L 167 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17, Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17, Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 167 Bilag 1, L 167 A Bilag 1, L 167 B Bilag 1
Offentligt

2.1. Genindførsel af retten til frit valg af tandpleje for børn under 16 år og brugere af

omsorgstandplejen

Generelt udtrykker de modtagne høringssvar fra forskellige patientorganisationer og pri-

vate aktører tilfredshed med, at borgerenes frie valg bliver styrket med lovforslaget, idet

der lægges vægt på at frit valg i sig selv er en gode for borgerne, samt at det fri valg giver

borgerene mulighed for at vælge det tandplejetilbud, der bedst opfylder deres individuelle

behov.

De modtagne høringssvar fra kommunalt ansatte aktører og KL udtrykker derimod en

generel skepsis overfor indførsel af frit valg, idet man er i tvivl om, hvorvidt privat prakti-

serende tandlæger m.v. er i stand til at levere tandpleje af tilstrækkelige høj kvalitet.

2.2. Afvikling af kontaktpersonordningen

Generelt udtrykker høringsparterne i de modtagne høringssvar, at de overordnet set er

enige i beslutningen om at afvikle kontaktpersonordningen, da ordningen ikke fungerer

efter hensigten.

Samtidig bemærker høringsparterne dog også, at afviklingen af kontaktpersonordningen

ikke må fjerne fokus fra de intentioner, der oprindeligt lå bag ordningen og understreger

vigtigheden af, at patientansvarlige læger implementeres snarest muligt.

3.1. Administrative konsekvenser for det offentlige

KL, Dansk Tandplejerforening og Ansatte Tandlægers Organisation vurderer, at en genind-

førsel af retten til frit valg af tandpleje for børn under 16 år og brugere af omsorgstandple-

jen vil medføre øgede administrative udgifter for kommunerne. KL er af den opfattelse, at

de øgede merudgifter ved at administrere de relativt få patienter, som ifølge KL vil benytte

ordningen, vil være uforholdsmæssigt store. Dansk Tandplejerforening fremfører, at mid-

lerne, der er afsat til indførslen af ordningen i finanslovsaftalen for 2017, skal komme

kommunerne til gode. Endelig er det Ansatte Tandlægers Organisations opfattelse, at

udgifterne ved tandpleje i privat praksis er større end udgifterne ved tandpleje på kom-

munale klinikker.

Kommentar:

Baseret på udregninger, der blev foretaget i forbindelse med afskaffelsen af frit-valgs-

ordningerne i 2012, er det ministeriets vurdering, at lovforslaget ikke vil medføre væsentli-

ge kommunale administrative merudgifter.

Privat praktiserende tandlæger og kliniske tandteknikere er omfattet af den samme lov-

givning og faglige retningslinjer, som de offentlige tandplejeklinikker. Der bør således ikke

være forskel på tandplejen - og udgifterne forbundet dermed - alt efter om tandplejen

tilbydes i privat praksis eller på kommunale klikker.

Derudover bemærkes det mere generelt, at privat praktiserende tandlæger og kliniske

tandteknikere dagligt yder tandpleje af høj kvalitet, og de vil desuden i forhold til tandpleje

til de specifikke målgrupper blive godt vejledt via Sundhedsstyrelsens vejledninger.

3.2. Særlige forhold vedr. brugere af omsorgstandplejen

Ansatte Tandlægers Organisation, KL og Ældresagen giver udtryk for, at en ordning om frit

valg af tandpleje for brugere af omsorgstandplejen kun bør indføres, hvis der samtidig

Side 2

L 167 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

indføres en ordning, der sikrer at omsorgstandpleje patienter kan blive transporteret til og

fra deres valgte private tandplejetilbud. Høringsparterne lægger vægt på, at målgruppen

for omsorgstandplejen har vanskeligt ved at benytte det almindelige regionale voksen-

tandplejetilbud. En af grundene til dette er, at patienterne har vanskeligt ved selv at

transportere sig frem og tilbage klinik og hjem.

Ældresagen og Ansatte Tandlægers Organisation pointerer, at det er vigtigt, at private

leverandører af omsorgstandpleje skal leve op til formålet med ordningen, så det sikres, at

omsorgstandplejepatienter, der benytter sig af deres frie valg i medfør af lovforslaget, får

den særlige tandpleje, som de har brug for.

