Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 167:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. (Genindførelse af retten til frit valg af tandpleje for børn under 16 år og brugere af omsorgstandplejen samt afvikling af kontaktpersonordningen).

Af sundhedsministeren (Karen Ellemann fg.).

(Fremsættelse 23.03.2017).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Lovforslaget her drejer sig om, at regeringen fremsætter en ændring af sundhedsloven, som primært har to elementer. Det første element er, at man vil lave en genindførelse af det frie valg i børne- og ungdomstandplejen for børn og unge under 16 år. Samtidig vil man også have et frit valg i forhold til omsorgstandplejen. Det andet element er, at man vil afvikle det regelsæt og det krav, der ligger i forhold til kontaktpersonsordningen, altså også i sundhedsloven.

Lad mig give det sidste element kommentarer først, altså kontaktpersonsordningen. Det er sådan, at sundhedsvæsenets faglige parter imellem rent faktisk har sagt, at kontaktpersonsordningen ikke lever op til det, der var intentionen. Til gengæld er der nu kigget på en anden model, som omfatter en patientansvarlig læge, som regeringen har drøftet med Danske Regioner, altså driftsherrerne af sygehusene. Man vil implementere en patientansvarlig læge i stedet for. Det har vi fuld forståelse for i Socialdemokratiet.

Det andet element, som var fritvalgsdelen, anser vi rent faktisk for i høj grad at være et paradeforslag, et forslag med rigtig meget ideologisk tyngde, men ikke ret meget effekt for borgerne. Det er klart, at en borgerlig regering også skal sætte nogle fingeraftryk. Det her tror jeg bliver et lille fingeraftryk. Det, der er lovens ramme i dag, er rent faktisk en ændring, som den tidligere socialdemokratisk ledede regering lavede tilbage i 2012. Og årsagen til, at vi fjernede det frie valg, var, at parterne, de kliniske tandlæger derude, men også kommunernes administrationer, sagde, at det her gav en rigtig masse bureaukratisk bøvl til ingen verdens nytte. Derfor ændrede vi den her regel.

Derfor tror jeg heller ikke, at den her indførelse af frit valg i børne- og ungdomstandplejen for børn under 16 år vil få nogen nævneværdig betydning. Jeg tror ikke, at ret mange vil søge den her ordning. I hvert fald viste det sig frem til 2012, at det var ganske få, der søgte væk fra den kommunale børne- og ungdomstandpleje og over til de private tandlæger.

Det, vi er meget opmærksomme på hos socialdemokraterne, er, at der ikke må snige sig en social ulighed ind her. Man kunne jo godt forestille sig det tilfælde, at en kommunal børne- og ungdomstandpleje har sagt, at der ikke er behov for at lave en omfattende og dyr tandregulering, og at der er forældre, der tænker, at det alligevel skal til, og så søger over i det private og får det foretaget der på det offentliges regning. Det er noget af det, vi er meget opmærksomme på frem mod en tredje behandling. Her er nogle ting, der skal beskrives og undersøges nøjere. For det vil være en ulighed, som er uacceptabel set med den socialdemokratiske holdning til vores sundhedsvæsen.

I forhold til omsorgstandplejen, som lovforslaget også vil lave frit valg i, må man jo sige, at omsorgstandplejen i høj grad er til for de allersvageste borgeres skyld, svage borgere, som jeg tror næppe i særlig stort omfang har mulighed for at søge et frit valg, og der er derfor også noget paradeforslag ved det. Derfor kan man sige, at det måske er en lillebitte smule bizart at lave et frit valg til en gruppe, som i meget høj grad har så store udfordringer, at det næppe er ret mange, der vil søge et frit valg.

Jeg vil også give en anden kommentar i forhold til omsorgstandplejen. Jeg tror, at omsorgstandplejen i højere grad skal have et fokus, som er opsøgende og udadgående. Det er der mange kommuners omsorgstandpleje der praktiserer. Det tror vi fra socialdemokratisk side er en rigtig vej at gå.

Derfor skal jeg nå frem til at sige, at nu har jeg kaldt det et paradeforslag, det er normalt sådan en terminologi, jeg ikke rigtig gør brug af i mine ordførertaler, men det er alligevel det, jeg i høj grad synes at det omkring frit valg er. Men i kraft af at det er et kombinationslovforslag, som vi meget hyppigt ser, når det drejer sig om sundhedsloven, så må jeg sige, at hvis der ellers kan stilles skarpt på nogle ting frem mod tredje behandling, er der som udgangspunkt en socialdemokratisk støtte til lovforslaget. Og jeg vil gerne præcisere, hvad det er, vi stiller som forventning i forhold til en uddybning. Det første, jeg vil sige, er, at der er lavet en meget grundig udarbejdning af omsorgstandplejen – ja, formand, jeg skal slutte nu – og den rapport fra 2016 vil vi rigtig gerne have på bordet til en politisk drøftelse. Og det sidste, jeg vil sige, er, at vi også meget gerne vil have, at lovforslaget indeholder en paragraf om evaluering efter 2 år.

Tak til ordføreren. Så går vi videre i ordførerrækken, og det er fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Som en del af finanslovsaftalen blev det aftalt at genindføre retten til frit valg i børne- og ungdomstandplejen for børn under 16 år og for brugere af omsorgstandplejen. Ordningerne blev afskaffet ved lov nr. 1259 om ændring af bl.a. sundhedslovens i december 2012.

Formålet med nærværende lovforslag er at genindføre disse fritvalgsordninger. Øget frit valg er til gavn for borgerne, idet den enkelte får mulighed for frit at vælge et tandplejetilbud, der passer til patientens specifikke ønsker og behov, og som patienten er mest tryg ved.

