L 166 - 2016-17 - Bilag 4: Lovforslag som fremsat

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 166 Bilag 4
Offentligt

Lovforslag nr.

L 166

Folketinget 2016-17

Fremsat den 23. marts 2017 af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Landdistriktsfonden

(Mulighed for at undtage støtteordninger med standardomkostninger fra tilbudslovens regler)

§1

I lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 18

af 4. januar 2017, foretages følgende ændring:

§ 2

indsættes

som stk. 4:

»Stk. 4.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om, at lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og

offentligt støttede kontrakter ikke finder anvendelse for pri-

vate udbydere af bygge- og anlægsarbejder, som modtager

offentlig støtte efter denne lov, i det omfang størrelsen af

den offentlige støtte er fastsat på baggrund af standardom-

kostninger.«

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2017 og gælder for pro-

jektstøtteordninger, der etableres efter lovens ikrafttræden,

samt ordninger, der er etableret før lovens ikrafttræden med

hensyn til sager, hvor der ikke er indgivet anmodning om

slutudbetaling.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

CK001235

Miljø- og Fødevaremin.,

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, j.nr. 17-0112-000002

L 166 - 2016-17 - Bilag 4: Lovforslag som fremsat

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervet

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

4.2.1. Løbende administrative lettelser årligt

4.2.1.1 Ansøgning om tilsagn

4.2.1.2. Opfordringsskrivelse

4.2.1.3. Udbetalingsanmodning

4.3. Samlet overblik

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Miljø- og Fødevareministeriet (Landbrugs- og Fiskeristy-

relsen) har siden efteråret 2014 arbejdet for at indføre stan-

dardomkostninger på projektstøtteordninger, der er etableret

i medfør af lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørel-

se nr. 18 af 4. januar 2017 (herefter Landdistriktsfondslo-

ven), og som medfinansieres af Den Europæiske Landbrugs-

fond for Udvikling af Landdistrikterne.

Muligheden for at anvende standardomkostninger blev

indført i den tidligere programperiode for Landdistriktsprog-

rammet (2007-2013) på baggrund af et ønske fra medlems-

staternes side om et mere simpelt og gennemskueligt sy-

stem. Siden har Den Europæiske Revisionsret anbefalet, at

medlemsstaterne i højere grad gør brug af metoden i den nye

programperiode (2014-2020), da erfaringerne viser, at fejlra-

terne er langt mindre, samt at den administrative byrde

mindskes.

Anvendelse af standardomkostninger indebærer, at størrel-

sen af tilskud i de enkelte sager ikke fastsættes med ud-

gangspunkt i faktisk afholdte udgifter, men efter et forud

fastsat bestemt beløb for den pågældende type af indkøb

m.v.

Miljø- og Fødevareministeriet forventer, at indførelse af

standardomkostninger på ministeriets støtteordninger vil gi-

ve væsentlige kortere sagsbehandlingstider og væsentlige

administrative lettelser for erhvervet og Landbrugs- og Fi-

skeristyrelsen. De foreløbige erfaringer viser, at sagsbehand-

lingstiden i forbindelse med ansøgninger om udbetalinger

kan forkortes med ca. 75 pct.

Brugen af standardomkostninger er imidlertid ikke forene-

lig med bestemmelserne i lov om indhentning af tilbud på

visse offentlige og offentligt støttede kontrakter, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007 med senere æn-

dringer (herefter tilbudsloven).

Det foreslås derfor, at miljø- og fødevareministeren får

mulighed for at undtage støtteordninger fra tilbudslovens

regler i det omfang, at støtten er fastsat på baggrund af stan-

dardomkostninger.

Forslaget vil alene have praktisk betydning for offentligt

støttede private bygge- og anlægsarbejder, som i dag er de

eneste private indkøb, der er omfattet af tilbudsloven.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

Efter tilbudslovens § 1, stk. 2, nr. 2, gælder loven for pri-

vate udbydere, når de udbyder bygge- og anlægsopgaver,

der modtager offentlig støtte. Bestemmelsen omfatter kun

L 166 - 2016-17 - Bilag 4: Lovforslag som fremsat

den konkrete opgave, hvortil der ydes støtte, men gælder for

denne opgave uanset kontraktens værdi.

