Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17, Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17, Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 167 , L 167 A , L 167 B
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 27-04-2017
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPLTPE
Sagsnr.: 1610511
Dok. nr.: 349126
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 19. april 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 21 til sundhedsministeren i forbindelse med L 167 forslag til lov om
ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 21:
”Mi istere bedes ko
e tere Bør erådets høri gssvar i forhold til de del,
der vedrører forventningerne til den patientansvarlige læge ved afskaffelse af
ko taktperso ord i ge .”
Svar:
I Økonomiaftalen for 2017 blev det aftalt at indføre patientansvarlige læger på
sygehusene fra 2017. Økonomiaftalen blev i november 2016 fulgt op af en bred
politisk aftale om patientansvarlige læger mellem Sundheds- og Ældreministeriet,
Danske Regioner, Danske Patienter, Kræftens Bekæmpelse, Foreningen af
Speciallæger, Yngre Læger og Dansk Sygeplejeråd.
I 2017 påbegyndes udrulningen af den patientansvarlige læge i hele sygehusvæsenet.
Først til kræftpatienter og senest i 2018 påbegyndes udrulningen til alle øvrige
patienter, hvor det er fagligt relevant
–
herunder også børn og unge.
Formålet med den patientansvarlige læge er at understøtte patienternes oplevelse af
sammenhæng, koordinering og tryghed i deres forløb. Den patientansvarlige læge er
en navngiven læge, som er udpeget til at bære det overordnede ansvar for patientens
udrednings- og/eller behandlingsforløb
–
også på tværs af afdelinger og hospitaler.
Børnerådet spørger i sit høringssvar af 25. januar 2017 til, hvordan der sikres en reel
effekt af den patientansvarlige læge for børn og unge og opbakning i de faglige
miljøer til ordningen. Der efterlyses desuden en beskrivelse af, hvilke forventninger
der er til rollen som patientansvarlig læge, og der peges på vigtigheden af, at
prioritere samarbejdet mellem Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner,
faglige organisationer og patientforeninger.
Jeg hæfter mig desuden ved, at Børnerådet peger på, at den nuværende
kontaktpersonordning ikke har haft den tilsigtede virkning i forhold til børns - og
unges oplevelse af sammenhæng i behandlingsforløbet, og at ordningen ikke synes at
have den fornødne tilslutning i de faglige miljøer.
Dette er alle meget vigtige opmærksomhedspunkter i forhold til den nationale
udrulning af patientansvarlige læger.
Med indførelsen af patientansvarlige læger har det netop været hensigten at sikre et
bredt samarbejde på tværs af parterne i sundhedsvæsenet og forankring og