Det sidste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 165:

Forslag til lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virksomhed. (Ændring af lånegrænse for fritidshuse).

Af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 22.03.2017).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Mange tak. Det her lovforslag har til formål at ændre lånegrænsen for fritidshuse, hvilket i praksis vil betyde, at man åbner for, at fritidshuse, der ikke benyttes til udlejning, vil kunne belånes med op til 75 pct. som realkreditlån mod de nuværende 60 pct. I Socialdemokratiet anerkender vi, at det her lovforslag har nogle positive effekter, hvis det bliver gennemført, som det ligger. Vi anerkender, at det vil styrke turismeerhvervet; vi anerkender, at der vil være øget økonomisk aktivitet i de dele af landet, som ligger fjernest fra de store byer; og vi anerkender, at en højere finansieringsgrad med realkredit på fritidshuslån alt andet lige vil stille fritidshuskøbere, der har mindre formuer, bedre.

Men alt andet er som bekendt ikke lige, og hvis vi går tilbage til 2005, da VK-regeringen åbnede for lån i andelsboliger, førte det til en stor gevinst for dem, der boede i lejlighederne, og det førte til øgede priser for dem, der skulle købe lejlighederne. Men konsekvensen var også dengang, at mange lånte for meget, og at nogle andelsboligforeninger havde færre værdier end de lån, de tog. Det er jo et problem, som vi stadig væk kæmper med i dag, her 12 år efter vi vedtog det. Den friere lånelovgivning førte reelt til nogle kortsigtede gevinster for dem, der ejede en bolig, men også til usikkerhed om lånene i en række ejendomme.

Det er med den historie som bagtæppe, at Socialdemokratiet i dag læser høringssvaret fra Nationalbanken, der advarer mod at ændre lånegrænsen for fritidshuse. Jeg vil tillade mig at citere en del af svaret fra Nationalbanken:

»Markedet for fritidshuse bevæger sig mere volatilt end markedet for enfamiliehuse, hvilket gælder både prisniveau og salgsaktivitet. Det gør udlån mere risikabelt for kreditinstitutterne. Forslaget om at forhøje lånegrænsen er et skridt i den forkerte retning, da det mindsker sikkerheden bag realkreditobligationerne.«

Det er jo alvorlige ord fra en så vigtig institution som Nationalbanken. Vi mener derfor i Socialdemokratiet, at vi skal gå til det her lovforslag med uhyre stor forsigtighed. Vi kan ikke under nogen omstændigheder risikere sikkerheden i vores realkreditsystem med den konsekvens, at udgifter og usikkerheden stiger for almindelige parcelhusejere overalt i Danmark. Selv om der ikke er finanskrise netop nu, er der jo ingen, der siger, at vi ikke igen kan ende i den situation, som vi var i for blot 10 år siden, hvor mere end 30 pengeinstitutter blev lukket eller underlagt andre institutter. Det var til stor ulempe for almindelige lønmodtagere, der endte med at betale en stor del af regningen.

Derfor har vi heller ikke fra Socialdemokratiets side gjort vores stilling op i forhold til det her lovforslag. Vi vil gerne have uddybet høringssvaret fra Nationalbanken, og vi vil gerne have en vurdering fra Det Systemiske Risikoråd og andre aktører, der kan hjælpe os med at få et præcist billede af de risici, der er forbundet med lovforslaget. Når vi har fået flere og mere præcise vurderinger fra den kant, vil vi tage endelig stilling til, om vi kan støtte lovforslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Tak for det. Hvis man ser på meldingerne fra Finans Danmark, som nu er en sammenslutning med deltagelse af bl.a. Realkreditrådet, kan man se, at Realkreditrådet, som man ellers må sige er nogle af dem, der har den største interesse i, at der er stor, stor tillid til danske realkreditsystem, var ude at melde positivt ud vedrørende det forslag. Det høringssvar, der ligger fra Finans Danmark, er ligeledes positivt, og jeg tror heller ikke, at jeg afslører for meget ved at sige, at der også er en række socialdemokratiske borgmestre, der har taget positivt imod forslaget. Så jeg håber, at Socialdemokratiet vil tænke sig grundigt om og forhåbentlig blive bestyrket i, at nogle af dem, der også er med til at vogte over troværdigheden af vores realkreditsystem, altså har taget positivt imod det her forslag.

Ordføreren.

Jeg tror mere, at det var en bemærkning, men tak for den. Jeg vil sige, at vi selvfølgelig har lagt mærke til de positive høringssvar, og vi har selvfølgelig snakket med dem af vores borgmestre, som er borgmestre i kommuner, hvor der ligger mange fritidshuse. Det er jo klart, at der er en positiv indstilling derfra. Vi har sådan set også læst ministeriets svar til Nationalbanken om, at det drejer sig om en relativt lille procentdel, men ikke desto mindre må man jo sige – og det tror jeg sådan set også ordføreren vil være enig med mig i – at når Nationalbanken hejser et flag og siger, at det her er noget, der er risikabelt for vores realkreditsystem, må man i hvert fald sørge for at få det undersøgt meget grundigt, før man går videre med det.

Der er ikke flere spørgsmål, så vi siger tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Hvis man kigger på det lovforslag, vi lige har behandlet, og så det, der er til behandling nu, kan man se, at der i hvert fald er en vis forskel på mængden af sagspapirer. Det er i hvert fald en af de første konstateringer, man kan gøre. Men i Dansk Folkeparti vil vi gerne kvittere for det lovforslag, som regeringen nu langt om længe har fremsat, om at muliggøre en større belåningsprocent på danske fritidshuse. Det er jo noget, som vi i Dansk Folkeparti gennem lang tid har sagt at vi meget gerne vil være med til at se på. Det skal ikke ende i overbudspolitik, men vi har faktisk sagt, at vi gerne vil være med til en belåning på 80 pct., jævnfør de regler, som vi har på det almindelige private boligmarked. Men nok om det. Det, der ligger i forslaget, er en stigning fra 60 pct. til 75 pct., og det mener vi også i Dansk Folkeparti absolut er til gavn for Danmark og for de danske boligejere.

Der er flere forskellige formål med det, og det står jo også i ministerens skriftlige fremsættelse, at der er en række formål med det, og dem er vi sådan set enige i i Dansk Folkeparti. Vi mener, at netop ved at sikre en billigere belåningsmodel for danske fritidshuse, vil det for det første give flere muligheder for at investere i et fritidshus. Der er flere, der vil kunne overkomme den økonomiske del af det uden at løbe en risiko. Det vil for det andet også være sådan, at vi måske kan se frem til, at det kunne overvejes at fjerne en række af de meget saneringsmodne huse, vi har, tilbage fra 1960'erne og også fra først i 1970'erne, og at man kan investere i at bygge et nyt sommerhus på sin sommerhusgrund.

Så er der også de mange steder, hvor vi kan se at der er et vist efterslæb på vedligeholdelse af eksisterende fritidshuse i Danmark. Det er noget, man har peget på mange steder, netop i forhold til at der på visse tider af året er så mange, der ønsker at leje danske fritidshuse, at der ikke har været nok boliger på markedet. Hvis vi skal kunne tiltrække både norske, svenske og tyske og alle mulige andre turister til at leje danske fritidshuse, skal de også være af en vis standard. Det er noget, man kræver. Det vil vi andre også selv kræve, hvis vi benytter os af fritidsboliger i andre lande.

Det giver god mening, at vi med det her lovforslag gør det billigere og lettere for folk at investere i fast ejendom, også i et sommerhus, til stor glæde for familierne. Derfor mener vi faktisk, at det her er et rigtig godt forslag. Vi kan støtte det ubetinget, men jeg vil gerne sige, at vi samtidig synes, at regeringen burde overveje noget, som vi også har foreslået i Dansk Folkeparti, nemlig at der skal være samme finansieringsvilkår for campingpladser. Vi synes, det vil være helt på sin plads, at campingpladserne får samme mulighed for at få finansiering til deres investeringer. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke udtrykt ønske om korte bemærkninger, så nu er det hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre. Værsgo.