Ansatte Tandlægers Organisation stiller desuden spørgsmålstegn ved, om kommunernes

forpligtelse til at tilbyde omsorgstandpleje stadig vil gælde, såfremt der indføres frit valg af

tandpleje for brugere af omsorgstandplejen, ligesom der spørges til, om det forventes, at

privat praktiserende tandlæger vil kunne levere omsorgstandplejetilbuddet på egen hånd.

KL bemærker, at det ikke er et problem at fastholde borgerne i omsorgstandplejetilbud-

det, men at det derimod er et problem at få dem visiteret til ordningen.

Kommentar:

Indledningsvis bemærkes, det kommunernes forpligtelse til at levere omsorgstandpleje ikke

ændres som følge af lovforslaget.

Lovforslaget er ikke til hinder for, at de enkelte kommuner og/eller privat praktiserende

tandlæger og kliniske tandteknikere på eget initiativ kan arrangere forskellige kørselstilbud

til patienterne, der vælger at benytte sig af det frie valg. Selvom målgruppen for omsorgs-

tandplejen er personer med nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap,

vil der forventeligt være en del af denne målgruppe, der vil være i stand til at få glæde af

det fri valg af tandpleje – særligt henset til, at det fri valg vil give patienterne en mulighed

for at vælge det tandplejetilbud, der passer bedst til deres individuelle behov.

Af lovforslaget fremgår det, at der med lovforslaget ikke vil ske indholdsmæssige ændrin-

ger vedrørende opgaverne i det kommunale omsorgstandplejetilbud. Private udbydere af

omsorgstandpleje vil dermed være omfattet af de samme lovgivningsmæssige krav til

omfanget og indholdet af omsorgstandplejen som den kommunale omsorgstandpleje.

Derudover vil private udbydere af omsorgstandpleje skulle følge Sundhedsstyrelsens vej-

ledninger og anbefalinger på området. Desuden vil privat praktiserende tandlæger kunne

indgå i samarbejde med tandplejere og/eller den kommunale omsorgstandpleje om udfø-

relse af omsorgstandplejeopgaven.

3.3. Visitation til tandregulering

Af lovforslaget fremgår det, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at tandregulering og

andre særligt kostbare behandlinger, der ydes i privat tandlægepraksis, først må iværksæt-

tes, når kommunen har godkendt iværksættelsen samt det af tandlægen afgivne behand-

lingstilbud. I denne forbindelse finder Tandlægeforeningen, at der bør ske en henvisning til

principperne i ”Bekendtgørelse om kommunernes og regionernes beregning og afgivelse

af kontrolbud”.

KL bemærker, at den foreslåede frit-valgs-ordning betyder, at patienter, der af den kom-

munale tandpleje er blevet vurderet til ikke at skulle visiteres til tandregulering, kan få

deres behov for tandregulering vurderet på ny, denne gang af den valgte privatpraktise-

rende tandlæge, der vil have muligheden for at visitere til tandregulering.

Side 3

L 167 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Kommunen vil efterfølgende ikke kunne underkende den faglige vurdering i forbindelse

med denne visitation.

Kommentar:

Privat praktiserende tandlæger er ikke omfattet af ”Bekendtgørelse om kommunernes og

regionernes beregning og afgivelse af kontrolbud”, og det er ikke formålet med lovforsla-

get at gribe ind i privat praktiserende tandlægers metode til beregning af tandplejetilbud.

Formålet med lovforslaget er at udvide borgernes fri valg af tandpleje. Udnytter en borger

det frie valg, flyttes behandleransvaret til den valgte privat praktiserende tandlæge, der

dermed bl.a. vil skulle vurdere, hvorvidt en konkret patient kan visiteres til tandregulering.

Kommunalbestyrelsen kan imidlertid beslutte, at tandregulering og andre særligt kostbare

behandlinger, der ydes i privat tandlægepraksis, først må iværksættes, når kommunen har

godkendt iværksættelsen samt det af tandlægen afgivne behandlingstilbud.