Tilbudsloven bestemmer, at for bygge- og anlægskontrak-

ter med en værdi op til og med 300.000 kr. eksklusiv moms,

kan tilbudsindhentning ske ved underhåndsbud fra én enkelt

tilbudsgiver.

Hvis kontraktværdien ligger mellem 300.000 kr. og 3 mio.

kr. eksklusiv moms, kan tilbudsindhentning ske ved under-

håndsbud fra mindst to tilbudsgivere og højest 3. Hvis or-

dregiver ønsker at indhente et 4. bud, skal dette komme fra

en tilbudsgiver, der ikke kommer fra lokalområdet.

Kontrakter, som har en værdi mellem 3 mio. kr. og den

gældende tærskelværdi for bygge- og anlægskontrakter i ud-

budsloven, jf. lov nr. 1564 af 15. december 2015, (ca. 38

mio. kr.), skal udbydes efter reglerne om begrænset eller of-

fentlig licitation i tilbudsloven. Dette gælder dog efter be-

kendtgørelse nr. 817 af 23. august 2005 om visse udbyderes

anvendelse af underhåndsbud efter lov om indhentning af

tilbud i bygge- og anlægssektoren ikke for bygge- og an-

lægsarbejder, der får tilsagn om offentlig støtte, og der kan

for disse kontrakters vedkommende indhentes underhånds-

bud.

Ved en kontraktværdi over den gældende tærskelværdi for

bygge- og anlægskontrakter skal opgaven udbydes efter reg-

lerne i udbudsloven.

Det er alene den offentlige støtte, der er årsagen til, at til-

budsloven gælder i projektstøttesagerne. Loven omfatter så-

ledes som udgangspunkt ikke private indkøb. Privates køb

af varer og tjenesteydelser skal dermed ikke konkurrenceud-

sættes.

Efter art. 48 i Kommissionens gennemførelsesforordning

(EU) nr. 809 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmel-

ser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og

kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrik-

terne og krydsoverensstemmelse, EU-Tidende 2014, nr. L

227, s. 69–124, skal den administrative kontrol i konkrete

sager om støtte fra en række EU-fonde omfatte kontrol af

omkostningernes rimelighed, f.eks. ved sammenligning af to

tilbud.

Ansøgninger om projektstøtte er todelt. Landbrugs- og Fi-

skeristyrelsen skal først efter ansøgning give tilsagn om, at

der kan udbetaltes støtte til et projekt. Tilsagnet er en øko-

nomisk ramme for den forventede støtte. Landbrugs- og Fi-

skeristyrelsen skal dernæst, når projektet er gennemført, ef-

ter ansøgning træffe afgørelse om, hvad der faktisk kan ud-

betales i støtte inden for rammerne af tilsagnet.

For ansøgere om f.eks. projektstøtte efter landbrugsstøtte-

ordningerne omfattet af tilbudsloven indebærer disse regler

samlet, at de pågældende først – for at opnå tilsagn om støtte

– skal indhente to tilbud, der dokumenterer omkostningernes

rimelighed, og dernæst – for at få støtten udbetalt – skal ha-

ve udbudt opgaven efter tilbudslovens regler.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen fører i de enkelte sager

kontrol med, at ansøgere har overholdt disse regler. Styrel-

sen skal i forbindelse med kontrollen bl.a. i relation til til-

budslovens regler påse, om der er tale om et bygge- og an-

lægsarbejde eller varekøb, om et udbud er udtryk for kunstig

opdeling, og om projektet er udvidet, uden at udvidelsen har

været i udbud. Styrelsen skal endvidere føre kontrol med al-

le bilag, der knytter sig til fastlæggelsen af rimelige priser

og ansøgerens faktiske udgifter.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1303/2013 af 17. december 2013, EU-Tidende 2013, nr. L

347, (herefter forordning 1303/2013) indeholder en række

fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regio-

naludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørigheds-

fonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond

og generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for

Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørig-

hedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.