Lovforslaget genindfører således retten frit valg i børne- og ungdomstandplejen for børn under 16 år og for brugere af omsorgstandplejen. Med lovforslaget vil børn under 16 år, der har valgt at modtage tandpleje hos privatpraktiserende tandlæge efter eget valg, have ret til tilskud til tandpleje. Med lovforslaget vil brugerne af omsorgstandplejen desuden fremover kunne vælge at modtage tandplejetilbuddet hos privatpraktiserende tandlæge eller klinisk tandtekniker efter eget valg på lige vilkår med kommunens tandplejetilbud.

Der vil med lovforslaget ikke ske indholdsmæssige ændringer vedrørende opgaverne i de kommunale tandplejetilbud. Kommunernes pligt til at tilbyde vederlagsfri tandpleje til børn og unge under 18 år vil ligeledes være uændret med lovforslaget på samme måde, som 16- og 17-årige vil bevare retten til frit valg af tandpleje. Endelig medfører lovforslaget heller ikke, at kommunernes pligt til at tilbyde omsorgstandpleje ophører.

I forhold til kontaktpersonordningen aftalte regeringen sammen med regionerne, at kontaktpersonordningen skulle afvikles, da den ikke fungerer efter hensigten. Dette har en række patientforeninger også tilkendegivet i deres høringssvar, og formanden for Lægeforeningen skriver i sit høringssvar, at kontaktordningen ikke har givet patienterne den fornødne værdi. Han mener derfor, at det er positivt, at den erstattes med en ordning med en patientansvarlig læge.

Høringsparterne udtrykker dog, at det ikke fjerner fokus fra de intentioner, der ligger bag kontaktpersonordningen, og understreger vigtigheden af, at en ordning med patientansvarlige læger implementeres snarest muligt. Det er noget, Dansk Folkeparti vil følge op på i udvalgsbehandlingen.

Der rejses endvidere en række spørgsmål om befordring af ældre og mennesker med handicap, og derfor bedes ministeren også redegøre for, hvilke kørselstilbud der findes i dag, og såfremt ministeren ikke kan svare mundtligt, må ministeren sende et svar til udvalget.

Så umiddelbart støtter Dansk Folkeparti lovforslaget. Tak for ordet.

Tak. Og der er en kort bemærkning fra fru Stine Brix, Enhedslisten. Værsgo.

Omsorgstandplejen er jo et tilbud, der især benyttes af f.eks. ældre demente, og kriteriet for at få lov til at få adgang til omsorgstandplejen er, at man har meget vanskeligt ved at eller ikke kan benytte de eksisterende tandplejetilbud. Og derfor virker det jo ret absurd, at det, lovforslaget går ud på, er, at man så alligevel frit kan vælge den private tandplejeklinik, altså når man nu pr. definition ikke kan benytte den.

Derfor har jeg rigtig svært ved at forstå, hvorfor Dansk Folkeparti synes, det her er en god idé. Man bruger jo penge på forslaget, og de penge kunne man i stedet for have brugt på det, der faktisk er brug for, når det gælder de ældre demente, som bruger omsorgstandplejen – nemlig at de får hjælp til ledsagelse eller får hjælp til transport for at kunne komme til omsorgstandplejen.

Så hvorfor har Dansk Folkeparti prioriteret på den her måde, altså at bruge pengene på noget, som faktisk ikke kommer nogen til gavn?

Ordføreren.

Jeg synes ikke, at man ud fra det, ordføreren siger nede fra sin plads, kan vurdere, at det ikke kommer nogen til gavn at genindføre det frie valg. Det kan man jo diskutere, og der er Dansk Folkeparti og Enhedslisten nok ikke enige. Det her er en del af en finanslovsaftale, og deri ligger, at man har forhandlet om det ovre i Finansministeriet – så derfor støtter vi selvfølgelig op om den aftale.

Men derudover er vi da villige til at se på kørselsordninger og andet, også i forhold til demente og mennesker med handicap. Ordføreren ved jo også godt, at Dansk Folkeparti interesserer sig for og kerer sig om både de ældre og mennesker med handicap, som er gangbesværede. Det var jo også sådan, at Dansk Folkeparti i satspuljeregi kæmpede for at få afsat 40 mio. kr., så blinde også kunne indgå i kørselsordningen.

Er der et opfølgende spørgsmål?

Spørgeren.

Men kan ordføreren ikke se det mærkværdige i, at man laver frit valg for en gruppe, som pr. definition – for at få adgang til omsorgstandplejen – har meget vanskeligt ved at benytte de private tandplejeklinikker, altså at man alligevel kaster penge efter det? For det koster jo penge at indføre det her frie valg.

Altså, hvorfor prioriterer Dansk Folkeparti på den måde? Hvorfor synes man, at det er fornuftigt? Man kunne jo også have valgt at bruge penge på f.eks. de psykisk syge, som får store tandskader som følge af deres medicin, og som i dag selv skal betale for tandplejen. Hvorfor bruger man ikke pengene på sådan noget?

Ordføreren.

Jamen ordføreren har jo ret i, at man også godt kunne se på at hjælpe de psykisk syge, hjemløse og andre med tandplejen. Det vil Dansk Folkeparti godt være med til, og det ved ordføreren også godt – det har vores sundhedsordfører også udtalt sig om, altså i forhold til tandpleje.

Det er en prioritering, og man må jo altid prioritere. Det er en aftale, vi har indgået, og det kan jeg forstå at ordføreren fra Enhedslisten er uenig i, men sådan er det med aftaler; dem står man jo fast på.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste taler i rækken er fru Jane Heitmann som ordfører for Venstre.