Jeg må sige, at jeg har glædet mig til i dag. For jeg har glædet mig til at behandle det her lovforslag, der som sagt vil øge belåningsgrænsen for realkredit i sommerhuse til fritidsformål fra 60 til 75 pct. Forslaget vil nemlig gøre det billigere at belåne sommerhuse, da renten på realkreditlån jo er ganske markant lavere end eksempelvis et banklån. Lavere låneomkostninger vil give flere danskere mulighed for at købe et sommerhus. Det bliver billigere at låne til eksempelvis større renoveringsprojekter, og det bliver også billigere at finansiere nybyggeri af de op mod 6.000 sommerhuse, som vi med aftalen om en moderniseret planlov er ved at få på markedet.

Forslaget vil dermed understøtte et sommerhusmarked, der desværre stadig væk ligger en smule underdrejet, og det at få lidt mere gang i markedet vil betyde, at vi kan få flere sommerhuse til udlejning, og det vil også understøtte turismen i Danmark og den kystturisme, der betyder rigtig, rigtig meget i vores landdistriktskommuner. I den seneste tid har vi jo oplevet, at der i en række områder faktisk er mangel på sommerhuse i højsæsonen, og det er jo ærgerligt, at der ikke bliver sørget for overnatningsmuligheder til de turister, der kommer til landet for at nyde Danmark.

Sidste sommer præsenterede jeg det her forslag om en højere belåningsgrænse, og siden har først Venstreregeringen inddraget det i den nationale turismestrategi fra sidste efterår, og det fremgår også af VLAK-regeringens regeringsgrundlag. En afklaring hos de europæiske banktilsynsmyndigheder i januar fjernede den sidste barriere for, at forslaget kunne realiseres. Hidtil har det nemlig været opfattelsen, at kun helårsboliger kunne belånes med op til 80 pct. med realkredit, men med afklaringen fra de europæiske banktilsynsmyndigheder står det nu klart, at det også er muligt for sommerhuse.

I lovforslaget lægger vi op til en grænse på 75 pct. og lægger så f.eks. lidt ekstra sikkerhed ind, da man må forvente, at boligejere vil være mere betalingsvillige i forhold til deres helårsbolig. Og det matcher i øvrigt også en række af vores nabolande.

Siden jeg præsenterede forslaget har jeg modtaget utrolig mange forespørgsler om forslaget status. Potentielle købere står klar, for lavere låneomkostninger gør, at de nu vil realisere drømmen om et sommerhus.

Forleden talte jeg med en eksisterende sommerhusejer, som stod foran en renovering af sit sommerhus. Og hvis forslaget her bliver til noget, var budskabet klart: Så ville han vælge det store renoveringsprojekt, og håndværkerne stod allerede klar.

Meldingerne på forslaget har generelt været meget positive. Jeg har også bemærket Nationalbankens høringssvar, men jeg mener, at hvis man kigger på det over tid, så er prisudviklingen på sommerhusmarkedet betydelig anderledes end for helårshuse og ejerlejligheder og andre, der bestemt også må siges at have en interesse i, at der er stor troværdighed om det danske realkreditsystem, bakker ligeledes op.

Det gælder Finans Danmark, Dansk Industri og Dansk Ejendomsmæglerforening, som har været positive. Det gælder også Ferieudlejernes Brancheforening, og borgmestre fra partierne i både rød og blå blok i Folketinget har også udtalt sig positivt.

Det er måske ikke så tit, at vi her i Folketinget kan lave lovgivning, der bredt vurderes at ville gavne væksten i Danmark og særlig væksten i vores landdistrikter, uden at det er noget, der kræver finansiering og skal kombineres med elementer, der måske ikke altid er lige rare.

Men det kan vi faktisk med det her forslag, og jeg håber derfor, at vi får en bred opbakning til forslaget, så det kan sikres, at forslaget træder i kraft den 1. maj, og at virkningen af forslaget kan omsættes hurtigt til gavn for væksten i Danmark. For det er et godt forslag, der giver positive elementer til områder af Danmark, hvor vi nu heldigvis kan se, at væksten er kommet. Det er konsekvensen af en række initiativer under Venstreledede regeringer, men der er altså brug for fortsat at sikre en positiv udvikling, og det forslag her vil entydigt medvirke dertil. Derfor støtter vi fra Venstres side naturligvis lovforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Tak. Ordføreren siger, at ordføreren godt har bemærket kommentarerne fra Nationalbanken, og det synes jeg måske er sådan lidt laissez faire – altså, Nationalbanken taler sjældent med så skarpe vendinger, som de gør i høringssvaret til det her lovforslag, hvor de direkte fraråder den her ændring. De siger oven i købet, at det kan mindske sikkerheden bag de danske realkreditobligationer. Og så står ordføreren og siger, at det her er et forslag, hvor der kun er gode elementer, og at der ikke er nogen risici eller negative elementer forbundet med det. Men altså, hvis vi får en mindsket tillid til realkreditobligationer, kan jeg fortælle ordføreren – og det tror jeg også godt at ordføreren ved – at det kan have meget, meget negative konsekvenser for alle de danskere, der i forvejen med gebyrstigninger, og hvad vi ellers har, er hårdt pressede. Så jeg undrer mig over, at Venstre kan tage så let på den advarsel, som udtrykkes fra Nationalbankens side.

Ordføreren.

Jamen jeg synes, at hvis man kigger på tallene, er der ikke noget, der tilsiger, at priserne skulle udvikle sig så forskelligt, som Nationalbanken på sin vis jo indikerer. Jeg må sige, at det altså også gør indtryk på mig, at andre aktører, der har mindst den samme interesse i, at der er fuld tillid til det danske realkreditsystem, er positive. Og jeg tror også, at Enhedslisten er klar over, at vi fra Venstres side ikke havde foreslået det her i sin tid, hvis ikke vi havde været sikre på, at det her kunne sikres inden for et realkreditsystem, som vi jo ellers på tværs af partiskel i Folketinget gør det ypperste for at beskytte. Og det mener jeg på ingen måde vi bringer i fare med det her.

Spørgeren.

Men det var jo det samme, Venstre og desværre også mange andre partier i Folketinget sagde, da man lavede den lange række af liberaliseringer op gennem 00'erne – flekslån, afdragsfri lån, de andelslån, som den tidligere ordfører var inde på, og som jo ifølge Rangvidrapporten var nogle af hovedårsagerne til, at Danmark blev så hårdt ramt af krisen. Det er, som om hukommelsen er så kort, så kort. Altså, man gør det selvfølgelig, fordi man synes, det er ih, så godt, og så kan der lånes noget mere. Men man glemmer de konsekvenser, der kan være i den anden ende. Og det ærgrer mig, at man ikke har en større eftertænksomhed i forhold til de her ting.

Ordføreren.

Der er mange, der har udtalt sig om forslaget.

»Selv om disse tre initiativer, hvis de gennemføres, samlet set trækker i positiv retning, er der dog ikke tale om, at det vender op og ned på udsigterne for sommerhusmarkedet. Det vil fortsat være karakteriseret af et højt udbud af boliger til salg, og vi venter derfor heller ikke at se større prisstigninger på sommerhusmarkedet i 2017.«

Sådan lød det fra Realkredit Danmarks cheføkonom. Og det er da klart, at vi ikke ville fremsætte et forslag, hvis vi var bange for, at det ville svække det danske realkreditsystem. Men vi er i en situation, hvor vi kan se, at sommerboligmarkedet har været frosset til i meget, meget lang tid, og jeg har altså den politiske tilgang til det, at hvis man kan gøre det billigere for danskerne at anskaffe sig et sommerhus, hvis vi kan nedbringe de omkostninger, så flere kan realisere drømmen, så vi kan gøre noget, der skaber vækst i vores sommerhusområder, så synes jeg sådan set, det er rigtig, rigtig fornuftigt. Og det er det, der er vores ambition med forslaget, altså at sørge for, at der kommer mere gang i vores sommerhusområder, at der bliver realiseret flere renoveringsprojekter, og at flere danskere får råd til at købe et sommerhus. Det synes vi grundlæggende er en rigtig god idé.