Efter art. 67, stk. 1, i forordning 1303/2013, kan medlems-

staterne yde tilskud i form af bl.a. refusion af faktisk afhold-

te og betalte støtteberettigede udgifter og standardsatser for

enhedsomkostninger.

Anvendelse af standardsatser for enhedsomkostninger

(standardomkostninger) indebærer, at støtten gives på bag-

grund af et forud fastsat bestemt beløb for den pågældende

type af indkøb m.v. Størrelsen af beløbet fastlægges på

grundlag af forudgående undersøgelser af markedsprisen for

indkøbet.

Samtidig fremgår det af art. 67, stk. 4, i forordningen

1303/2013, at standardomkostninger ikke kan anvendes,

hvis ”en operation eller et projekt, der udgør en del af en

operation, gennemføres udelukkende gennem offentlige ind-

køb af bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydel-

ser”.

Kommissionen har i brev af 13. april 2016 til Landbrugs-

og Fiskeristyrelsen oplyst, at standardomkostninger ikke kan

anvendes i sager, hvor der ifølge national lovgivning er krav

om at følge reglerne om offentligt indkøb. Kommissionen

har anført, at anmodningen om flere tilbud vil være overflø-

dig, hvis der anvendes standardomkostninger, da de beløb,

der skal betales, vil være kendt i forvejen. Kommissionen

har samtidig accepteret, at ordninger, hvor der i 2016 anven-

des standardomkostninger, kan køre videre.

2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den

forslåede ordning

Miljø- og Fødevareministeriet finder det væsentligt, at

EU-reglernes muligheder for at forenkle og effektivere sags-

behandlingen i – de ofte meget komplicerede – tilskudssager

kan udnyttes.

Implementeringen af standardomkostninger vil som nævnt

indebære, at størrelsen af støtten ikke fastsættes med ud-

gangspunkt i faktisk afholdte udgifter, men efter et forud

fastsat bestemt beløb for den pågældende type af indkøb

m.v. Der bliver således med standardomkostninger gjort op

med størrelsen af den offentlige støtte.

Tilbudslovens regler om underhåndsbud har til formål at

fastsætte størrelsen af den offentlige støtte, og det er derfor

L 166 - 2016-17 - Bilag 4: Lovforslag som fremsat

Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at disse regler ik-

ke tjener noget formål i relation til den offentlige støtte, når

der anvendes standardomkostninger, da de beløb, der skal

betales, vil være kendt i forvejen.

Som det fremgår ovenfor af afsnit 2.1. er tilbudslovens

regler i dag til hinder for, at mulighederne for at forenkle

EU-støtteordningerne ved anvendelse af standardomkostnin-

ger kan udnyttes, da standardomkostninger ikke kan anven-

des i sager, hvor der ifølge national lovgivning er krav om at

følge reglerne om offentlige indkøb.

Anvendelse af standardomkostninger kan give væsentlige

effektiviseringsgevinster for støtteansøgere, der ikke længe-

re skal indhente og opbevare dokumentation for, at størrel-

sen af støtten er rimelig og afspejler ansøgerens faktiske ud-

gifter til projektet. Anvendelse af standardomkostninger kan

endvidere give væsentlige effektiviseringsgevinster for

Landbrugs- og Fiskeristyrelsens administration af ordnin-

gerne, herunder særligt i relation til bilagskontrol.

Anvendelse af standardomkostninger vil sikre en højere

grad af transparens og mere ensartet sagsbehandling til glæ-

de for erhvervet.

Det foreslås derfor, jf. § 1, nr. 1, at miljø- og fødevaremi-

nisteren bemyndiges til ved bekendtgørelse at fastsætte reg-

ler om, at tilbudslovens regler ikke skal gælde for sager,

hvor private udfører bygge- og anlægsopgaver, som modta-

ger offentlig støtte, og hvor den offentlige støtte bygger på

standardomkostninger.

