ting, der handler om nærdemokrati og en befolknings ret til selv at tage nogle beslutninger på egne vegne. Ved nationalisme ser man ned på andre folkeslag, og det er ikke det samme, som et ønske om at vi selv skal kunne træffe afgørende beslutninger, f.eks. om, hvordan vi indretter vores retssystem og andre ting. Det er ikke nationalisme, hr. Holger K. Nielsen. Det er et ønske om, at beslutningerne er tæt på danskerne og de ting, der er vigtige herhjemme.

Værsgo.

Et af hovedargumenterne hos jer var jo, at alle ungarske og bulgarske dommere var korrupte. Hvis man var syd for Dannevirke, var man korrupt. Det var da det, der var jeres kronargument. Hvis man boede syd for grænsen, kunne man ikke forstå homoseksuelle og deres rettigheder. Det var da et af jeres kronargumenter, og det var simpelt hen den mest platte form for nationalisme. Hr. Pelle Dragsted ryster på hovedet, men det var faktisk tilfældet. Så jeg mener ikke, at der er nogen, der har noget at lade hinanden høre i det her spørgsmål – vel? Derfor synes jeg også, at den der folkeafstemningskampagne ikke var særlig tillokkende – specielt ikke efterfølgende. Men det er jo næsten et års tid siden, at det foregik, og nu står vi i dag og diskuterer det.

Så afslutter vi den debat, som man må sige at der var lidt nerve i her til sidst. Der er ikke flere ordførere, der har bedt om ordet, og derfor er det justitsministeren.

Jeg vil gerne indlede med at takke for den positive modtagelse af lovforslaget – i hvert fald. Skulle der have siddet nogle, som har lyttet til den her debat, og som har været lidt i tvivl om det, er jeg glad for, at vi faktisk er et enigt Folketing, der stemmer for det her lovforslag. Det synes jeg er rigtig godt. Det er også godt, at vi har sådan nogle diskussioner, men jeg kunne have et lønligt håb om, at vi, inden vi måske kaster os ud i ret mange ekstra debatter om det her, lige trækker vejret og sikrer os, at vi får den aftale helt hjem og får den på plads, for det er den ikke endnu. Så kan vi tage alle de diskussioner fremadrettet om, hvad fremtiden bringer osv., og vi får jo en årlig debat her i salen om det, og det synes jeg er rigtig, rigtig godt.

Vi er jo ikke længere medlem af Europol, når den nye forordning finder anvendelse fra den 1. maj, og det er nu engang en konsekvens af retsforbeholdet. Formålet med det her lovforslag er så at skabe mulighed for, at Danmark fremadrettet kan tilknyttes politisamarbejdet i Europol på et mellemstatsligt grundlag.

Europol-samarbejdet har stor betydning for dansk politis arbejde med at forebygge og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Vi ved alle sammen, at Danmark ikke kan bekæmpe alvorlig international kriminalitet alene, og vi er alle sammen enige om, at kampen mod grænseoverskridende kriminalitet kræver et tæt samarbejde. Det er baggrunden for, at regeringen har arbejdet hårdt og intensivt for at få forhandlet en aftale med Kommissionen og Europol på plads. Aftalen er jo ikke lige så god som et medlemskab af Europol, men aftalen vil sikre, at Danmark kan opretholde en tilknytning til Europol-samarbejdet efter den 1. maj 2017.

Processerne i EU-institutionerne vil fortsætte i denne og i den kommende uge, og aftalen forventes først at blive godkendt af Rådet fredag den 28. april. Lovforslaget sikrer, at den danske lovgivning er på plads inden den 1. maj 2017, og indeholder endvidere Folketingets samtykke til, at regeringen kan tiltræde aftalen mellem Danmark og Europol. Efter lovforslaget lægges der op til, at aftalen mellem Danmark og Europol gennemføres i dansk ret ved inkorporering. Lovforslaget indebærer således, at en aftale mellem Danmark og Europol vil gælde i Danmark efter bekendtgørelse af aftalen i Lovtidende.

Da forslaget blev fremsat, forelå aftaleudkastet alene på engelsk, og der arbejdes i disse dage på at lægge sidste hånd på oversættelsen af aftaleudkastet til dansk. Og jeg forventer, at den danske tekstudgave af aftaleudkastet vil blive oversendt til Folketinget i starten af den kommende uge.

Jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget. Tak for det samarbejde, der har været. Vi har haft nogle forskellige orienteringsmøder. Jeg synes, at det har fungeret rigtig godt. Og jeg står selvfølgelig til rådighed for besvarelse af eventuelle spørgsmål.

