Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17, Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17, Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 167 Bilag 8, L 167 A Bilag 8, L 167 B Bilag 8
Offentligt
Til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
I forbindelse med Ansatte Tandlægers Organisations foretræde for udvalget den 2. maj 2017 i forbindelse
med behandlingen af L 167 om bl.a. frit valg i børne- og ungdomstandplejen samt omsorgstandplejen
anmodede udvalget om en dokumentation for en sammenhæng mellem kvalitet og tandlægens
uddannelsesniveau samt kvalitet og patientunderlag.
1. Sammenhæng mellem kvalitet og uddannelses/kompetenceniveau
Ansatte Tandlægers Organisation skal henvise til den af Sundhedsstyrelsen i 2012 udfærdigende
publikatio : ”En
vurdering af behovet for odontologiske specialer og fagområder”.
Publikatio e vedhæftes
i sin helhed, da den ikke umiddelbart findes på styrelsens hjemmeside. Det er konklusionen at
grunduddannelsen på en række områder ikke er tilstrækkelig til de avancerede behandlinger og den
avancerede teknik som er tilgængelig. Der er derfor behov for specialistuddannelser på en række af de
odontologiske fagområder for at sikre patienterne den kvalitativt bedste behandling.
Fra publikationen skal følgende fremhæves (det med rødt markerede er særlig målrettet det rejste
spørgsmål):
1.1 Arbejdsgruppens kommissorium
Formålet med arbejdsgruppen er at belyse, inden for hvilke områder faglige og samfundsmæssige forhold
taler for, at der bør etableres formelle fagområder. Endvidere skal det ud fra faglige og samfundsmæssige
forhold belyses, om der er behov for oprettelsen af yderligere tandlægelige specialer.
Arbejdsgruppen har til opgave at rådgive Sundhedsstyrelsen vedrørende behovet for oprettelsen af
formelle fagområder og specialer.
Arbejdsgruppen skal i sin rådgivning tage udgangspunkt i faglige og samfundsmæssige forhold.
Arbejdsgruppen skal i den forbindelse vurdere:
•
Om der er behov for at oprette nye specialer
eller fagområder. I vurderingen skal der indgå
forhold som:
1.
Områdets størrelse, herunder patientunderlag
og eventuelle driftsenheder
2.
Områdets specificitet, herunder berøringsflader med andre fagområder og forskningstradition
3.
Specialestruktur/uddannelse i sammenlignelige lande
2 Resumé og anbefalinger
Nærværende rapport er en del af et analysearbejde igangsat af Det Nationale Råd for Tandlægers
Videreuddannelse. Rapporten danner baggrund for rådets videre arbejde i forhold til at rådgive
Sundhedsstyrelsen vedrørende en eventuel oprettelse af nye odontologiske specialer.