Miljø- og Fødevareministeriet har lagt vægt på, at EU-

Kommissionen har opsat en række metodemæssige krav til

medlemsstater, der anvender standardomkostninger. Disse

indebærer bl.a., at metoden til beregning af standardomkost-

ninger skal være rimelig, dvs. virkelighedsnær og ensartet

på tværs af ansøgninger. Endvidere skal metoden være ret-

færdig, dvs. indebære ligebehandling af ansøgere, og kon-

trollerbar, dvs. at der skal foreligge dokumentation for meto-

debeskrivelse, datagrundlag samt beregningen af standard-

omkostningen. Endeligt skal det være muligt at konkludere,

om ansøger har gennemført projektet (krav til dokumentati-

on for udbetaling).

Standardomkostninger skal beregnes ud fra valide data,

der baserer sig på ét eller flere af følgende kriterier: Histori-

ske data, markedsundersøgelser og samarbejde med eksterne

eksperter. Oftest vil den endelige beregning tage udgangs-

punkt i flere af de ovennævnte kriterier for at sikre, at det

tilvejebragte datagrundlag er så omfattende som muligt, og

at de endelige standardomkostninger afspejler markedspri-

sen. Endelig er det et krav, at de endelige fastsatte standard-

omkostninger verificeres af et uafhængigt organ.

Standardomkostninger kan først bringes til anvendelse,

når det metodiske grundlag samt de anvendte data er god-

kendt af EU-Kommissionen.

Miljø- og Fødevareministeriet finder derfor, at anvendelse

af standardomkostninger på en betryggende måde varetager

samme hensyn som tilbudsloven; at sikre en rimelig størrel-

se af den offentlige støtte i forhold til markedsprisen på den

støtteberettigede investering.

I nogle tilfælde kan offentlige myndigheder søge om EU-

støtte på samme måde som private. Det kan f.eks. være støt-

te til naturgenopretningsprojekter. Da offentlige indkøb er i

kerneområdet af lovens anvendelsesområde, foreslås det

imidlertid, at undtagelsen alene omfatter private.

Forslaget berører ikke reglerne om udbud i udbudsloven,

da disse arbejder er omfattet af forbuddet mod at anvende

standardomkostninger i art. 67, stk. 4, i forordning

1303/2013. Udbudsloven skal således fortsat altid følges ved

offentligt støttede arbejder over de i udbudslovens fastsatte

tærskelværdier.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2017. Det er

dog hensigten at anvende den foreslåede bemyndigelse, jf.

lovforslagets § 1, nr. 1, således, at undtagelsen fra tilbudslo-

vens regler også vil omfatte de støtteordninger med stan-

dardomkostninger, hvor der er åbnet for ansøgning om støtte

før lovens ikrafttræden, og hvor der ikke er indgivet anmod-

ning om slutudbetaling til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen,

jf. lovforslagets § 2, stk. 2.

Miljø- og Fødevareministeriet påtænker aktuelt at anvende

bemyndigelsen på de fire ordninger med standardomkost-

ninger, der forventes at åbne i 2017 og 2018 (modernisering

af kvægstalde, miljøteknologi, Natura 2000 og minivådom-

råder).

Miljø- og Fødevareministeriet forventer endvidere at an-

vende bemyndigelsen på de ordninger med standardomkost-

ninger, der er åbnet i 2016. Det drejer sig om modernisering

af slagtesvinestalde, jf. bekendtgørelse nr. 417 af 12. maj

2016 om tilskud til modernisering af slagtesvinestalde, mo-

dernisering af farestalde, jf. bekendtgørelse nr. 1261 af 28.

oktober 2016 om tilskud til etablering af løsdrift i farestalde,

læhegn, jf. bekendtgørelse nr. 149 af 24. februar 2016 om

tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger,

og Natura 2000 – rydning for forberedelse til græsning, jf.

bekendtgørelse nr. 525 af 24. maj 2016 om tilskud til Natura

2000-projekter om rydning af tilgroede arealer og om forbe-

redelse til afgræsning.

