Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 168:

Forslag til lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger. (Gennemførelse af direktiv om databeskyttelse på retshåndhævelsesområdet).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 28.03.2017).

Forhandlingen er åbnet. Fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Lovforslaget her er en forudsætning for, at vi kan indgå en samarbejdsaftale med Europol, som skal gælde fra den 1. maj 2017. Med forslaget her sikrer vi, at Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om beskyttelse af fysiske personer gennemføres. Direktivet retter sig mod myndighedernes behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetslige sanktioner. Herudover handler direktivet om fri udveksling af en række oplysninger, der er nærmere defineret.

Jeg skal meddele, at Socialdemokratiet kan støtte forslaget.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Med lovforslaget foreslås det, at man gennemfører retshåndhævelsesdirektivet. Forslaget handler om myndighedernes håndtering af personfølsomme oplysninger, og det er altså de retshåndhævende myndigheders håndtering af de her oplysninger. Mange af elementerne i forslaget er jo i forvejen implementeret i dansk ret. Der stilles også et krav om udpegning af en databeskyttelsesrådgiver, hvilket sådan set kan være fornuftigt nok. Vi har jo haft debatten før. Vi har haft debatten om det her forslag tilbage i oktober måned. Siden da er der sket det, at der er kommet en aftale eller i hvert fald et udkast til en aftale mellem Danmark og EU om en fortsat relation til Europol, og der indgår det som en forudsætning, at forslaget er vedtaget. Da det er vigtigt for os og for politiet at være en del af Europol fremadrettet eller i hvert fald have en vigtig relation, kommer vi til at støtte det her.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Vi behandler retshåndhævelsesdirektivet, og det vedrører som bekendt de retshåndhævende myndigheder. Hvem er det? Det er jo politiet, det er domstolene, det er Kriminalforsorgen osv. og deres behandling af persondata. Helt generelt kan man sige, at direktivet er en forudsætning for vores tilslutning til Europol, jævnfør aftalen, idet det jo oprindelig var omfattet af vores retsforbehold.

Venstre kan støtte direktivet. Det omfatter regler for behandling af oplysninger, som jeg sagde, altså hvilke oplysninger der kan tilgå den registrerede, og ikke mindst spørgsmålet om sletning er vigtigt osv. Der er en række konkrete forhold, som omfattes af direktivet her. Generelt kan man sige, at gældende regler, altså de regler, vi har i Danmark, videreføres, dog med nogle få yderligere rettigheder for borgerne og nogle få yderligere forpligtelser for myndighederne.

Venstre kan støtte forslaget.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten, værsgo.

Da vi i oktober vedtog Danmarks mellemstatslige tilslutning til EU's direktiv om databeskyttelse på retshåndhævelsesområdet, skete det med Enhedslistens opbakning. Faktisk tror jeg kun, det var Dansk Folkeparti, som stemte imod. Denne grundlæggende positive holdning begrundede vi med, at vi opfatter direktivet som et fremskridt, når det gælder om at styrke borgernes retssikkerhed og databeskyttelse. Det er ikke gigantiske fremskridt, men det er dog fremskridt, som det er værd at tage med.

Men en ting er tilslutning til direktivet, noget andet er den konkrete implementering. Som vores ordfører, fru Eva Flyvholm, dengang sagde og annoncerede, er det vores holdning i Enhedslisten, at borgerne, også når det gælder den konkrete implementering, skal sikres det bedst mulige niveau, under hensyntagen til hvad der er muligt inden for direktivets rammer. Disse rammer er jo heldigvis vide, da der er tale om et minimumsdirektiv. Det er netop derfor, at Enhedslisten støtter minimumsdirektiver i modsætning til totalharmonisering, idet de enkelte landes muligheder for at gå foran på dette område til gavn for borgerne er totalt blokeret. Det er jo det, der ellers er den gældende regel på EU-området. Det er der altså ikke tale om her.