Tak for ordet. I dag er jo næsten en lille festdag, fordi vi nu giver danske patienter endnu flere rettigheder. Sundhedsvæsenet er danskernes, og det skal afspejles i lovgivningen. Helt overordnet behandler vi i dag et lovforslag med to omdrejningspunkter. Det ene handler om at genindføre frit valg af tandpleje for børn under 16 år, som bruger omsorgstandplejen. Den anden del er en afvikling af kontaktpersonordningen, som man har konstateret ikke fungerer efter hensigten. Heldigvis får danske patienter en ordning, som er bedre, nemlig den patientansvarlige læge, som skal bidrage til at skabe sammenhæng, tryghed og overblik for den enkelte patient.

Det kan være turbulent at være syg. Det er slemt i sig selv, men hvis man også skal bruge kræfter på at navigere i vores store og til tider uoverskuelige sundhedsvæsen, kan det være en udfordring at skulle blive rask. Som patient skal man kunne holde fokus sammen med de pårørende på at blive rask, så man hurtigt kan komme tilbage til et aktivt fritids-, familie- og arbejdsliv. Det tror jeg faktisk de fleste patienter drømmer om. I Venstre drømmer vi om mere frihed – frihed for den enkelte til at vælge præcis den løsning eller det tilbud, som passer til det menneske, som man er, eller den familie, man er.

Det er bestemt ikke første gang, vi debatterer frihed og retten til frit valg her i Folketingssalen. Jeg har tidligere på talerstolen her sagt, at Venstre ikke har nogen hellige køer i forhold til offentligt eller privat. Vi står fuldt fast på, at mennesker er forskellige og har forskellige behov og præferencer livet igennem, og det er, uanset om vi taler tandpleje, dagpleje eller ældrepleje. Det frie valg giver muligheder for den enkelte borger og for den enkelte familie, også for de borgere, som er tilknyttet omsorgstandplejen. Det er ofte sårbare mennesker, som har brug for tryghed og kan opleve stor utryghed ved mange skift i deres hverdag. De mennesker vil med lovændringen her få mulighed for at fortsætte ved den tandlæge, de har haft igennem hele livet, og som de kender, og som de føler sig trygge ved.

Op igennem 00'erne blev det danske sundhedsvæsen revolutioneret, bl.a. på baggrund af Venstres fokus på det frie valg. Jeg er klar over, at spørgsmålet om frit valg her i salen ofte munder ud i en ideologisk slåskamp, men herfra skal lyde en klar opfordring til at lægge våbnet og i stedet for rette fokus på dem, som det hele handler om: danskerne og danske patienter, og hvordan vi kan sætte borgeren før systemet.

Venstres holdning er klar. Vi ønsker mindre system og mere borger. At styrke det frie valg er et skridt i den rigtige retning. For os i Venstre har danskernes sundhed altid haft høj prioritet. Alene sidste år løftede vi sundhedsområdet med 2,4 mia. kr. Det er jo langt mere, end hvad den tidligere socialdemokratiske regering lagde op til.

Jeg er utrolig glad for, at fritvalgsordningen og således også lovforslaget her er en udmøntning af finanslovsaftalen, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti. Det er et stærkt udgangspunkt, at vi sammen signalerer, at vi ønsker at styrke det frie valg og give endnu flere muligheder til danske patienter og altså nu også sætter handling bag ordene.

Venstre kan støtte lovforslaget som fremsat.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Stine Brix, Enhedslisten. Værsgo.

Det har jeg lovet ordføreren, inden vi gik i gang med debatten, så det vil jeg selvfølgelig holde. Jeg synes jo, det her forslag er rigtig interessant, fordi det for mig at se afslører fuldstændig, hvad det er, Venstre prioriterer. Det vigtigste for Venstre i den her sag er, at de private kan komme på banen, og så er det ligegyldigt, at det koster penge for det offentlige. Det er ikke noget med at spare penge, det koster penge. Det her betyder mere bureaukrati og meget tung administration for kommunerne, men det er ligegyldigt, bare de private kan komme på banen. Det er også ligegyldigt, at det ikke giver mere sundhed.

Så jeg har et forslag til ordføreren, og det er, at man i stedet for det, man plejer at gå og sige, så siger, at det vigtigste for Venstre er, at den offentlige sektor skal køre kortere på literen. Man kunne også sige, at vi skal have mindre sundhed for pengene, for det er det, der er essensen af det her forslag.

Ordføreren.

Det er rigtigt, at Enhedslistens ordfører tidligere lovede mig et spørgsmål, og jeg har da i sandhed gået og været spændt på, hvad der nu ville komme fra Enhedslistens side. Jeg vil bare sige til Enhedslistens ordfører, at for os i Venstre er det vigtigt, at vi får styrket det frie valg, at vi får sat borgeren før systemet, og at vi får mere sundhed for pengene. Jeg kan bare sige til ordføreren, at jeg i den grad har glædet mig over at læse de positive høringssvar, som der jo bl.a. ligger fra Børnerådet, fra Ældre Sagen, fra Tandlægeforeningen, fra PTO, altså de praktiserende tandlægers organisation, og fra Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, som jo netop peger på, at det er helt rigtigt set at styrke det frie valg.

Jeg beder om, at man trykker på knappen, hvis man ønsker ordet for en anden bemærkning. Det gør spørgeren ikke i det her tilfælde, så husk det fremover. Værsgo.

Tak, formand. Det plejer vi ikke at gøre, men det vil vi gerne gøre i dag. ( Anden næstformand (Kristian Pihl Lorentzen): ...[Lydudfald]...). Okay, jeg har været på barselsorlov, og der kan ske alt muligt her i Folketingssalen af fornyelse, kan jeg forstå, det er rigtig fint. Nu kom der jo en hel række af paradeslogans igen, men ordføreren forholder sig jo ikke til, hvad der er det egentlige indhold i lovforslaget, nemlig at det koster – vi må så ikke få oplyst, hvor mange – penge at indføre det her, på trods af at der ikke er nogen som helst sundhedsgevinst for de borgere, det handler om. Tværtimod betyder det mere bureaukrati for kommunerne, uden at der er nogen, der får nogen glæde af det. Helt ærligt, det er jo ren ideologi.