Dermed siger vi tak til ordføreren og går videre i rækken. Det er netop hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten, der er på vej.

Som det er fremgået, handler det her lovforslag om, at man vil øge belåningsgraden for fritidsboliger fra de nuværende 60 pct. til 75 pct. Regeringens intention med det er altså at få mere gang i handelen med fritidshuse, som man siger, og som vi også har hørt ordføreren begrunde det med.

I Enhedslisten er vi meget bekymrede over det her forslag og er modstandere af det. For det første forstår vi ikke rigtig timingen. Det er korrekt, at der har været en periode, hvor sommerhussalget har været sløjt. Det er nok meget naturligt i en krisetid, at et af de områder, hvor man hurtigst vil kunne se en reaktion, er sådan noget som fritidshuse. Det er et luksusgode. I perioder, hvor danskerne har skullet holde lidt på pengene og ikke har vidst, om fremtiden var usikker, er det et af de steder, hvor man holder igen. Men nu er vi altså på vej ud af krisen. Vi kan allerede se, at priserne stiger. Vi kan, at der omsættes flere sommerhuse, og derfor er det lidt mærkeligt, at man fra Venstres side holder fast i det her forslag, som måske var godt timet for 4-5 år siden, men som mildest talt virker overflødigt i dag.

Det andet, jeg vil sige, er i virkeligheden meget, meget værre. Regeringen er med det her forslag ved at gentage fortidens synder. Vi ved jo fra bl.a. Rangvidrapporten og fra mange andre forskere, at en af grundene til, at Danmark blev så hårdt ramt af finanskrisen i forhold til mange andre lande, var den måde, vi havde liberaliseret vores belåning af ejendomme på i årene op til. Den her lange række af alle sammen velmenende initiativer – rentefrie lån, flekslån og andre risikobetonede belåningsformer – skabte jo en boligboble, som brast, da krisen ramte. Det betød, at mange, ikke mindst uden for de store byer, blev insolvente. Og det betød, at folk, fordi de var pressede, holdt på pengene med det resultat, at den økonomiske genopretning i Danmark tog meget længere tid end i mange af vores nabolande.

Hvis nogen har tid, synes jeg, de skal prøve at tage en tur tilbage til 00'erne og læse nogle af de ordførertaler, som min tidligere kollega hr. Frank Aaen holdt hernede i salen, dengang et flertal gennemførte de her risikofyldte låneformer. Han advarede dengang mod, at det vil føre til bobler, der kunne udgøre en alvorlig trussel mod den finansielle stabilitet, og at det ville blive en rigtig god forretning for dem, som ejede en bolig, men at det ville blive dyrere for dem, som skulle ud at købe en bolig. Vi må bare i dag konkludere, at hr. Frank Aaen fik ret. Derfor synes jeg, det er uforståeligt, at man skal opleve de samme partier nu kaste sig ud i lignende fejl, som kostede danskerne så dyrt. Jeg synes, man fristes til at sige: Har vi overhovedet lært noget af finanskrisen?

Vi har ikke brug for mere af den der økonomi på steroider. Vi har ikke brug for mere friværdibaseret forbrug. Vi har brug for en stabil økonomi. Vi har ikke brug for at gentage de fejl, der blev begået. Det er den forkerte vej. Det er ikke en gældsøkonomi, vi skal have. Vi skal have en produktiv økonomi, som er i balance, og hvor vi ikke tager de her risici, som havde så store konsekvenser.

Det er også værd at bemærke, at Nationalbanken i sit høringssvar klart og tydeligt fraråder, at det her forslag vedtages. Den skriver, at det vil mindske sikkerheden ved realkreditobligationer generelt. Det er meget alvorligt. Det er ikke bare sommerhusejerne, men alle husejere, som vil blive ramt, hvis tilliden til de danske realkreditobligationer falder. Så regeringen leger i den grad med ilden her. Det synes jeg bare vi skal være helt klar over. Regeringens argument er, at den tager sociale hensyn, og at de her nye regler vil gøre det nemmere for folk, der ikke har så mange penge, at købe et sommerhus.

Man må altid holde den slags ting op mod hensynet til den finansielle stabilitet. Det er altid dejligt at kunne låne penge billigere. Det har bare nogle gange nogle konsekvenser i den anden ende for, hvordan vores økonomi hænger sammen. Men jeg mener heller ikke, at argumentet holder i sig selv. Det, der sker, når man hæver belåningsgraden eller i det hele taget sænker låneomkostningerne, er, at det typisk sætter sig en til en i priserne. Folk får mulighed for at forgælde sig mere, de får råd til at købe dyrere, og så stiger priserne på boligerne, for så har man råd til at købe en dyrere bolig eller et dyrere fritidshus. Det betyder altså for dem, der skal ud at købe en bolig, at det ikke gør nogen forskel. De kan låne noget mere, ja, op til en højere grænse. Men det beløb, de skal ud og låne, er til gengæld blevet højere. Det er selvfølgelig en fornøjelse for dem, der skal sælge deres sommerhus, at de så kan få et arbejdsfrit og skattefrit afkast, men der er vist ikke det, der er meningen med forslaget.

Så Enhedslisten stemmer imod forslaget, og jeg håber, at Socialdemokratiet vil stå fast på deres skepsis den her gang. Socialdemokratiet var også med til at gennemføre mange af de liberaliseringer af låneformerne, som blev gennemført gennem 00'erne med de konsekvenser, det havde. Det håber jeg at man i hvert fald i venstre side af Folketingssalen har lært af, for så kan det jo være, at vi kan få ryddet op igen, når regeringsmagten skifter.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg husker stadig væk, at for ca. 10 år siden havde Enhedslisten her i Folketinget i forbindelse med finanskrisen et forslag her i salen, hvor man foreslog, at staten skulle købe alle danske tvangsauktioner på parcelhuse, og så skulle dem, der boede i de pågældende parcelhuse have pengene af staten, og så skulle de bo for en rimelig husleje, som de nu havde råd til. Jeg synes, at det står noget i kontrast til det, som ordføreren fra Enhedslisten siger, hvor ordføreren siger, at vi ikke skal opbygge en gældsøkonomi. Jeg synes jo faktisk, at det er en gældsøkonomi, når Enhedslisten i ramme alvor foreslår, at staten skulle købe danske tvangsauktioner fra danske husejere for bagefter at lade folk bo til det, de nu kunne betale, i de samme boliger. Det var det, som Enhedslisten stod for for 10 år siden. Og jeg vil bare gerne spørge: Er det stadig væk Enhedslistens politik?

Ordføreren.

Nu var jeg jo ikke valgt til Folketinget dengang, men jeg kan sige det sådan her, at Enhedslistens politik i hvert fald er den, at det er et problem, når det er almindelige mennesker, som bliver ramt af en krise, som de intet har haft med at gøre, og det var det, der skete efter finanskrisen. Andre lande, f.eks. Island, den socialistiske regering, som var deroppe, tog faktisk nogle skridt til at beskytte boligejerne, bl.a. ved at stoppe helt for tvangsauktioner i en periode på flere år, på trods af at mange altså ikke havde råd til at betale deres afdrag på gælden. Så ja, vi synes, at man havde alt, alt for travlt i Danmark med at redde banker og var alt, alt for lidt optaget af at hjælpe de mange boligejere, særlig i udkantsområderne, som blev benhårdt ramt af den krise, som en fuldstændig spekulativ og uansvarlig adfærd oppe i toppen af Danmark havde været med til at skabe.

Spørgeren.

Men man må da konstatere, at det er en gældsøkonomi, man opbygger, når man bruger statslige penge til at finansiere opkøb af danske tvangsauktioner. Det var det, Enhedslisten ønskede dengang.

Men jeg vil gerne spørge om noget andet. Med det her lovforslag bliver det jo sådan, at man kan få en større grad af sin finansiering hos realkreditinstitutterne, som er billigere at låne penge hos end hos bankerne. Har Enhedslisten ikke tradition for at være imod lån og grådige folk i habitter og alt det der, som sidder inde i bankerne og tjener alt for høje renter? Med det her lovforslag vil man jo faktisk flytte en del af udlånene væk fra bankerne og over i realkreditinstitutterne. Hvordan kan det være, at Enhedslisten egentlig forsvarer, at gælden skal være ovre i bankerne, hvor forbrugerne skal betale en højere rente?