Derfor synes jeg måske også nok, at justitsministeren ikke, skal vi sige, ligefrem har valgt at gå til kanten af direktivet. Det er ellers meget populært i den her regering at gå til kanten af internationale forpligtelser. Men det gælder tydeligvis ikke overkanten. Det gælder åbenbart kun underkanten. Vi har med stor interesse læst alle høringssvarene, og vi kan genkende vores synspunkter i høringssvarene fra bl.a. Den Uafhængige Politiklagemyndighed, fra Datatilsynet, fra IT-Politisk Forening og fra Institut for Menneskerettigheder. Vi vil derfor under udvalgsbehandlingen undersøge muligheden for at stille nogle konkrete ændringsforslag, som kan komme disse synspunkter i møde og forbedre retssikkerheden for borgerne i Danmark. Det burde være i vores fælles interesse.

Derfor er det også, for nu at sige det lige ud, noget møg, at høringsperioden har været så kort, at høringsberettigede parter har måttet afstå fra at fremlægge deres vurderinger af lovforslaget. Derfor er det også noget møg, at behandlingstiden her i Folketinget bliver så kort, at det bliver vanskeligt at nå til bunds i det her forslag.

Vi forstår selvfølgelig godt tidspresset for at få en mellemstatslig Europolaftale på plads inden den 1. maj. Det er en anstrengelse, som vi støtter. Men det er jo altså også et tidspres, som er opstået, fordi »ja til alt, der kommer fra EU«-partierne i alt for lang tid satsede på en total afskaffelse af retsforbeholdet i stedet for fra starten at søge en parallelaftale om Europol. Det er trods alt en del år siden, at det blev klart, at vi ville komme i den her situation. Nu er tidspresset her, og det er måske et argument for at vedtage en relativt hurtig revisionsproces, så vi i lyset af de indhøstede erfaringer kan få en mere grundig behandling inden alt for længe, også fordi at der i den her lovgivning er lagt op til, at Justitsministeriet med rigtig meget skal lave bekendtgørelser osv. Derfor kunne det være godt, hvis vi inden for en overskuelig fremtid får mulighed for at genvurdere det arbejde, vi laver her. Jeg håber, at justitsministeren vil erklære sin velvilje til i det mindste at diskutere den her mulighed, når justitsministeren senere kommer på talerstolen.

Det hænger jo sammen med en ting, som jeg synes vi skal huske på, nemlig at vi i de her år ser en dramatisk udvidelse af mulighederne for overvågning af borgerne, og derfor skal borgernes retsgarantier også følge med og sikres.

Tak for det. Der er ingen kommentarer. Den næste er fru Christina Egelund, Liberal Alliance, værsgo.

Tak, formand. Jeg kan sådan set genkende meget af det, som den foregående ordfører sagde, nemlig at det var et meget bredt flertal i Folketinget, som bakkede op om, at Danmark skal tilslutte sig og gennemføre databeskyttelsesdirektivet på retshåndhævelsesområdet. Det er så også derfor, at vi står her i dag. Det er en forudsætning for, at vi kan indgå den aftale om Europol, som et bredt flertal i Folketinget ønsker. I det konkrete er det sådan, at på nogle områder sker der en udvidelse af borgernes rettigheder, ligesom myndighederne pålægges en række forpligtelser. Det er rigtig godt. Specielt i en tid, hvor vores liv bliver mere og mere digitalt og vi efterlader os flere og flere spor, er det et rigtig vigtigt politisk fokus, også for Liberal Alliance.

Hvad angår de bebudede ændringsforslag, som hr. Søren Søndergaard løftede sløret for, er det nogle, som vi fra Liberal Alliance side vil se konstruktivt og positivt på, for vi er også optaget af at sikre borgernes rettigheder i en mere og mere digital verden og et mere og mere digitalt levet liv.

Vi støtter selvfølgelig det her lovforslag.

Tak for det. Der er ingen kommentarer. Så er det fru Carolina Magdalene Maier, Alternativet, værsgo.

Tak for det. Lovforslaget her viderefører jo i nogen grad de regler, som gælder for de retshåndhævende myndigheder i dag. På den baggrund skal jeg komme med nogle få kommentarer til lovforslaget og også en del ros og en smule kritik.

Vi støtter lovforslaget. Vi har nogle bemærkninger til det. Angående det, som Enhedslistens ordfører sagde, er vi også meget positive over for at kigge på eventuelle ændringsforslag, som Enhedslisten måtte komme med.