3.4. Kommunalt tilskud ved frit valg

Ansatte Tandlægers Organisation finder frit-valgs-ordningerne for henholdsvis børn og

unge på 16 og 17 år og henholdsvis børn under 16 år uhensigtsmæssigt og administrativt

byrdefulde for kommunerne. Organisationen foreslår derfor, at tilskuddet til patienter, der

udnytter det frie valg, skal være ens for alle patienter under 18 år. Forslaget går ud på, at

patienter, der vælger at modtage tandplejetilbuddet i privat praksis, modtager et årligt

tilskud svarende til den gennemsnitlige udgift pr. patient i bopælskommunens kommunale

børne- og ungdomstandpleje.

Praktiserende Tandlægers Organisation foreslår, at der med lovforslaget indføres veder-

lagsfrihed ved frit valg at tandpleje i privat praksis for børn under 16, på samme måde som

det er tilfældet med den kommunale tandplejeordning for denne målgruppe. Organisatio-

nen vurderer, at det er en fordel for børn og unge at overgå til privat praksis så tidligt som

muligt, og at dette kan antages at modvirke drop out.

Børnerådet udtrykker bekymring for, at en frit-valgs-ordning, som ikke er vederlagsfri, vil

ramme socialt skævt.

Kommentar:

Med lovforslaget foreslås det, at kommunerne med ordningen vil skulle yde tilskud på 65 %

af udgifterne til forebyggende og behandlende tandpleje af børn under 16 år i privat prak-

sis. Det kommunale tilskud beregnes på grundlag af takster fastsat i overenskomst om

tandpleje for børn og unge under 18 år hos alment praktiserende tandlæger indgået mel-

lem KL og Dansk Tandlægeforening. Efter gældende ret ydes der ikke tilskud til denne mål-

gruppe, såfremt en patient ønsker at modtage tandpleje i privat praksis.

Ministeriet har ikke kendskab til undersøgelser, der tyder på, at vederlagsfri tandbehand-

ling i privat praksis i længere tid, inden den unge overgår til det regionale tandplejetilbud,

medfører en mindre tilbøjelighed hos den unge til at droppe ud af tandplejeordningen.

3.5. Øvrige

Praktiserende Tandlægers Organisation stiller spørgsmål til, sundhedsloven § 127, stk. 2,

hvorefter kommunen er ansvarlig for færdiggørelsen af påbegyndte behandlinger ud over

det fyldte 18. år. Der spørges i denne forbindelse til i hvilket regi, kommunalt eller privat,

Side 4

L 167 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

den videre behandling skal foregå, hvis den unge hidtil er blevet behandlet på en kommu-

nal klinik.

Kommentar:

Lovforslaget ændrer ikke retsstillingen vedr. den nævnte problemstilling.

Dansk Tandplejerforening foreslår, at lovforslaget udvides til også at omfatte privat prakti-

serende tandplejere.

Kommentar:

Lovforslagets foreslåede frit-valgs-ordninger omfatter ikke privat praktiserende tandpleje-

re, idet det vil skabe udfordringer i forhold til afgrænsningen af tandplejeres virksomheds-

område, der f.eks. betyder, at tandplejere skal foretage henvisning til tandlæge forinden

behandling af patienter med komplekst behandlingsbehov.

Tandlægeforeningen foreslår, at der som en del af lovforslaget tilføjes ”på kommunal

klinik” til sundhedslovens § 131, stk. 2, således at bestemmelsen for følgende ordlyd:

”Personer, der får tilbudt omsorgstandpleje, jf. stk. 1 på kommunal klinik, kan vælge at

modtage tandplejetilbuddet hos privat praktiserende tandlæge eller klinisk tandtekniker

efter eget valg.”

Kommentar:

Af sundhedsloven § 131, stk. 1, fremgår det, at kommunalbestyrelsen tilbyder forebyggen-

de og behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgåen-

de fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.

Formålet med lovforslagets foreslåede nye stk. 2 i sundhedsloven § 131 er, at alle patien-

ter, der er omfattet af sundhedsloven § 131, stk. 1, omfattes af den foreslåede frit-valgs-

ordning. Ved at indsætte ”på kommunal klinik” i frit-valgs-bestemmelsen begrænses det

frie valg til udelukkende at gælde brugere af omsorgstandplejen, der behandles på offent-

lig klinik, og brugere af omsorgstandplejen, der f.eks. er blevet behandlet i eget hjem, vil

ikke være omfattet af retten til frit valg.