Tak. Der er en række korte bemærkninger. Den første spørger er hr. Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil blot spørge justitsministeren til de her otte personer, som jo så nu har været genstand for en vis debat her i salen i dag. Er det justitsministerens opfattelse, at de otte personer er tilstrækkeligt til at løse den opgave, som de er sat til at løse, og i afkræftende fald, altså hvis justitsministeren ikke mener, det er tilstrækkeligt, hvordan er det tal så havnet i aftalen?

Ministeren.

Det er Rigspolitiets vurdering, at det antal er det, der er tilstrækkeligt til at dække den udfordring, vi har her og nu. Når der har været tal omkring 108 i løbet dagen i dag, er det selvfølgelig, fordi der i dag er ca. 100, der som en del af deres arbejde en gang imellem lige slår noget op. Det giver selvfølgelig en form for fleksibilitet. I fremtiden bliver der så otte fuldtidsmedarbejdere, der dedikeret har det her som deres eneste opgave, og det er efter en vurdering fra Rigspolitiet.

Spørgeren.

Jeg skal bare forstå det rigtigt: De her otte er sådan set kommet ind i aftalen på Rigspolitiets foranledning, fordi det har været Rigspolitiets vurdering, at det var tilstrækkeligt til at løse opgaven?

Ministeren.

Ja, det er det, der har været vurderingen.

Den næste spørger er hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Det er bare, fordi der under debatten i dag ligesom er opstået usikkerhed om, om Danmark fortsat med den nye aftale, som vi diskuterer her i dag, vil kunne deltage i arbejdet i det europæiske antiterrorcenter og Europols cyberkriminalitetscenter. Jeg kunne bare godt tænke mig at høre fra justitsministeren, om justitsministeren kan bekræfte, at Danmark fortsat med den aftale, vi diskuterer her, vil kunne deltage i de to centres arbejde.

Ministeren.

Det kan vi fortsat deltage i.

Spørgeren.

Det er jeg rigtig glad for at få bekræftet. Jeg synes jo, det er vigtigt, at der ikke ligesom hersker tvivl om, hvad det er, vi siger ja til i dag. Så kunne jeg godt tænke mig at høre justitsministerens vurdering af justitsministerens eget udsagn dagen inden folkeafstemningen den 3. december, nemlig den 2. december, hvor justitsministeren på Twitter skrev, at det ville tage 4-5 år at få en parallelaftale med Europol. Hvilke tanker gør justitsministeren sig om, at han kunne tage så gruelig fejl og skrive sådan til den danske befolkning lige før en folkeafstemning?

Ministeren.

Han glæder sig over, at han kunne tage så gruelig fejl.

Den næste spørger er hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet. Værsgo.

Tak til ministeren. Der har været et spørgsmål til bl.a. De Radikales ordfører om det her med en ny aftale, hvis der opstår nye muligheder. Jeg kunne bare godt tænke mig en præcisering af, hvorfor vi egentlig skal være færdige med den her aftale inden den 1. maj 2017, da det jo handler om, at der faktisk bliver en ny Europol-forordning, der vil skulle forhandles parallelt eller sammen med andre aftaler på en hel anden måde end den, det har været muligt for ministeren at gøre det på her, hvor det er under den gamle forordning, man har forhandlet.

Ministeren.

Hvis det ikke blev inden den 1. maj, skulle vi jo til at forhandle under helt andre rammer og regler, og det er selvfølgelig derfor, det har været vigtigt for os at få aftalen igennem inden den 1. maj. Selv om jeg er meget, meget positiv, synes jeg bare, at vi skal minde hinanden om, at den jo ikke er kommet igennem endnu. LIBE-udvalget har været utrolig engagerede og overordentlig positive, og de har virkelig været nogle, der har set nødvendigheden i det her for Danmark, og det synes jeg vi skal kvittere for. Alle har ligesom prøvet at gøre det, de kunne, for at nå det, for ellers skulle vi jo have startet forfra på et helt andet grundlag, og så ville vi være ude i den periode, den nye proces ville vare.

Spørgeren.

Hvis vi lige pludselig står med nogle nye muligheder, eksempelvis teknologiske muligheder, skal de så forhandles under den gamle Europol-aftale eller under den nye, der ligger?

Ministeren.

Hvis vi står i den situation – hvis det er det, spørgeren tænker på – når nu teknologien udvikler sig, at dem, der er fulde og hele medlemmer, kan stå og søge i det med deres smartphone, så må vi sige, at det kan vi ikke med den her aftale. Jeg vil meget gerne under udvalgsbehandlingen på et skriftligt spørgsmål svare præcist på, hvordan det bliver fremadrettet, for jeg står her og kan blive lidt usikker på, hvordan vores muligheder helt præcis bliver efterfølgende, hvis vi skal have nye aftaler ind over. Det bliver jeg lige lidt usikker på, og så vil jeg hellere lade være med at stå og sige noget forkert.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.