Ordføreren.

Jeg vil da medgive så meget, at Enhedslisten og Venstre nok ikke er helt enige om, hvor langt man skal gå for at styrke det frie valg. Det, vi jo gør her, er, at vi giver familierne mulighed for at vælge lige præcis det tandplejetilbud, som passer bedst til den enkelte familie, og for os i Venstre er det bare afgørende, at der, uanset om vi taler dagpleje, ældrepleje eller tandpleje, er noget at vælge imellem. Og det er jo den mulighed, vi lægger frem nu for de danske familier.

Tak til Venstres ordfører. Den næste taler i rækken er fru Stine Brix som ordfører for Enhedslisten.

Tak, formand. Tillad mig at oversætte. Når regeringen her siger frit valg, betyder det i virkeligheden mere privatisering af vores velfærd. Der står i lovforslaget – jeg tror, det er i indledningen – at børn under 16 år og brugere af omsorgstandplejen er bundet til det kommunale tandplejetilbud. Jeg har moret mig lidt over det her ordvalg. Når der siges bundet, forestiller man sig patienter ligge i remme i tandlægestolen og blive tvunget af en ond offentlig tandpleje. Altså, må jeg lige minde om, at i modsætning til voksne har børn i Danmark f.eks. adgang til vederlagsfri tandpleje. Hvis det er det, vi taler om, når der siges bundet, tror jeg faktisk, at der er mange, der ligesom mig gerne vil bytte. Jeg kan finde rigtig, rigtig mange andre steder i vores tandpleje, hvor jeg hellere vil bruge penge, end på lige præcis det her område.

Den anden gruppe, som regeringen også taler om, ud over børnene, er brugerne af omsorgstandplejen. Hvad kendetegner dem? For at blive visiteret til omsorgstandpleje skal man pr. definition have en fysisk eller psykisk svækkelse, som gør det vanskeligt hvis ikke umuligt at benytte de eksisterende tandplejetilbud. Det er f.eks. især ældre demente, som er i omsorgstandplejen, og som på grund af deres sygdom har brug for et helt særligt skræddersyet tilbud, som i øvrigt oftest kommer ud til dem. Det er jo ret selvmodsigende i sig selv, at man har et tilbud, som handler om dem, der ikke kan benytte den almindelige tandpleje, og så giver man dem frit valg. Det kan de ikke bruge til noget. For mig at se er det her lovforslag ren ideologi.

Det frie valg blev afskaffet for de her grupper tilbage i 2012. Det var der gode grunde til. Meget få brugte det, og det kostede uforholdsmæssigt mange ressourcer at administrere de her ordninger.

Jeg synes jo, det er påfaldende, måske afslørende, at Venstre, Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti i forbindelse med finanslovsaftalen afsatte 32 mio. kr. til det her forslag over 4 år, altså 8 mio. kr. om året. Man er altså villig til at bruge 32 mio. kr. af vores fælles penge på noget, som ikke giver mere tandsundhed. Jeg synes, det er afslørende, for det, vi plejer at høre fra især Liberal Alliance og Venstre, er, at konkurrenceudsættelse, det frie valg, udbud vil betyde, at vi kan få mere for vores velfærdskroner. Her er der altså en klokkeklar erkendelse af, at det koster det offentlige, når vi skal ud i den her slags øvelser. Jeg forstår ikke den prioritering.

Som jeg sagde, er der utrolig mange områder, når det gælder tandsundhed, som virkelig trænger til, at vi bruger pengene på dem. Det gælder psykisk syge, som får skader af den medicin, de tager. De må selv betale for deres tandpleje. Dem, der har paradentose, har abnormt høje tandlægeregninger og må selv betale. Man kunne også have brugt dem på det store problem, som vi ved at nogle af brugerne i omsorgstandplejen har, nemlig at de selv skal betale for ledsagelse og transport til tandklinikken.

For mig at se er det helt klart, at det her ikke handler om, at man er optaget af borgernes tandsundhed. Det handler om ideologi, det handler om at åbne for, at private kan komme ind på det her marked. Som der står i lovforslaget, regner man med, at private tandklinikker kan øge deres omsætning med 5-7 mio. kr. om året. Gad vide, om det ikke er det, der er det interessante for regeringen i den her sammenhæng. Derudover er det jo også en ekstremt central styring af, hvordan kommunerne tilrettelægger deres tandtilbud her. Det er det fuldstændig modsatte af, hvad regeringen går ud og siger man vil. Man vil afbureaukratisere, man vil ikke detailstyre, hvad ved jeg. Det hørte man, da regeringen fremlagde sin plan for den offentlige sektor for et par dage siden. Men her går man ind og bestemmer på vegne af hver enkelt kommune, hvordan tandplejetilbuddet til børn og omsorgstandplejen skal tilrettelægges.

Som I nok har gættet, kan vi ikke støtte den her del af lovforslaget. Den anden del af lovforslaget om kontaktpersonsordningen, som bliver afskaffet til fordel for ordningen om den patientansvarlige læge, kan vi godt støtte. Det synes vi er fornuftigt. Vil man dele lovforslaget i to, vil vi stemme for den del, men ellers bliver det samlet set et nej herfra.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Jane Heitmann, Venstre. Værsgo.