Ordføreren.

I forhold til det første vil jeg sige, at vi synes, at det var godt, hvis det offentlige trådte mere til som udlejer af ejendomme. Før i tiden havde Københavns Kommune et stort ejendomsselskab og adgang til mange tusinde lejligheder. Det betød, at man også kunne anvise dem til f.eks. folk, som havde økonomiske vanskeligheder. Det er man gået bort fra, og det synes vi er ærgerligt. Jeg synes sådan set, at det var et fornuftigt forslag dengang, hvis man kunne have hjulpet nogle til at kunne blive i deres bolig ved at forvandle dem fra ejere til lejere, indtil de måske igen fik mulighed for at købe deres ejendom.

I forhold til det andet spørgsmål vil jeg sige, at som ordføreren ved, er det jo sådan i dag, at de fleste realkreditinstitutter desværre er overtaget af bankerne, og det er jo bl.a. derfor, at vi ser de enorme stigninger i bidragssatserne. Så det er jo sådan, at det hele er blevet en stor rodebunke i dag – desværre også med Dansk Folkepartis stemme.

Den næste spørger er hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre. Værsgo.

Jeg formoder da, at det også står klart for Enhedslisten, at det selvfølgelig er billigere for den enkelte at tage et realkreditlån end et banklån. Jeg har sådan lidt svært ved at følge den der logik om, at det handler om at gøre det så dyrt som muligt, så færrest mulige har adgang til at købe et sommerhus. Jeg læste en udmelding om det her forslag, hvor det blev fremhævet, at det faktisk også kunne være til fordel for lejere og andelshavere, som ikke har en friværdi, de kan belåne, i deres eksisterende helårsbeboelse. Der er nok mange på boligmarkedet i hovedstadsområdet, hvor prisen på helårsbeboelse er steget, der har kunnet tage et øget realkreditlån i deres helårshus og dermed frigjort penge til at anskaffe sig et sommerhus. Men i de dele af landet, hvor boligpriserne har ligget relativt stabilt i en lang årrække, er den mulighed ikke til stede, og det er den heller ikke for lejere og andelshavere. Så er det mærkeligt, at Enhedslisten stædigt holder fast i, at de skal afskæres fra at kunne anskaffe sig et sommerhus, fordi Enhedslisten ikke vil støtte at gøre det lidt billigere at belåne et sommerhus.

Ordføreren.

Jeg vil sige to ting. For det første er det jo altid dejligt, hvis man kan låne billigere. Vi kan også sætte belåningsgraden op til 100 pct.; vi kan lave endnu mere vidtgående afdragsfri lån; vi kan vende tilbage til kun at have afdragsfri lån; vi kan afskaffe tilsynsdiamanten og alle de andre ting, vi har indført efter finanskrisen, for så bliver det billigere. Men det risikerer bare at have nogle konsekvenser for den finansielle stabilitet, og det er jo det, som Nationalbanken advarer mod. Det er det første. Altså, man må jo holde tingene op mod hinanden.

For det andet mener jeg også, at ordføreren ser bort fra det faktum, at når man laver de her ændringer, altså giver nye lånemuligheder, så er der en tendens til, at det meget hurtigt sætter sig i priserne. Det vil sige, at priserne stiger, og så er den person, som ikke har særlig mange penge til at købe et sommerhus for, lige vidt. Men det er klart, at den, der skal sælge sit sommerhus, vil kunne få et stort skattefrit afkast.

Spørgeren.

Det lyder, som om Enhedslisten slet ikke opfatter, at der foregår en rådgivning, inden man kan få lånetilbud, og at ens økonomi bliver tjekket, så man ikke kan låne sig til uhensigtsmæssige køb. Selvfølgelig skal der være en sammenhæng mellem ens økonomiske situation, og hvad man kan låne til. Det tror jeg nok burde stå rimelig klart.

Ellers håber jeg da, at ordføreren også er opmærksom på – jeg nævnte det også i min ordførertale – at når vi samtidig med den moderniserede planlov, som vi behandler i øjeblikket herinde, øger antallet af sommerhusgrunde med 6.000, så har det også en betydning, for det vil sådan set betyde, at udbuddet af sommerhuse bliver større. Når så prisen for at belåne det hus, man gerne vil bygge, bliver lavere, så har det da en positiv effekt for den enkelte, og hvis man skal tage Enhedslistens ord for pålydende om, at det her vil sætte sig en til en i priserne, så skal man dog lige huske, at udbuddet øges som en del af planlovsaftalen.

Ordføreren.

Det sidste anerkender jeg fuldstændig. Det er klart, at hvis du øger udbuddet af sommerhuse, vil det have en virkning på priserne. Så kan der så være andre ting, miljøhensyn og alt muligt andet i forhold til den planlov – det er jeg ikke grundigt inde i, det er der en anden af mine dygtige folketingskolleger der tager sig af. Men det anerkender jeg fuldstændigt.

I forhold til det andet, ordføreren sagde: Det var sådan set ikke den enkeltes finansielle situation, jeg snakkede om. Det var den samfundsmæssige finansielle stabilitet, som jeg talte om. Der må jeg bare sige, at det undrer mig, at man har det synspunkt, når man har været herinde i den periode med finanskrisen, som vi har været igennem, og man har læst Rangvidrapporten osv. Det var jo præcis de samme argumenter, man brugte dengang, nemlig at det skulle blive godt for boligejerne, og at det skulle blive nemmere og billigere at låne. Det blev også billigere, men det havde bare nogle enorme samfundsmæssige konsekvenser, som betød, at Danmark blev betydelig hårdere ramt af finanskrisen end mange andre lande.

Dermed siger vi tak til ordføreren. Den næste i ordførerrækken er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Det er det andet gode lovforslag, som jeg er med til at behandle i dag. Det skal man jo værdsætte, for det er ikke altid, at man er så heldig, at der er to gode lovforslag på en dag, men det er der i dag, og det her er bestemt et godt lovforslag. Lånegrænsen for fritidshuse bliver hævet fra 60 pct. til 75 pct. Det synes jeg er rigtig fornuftigt. Vi kunne også godt være gået med til, som hr. Hans Kristian Skibby var inde på, at sætte den op til 80 pct., men det her er bestemt et skridt i den rigtige retning.

Mange af de argumenter, som jeg vil bruge, er sådan set taget, men så kan jeg måske uddybe svaret på det spørgsmål, der blev stillet tidligere af hr. Torsten Schack Pedersen, nemlig det her med, at det her er en ligestilling, der foregår, mellem ejere af boliger, som har en friværdi, og som vil kunne bruge den friværdi til at købe et fritidshus, og lejere, for de har ikke den mulighed i dag. Det synes jeg er en god ting. Hvis jeg har en friværdi i mit hus, vil jeg kunne gå ned i et realkreditinstitut, og så vil jeg kunne bruge den friværdi til at købe et fritidshus. Det synes jeg sådan set er rimeligt nok. Men det er urimeligt, at man, hvis man er lejer, er dårligere stillet, hvis man f.eks. bor inde i København og ønsker sig et sommerhus for at komme lidt ud på landet. Der er i dag folk, som jo i virkeligheden kan realkreditbelåne deres sommerhuse op til 100 pct., fordi de tilfældigvis har noget friværdi i deres egen bolig. Så det er på alle mulige måder et godt forslag, vi behandler i dag, synes jeg.

Så vil jeg adressere Nationalbankens høringssvar. Jeg har selv fornøjelsen af at sidde i Nationalbankens repræsentantskab, og jeg synes, at Nationalbanken har en lidt underlig tilgang til mange ting i de her tider. Det er, som om de, hver gang der sker et eller andet, eller hvis der kommer et politisk forslag, skriger: Overophedning af økonomien. Det gør de så bare hele tiden, og så ender de måske med at få ret engang, men det gør det jo ikke specielt seriøst, at man hele tiden råber: Ulven kommer. Og lige på det her område, på sådan en lille del af boligmarkedet, synes jeg, at det er meget underligt. Jeg undrede mig meget over deres høringssvar. Men nuvel, sådan er det.