Ansøgere omfattet af sidstnævnte ordninger, der endnu ik-

ke har indhentet tilbud efter tilbudslovens bestemmelser, vil

hermed opnå en betydelig administrativ lettelse. Endvidere

vil Landbrugs- og Fiskeristyrelsen generelt ikke føre kontrol

med, om tilbudslovens regler er overholdt med hensyn til

disse ordninger i det omfang, der ikke er modtaget ansøg-

ning om slutudbetaling.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

Forslaget indebærer ikke i sig selv økonomiske og admi-

nistrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner. I

forbindelse med udnyttelsen af den foreslåede bemyndigelse

forventes dog positive administrative konsekvenser for sta-

ten i form af væsentlige lettelser af sagsbehandlingen i

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. På de ordninger, hvor der

anvendes standardomkostninger, vil komplekse og ressour-

cekrævende vurderinger af omkostningers rimelighed og

forholdet til tilbudslovens regler blive afløst af prædefinere-

L 166 - 2016-17 - Bilag 4: Lovforslag som fremsat

de priser, ligesom kravene til dokumentation vil blive redu-

ceret betydeligt.

Alene i relation til tilbudslovens regler skal Landbrugs- og

Fiskeristyrelsen i dag bl.a. påse, om der er tale om et bygge-

og anlægsarbejde eller varekøb, om et udbud er udtryk for

kunstig opdeling, om projektet er udvidet, uden at udvidel-

sen har været i udbud, samt, hvis lovens regler ikke er over-

holdt, hvilken sanktion den manglende overholdelse skal

mødes med.

De foreløbige erfaringer på baggrund af de ordninger,

hvor der i 2016 er indført standardomkostninger, tyder på, at

sagsbehandlingstiden i forbindelse med ansøgninger om ud-

betalinger kan reduceres med ca. 75 pct.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen direkte økonomiske effekter for er-

hvervslivet.

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Ef-

fektiv Regulering (TER) med henblik på en vurdering af de

administrative konsekvenser af lovforslaget.

TER vurderer, at forslaget samlet vil medføre administra-

tive lettelser på over 4 mio. kr. årligt. Derfor er der foretaget

en Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Admini-

strative Byrder (AMVAB) for at kvantificere lettelserne

nærmere.

Lovforslaget vurderes på den baggrund at medføre løben-

de administrative lettelser for en række private bygge- og

anlægsarbejder i landbruget på ca. 15 mio. kr. årligt.

4.2.1. Løbende administrative lettelser årligt

4.2.1.1 Ansøgning om tilsagn

De administrative lettelser består i, at der i forbindelse

med ansøgning om tilsagn til de omfattede ordninger frem-

over ikke skal medsendes et udspecificeret budget med be-

skrivelse og forklaring af alle udgiftsposter i projektet. Lige-

ledes skal der ikke medsendes to direkte sammenlignelige

tilbud som bevis for betaling af markedspris indeholdende

detaljerede oplysninger om leverandøren, det leverede, pris-

er, forklaring af sammenlignelighed mv. Derudover skal der

fremover ikke medsendes forklaring på indhentning af kun

ét tilbud, såfremt der kun er én udbyder/leverandør, ligesom

der ikke længere skal vedlægges dokumentation for, at ved-

kommende er eneforhandler af en bestemt teknologi. De

samlede lettelser forbundet med ansøgning om tilsagn belø-

ber sig til ca. 6,4 mio. kr. årligt.

4.2.1.2. Opfordringsskrivelse

De administrative lettelser består i, at der fremover ikke

skal sendes en skriftlig opfordringsskrivelse til tilbudsgivere

om at afgive tilbud indeholdende kontraktoplysninger, frist

for modtagelse af tilbud eller anmodning om deltagelse,

adresse for modtagelsen af tilbud eller anmodning om delta-

gelse, kriterier for tildeling af opgaven og tekniske doku-

menter. Derudover består de administrative lettelser i, at der

fremover ikke skal indhentes nye tilbud i forbindelse med

indsendelse af projektændring til Landbrugs- og Fiskeristy-

relsen. De samlede lettelser forbundet med opfordringsskri-

velsen beløber sig til ca. 3,7 mio. kr. årligt.