Det er en positiv udvikling, at de registreredes rettigheder udvides på det her strafferetlige område. Det her lovforslag sikrer, at de registrerede bliver bekendt med behandlinger af personoplysninger, som de retshåndhævende myndigheder foretager. Helt grundlæggende er vi i Alternativet af den overbevisning, at myndigheder altid skal underrette, når de behandler personoplysninger, fordi der kan være tale om følsomme oplysninger. Men det er klart, der er nogle modhensyn at tage: hensyn til forebyggelse, til afsløring, efterforskning og retsforfølgelse af strafbare handlinger. Det er alt sammen noget, som vil kunne blive undermineret, hvis de registrerede fik indsigt. På den måde synes vi sådan set, at der er en ganske fin balance mellem de to hensyn.

En anden nyskabelse i det her lovforslag i forhold til de gældende regler er, at de retshåndhævende myndigheder har pligt til at udpege en databeskyttelsesrådgiver. Den her databeskyttelsesrådgiver skal inddrages i alle spørgsmål vedrørende beskyttelse af personoplysninger. Der er brug for eksperter inden for databeskyttelsesret, som både kan rådgive myndighederne om databeskyttelse og sikre, at lovgivningen overholdes. Det letter også tilsynsmyndighedernes opgave, at de kan henvende sig til en sagkyndig fra myndigheden, så det synes vi er et rigtig positivt træk.

Det er også glædeligt, at den dataansvarlige og databehandleren som noget nyt skal anmelde brud på persondatasikkerheden til tilsynsmyndighederne uden unødig forsinkelse og senest 72 timer efter en hændelse. Pligten gælder ikke, hvis man vurderer, at det er usandsynligt, at bruddet på persondatasikkerheden vil medføre en risiko for fysiske personers rettigheder.

Alternativet havde gerne set, at der skulle være pligt til at foretage en anmeldelse uden en foregående sandsynlighedsberegning fra den dataansvarliges side, men det er en mindre detalje i det store hele.

I den sammenhæng er det værd at fremhæve, at hvis man kommer frem til, at brud på persondatasikkerheden sandsynligvis vil indebære en høj risiko for fysiske personers rettigheder, skal den registrerede underrettes. Vi mener, det er på sin plads, at den registrerede er bekendt med, at følsomme oplysninger muligvis kan være kommet uvedkommende til kendskab.

Så er der endnu et værktøj, som tilsynsmyndighederne har fået med det her lovforslag, nemlig muligheden for at indbringe spørgsmål om overtrædelse af loven for domstolene. Det er en nyskabelse i forhold til de gældende regler. Det er et vigtigt redskab for tilsynsmyndighederne, og det er et redskab, som sikrer, at loven i videst muligt omfang overholdes, og at domstolene inddrages ved afgørelse af spørgsmålet.

Afslutningsvis vil jeg sige, at vi er lidt kritiske, for det er vigtigt for os at understrege, at der ikke må ske overførsel af personoplysninger uden ordentligt grundlag og hjemmel. Bestemmelserne i det her lovforslag indeholder bl.a regler om, at der kan ske overførsel af personoplysninger, hvis Europa-Kommissionen har truffet afgørelse om, at et tredjeland har tilstrækkeligt beskyttelsesniveau. Hvis der ikke ligger en afgørelse fra Kommissionen, åbner §§ 34 og 35 for, at der alligevel kan ske overførsel uden nærmere angivne betingelser. Den del af lovforslaget mener vi at myndighederne skal være varsomme med. Vi så gerne, at tilsynsmyndighederne skal underrettes, hvis der sker en overførsel af personoplysninger uden afgørelse fra Kommissionen, og ikke kun efter anmodning.

Der er nogle paragraffer, vi er kritiske over for, men overordnet set støtter vi lovforslaget.

Mange tak for det. Den næste ordfører er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Jeg kan ikke se fru Zenia Stampe. (Carolina Magdalene Maier (ALT) : Jeg skulle hilse fra De Radikale og sige, at de også støtter lovforslaget). Godt, det er den radikale ordfører, som der skulle hilses fra.

Fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti, værsgo.