Tak for det, og også tak til ordføreren for hendes tale. Jeg har blot et spørgsmål. Jeg kan forstå, at ordføreren er meget optaget af at styrke tandsundheden for børn og unge. Det var i hvert fald noget, der blev nævnt flere gange. Den tidligere S-R-SF-regering hævede jo brugerbetalingen for netop det unge segment med 185 pct. Enhedslisten var støtteparti. Vil Enhedslisten ikke lige præcisere, hvordan det styrker tandsundheden for unge at hæve egenbetalingen med 185 pct.?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvad det er, ordføreren sigter til. Det kan hun få lejlighed til at uddybe i sin næste bemærkning. Men jeg vil sige generelt, at brugerbetaling på tandpleje er et gigantisk problem, og at det svækker tandsundheden og øger uligheden massivt. Det var også derfor, vi brugte alle de finanslovsforhandlinger, vi kunne komme i nærheden af, til at prøve at sænke brugerbetalingen på tandpleje. Det gjorde vi i forhold til udsatte, hvor vi lykkedes med at komme igennem med et forslag, som sænkede brugerbetalingen for dem. Det gjorde vi i forhold til mennesker, der har forskellige sjældne sygdomme, der gjorde, at de havde enormt store tandlægeregninger, de selv skulle betale. Det gik vi ind og lagde et loft over, så det maks. kunne blive et par tusind kroner om året. Så vi har hver eneste gang gjort, hvad vi kunne, for at prøve at få brugerbetalingen ned. Min vision for tandområdet er, at det bliver en del af det offentlige sundhedsvæsen, ligesom vi kender det fra alle mulige andre områder. Jeg har aldrig nogen sinde forstået, hvorfor vi skal betale selv, hvis vi har sygdomme i tænderne, mens vi ikke skal betale noget på alle mulige andre områder.

Spørgeren.

Hvis jeg ikke husker helt galt, var det en del af en finanslovsaftale, men jeg synes ikke rigtig, at ordføreren svarede på det med, at det blev 185 pct. dyrere at gå til tandlæge for de unge. Enhedslisten var støtteparti for den tidligere regering. Det kan godt være, at jeg bare ikke lyttede godt nok efter, men jeg hørte ikke, at ordføreren satte fingeren på, hvor det lige styrkede tandsundheden for de unge, som jeg jo kan forstå at ordføreren er optaget af.

Ordføreren.

Helt ærligt svarede jeg faktisk, men jeg kan godt sige det igen. Det styrker ikke tandsundheden at øge brugerbetalingen. Det er der ingen tvivl om. Jeg ved ikke, præcis hvad det er, ordføreren sigter til, og derfor vil jeg opfordre til, at man præciserer det. Nu har ordføreren så ikke flere korte bemærkninger. Men det styrker ikke tandsundheden, og derfor har vi også arbejdet imod brugerbetaling på samtlige områder, vi kunne komme i nærheden af, og det gør vi fortsat. Jeg forstår overhovedet ikke regeringens prioritering her, altså at man bruger penge på noget, man ikke får noget som helst ud af. Der er så mange områder, der trænger til forbedring, når det gælder tandsundheden, men det er så sådan, man vælger at prioritere fra den her regerings side.

Den næste spørger er fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Først vil jeg lige komme med en opklarende bemærkning. Jeg tror, at det, som Jane Heitmann taler om, er den beslutning, som S-R-SF-regeringen tog i 2013, hvor man ændrede på tilskuddet til tandeftersyn og gjorde det dyrere at gå til tandlæge. Men det, jeg gerne vil spørge om, er: Kan ordføreren sige, om der er noget i det her forslag, der stiller nogle dårligere, end de var før?

Ordføreren.

Der er ikke nogen, der bliver stillet dårligere, end de var før. Jeg synes bare, det er fuldstændig langt ude at bruge penge på noget, der ikke er nogen der får noget ud af. Altså, man siger, at man giver et frit valg til en gruppe, som pr. definition har meget, meget vanskeligt ved at bruge det frie valg til noget, hvis de overhovedet kan bruge det. Jeg forstår simpelt hen ikke, at Liberal Alliance synes, det er en god måde at bruge offentlige penge på. Jeg synes, det er uansvarligt, men jeg kan så forstå, når jeg læser forslaget, at det, man synes er rigtig interessant ved forslaget, er, at private kan få øget deres omsætning. Det afslører jo egentlig meget godt, hvad det er, man synes er vigtigt. Det handler ikke om tandsundhed; det handler ikke om de borgere, som man foregiver det handler om; det handler om, at private virksomheder skal kunne få adgang til et marked, som det i dag er det offentlige der sidder på, fordi vi har en kommunal tandpleje, der tager sig af de her grupper.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til Enhedslistens ordfører. Den næste i rækken er fru May-Britt Kattrup som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Med lovforslaget udvides borgernes ret til frit valg af sundhedsydelser, og frit valg er jo ikke overraskende altid meget velkomment hos Liberal Alliance. Jeg kan kun støtte, at børn under 16 år får lov til selv at vælge, hvilken tandlæge de vil benytte. Det er altid rart, når borgerne selv kan vælge de løsninger, der bedst opfylder deres individuelle behov.

Jeg kan også støtte, at man afskaffer kontaktpersonordningen, da den har vist sig ikke at virke efter hensigten og ikke bringer værdi for patienterne. I stedet for indføres der en ordning med patientansvarlige læger, og den patientansvarlige læge skal sikre, at der altid er en, som bærer det overordnede ansvar for patientens behandlingsforløb. Det skal bidrage til tryghed og tydeliggøre, hvem der har ansvaret – ikke bare for en enkelt operation eller episode, men for hele patientens behandlingsforløb. På den måde skal der komme mere fokus på den enkelte patients konkrete ønsker og behov. Den patientansvarlige læge skal sikre, at der samarbejdes på tværs af faggrupper og afdelinger. Det betyder ikke, at en patient altid vil blive mødt af den samme læge eller altid kun skal tale med den samme læge – dels har læger trods alt også fri indimellem, dels er der ofte behov for, at speciallæger kommer til at tage sig af specialopgaver. Men det vil altid være den patientansvarlige læge, som har det overordnede ansvar for det samlede forløb.