4.2.1.3. Udbetalingsanmodning

De administrative lettelser består i, at der i forbindelse

med indsendelse af udbetalingsanmodningen ikke længere

skal medsendes dokumentation for afholdte udgifter over

50.000 kr. ved faktura eller kvittering samt kopi af opfor-

dringsskrivelsen og tilbud. De administrative lettelser for-

bundet med udbetalingsanmodningen beløber sig til ca. 4,6

mio. kr. årligt.

4.3. Samlet overblik

De samlede administrative lettelser baseret på ovennævnte

ændringer ses i nedenstående tabel.

Løbende administrative

byrder og lettelser for

virksomhederne

Ansøgning om tilsagn

Opfordringsskrivelse

Udbetalingsanmodning

I alt

Mio. kr. årligt

ca. - 6,4

ca. - 3,7

ca. - 4,6

ca. - 14,7

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-

gerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Efter art. 67, stk. 1, i forordning 1303/2013, kan medlems-

staterne anvende forskellige muligheder for prisfastsættelse i

forbindelse med de af forordningen omfattede støtteordnin-

ger. Forordningen indeholder fælles bestemmelser for Den

Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske

Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Land-

brugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Euro-

pæiske Hav- og Fiskerifond.

En af mulighederne er anvendelsen af standardsatser for

enhedsomkostninger.

L 166 - 2016-17 - Bilag 4: Lovforslag som fremsat

Det fremgår af art. 67, stk. 4, i forordningen 1303/2013, at

standardomkostninger ikke kan anvendes, hvis ”en operati-

on eller et projekt, der udgør en del af en operation, gen-

nemføres udelukkende gennem offentlige indkøb af bygge-

og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser”.

Det vil derfor ikke være muligt at anvende standardom-

kostninger i sager, der er omfattet af EU-udbudsregler. Dis-

se bestemmelser findes i dag i den danske udbudslov.

Lovforslaget rejser ikke i sig selv spørgsmål om statsstøt-

te. Der stilles i relation til statsstøtte visse krav til selve etab-

lering af ordninger med standardomkostninger, som Land-

brugs- og Fiskeristyrelsen iagttager i forbindelse med etab-

leringen af ordningerne. Således skal den metode, der ligger

til grund for beregningen af standardomkostninger sikre, at

kun visse støtteberettigede typer af omkostninger dækkes,

og at standardomkostninger i rimelig grad afspejler de fakti-

ske udgifter.

Standardomkostninger kan først bringes til anvendelse,

når det metodiske grundlag samt de anvendte data er god-

kendt af EU-Kommissionen. I Danmark er metoden udviklet

af Ernest og Young og valideret af Københavns Universitet.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. februar

2017 til den 1. marts 2017 været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

9. Sammenfattende skema

Advokatsamfundet, Brancheudvalget for Frø, Bæredygtigt

Landbrug, Copenhagen Business School, Institut for Finan-

siering, Danmarks Biavlerforening, Danmarks Jægerfor-

bund, Danmarks Landboungdom, Danmarks Naturfred-

ningsforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Er-

hverv, Dansk Gartneri, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk

Skovforening, Danske Biavleres Landsforening, Danske

Maskinstationer og Entreprenører, Danske Regioner, Dan-

ske Svineproducenter, Dansk Vand- og Spildevandsfor-

ening, Datatilsynet, Det Økologiske Fødevareråd, DI Føde-

varer, Dyrenes Beskyttelse, Finansrådet, Foreningen af

Vandværker i Danmark, Friluftsrådet, FSR - Danske Revi-

sorer, Fødevareforbundet NNF, Håndværksrådet, KL, Kø-

benhavns Universitet, Kødbranchens Fællesråd, Landbrug &

Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af

Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen af Landsby-

samfund, Landsforeningen Danske Forsamlingshuse, Meje-

riforeningen, Natur og Samfund, Plantning og Landskab,

Realkreditrådet, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Dan-

ske Erhvervsbiavlere, Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger, Skovdyrkerne, Syddansk Universi-