4. Afvikling af kontaktpersonordningen

Børnerådet anfører, at Børnerådet kan være bekymret for, hvordan man vil sikre, at afta-

len om at indføre patientansvarlige læger i det danske sundhedssystem reelt vil skabe

tilstrækkelig sammenhæng og tryghed for børn og unge patienter, og hvorvidt der i læge-

standen vil være villighed og ressourcer til at påtage sig dette ansvar i praksis.

Børnerådet savner en nærmere beskrivelse af, hvilke forventninger der skal stilles til den

patientansvarlige læge, og hvordan det sundhedsfaglige system sikrer, at alle børn og

unge i hospitalssystemet med tydelighed vil opleve, at netop denne læge er tilgængelig for

dem og deres familie i behandlingsforløbet. Børnerådet ser det som meget vigtigt, at man

prioriterer samarbejdet mellem Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner, faglige

organisationer og patientforeninger højt ved implementeringen af den patientansvarlige

læge.

Målet med at indføre patientansvarlige læger i sundhedsvæsenet er, at patienter i alle

aldersgrupper i højere grad skal opleve sammenhæng, tryghed og kontinuitet i behandlin-

gen. Derfor har Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner, Danske Patienter, Kræf-

tens Bekæmpelse, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger og Dansk Sygeple-

Side 5

L 167 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

jeråd indgået en politisk aftale om en national model for patientansvarlige læger.

Det fremgår af den politiske aftale, at der med den patientansvarlige læge i bund og grund

er tale om en grundlæggende ændring af kulturen og organiseringen på sygehusene. Den

patientansvarlige læge er udtryk for tillid til den lægefaglige kerneopgave. Men hvis kul-

turændringen skal realiseres forudsætter det ifølge aftalen også et væsentligt engagement

af alle faggrupper og ledelsen og ligeledes, at modellen indarbejdes og tilpasse de lokale

arbejdsgange.

Regeringen vil følge udbredelsen af patientansvarlige læger. Regeringen har i Kræftplan IV

sat en national målsætning om, at mindst 90 % af alle kræftpatienter i 2020 skal opleve, at

de har en patientansvarlig læge. Det bemærkes, at parterne bag aftalen om national mo-

del for patientansvarlige læger bakker op om denne målsætning, og at parterne er enige

om, at det på sigt er hensigten, at alle patientgrupper i sygehusvæsenet, hvor det er fagligt

relevant, skal opleve at have en patientansvarlig læge.

Danske Patienter understreger vigtigheden af, at afviklingen ikke bliver ensbetydende

med, at man fjerner fokus fra de intentioner, der oprindeligt lå bag kontaktpersonordnin-

gen,

Danske Patienter bemærker desuden, at der med afviklingen af kontaktpersonordningen

er risiko for, at den funktion, kontaktpersonordningen i alt fald nogle steder har udfyldt,

ikke længere varetages frem til, at patientansvarlig læge er fuldt implementeret. Danske

Patienter forventer derfor, at regionerne i overgangen fra ophøret af kontaktpersonord-

ningen til indførelsen af patientansvarlig læge fastholder kontaktpersonordningen eller

tager initiativ til på anden måde at sikre, at patienterne ikke får oplevelsen af at blive

sluppet.

Ældresagen bemærker, at det er afgørende, at patientansvarlige læger implementeres

snarest muligt med udgangspunkt i den enkeltes behov og ikke afgrænset til særlige diag-

nosegrupper.

Ifølge politisk aftale om national model for patientansvarlige læger mellem Sundheds- og

Ældreministeriet, Danske Regioner, Danske Patienter, Kræftens Bekæmpelse, Foreningen

af Speciallæger, Yngre Læger og Dansk Sygeplejeråd skal den endelige implementering af

patientansvarlig læge påbegyndes i 2017. Først for kræftpatienter og siden for alle patien-

ter, hvor det er fagligt relevant.

Side 6