LA kan fuldt ud støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste i ordførerrækken er hr. Roger Courage Matthisen som ordfører for Alternativet.

Tak for det, formand. Jeg er standin for fru Pernille Schnoor fra Alternativet i behandlingen af det her lovforslag, L 167.

I Alternativet er vi positivt indstillet over for forslaget, i hvert fald elementer af det, men der er også elementer, som vi stiller os forbeholdne over for. Vi bifalder det frie valg i omsorgstandplejen og for unge under 16 år, da vi mener, det styrker overgangen fra børnetandplejen til voksentandplejen. Det kan give en større fleksibilitet og en større tryghed for borgerne. Frit valg er en styrkelse af borgernes ret. Det er vi enige i. Vi mener så også, at der skal være frihed under ansvar, altså i forhold til den økonomi, vi sætter bag det frie valg, og her kunne det være interessant at se på tingene. Det er faktisk her, vores hovedbekymring er, fordi der er en usikkerhed, i forhold til om det kommer til at påvirke kvaliteten i den offentlige tandpleje. Følgende er et citat fra et høringssvar fra Dansk Tandplejerforening:

»Indledningsvis skal Dansk Tandplejerforening pointere, at foreningen ikke bifalder genindførelsen af fritvalgsordningen, idet den kommunale tandplejer gør og historisk set har præsteret et meget veludført stykke arbejde. Her har man fokuseret på kvalificering af det pædagogiske og tandsundhedsmæssige arbejde over for de pågældende patientgrupper.«

Så konsekvensen af, hvordan lovforslaget påvirker den offentlige tandpleje, vil vi gerne have belyst, og det kunne jo også være gennem den rapport fra 2016, som blev omtalt af Socialdemokratiets ordfører.

I forhold til kontaktpersonordningen mener Alternativet helt klart, at det er positivt og vigtigt, at patienterne under indlæggelse har en kontaktperson. Så vi er meget positive over for den del af lovforslaget, og som Enhedslistens ordfører vil vi gerne spørge ministeren, om det er muligt at dele forslaget op i to, hvis der er interesse for det.

Vi vil i hvert fald meget gerne støtte den del, der angår kontaktpersonsordningen, og så vil vi gerne have drøftet de elementer, der er i forhold til omsorgstandplejen. Det var ordene.

Tak til Alternativets ordfører. Næste taler i rækken er fru Lotte Rod som ordfører for Det Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg har været et kort glimt tilbage i historien for at se, hvad argumentet var for et par år siden, da man lavede det her om. Nogle gange kan det jo være en meget god øvelse, for at man ikke tager den samme diskussion en gang til, men lige bliver mindet om, hvad det egentlig var, der var det gode argument for ikke særlig lang tid siden.

Dengang sagde min forgænger som radikal sundhedsordfører, og det var Camilla Hersom, og jeg citerer:

»For så vidt angår forslaget om regelforenkling i den kommunale tandpleje er der tale om fritvalgsordninger, som meget, meget få borgere benytter, men som alligevel kræver etablering og vedligeholdelse af en række administrative procedurer.«

Så kunne jeg jo vælge at drille regeringen en lille smule med, hvorfor man vælger at genindføre noget, som var administrativt bøvlet, samtidig med at man snakker helt utrolig meget om afbureaukratisering og ovenikøbet har sat en minister i spidsen for at skulle lave offentlig innovation.

Jeg kunne også vælge at være sød ved regeringen og bare starte med at spørge, hvad det er, der har ændret sig siden dengang, sådan at man nu tror, at det ikke først og fremmest vil føre til administrativt bøvl. Det håber jeg at ministeren kan give et godt svar på.

For mig er det her ikke sådan særlig ideologisk. Det er mere et spørgsmål om noget praktisk, altså om det giver mening at gøre det her, eller om det ikke giver mening. Og min bedste vurdering er, at snittet i dag ligger det rigtige sted både for de unge under 16 og for omsorgstandplejen.

Hvis man endelig skulle gå ind og kigge på det, kan jeg faktisk bedre lide den model, vi i dag har for de 16-18-årige, hvor det er den enkelte kommunalbestyrelse, som tager stilling til, om det giver mening, i stedet for at det er noget, som man tvinger ned over kommunerne herinde fra Folketinget. Den del er Det Radikale Venstre skeptiske over for.

Til gengæld vil jeg godt lade mig overbevise om at ændre kontaktpersonordningen, så nu må vi se, om det her ender med at blive delt op. Men ellers er Radikale Venstre i hvert fald skeptiske over for forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er fru Trine Torp som ordfører for SF. Værsgo.

SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, kan ikke være til stede i dag, og derfor er det mig, der står her. Og jeg skal gøre det lidt kort.

SF er imod forslaget om genindførelse af frit valg på tandplejeområdet. Som påpeget af både KL og Dansk Tandplejerforening er forslaget udgiftsdrivende i kommunerne, både som følge af øgede administrationsudgifter, og fordi privatpraktiserende tandplejere ikke er bundet af faste priser for ydelserne.

I SF's optik er forslaget blot en del af regeringens sædvanlige korstog for yderligere konkurrenceudsættelse af den offentlige sektors ydelser, og det er, på trods af at der jo ikke er noget massivt borgerkrav om at få genindført den private omsorgs- og børn og unge-tandpleje – velsagtens fordi vi har gode offentlige tilbud. Tværtimod risikerer man at underminere de offentlige tilbud og oven i købet underminere den sammenhæng, der i dag er inden for eksempelvis omsorgstandplejen.

Ansatte Tandlægers Organisation påpeger i deres høringssvar, at det er mere end tvivlsomt, om de privatpraktiserende tandlæger vil løfte de forebyggende opgaver, der er i omsorgstandplejen, ude på plejecentrene. Privatpraktiserende tandlæger vil i sagens natur have mest fokus på behandlingsdelen – det er jo der, pengene ligger – og de har i modsætning til kommunerne ikke nogen direkte økonomiske incitamenter til en god forebyggelse af tandsundheden blandt ældre medborgere.