tet, Center for Landdistriktsforskning, Verdens Naturfonden,

SEGES, Økologisk Landsforening, Øresund Food Network,

Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

Positive konsekvenser/mindre udgif-

ter (hvis ja, angiv omfanget)

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Administrative konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfanget)

Ingen

Forslaget indebærer ikke i sig selv

administrative konsekvenser for stat,

kommuner og regioner. I forbindelse

med udnyttelsen af den foreslåede be-

myndigelse forventes dog positive

konsekvenser for staten i form af væ-

sentlige lettelser i Landbrugs- og Fi-

skeristyrelsens administration af til-

skudssager, med en forventet redukti-

on af sagsbehandlingstiden i udbeta-

lingssager med op til ca. 75 pct.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Administrative konsekvenser for er-

hvervslivet

Ingen

Forslaget indebærer ikke i sig selv

administrative konsekvenser for er-

hvervslivet. I forbindelse med udnyt-

telsen af den foreslåede bemyndigelse

forventes dog positive konsekvenser i

form af væsentlige lettelser for er-

Ingen

L 166 - 2016-17 - Bilag 4: Lovforslag som fremsat

hvervet i forbindelse med ansøgnin-

ger om støtte.

Alene med hensyn til fire ordninger,

der forventes at åbne i 2017 og 2018

vil der være besparelser for erhvervet

på 60 mi0. kr. i årene 2017-2020.

Administrative konsekvenser for bor-

gerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget vil inden for miljø- og fødevareministerens område give mulighed

for at anvende standardomkostninger på støtteordninger omfattet af forordning

1303/2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionalud-

vikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og

Fiskerifond.

NEJ

Overimplementering af EU-retlige

minimumsforpligtelser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ansøgere om projektstøtte til bygge- og anlægsarbejder

skal i dag indhente tilbud efter tilbudslovens bestemmelser.

Tilbudslovens regler er i dag til hinder for, at mulighederne

for at forenkle EU-støtteordningerne ved anvendelse af stan-

dardomkostninger kan udnyttes, da standardomkostninger

ikke kan anvendes i sager, hvor der ifølge national lovgiv-

ning er krav om at følge reglerne om offentlige indkøb.

Forslaget i § 1, nr. 1, indebærer, at miljø- og fødevaremi-

nisteren som noget nyt i Landdistriktsfondslovens § 2, stk.

4, bemyndiges til ved bekendtgørelse at fastsætte regler om,

at udbydere af bygge- og anlægsarbejder, som modtager of-

fentlig støtte efter lov om Landdistriktsfonden, kan undtages

fra tilbudslovens regler i det omfang, størrelsen af den of-

fentlige støtte bygger på standardomkostninger.

Bestemmelsen omfatter standardomkostninger fastsat med

hjemmel i forordning 1303/2013, art. 67, stk. 1.

Hvis en støtteordning er sammensat på en måde, så der

kan ydes støtte både i form af standardpriser for enhedsom-

kostninger og refusion af faktiske udgifter, er det alene den

del, der omfatter standardomkostninger, der er undtaget fra

lovens regler. Det fremgår af de enkelte støttebekendtgørel-

ser, for hvilke investeringer der er beregnet standardomkost-

ninger.

Der vil som udgangspunkt være tale om, at støtten er fi-

nansieret af EU-midler, men dette er ikke afgørende for an-

vendelsen af bestemmelsen. Således kan også ordninger

med national medfinansiering undtages fra tilbudslovens be-

stemmelser i det omfang, at støtten bygger på standardom-

kostninger.

Bestemmelsen gælder for ”bygge- og anlægsarbejder”.