Men det her er efter vores opfattelse et rigtig, rigtig godt lovforslag, som vi selvfølgelig bakker helhjertet op om.

Foreløbig tak, der er et par korte bemærkninger. Hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Venstres ordfører var også inde på det, men nu, hvor Liberal Alliances ordfører formulerede sig så polemisk i forhold til Nationalbankens høringssvar, bliver jeg næsten nødt til at spørge ind til det. For vi har jo her en institution, Nationalbanken, som har en meget dyb viden om, hvordan sådan nogle ting her fungerer. Hvordan kan ordføreren bare sådan uden videre afvise de bekymringer, der er – uden uddybning og uden at få yderligere klarlagt, f.eks. hvordan Det Systemiske Risikoråd, hvor Nationalbanken jo også har plads, forholder sig til det? Altså, er det ikke at gøre sig selv klogere end en meget, meget dybt specialiseret institution, som vi jo alle sammen burde have tillid til?

Ordføreren.

Ja, vi bør nemlig have tillid til Nationalbanken, og derfor synes jeg også, det er ærgerligt, at de på en lang række områder bliver ved med at sige det samme. Altså, de taler om risiko for overophedning i en situation, hvor vi har 1,6 pct. vækst. Når de kommer med anbefalinger, er det, at vi skal holde det offentlige forbrug lavt, føre en stram finanspolitik, men de tør ikke begive sig ud i at sige: Jamen det vil nok også være fornuftigt at øge arbejdsudbuddet, osv. Jeg synes ikke, at det virker så seriøst. Jeg synes, det virker, som om de tager nogle politiske ... ja, som om der går lidt for meget politik i deres anbefalinger, og det synes jeg er ærgerligt, også for debatten, som de kunne bidrage mere konstruktivt til.

Jeg synes, det er helt ude på overdrevet, når de problematiserer, at man hæver lånegrænsen fra 60 til 75 pct. Måske handler det om en dårlig samvittighed over, at de ikke kom med advarsler inden krisen, og så kommer de bare med advarsler hele tiden nu. Det er lidt at gå over i den anden grøft, og det synes jeg ikke er seriøst.

Spørgeren.

Jeg skal bare lige være sikker på, at jeg hørte det rigtigt. Mener ordføreren, at Nationalbanken i deres anbefalinger er politiske – det var den formulering, jeg hørte – altså at det ikke er en faglig vurdering, men simpelt hen en politisk vurdering? For så må der hvert fald gøres et eller andet, så må det jo være et oplæg til en videre vurdering af Nationalbankens rolle.

Jeg vil også spørge: Er ordføreren ikke enig i, at vi i Danmark stod i en helt exceptionel situation i 2007 og 2008, hvor vores banker jo rent faktisk krakkede før de amerikanske banker, og at vores problemer var væsentlig større end i alle andre nordiske lande og vi derfor også bør udøve en ekstraordinær forsigtighed i forhold til de ting her?

Ordføreren.

Altså, faldet på boligmarkedet oplevede vi jo, før finanskrisen kom. Faldet begyndte allerede i 2007, og krisen kom i 2008, så den der tætte sammenkobling mellem prisstigninger og finanskrise tror jeg ikke helt holder. Det understregede Rangvidrapporten jo også, nemlig at mange andre lande også oplevede boligbobler. Det var ikke noget, der kun skete i Danmark.

Men hvis jeg lige må sige det meget kort: Jo, jeg mener godt, vi kunne trænge til en diskussion om, at Nationalbanken skulle holde sig mere til det, de er sat i verden for, og ikke tale om alt mulig andet. Det mener jeg at de i for høj grad gør.

Den næste spørger er hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Min ordførerkollega er så stilfærdig. Jeg synes, det, vi hører her, er skræmmende – decideret skræmmende. Altså, vi har en repræsentant for et regeringsparti, der står og undsiger vores nationalbank, kalder den politisk og siger, at den har nogle underlige holdninger, og at den skal udfylde sin kerneopgave. Ja, kerneopgaven er faktisk at tilse den finansielle stabilitet og den valutariske stabilitet i Danmark. Det er deres kerneopgave. Jeg synes, det, vi hører her, nærmest bliver sådan lidt trumpsk, ligesom når Trump snakker om en såkaldt dommer, når der er en dom, der går ham imod.

Jeg håber, ministeren, når ministeren kommer herop om lidt, vil forholde sig til, om man er enig i den her meget voldsomme kritik af Nationalbanken. Jeg synes, det er en farlig underminering af en vigtig finansiel institution, som altså hejser et advarselsflag her – selvfølgelig ikke af politiske grunde, men fordi de er bekymrede for, om det her kan true den finansielle stabilitet i Danmark.

Ordføreren.

Det var en voldsom udmelding, synes jeg. Det er helt legitimt, at man diskuterer det, Nationalbanken siger. Det er fuldstændig legitimt. Der pågår en diskussion mellem Finansministeriet og Nationalbanken, ligesom der er diskussioner mellem Finansministeriet og vismændene osv. De diskussioner pågår hele tiden. Når Nationalbanken kommer med nogle anbefalinger, eller når de begynder at tale om overophedning og taler om det hele tiden i den situation, vi er i nu, er jeg i min fulde ret til at sige, at jeg mener, det hverken er fornuftigt eller rigtigt. Det er ikke trumpsk eller noget som helst andet. Jeg synes, de breder sig for meget ud. Det er en holdning, jeg fuldt og helt har lov til at have, og som også deles af andre.

Spørgeren.

Jamen altså, jeg må bare konstatere, at vi har et regeringsparti, som mener, at en af vores vigtigste finansielle overvågningsinstitutioner i Danmark, nemlig Nationalbanken, er politisk og råber: Ulven kommer. Det synes jeg faktisk er stærkt bekymrende.

Ordføreren.

Jamen jeg sidder ikke i regeringen. Jeg sidder i Folketinget og har ret til at have holdninger, også til, hvad Nationalbanken siger. Ministeren sidder i regeringen og må redegøre for, hvad regeringens holdning er. Det er den tredeling af magten, der er, i Danmark. Det er sådan en demokrati-ABC, hr. Pelle Dragsted.

Som medlem af Nationalbankens repræsentantskab har jeg bestemt ret til at forholde mig til, hvad det er, Nationalbanken siger. Og efter at de igennem lang tid har sagt, at ulven kommer, eller har talt om risikoen for overophedning i en situation, hvor vi har 1,6 pct. vækst, så mener jeg på linje med, hvad en lang række økonomer også mener, at det ikke er en fagligt rigtig vurdering. Sådan er det. Der er diskussioner på de her områder. De skal være der, de skal ikke holdes nede, ved at man kalder folk, der starter dem, for trumpagtige. Det synes jeg er bekymrende.

Tak til ordføreren. Og den næste er hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Jeg har nydt debatten – den har vist sig at være meget principiel og faktisk meget sigende, i forhold til hvordan det er, vi ønsker at tage hånd om politiske problemer. Jeg synes faktisk, at jeg er kommet et skridt nærmere, hvorfor det er, at vi i Alternativet nogle gange er lidt ærgerlige over den betragtning, der kan være både i befolkningen og blandt kollegerne og i medierne om, at vi ikke rigtig har forstået tallene, eller over, at man har kigget skævt til vores regnemodeller eller ment, at vores kritik af det ene eller det andet ikke rigtig er legitim.

For netop når vi hører Socialdemokratiets glimrende indledning, hr. Kaare Dybvads kiggen tilbage på den lempelige långivning, der var i forhold til bl.a. andelsboligerne i 00'erne, og hvad det var, det så gav sig udslag i der, og hvem det var, der fik glæde af den långivning – altså i høj grad dem, der i forvejen sad i boligerne – og så kigger på det lovforslag, der ligger her, så kunne jeg da godt, ligesom jeg sikkert kunne dengang, have lyst til at sige: Jo, lad da dem, der har lyst til at få et sommerhus og få drømmen udlevet, få nogle lidt lempeligere vilkår.