I forhold til forslagets anden del om afvikling af kontaktpersonordningen vil vi gerne i det videre udvalgsarbejde lige kigge nærmere på nogle af de bekymringer, som bl.a. Børnerådet har, i forhold til den patientansvarlige læge.

Tak til ordføreren. Så er vi kommet til fru Brigitte Klintskov Jerkel som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak. Formålet med den ene del af lovforslaget er at genindføre frit valg i børne- og ungdomstandplejen for børn under 16 år samt for brugerne af omsorgstandplejen. Det vil give familierne mulighed for at vælge det tandplejetilbud, der passer bedst til deres individuelle behov. Med muligheden for frit valg vil det f.eks. være muligt for forældrene at lade deres børn benytte den privatpraktiserende tandlæge eller tandplejer, som de selv benytter. For brugerne af omsorgstandplejen betyder lovforslaget, at de fremover vil kunne vælge at gøre brug af tandplejetilbuddet hos en privatpraktiserende tandlæge eller en klinisk tandtekniker efter eget valg. De kan altså vælge den tandlæge, som de er mest trygge ved at komme hos.

Konservative ønsker at styrke den enkeltes ret til at bestemme selv og den enkelte families ret til at bestemme selv og kan derfor støtte den del af lovforslaget.

Den anden del af lovforslaget går ud på, at kontaktpersonordningen afvikles, da det har vist sig, at ordningen ikke fungerer efter hensigten og derfor ikke er til gavn for patienterne. Det har bl.a. en række faglige organisationer og patientforeninger tilkendegivet. Kontaktpersonordningen har været gennemført meget forskelligt, og patienterne har ofte ikke haft så meget kontakt med deres kontaktperson. Mange af patienterne lider ofte af flere sygdomme og kan derfor opleve at have flere kontaktpersoner; det tager den ordning, som har været gældende, ikke hensyn til. Der er i stedet for nu aftalt at indføre en patientansvarlig læge, som gerne skulle bidrage til at skabe en bedre sammenhæng og tryghed i sygehusvæsenet for den enkelte.

Konservative kan støtte begge dele af lovforslaget.

Tak til De Konservatives ordfører. Så giver jeg ordet til den fungerende sundhedsminister.

Tak for det, formand. Lad mig sige tak til alle ordførerne for bemærkningerne til lovforslaget, også de ideologiske af slagsen. Det er altid rart sådan en fredag eftermiddag med en lille ideologisk ordførerbattle, og så selvfølgelig tak til de af ordførerne, der tilkendegiver at ville støtte lovforslaget.

Det er nævnt, at hensigten med det her lovforslag er at udvide borgernes frie valg af sundhedsydelser, fordi lovforslaget genindfører retten til fritvalg af tandpleje for børn under 16 år samt for brugerne af omsorgstandplejen. Gennemføres lovforslaget, jamen så vil disse patientgrupper på ny have ret til frit at vælge det tandplejetilbud, som passer bedst til patientens specifikke ønsker og behov og er noget, som de er mest trygge ved.

Så er det også nævnt, at med lovforslaget vil der ske en afvikling af kontaktpersonordningen. Forslaget bunder bl.a. i, at en række aktører, både lægelige organisationer og patientforeninger, har tilkendegivet, at ordningen ikke virker efter hensigten og derfor ikke bringer den værdi til patienterne, som oprindelig var hele hensigten. Det var derfor, at den forhenværende regering indgik en aftale med Danske Regioner i forbindelse med økonomiaftalen for 2017 og nu søger Folketingets tilslutning til at afvikle ordningen, fordi parterne har aftalt, at der i stedet indføres patientansvarlige læger i det danske sundhedsvæsen, som bl.a. skal bidrage til mere sammenhængende patientforløb og også øget tryghed.

Så jeg håber, at lovforslaget her vil få en god udvalgsbehandling, og jeg vil naturligvis besvare de spørgsmål, der måtte komme skriftligt fra udvalget undervejs.

Tak til ministeren. Der er nogle korte bemærkninger. Hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne rejse et spørgsmål over for ministeren, for det undrer mig meget, når nu regeringen vil fritvalget, hvorfor man så ikke kigger til alle de faggrupper, det kan være spændende at få med. Danske tandplejere, som både kan forebygge og også kan lave diagnoser, men som ikke kan lave decideret kompliceret tandarbejde, hvorfor er de ikke tænkt med ind i det her lovforslag?

Værsgo til ministeren.

Fordi vi specifikt har kigget på, hvilken fritvalgsordning man afskaffede under den tidligere SR-regering, og der vil vi bare målrette det til tandpleje for børn under 16 og så brugerne af omsorgstandplejen.

Hr. Flemming Møller Mortensen.

Det lyder da meget konservativt og gammeldags, at man ikke kigger på, hvad det er for et samfund, man har. Det må da også være meget mærkeligt at være en faggruppe, som har kompetencerne til det, som bliver uddannet til det, men for hvem regeringen åbenbart har bind for øjnene.

Jeg vil gerne stille et andet spørgsmål til ministeren. Det er: Jeg sagde i min ordførertale, at jeg meget gerne ville have ministeren til sammen med de forskellige partiers ordførere at tage en drøftelse af, hvorfor Sundhedsstyrelsens arbejde og rapporter og analyser omkring modernisering af omsorgstandplejen fra 2016 ikke overhovedet er nævnt i forbindelse med de ændringer af omsorgstandplejen, der nu lægges op til. Derfor vil jeg bare høre, om ministeren agter at indkalde ordførerne til en drøftelse af den rapport fra 2016, der ligger i skuffen.