Dette udtryk skal forstås på samme måde som det tilsvaren-

de udtryk i tilbudslovens § 1, stk. 2, nr. 2, som igen stammer

fra EU�½s udbudsdirektiver.

Sondringen mellem bygge- og anlægsarbejder og varekøb

kan i nogle tilfælde give anledning til vanskeligheder. Der

lægges ved vurderingen af, om der i konkrete sager er tale

om et bygge- og anlægsarbejde eller et varekøb, afgørende

vægt på, hvad der må antages at være kontraktens hovedfor-

mål.

Sondringen vil for investeringer omfattet af standardom-

kostninger, hvor bemyndigelsen er udnyttet, ikke længere

have praktisk betydning. Privates varekøb er i forvejen ikke

omfattet af tilbudslovens regler, og det vil derfor med hen-

syn til disse investeringer ikke have betydning for ansøgnin-

gen om støtte, om der er tale om bygge- anlægsopgaver eller

varekøb.

Bestemmelsen omfatter alene udbydere, der i dag er om-

fattet af tilbudslovens § 1, stk. 2, nr. 2, om andre (ikke of-

fentlige) udbydere. Statslige, regionale og lokale myndighe-

der og offentligretlige organer omfattet af tilbudslovens § 1,

stk. 2, nr. 1, skal således fortsat gå frem efter tilbudslovens

regler, selvom de modtager støtte bygget på standardom-

kostninger.

I sager, hvor ansøgning indgives af private og offentlige

partnerskaber, skal tilbudslovens regler som udgangspunkt

følges, medmindre det er klart, at indkøb af ydelser hos un-

derentreprenører alene forestås af private.

L 166 - 2016-17 - Bilag 4: Lovforslag som fremsat

Arbejder, der er omfattet af udbudsloven, er ikke omfattet

af bestemmelsen. Udbudsloven omfatter – med hensyn til

private indkøb – bygge- og anlægsarbejder med en værdi på

over godt 38 mio. kr., når det offentlige yder et tilskud på

mere end 50% af kontraktens værdi.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Miljø- og fødevareministeren kan anvende den foreslåede

bemyndigelse i lovforslaget § 1, nr. 1, på projektstøtteord-

ninger, der etableres efter lovens ikrafttræden.

Bemyndigelsen kan endvidere anvendes på ordninger med

standardomkostninger, der er etableret før lovens ikrafttræ-

den, med hensyn til sager, hvor der på tidspunktet for lovens

ikrafttræden ikke er indgivet anmodning om slutudbetaling.

Undtagelsen fra tilbudslovens regler kan herunder omfatte

sager, hvor der er søgt om rateudbetaling, men endnu ikke

slutudbetaling.

Ansøgere omfattet af disse ordninger, der endnu ikke har

indhentet tilbud efter tilbudslovens bestemmelser, kan her-

med opnå en betydelig administrativ lettelse. Endvidere vil

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen generelt ikke føre kontrol

med, om tilbudslovens regler er overholdt med hensyn til

disse ordninger.

Til § 3

Det fremgår af Landdistriktfondslovens § 14, at loven ik-

ke gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lovforslagets § 3 indebærer, at nærværende lovforslag på

tilsvarende vis ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

L 166 - 2016-17 - Bilag 4: Lovforslag som fremsat

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 18

af 4. januar 2017, foretages følgende ændring:

§ 2.

---

Stk. 2-3 ---

§ 2

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om, at lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og

offentligt støttede kontrakter ikke finder anvendelse for pri-

vate udbydere af bygge- og anlægsarbejder, som modtager

offentlig støtte efter denne lov, i det omfang størrelsen af

den offentlige støtte er fastsat på baggrund af standardom-

kostninger.«

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2017 og gælder for pro-

jektstøtteordninger, der etableres efter lovens ikrafttræden,

samt ordninger, der er etableret før lovens ikrafttræden med

hensyn til sager, hvor der ikke er indgivet anmodning om

slutudbetaling.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.