Men det er jo ikke det, vi taler om her. Det er jo netop at kigge på Nationalbankens svar og kigge på, hvad vismændene siger, når vi taler om boligskatter. Altså, er det lige nu, vi skal til at lempe? For det går jo faktisk ganske fornuftigt. Vi har en boligboble, der kan sprænge. Vi har set dem sprænge før, og der var der heller ikke nødvendigvis flertal for at sige: Nu må vi hellere lige passe lidt på. Altså, det interessante her er jo at sige: Hvem er det, vi tager hånd om? Er det nogles interesser, eller er det Danmarks interesser? Og jeg vil ikke skyde regeringen eller nogle bestemte partier i skoene, at det kun er en lille del af befolkningen, man kerer sig om. Men jeg vil bare sige i forhold til troen på, at vi kerer os om dem, der har midler til at købe en sommerhusbolig på de her nye vilkår, selv om man måske er lidt presset økonomisk, at så er det jo ikke dem, der nødvendigvis plejer at blive talt om, når vi taler om, at man skal passe på ikke at hæve boligskatterne eksempelvis.

Når vi i forhold til dem, der kunne gå fra hus og hjem – som der bliver sagt – taler om at hæve boligskatterne, vil jeg sige, at det jo er dem, der er lige på kanten af at kunne betale hver eneste måned. Her bliver der talt om, at hvis vi gør det her, er der nogle, der kan udnytte deres friværdi til at gå ud og spendere på en drøm, altså en ny bolig, en fritidsbolig. Og det er i det perspektiv, at vi i Alternativet bliver nødt til at stå fast på, at, nej, vi kan altså ikke bakke op om den her lovændring. Vi ser tilbage på historien og lytter meget intenst til Nationalbankens råd om, at i et fornuftigt opadgående marked vil det måske være mere hensigtsmæssigt at gemme den her mulighed til på et tidspunkt, hvor der virkelig er brug for den, altså hvor man har lyst til at sparke økonomien i gang.

Så jeg må sige, at jeg ikke synes, det er samfundets ve og vel, vi tager hånd om her. Jeg synes, det er nogles interesser, vi tager hånd om, nogle, der gerne vil have mere af det gode – og det synes jeg er godt; det har vi i Alternativet ikke ondt af – men det er bare ærgerligt, hvis det rent faktisk går ud over den del af samfundskagen, der burde tilkomme dem, der gerne skulle have lidt mere, for at de også kunne have det godt. Og det er der, hvor vi ender her. For når vi også taler planlov, og når vi taler udstykning af flere sommerhusgrunde, så ser jeg det sådan, at det nok vil ende med at være dem, der har godt med midler, der vil nyde godt af det her. Og derfor er jeg heller ikke så meget for tesen om, at vi hjælper nogle, der ellers ikke er så bemidlede, til at komme ud og få sommerhuse eller sommerhusgrunde. Det kan godt være, at det er en lille del af det, men som hr. Pelle Dragsted sagde lige før, er der jo så et marked, der flytter sig samtidig.

Så i Alternativet er vi meget skeptiske over for det her lovforslag, og jeg kan ikke se os stemme for det. Det er ikke for at kvæle nogens drøm om et sommerhus, men det er simpelt hen for at tage hånd om den potentielle overophedning, som Nationalbanken også påpeger.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre.

Der er to lidt modsatrettede hensyn, der gør sig gældende i det lovforslag, vi har foran os her. På den ene side er der regeringens ønske om at gøre det lidt lettere at låne til renoveringer, køb og bygning af sommerhuse, der jo typisk ligger i yderdistrikterne, i landdistrikterne i Danmark, hvor der også er et turismeerhverv, der kan gøre sig gældende, og hvor vi ved der er mangel på boliger. Det synes vi fra radikal side egentlig er et ganske prisværdigt formål. Men på den anden side står så bekymringen for, om det her kan føre til en overophedning, og om det er det rigtige tidspunkt, eller om man risikerer at udsætte den her begrænsede gruppe af låntagerne for en form for risiko og lave en boligboble a la det, vi har set før.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg som udgangspunkt har indstillet det her forslag til en positiv modtagelse i den radikale gruppe, fordi jeg trods alt synes, at den del af realkreditten, der udgøres af den her form for lån, er så lille en del af den samlede realkreditlångivning, at jeg ikke tror, det vil udgøre den helt store fare for en større ophedning. Men på den anden side må jeg sige, at det, i modsætning til hvad flere andre ordførere har sagt, altid gør indtryk på mig, når Nationalbanken råber vagt i gevær, og derfor vil jeg tilslutte mig den idé, som bl.a. Socialdemokratiets ordfører var inde på, nemlig at vi bruger udvalgsbehandlingen til lige for en god ordens skyld at spørge os for hos nogle andre eksperter, men for vores vedkommende altså mest for at blive betrygget i, at vi godt kan stemme ja til det her forslag.

Tak til ordføreren. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen, Det Radikale Venstre – SF, undskyld. Vi sagde tak til Det Radikale Venstre og siger velkommen til SF. Værsgo.

Vi har også diskuteret det her forslag i vores folketingsgruppe og kan egentlig godt i udgangspunktet se både for og imod, fordi som flere har været inde på, er det jo sommerhuse, der ofte ligger i landdistriktskommuner, ligger i dele af landet, hvor der er et ønske om at få mere gang i salget, og hvor der også er en række udfordringer. Det synes vi faktisk er ret tungtvejende, også i forhold til at vi har kunnet se, at udviklingen af sommerhussalget har ligget stabilt, relativt lavt stabilt, siden krisen.

På den anden side er der også de indvendinger, som flere af mine kollegaer fra centrum-venstre har været inde på, at vi skal tænke os meget om, når vi hæver de her realkreditlånegrænser, fordi man – og det vil mange jo gøre – bruger en del af sin friværdi, hvis man har en ejerbolig, til at finansiere et sommerhus, som så igen kommer op på en lånegrænse på 75 pct. Så sætter vi os bare i en mere udsat position i forhold til det tidspunkt, hvor renterne stiger. Nu har vi haft lave renter i lang tid, og så kommer vi måske ind i sådan en falsk tryghed om, at sådan bliver det ved med at være, men der er jo intet, der kan garantere os, at det vil blive ved med at være sådan.

Så er der også den forskel på en fritidsgrund, et fritidshus og en primær bolig, at når man først begynder at sætte – hvad skal man sige – mere af sin økonomi på spil i forhold til nummer to bolig, er det en anden situation. Vores realkreditsystem er jo primært for at sikre, at mange mennesker kan få en bolig til relativt billige penge. Når jeg siger relativt, er det jo, fordi vi også i den her sag løbende har en diskussion om stigende bidragssatser og gebyrer osv., men det en anden diskussion.

Derfor hælder vi også mest til at sige nej til det her forslag. Vi synes, at det er en voldsom stigning. Det er ikke bare et par procent, det er 15 procentpoints stigning. Vi synes, det er meget at lægge det så højt både i forhold til den enkelte boligejers sikkerhed og i forhold til samfundsøkonomien samlet set.

Så derfor vil jeg også gerne rose Socialdemokraternes initiativ i forhold til at sige: Lad os mødes, lad os få nogle flere på banen, lad os høre Nationalbanken igen. Der er også andre kritiske røster ude, eller i hvert fald nogle, der maner til forsigtighed, bl.a. Morten Skak, der er boligøkonom. Det betyder ikke nødvendigvis, at vi ikke kan ændre noget som helst, men vi skal i hvert fald ikke smide de sidste 10 års erfaringer ud med badevandet og så bare hovedkulds kaste os ud i noget, der kunne vise sig at være risikabelt, hvis renterne bare stiger med et par procentpoint igen. Så vi vender tilbage.

Jeg håber, at vi kan gennemføre nogle af de initiativer og blive lidt klogere, og så må vi tage diskussionen igen ved andenbehandlingen. Jeg tror, at det kunne være meget brugbart, at i hvert fald de af os, der har noget nyt at sige eller en gentagelse, bringer det på banen. Men altså, vi er meget skeptiske over for det her lovforslag fra SF's side.