Ministeren.

Uh, det er et farligt spørgsmål at stille til en fungerende sundhedsminister, hvilke rapporter der ligger i skuffen i Sundhedsministeriet. Jeg tør simpelt hen ikke her give et klokkeklart svar på, hvad det er for rapporter, der ligger i skuffen, men jeg vil meget gerne besvare det skriftligt.

Så er det fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Hvad er det, der på få år har ændret sig, siden det, der var en regelforenkling at afskaffe, ikke skulle være regelbøvl at genindføre nu?

Værsgo, ministeren.

Jeg synes, debatten her under førstebehandlingen egentlig har vist med tydelighed, hvilke frustrationer man kan have i forhold til det kommunale bureaukrati. Jeg skal være helt ærlig og sige, at jeg da også finder det rimelig irriterende, at man i kommunerne siger, at det skal koste at give borgere ret til at have et frit valg, at man så at sige vil indkassere penge for det i forhold til at skulle sagsbehandle retten til frit valg. Men det er nu engang sådan, at den kommunale administration alt andet lige må skulle fungere, og det er det, der er omkostningen i at skulle etablere et frit valg.

Værsgo, fru Lotte Rod.

Men kan ministeren ikke godt se, at regeringen kan ende med at bruge helt utrolig lang tid på at gennemgå alle regler for at se, hvor man kan afbureaukratisere, hvis man samtidig med åbne øjne indfører noget, som man ved giver administrativt bøvl?

Ministeren.

Jeg mener, at det er den til enhver tid siddende regerings største opgave og største forpligtelse altid at have et skarpt øje på, hvordan vores offentlige sektor fungerer, og hvordan vi husker, at det handler om mennesker, før det handler om systemer. Derfor hænger de her to ting sammen, om end det kan lyde paradoksalt, at man gerne vil have, at der er et frit valg, men at et frit valg også medfører, at man er nødt til at have en sagsbehandling i forbindelse med at få et frit valg. Men det ændrer jo ikke ved, at vi i den grad sætter afbureaukratisering allerøverst på dagsordenen, når jeg jo netop har lanceret en stor sammenhængsreform og en ledelseskommission.

Fru Stine Brix, Enhedslisten.

Tak for det. Når man kigger i lovforslaget under økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige, vil man se, at der ikke står, hvad forslaget koster. Og jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren, om vi får det oplyst, inden vi tredjebehandler det. For jeg har bemærket, at man satte penge af til det i finanslovsaftalen, 8 mio. kr., og så har jeg fået et svar fra ministeren, hvori man siger, at man alligevel ikke mener at det koster det. Men får vi oplysning om, hvad det koster, inden vi skal tredjebehandle det?

Værsgo til ministeren.

Det er jo korrekt, at der er afsat et beløb, der svarer til 8 mio. kr. om året, i forhold til kommunernes opkrævning i forbindelse med sagsbehandlingen. Men jeg kan også bekræfte, at der samtidig pågår forhandlinger med KL, fordi vi også tillader os at sætte spørgsmålstegn ved, om det virkelig kan passe, at man vil opkræve 8 mio. kr. årligt for at sikre, at borgere får muligheden for at benytte sig af et frit valg.

Fru Stine Brix.

Men ministeren svarede jo ikke på spørgsmålet om, hvorvidt vi, inden vi skal tredjebehandle det, får oplysning om, hvad regeringen mener det her forslag koster. De 8 mio. kr. er jo ikke sådan helt ved siden af, for dengang man afskaffede den her ordning, mente man, at det var en besparelse på 7,6 mio. kr., altså det var jo penge, man så tog fra kommunerne, går jeg ud fra. Så det er jo ikke fuldstændig grebet ud af den blå luft med 8 mio. kr. Men mit spørgsmål er altså: Får vi den oplysning, inden vi stemmer om lovforslaget? Jeg synes, det er god stil, at vi ved, hvad vi bruger af penge, når vi stemmer om lovforslag. Det plejer regeringen også at stille som krav til os andre, når vi fremsætter beslutningsforslag.

Tak. Værsgo.

Det er jeg sådan set enig i er god stil. Tidligere har det været beregnet til 7,6 mio. kr. årligt, og her og nu er vurderingen 8 mio. kr., og det er sådan set også det, vi lægger op til i de besvarelser, der har været på udvalgsspørgsmål. Og der ligger og er som sagt aktuelle forhandlinger med KL om det mere eksakte beløb, og jeg har da en ambition om, at det vil være fint at kunne have fået det tilvejebragt, inden man når til tredjebehandlingen.

Tak. Så er det hr. Roger Matthiesen, Alternativet.

Tak for det, og tak for ministerens ordførertale. Jeg har et enkelt uddybende spørgsmål, men først vil jeg sige tak til ministeren for at være åben over for, om der er mulighed for at dele forslaget op, nu når der er fem partier, som kunne have en interesse i det. Det opklarende spørgsmål er: Er der tænkt noget ind i forhold til borgere med fysisk eller psykisk svækkelse i forhold til omsorgstandplejen – noget rådgivning eller andet – for de ældre demente, som de her ekstra udgifter skal gå til?

Ministeren.

Der er i det her forslag ikke som sådan lagt op til yderligere vejledning om det. Når vi taler om at indføre et frit valg også i omsorgstandplejen, handler det jo meget om kontinuiteten for det enkelte menneske. Man har måske igennem et helt liv haft en tandlæge, som man er tryg ved, og hvis man så kommer i en situation, hvor man bliver dement, skal ens pårørende have mulighed for stadig væk at have den samtale med den demente om, om man fortsætter hos den tandlæge, vedkommende er tryg ved, eller om man skal indgå i omsorgstandplejen. Så som sådan er der ikke planer om nogen yderligere vejledningsindsatser i den sammenhæng.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.