Lad mig starte med at sige, at SF også støtter det her lovforslag, der jo gennemfører direktivet om databeskyttelse på retshåndhævelsesområdet. Mange af mine kollegaer har gennemgået mange af elementerne i direktivet, som skal implementeres ved det her lovforslag, men lad mig bare ridse nogle få punkter op, der betyder noget særligt for os i SF.

Det er rigtig godt, at vi får slået fast, at man skal underrettes ved udveksling af personoplysninger. Det er også rigtig godt, at der nu er en dataansvarlig, også fordi vi har kunnet se en lang række af sager, hvor det har været uklart, om det har været sløseri, fejl, menneskelige fejl, databehandlingsfejl, med hensyn til den måde, som man har opbevaret data på. Justitsministeren har ikke siddet så længe i stolen endnu, men jeg er også sikker på, at ministeren kan huske sagen om Rigspolitiet og CSC og en lang række andre af de her sager. Det er så vigtigt i en verden, hvor flere og flere data bliver tilgængelige, og hvor myndighederne har flere og flere af vores meget personfølsomme data, at vi sikrer, at det bliver beskyttet ordentligt. Det har der desværre været en del sager der har vist at det ikke har været.

Det sidste, som jeg vil sige, er, at SF tilslutter sig den kritik, der er kommet fra bl.a. Alternativet om overførsel af personoplysninger til tredjeland. Det virker usikkert, hvad det konkret er, der skal til, for at man vurderer, at det er et sikkert nok tredjeland. Det er jo ikke længere sådan, at det er i bananrepublikker og diktaturstater, hvor vi ser misbrug af data, men det er i en lang række lande, heriblandt også USA, hvor vi har set misbrug af personfølsomme data, ulovlig overvågning osv. Så den del af det ønsker vi at få boret ud, og vi synes ikke, at det står klart nok endnu. For det er trods alt vores ansvar og ministerens ansvar at sikre borgernes ret til et privatliv, at sikre borgernes personfølsomme oplysninger og sikre dem mod, at de kan blive misbrugt både kommercielt og i politisk øjemed. Så den del af det er det vigtigt for os at vi diskuterer med ministeren og også diskuterer i udvalget om vi kan få udboret.

Tak for det. Hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Det Konservative Folkeparti støtter også lovforslaget. Vi har noteret os, at der ikke er en stor difference mellem den måde, man behandler personoplysninger på i dag, og det, der ligger i direktivet. Nogle steder udvides de registreredes rettigheder, og andre steder pålægges myndighederne en række yderligere forpligtelser. Det afgørende er, at der er en fornuftig balance mellem myndighedernes muligheder for at bruge teknologien og samtidig at sikre sikkerheden for de registrerede. Den balance synes vi er fundet. Vi giver bl.a. de registrerede øget mulighed for information, indsigt, berigtigelse og sletning af personoplysninger. Myndighederne forpligtes omvendt under visse omstændigheder til at orientere den registrerede om databrud. På den måde kommer vi til at behandle den registrerede borgers data værdigt og sikkert.

Sidst, men ikke mindst, noterer vi os, at lovforslaget er en forudsætning for en samarbejdsaftale mellem Danmark og Europol. Det er en aftale, som vi brændende ønsker os for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Med andre ord: Vi støtter forslaget.

Så er det justitsministeren. Værsgo.

Jeg vil gerne takke ordførerne for den positive modtagelse af lovforslaget her. Der er tale om et meget omfattende og teknisk lovforslag, så har jeg vist ikke sagt for meget, og derfor vil jeg alene her komme ind på nogle af de grundlæggende elementer i lovforslaget.

Lovforslaget har først og fremmest til formål at gennemføre EU-direktivet om databeskyttelse på retshåndhævelsesområdet, det er det såkaldte retshåndhævelsesdirektiv, som blev vedtaget i april sidste år. Det er omfattet af det danske retsforbehold, men da det samtidig udbygger Schengenreglerne, kan Danmark tilslutte sig direktivet. Folketinget meddelte ved beslutning af 25. oktober 2016 sit samtykke til, at Danmark tilslutter sig direktivet, hvilket regeringen meddelte Rådet den 26. oktober 2016.