Dermed siger vi tak til Socialistisk Folkeparti og giver ordet til Det Konservative Folkepartis hr. Anders Johansson.

Tak for det. Lovforslaget handler jo som bekendt om at hæve realkreditbelåningen af fritidshuse fra 60 pct. til 75 pct., og det er naturligvis et forslag, som Det Konservative Folkeparti kan bakke op om.

Når man udvider lånegrænsen til realkreditbelåning, gør man det også billigere at finansiere køb af sommerhus og renovering af eksisterende sommerhus, men allervigtigst, synes jeg, gør vi det også billigere at opføre nye sommerhuse, og det flugter fuldstændig med de ambitioner, som vi har i den nye planlov, som vi netop er ved at behandle. Her er det jo netop aftalt, at der skal etableres tusindvis af nye sommerhusgrunde, sommerhusgrunde, som nu kan bebygges med en billigere finansiering og dermed gavne turismen i hele landet.

Når jeg er særlig begejstret for netop det her element i lovforslaget, er det, fordi det er med til at styrke turismen, som i mange yderområder måske netop er svaret på at få vendt afvikling til udvikling. Det er øget turisme, som fremover i høj grad vil kunne bidrage til at vende den negative udvikling i mange områder, fordi turismen gavner lokalsamfundet meget bredt. Øget turisme giver arbejdspladser både hos den lokale håndværker, restaurationerne og i handelslivet og oplevelseserhvervene. Derfor understøtter sommerhuse også markedet for helårsbeboelse og dermed den generelle prisdannelse på boligmarkedet i de områder, hvor det ellers er rigtig svært.

Forslaget vil desuden medføre, at flere får adgang til sommerhusmarkedet, idet andelen, som skal finansieres ud over realkreditlån, reduceres. Det vil alt andet lige føre til et sommerhusmarked, som i højere grad bliver understøttet, særlig i områder, hvor der er en svag efterspørgsel, og det er så igen sandsynligvis, må man formode, netop de områder, hvor det i forvejen er rigtig svært at skabe arbejdspladser.

Så alt i alt synes jeg at det er et glimrende forslag, som vi selvfølgelig bakker op om.

Der er en kort bemærkning fra den socialdemokratiske ordfører, hr. Kaare Dybvad. Værsgo.

Tak for det. Meget af det, ordføreren siger, er for så vidt rigtigt, men når Det Konservative Folkepartis ordfører læser høringssvaret fra Nationalbanken, som advarer om, at det her kan skabe usikkerhed om realkreditten i Danmark, er det så ikke noget, der bekymrer Det Konservative Folkeparti, som jo sådan i bred forstand går i brechen for husejerne rundtomkring i landet? Det er i hvert fald det, man ser i deres kampagner.

Ordføreren.

Jeg har selvfølgelig også læst høringssvaret fra Nationalbanken, og jeg har også fulgt debatten her i dag. Men jeg vil sige, at det ikke er noget, der får mig til at ryste på hånden. Vi skal huske på, at andelen af realkreditbelåningen på sommerhusmarkedet er en meget marginal del af det samlede realkreditmarked. Det svarer til 2,8 pct., tror jeg at det er. Det vil sige, at det er en meget lille del af realkreditmarkedet, og at det, at den her lille del bliver forøget en smule, skulle have den her store konsekvens, kan jeg simpelt hen ikke se for mig. Der er i øvrigt også en hel del andre økonomiske eksperter, der bakker op om, at det her har en meget marginal betydning.

Spørgeren.

Det er jo i virkeligheden det samme, vi hører fra de to andre borgerlige ordførere, som med henvisning til andre økonomer siger, at den her fagligt funderede bekymring i Nationalbanken, behøver vi ikke at bekymre os om her i Folketinget. Nu har jeg prøvet at kigge høringssvarene igennem, og jeg ved ikke, hvad det er for nogle økonomer. Jeg er ikke helt sikker på det. Jeg bliver næsten nødt til at vide, om ordføreren for Det Konservative Folkeparti er enig i det, som Liberal Alliances ordfører sagde tidligere, nemlig at Nationalbanken er for politisk og simpelt hen bruger det her som anledning til at føre politik. Eller hvad er det sådan konkret, man er uenig i?

Ordføreren.

Jeg har ikke sådan noget generelt at udsætte på Nationalbanken, hvis det er det, hr. Kaare Dybvad spørger om. Det, man skal huske på, er jo, at det ikke er sådan, at man bare giver los og siger, at nu kan der bare lånes frit. Man skal stadig væk igennem en kreditvurdering som alle andre. Det ændres ikke ved det her lovforslag. Det, der er nyt, er, at man får adgang til en billigere finansiering, hvis man i øvrigt bliver kreditgodkendt. Det vil jo understøtte markedet ude lokalt.

Nu kommer der nogle nye sommerhusgrunde, og jeg synes da, det er fantastisk, hvis vi kan få de sommerhusgrunde bebygget og få en øget efterspørgsel efter sommerhuse, fordi det netop vil skabe vækst og udvikling i hele Danmark, for vi ved lige præcis, at turismeerhvervet er noget af det, der er med til at understøtte vækst og udvikling i hele Danmark. Så er det rigtigt, at det her er en meget lille del af realkreditmarkedet, og derfor deler jeg ikke den bekymring, at det skulle være det her, der får realkreditmarkedet til at være usikkert. Det tror jeg simpelt hen ikke på er tilfældet.

Næste spørger er hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Tak. Det vedrører det her med Nationalbanken og det, de jo generelt advarer om i forhold til en bekymring for en eller anden overophedning af økonomien. Hvis man sætter den her lånegrænse op, vil det vel også betyde, at de boligejere, der allerede har et sommerhus, vil få en markant øget mulighed for belåne deres friværdi. Er ordføreren ikke bekymret for, at vi med det her vil puste til sådan et lånebaseret forbrug, som lige præcis var det, der gik forud for finanskrisen og de meget, meget negative afledte effekter, det havde for samfundsøkonomien?

Altså, Det Konservative Folkeparti er jo et parti, som i hvert fald historisk har stået for, hvad kan man sige, den mere produktive del af økonomien og måske ikke den mere finansielle del. Det kan godt være, man er blevet mere forlovet med den del i de seneste år, men jeg vil bare spørge: Har man ikke en bekymring for, om det her kan være med til at udløse sådan et lånebaseret forbrug, som er usundt for vores samfundsøkonomi?

Ordføreren.

Jeg kan ikke se, hvordan det her ændrer noget, i forhold til hvordan reglerne er i dag. Det er jo fuldstændig de samme regler, som man skal kreditvurdere ud fra, og det vil sige, at når du får bevilget en belåning eller finansiering gennem din bank, så er der fuldstændig de samme regler i dag, som der vil være, efter det her lovforslag er gennemført.

Det nye er, at den type af lån, du kan få, ændrer sig fra et banklån til et realkreditlån. Men kreditgodkendelsen er jo fuldstændig uændret. Så du får adgang til en billigere finansiering; din samlede finansieringspakke til finansiering af et sommerhus bliver billigere, men den kreditvurdering, du skal igennem, er jo fuldstændig uændret. Så med den her lov ændres der ikke på, hvem der får lov til at låne til hvad.

Det, man kan håbe på, er jo, at nogen kan låne billigere, og så kan de udnytte noget af det til måske at modernisere sommerhusene. Det kan man håbe på, for det vil skabe beskæftigelse hos f.eks. håndværkere, så jeg deler simpelt hen ikke de bekymringer, som spørgeren giver udtryk for.

Spørgeren.

Der er vel den forskel, at hvis jeg har købt et hus i går, eller inden lovforslaget bliver vedtaget, og har belånt det til grænsen af, hvad jeg kan inden for de nuværende regler, så vil de nye regler give mig mulighed for at belåne det yderligere. Det er vel en forskel i forhold til i dag. Det er det, der sker med det her lovforslag, og det er vel det, Nationalbanken peger på, altså at der er en risiko for både at få en boligboble og puste til et eller andet lånebaseret forbrug, som ikke er positivt og slet ikke i den nuværende situation.