Danmark blev herefter, ligesom de andre medlemstater, forpligtet til at gennemføre direktivet inden den 6. maj 2018. Siden Folketingets beslutning i oktober sidste år er der imidlertid sket en masse. I mellemtiden har regeringen således forhandlet med Kommissionen om Europol og om en aftale om fortsat dansk tilknytning til Europol efter den 1. maj 2017, hvor den nye Europolforordning træder i kraft.

Efter aftaleudkastet er det et krav, at Danmark skal gennemføre retshåndhævelsesdirektivet senest den 1. maj i år. Det er altså en betingelse for Europol-aftalen, at Danmark gennemfører retshåndhævelsesdirektivet 1 år før de andre medlemsstater. Lovforslaget har således også til formål at opfylde en af betingelserne for, at der kan indgås en aftale om en fortsat tilknytning til Europol.

Lovforslaget finder anvendelse for de retshåndhævende myndigheder, nærmere bestemt politiet og anklagemyndigheden, den militære anklagemyndighed, den uafhængige politiklagemyndighed, Kriminalforsorgen og domstolene. Det er de myndigheder, som er involveret i det straffeprocessuelle system i Danmark. Lovforslaget finder anvendelse, når disse myndigheder behandler personoplysninger for at udføre deres kerneopgaver, det vil sige forebyggelse, efterforskning og retsforfølgelse af kriminalitet eller fuldbyrdelse af straf.

Med lovforslaget skabes der en selvstændig ramme for, hvornår og hvordan de retshåndhævende myndigheder må indsamle, videregive og på anden måde behandle personoplysninger. Der skabes også en ramme for, hvilke tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger som myndighederne skal træffe, når de behandler personoplysninger. Mange af de regler, som gælder i dag, når de retshåndhævende myndigheder behandler personoplysninger, er i overensstemmelse med retshåndhævelsesdirektivets krav og vil derfor blive videreført i lovforslaget.

Det gælder f.eks. de nævnte rammer for, hvornår og hvordan myndighederne må behandle personoplysninger. Men der sker også visse ændringer for borgernes rettigheder og myndighedernes forpligtelser.

Lovforslaget betyder således, at borgerne får flere rettigheder. Der er f.eks. en ret til at få urigtige oplysninger om sig selv berigtiget og en ret til at få oplysninger slettet, hvis de f.eks. er indsamlet ulovligt. Der indføres også en ret for borgerne til at blive underrettet, hvis der sker et alvorligt brud på datasikkerheden hos de retshåndhævende myndigheder, f.eks. hvis uvedkommende får adgang til oplysninger om et vidne i en straffesag.

Lovforslaget betyder også, at de retshåndhævende myndigheder pålægges nye forpligtelser. Lovforslaget indebærer f.eks., at myndighederne skal udpege en databeskyttelsesrådgiver, som skal rådgive om og overvåge myndighedernes overholdelse af reglerne i loven.

Der indføres også strengere krav til myndighederne, når de overlader behandlingen af personoplysninger til andre, f.eks. hvis myndighederne har personoplysninger lagret på eksterne servere hos en privat leverandør.

Lovforslaget vil imidlertid ikke ændre på de grundlæggende rammer for de retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger. Det betyder f.eks., at der er mulighed for, at de retshåndhævende myndigheder kan begrænse nogle af borgernes rettigheder, hvis der er grund til det. Det kan f.eks. ske for at undgå at skade efterforskningen af en straffesag.

Retshåndhævelsesdirektivet og lovforslaget viser, at beskyttelsen af personoplysninger er af stigende betydning som følge af samfundsudviklingen og de teknologiske muligheder. Det er et område, som regeringen tager yderst alvorligt og ønsker at prioritere højt. Det gælder også på retshåndhævelsesområdet, hvor det er vigtigt, at politiets og de andre retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger sker på en ordentlig måde.

Det er på den anden side afgørende, at de retshåndhævende myndigheder har adgang til at anvende moderne og tidssvarende redskaber for at imødegå et stadig mere komplekst kriminalitetsbillede.

Samtidig er det selvsagt meget vigtigt at sikre en fornuftig balance, hvor politiet og de andre retshåndhævende myndigheder ikke pålægges unødige byrder, når de på daglig basis løser deres kerneopgaver.

Med de bemærkninger vil jeg endnu en gang takke ordførerne for de forskellige indlæg. Jeg ser frem til den videre behandling og står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte opstå under udvalgsarbejdet.

Tak. Der er et par kommentarer. Først er det hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for talen. Jeg synes, at ministeren helt korrekt understregede to forhold. Det ene forhold er, at det her er et uhyre omfattende og uhyre kompliceret stykke lovgivning. Det andet er, hvad ministeren også fuldstændig korrekt understregede, at grunden til, at vi har det hastværk, vi har, er, fordi vi skal være færdige inden den 1. maj. Det er så at sige en bunden opgave, i hvert fald for alle os, der ønsker, at den parallelaftale eller særaftale, hvad man nu vil kalde den, om Europol falder på plads.

Men det efterlader os jo så med det problem, at der er høringsparter, der har måttet sige: Vi kan ikke nå det inden for den frist. Og her i Folketinget, og nu kommer påsken også, har vi meget begrænset tid til at nå det her igennem.

Det var jo derfor, at jeg har annonceret et forslag, som går ud på at indsætte en revisionsbestemmelse, så vi siger, at efter en relativt kort årrække kigger vi lige på det her igen og ser, om vi har fået det hele med, også set i lyset af at der er rigtig meget i det her lovforslag, der overlades til bekendtgørelsesstof, og som vi altså ikke behandler direkte her i Folketingssalen.

Så i forlængelse af de fremragende punkter, som justitsministeren selv fremlagde i sin tale, vil jeg bare høre, om justitsministeren ikke vil være positiv over for et sådant forslag.

Tak. Ministeren.

Tak. Det må vi drøfte i det videre. Det vil jeg ikke lige stå her og give tilsagn om. Men jeg vil give et tilsagn om, at de bekendtgørelser, som skal udstedes i medfør af loven, vil blive sendt i høring med en normal høringsfrist, så de parter, der kender til det her, får god tid til at svare.

Hr. Søren Søndergaard. Nej, det er fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Vil ministeren prøve at sætte et par ord på en situation – det kan være en situation, der har været, eller en hypotetisk situation – hvor ministeren ville være tryg ved, at danske borgeres personfølsomme oplysninger blev videregivet til tredjeland?

Værsgo.

Jeg tror, det i den her sammenhæng er vigtigt at få sagt, at lovforslaget ikke i sig selv fører til, at der udveksles flere oplysninger med tredjelande. Direktivet betyder, at alle EU-medlemsstater skal overholde de samme regler, når der videregives oplysninger til tredjelande. Så er der nogle minimumskrav til niveauet for databeskyttelse i de tredjelande, som medlemsstaterne overfører oplysninger til.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Nu bruger jeg bare anledningen til at diskutere, hvordan vi beskytter borgernes ret til at sikre deres meget private og personfølsomme oplysninger. Jeg siger bare, at vi har den mulighed for det nu, fordi vi faktisk er i gang med at implementere et ret vidtgående direktiv, som har mange gode elementer i sig. Derfor synes jeg også, det er i orden at sige, at nu knæsætter vi det her, som har været et princip indtil videre, nemlig at man har nogle forskellige kriterier, der skal sikre, at det land, man så sender oplysningerne til, har en vis standard. Så vil jeg høre ministeren, om han selv har nogle vurderinger af, hvad en sådan situation kunne være, eller hvilken type lande eller under hvilke omstændigheder det kunne være.

Værsgo til ministeren.

Tak. Jeg har meget forståelse for det, spørgeren adresserer, og det er selvfølgelig noget, vi skal være opmærksomme på. Det er bare vigtigt for mig at gøre opmærksom på, at der jo ikke kommer til at blive udvekslet flere oplysninger med tredjelande end i dag, men det er selvfølgelig et omfattende lovforslag, og hvis vi skal dybere ned i det, svarer jeg meget, meget gerne på skriftlige spørgsmål her i den videre behandling, så vi kan få det her boret helt ud.

Tak for det.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.