Så kan vi diskutere det her med væksten på 1,6 pct., og det er jo, fordi man måske har den antagelse, at det er det niveau, som væksten fremadrettet kommer til at ligge på, og man mener så, at der kan være en overophedning samtidig med en vækst på 1,6 pct.

Ordføreren.

Nationalbanken peger jo bl.a. på, at et af risikoelementerne i det her er, at sommerhusmarkedet skulle være mere volatilt end det generelle boligmarked. Det er der bare ikke noget, der tyder på, hvis man kigger på historiske data. Det kan godt være, at de kigger ind i en eller anden regnemodel, som giver det output, at det her skulle være mere volatilt. Men hvis du kigger på tallene tilbage fra 1992 eller noget i den stil og frem, så er der ikke noget, der tyder på, at der skulle være større volatilitet i lige præcis markedet for fritidshuse, end der er i det generelle boligmarked, så der er en del af de bekymringer, som man har givet udtryk for, som jeg bare ikke deler.

I forhold til kreditvurdering er jeg sådan set ret overbevist om, at den kreditvurdering ikke har ændret sig, bare fordi der kommer en ny lånetype. Du skal jo stadig væk kreditvurderes til det samme beløb i din bank eller skaffe finansiering selv, hvis du ikke kan blive kreditvurderet til det beløb, som den nye regel vil give mulighed for.

Vi siger tak til ordføreren, og så er det erhvervsministeren, der får ordet. Værsgo.

Tak for bemærkningerne og for, at et flertal i Folketinget bakker op omkring lovforslaget. Med forslaget udvider vi som bekendt grænsen for realkreditbelåning af sommerhuse fra 60 pct. til 75 pct. Det vil sænke omkostningerne til at finansiere køb af fritidshuse, hvorved flere vil kunne få råd til at købe et fritidshus. Desuden vil det gøre det billigere at låne til opførelse af nye sommerhuse, hvilket ikke mindst er positivt set i sammenhæng med regeringens initiativ om flere byggegrunde til netop fritidshuse.

Derudover vil billigere lånemuligheder medvirke til, at flere får råd til at modernisere og renovere sommerhuse. Initiativet vil derfor kunne skabe et mere aktivt sommerhusmarked og være med til at understøtte sommerhusmarkeder i områder med svagere efterspørgsel. Udvidelsen af lånegrænsen gælder for både realkredit- og pengeinstitutternes lån med pant i fritidshuse. Dermed er der sikret ens konkurrenceforhold. Udvidelsen gælder desuden lånefinansiering ved udstedelse af både almindelige realkreditobligationer, særlig dækkede realkreditobligationer og særlig dækkede obligationer. Det er jo også, hvad flere – bl.a. den konservative ordfører – var inde på, et væsentligt initiativ til understøttelse af fritidsboligmarkedet og turismen i Danmark.

Så har der været nogle diskussioner om, hvad det her betyder for priserne på sommerhuse, og om det vil betyde en ny boligboble og andre ting. Altså, jeg synes, at man lige skal slå koldt vand i blodet her. Forslaget kan rigtigt nok give højere priser på sommerhuse. Men det er en effekt, som vil være forskellige fra område til område, fordi visse områder jo er præget af meget lav efterspørgsel. Det er bl.a. disse områder, vi med forslaget gerne vil understøtte.

Derudover vil forslaget gøre det billigere at låne til opførelse af nye sommerhuse, og det skal ses i sammenhæng med regeringens initiativ om flere byggegrunde til netop fritidshuse. Det vil øge udbuddet af sommerhuse og dermed modvirke højere priser. Herudover vil billigere lånemuligheder medvirke til, at eksisterende sommerhuse kan moderniseres og renoveres i større omfang.

Hvad så med diskussionen om en boligboble? Vi vurderer ikke, at det her forslag vil øge sandsynligheden for en boligboble på markedet for fritidshuse. For jeg synes, at det er vigtigt lige at få slået fast, at bobler jo normalt opstår på markeder, som har oplevet en længere periode med prisstigninger. Og selv om man ikke helt følger markedet, tror jeg, at også folk her i salen vil vide, at det ligesom ikke er tilfældet for markedet for fritidsboliger. Det er ikke gået sådan stejlt opad siden 2008.

Tal fra Realkreditrådet viser, at priserne på landsplan stort set har været uændrede de seneste 5 år. Bankernes og kreditforeningernes krav til boligkøbernes økonomi bliver ikke lempet med det her lovforslag, og kravene til f.eks. udbetaling og rådighedsbeløb lægger jo en naturlig grænse for, hvor meget boligpriserne kan stige. Så der er ikke grundlag for at have mistanke om, at der med det her skulle komme en boligboble, og der er helt styr på situationen på området.

Det her giver blot sommerhusejerne nogle bedre muligheder for at kunne renovere deres sommerhuse og også til at få gang i markedet, som man både kan få købt og solgt sommerhuse til glæde for danskerne.

Der er par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Og også tak til ministeren. Jeg synes, det er lidt ubekymret sådan at feje det hele af banen. Det er jo trods alt Nationalbanken, der har hejst flaget i det her høringssvar. Så jeg vil egentlig bare spørge ministeren: Er det ministerens faglige vurdering, at priserne på fritidshuse ikke er mere volatile end på huse, som man bor i, eller ejerlejligheder?

Ministeren.

Jo, det er de en lillebitte smule mere, det er lidt mere skrøbeligt. Det er også derfor, vi ikke sætter det op til 80 pct., men holder det på de 75 pct. Med det her forslag ændres der jo ikke ved lånemuligheden for den del af ejendomsmarkedet, hvor priserne er stigende. Man skal hele tiden huske på, at her handler det om fritidshuse, hvor priserne har været nogenlunde uændrede de seneste 5 år.

Det er jo altså rettet mod et helt andet marked, som kører i et helt andet gear, og det er et marked, der i visse områder er kendetegnet ved en lav efterspørgsel, og de områder vil vi gerne være med til at understøtte. Det er jo også derfor, at den socialdemokratiske borgmester i Odsherred, Thomas Adelskov, er meget, meget positiv over for forslaget, fordi det er med til at understøtte et område, som har brug for vækst.

Spørgeren.

Tak. Jeg er meget bekendt med Thomas Adelskovs holdning til den sag her. Og jeg kan sådan set også udmærket forstå, hvorfor man som borgmester i en kommune, hvor hver sjette fritidshus i landet ligger, er positiv over for det her forslag. Det er jo også hans pligt at varetage de interesser.

Men ikke desto mindre: Hvordan forholder ministeren sig til den ubekymrethed over for Nationalbankens høringssvar, som jeg synes der har været i debatten her, og vil ministeren tage initiativ til at få Det Systemiske Risikoråd ind over her og lave en vurdering af, om rådet simpelt hen er enig i, at vi er på kanten af, hvad vi kan risikere i forhold til realkreditten?

Ministeren.

Først er der det at sige til det, at Det Systemiske Risikoråd jo altid kan gå ind at vurdere det. Det er de altid velkommen til.

Med hensyn til Nationalbanken er den jo altid i sin rigtig gode ret til at komme med høringssvar – det er jo derfor, den er høringsberettiget. Der er mange tilfælde, og det er de fleste, hvor regeringen er meget enig i Nationalbankens vurderinger, men Nationalbanken er jo ikke regering, så derfor forbeholder regeringen sig ret til at have sine egne vurderinger. Og i det her tilfælde deler vi ikke Nationalbankens opfattelse.

Hvis man kigger på kendsgerningerne, viser det sig, at data for prisudviklingen på sommerhuse og ejerboliger ikke viser tegn på, at priserne på sommerhuse svinger mere end priserne på ejerboliger. Men vi er enige med Nationalbanken i, at liggetiderne i gennemsnit har været højere for fritidshuse sammenlignet med ejerboliger, og det kan indikere, at ejerboliger er nemmere at sælge.

Den næste spørger er hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Tak, hr. formand. Jeg har sådan set kun et enkelt spørgsmål, og det er i forbindelse med ministerens skriftlige fremsættelse, hvor der står, at lovforslaget »skal ses i sammenhæng med regeringens initiativ om flere byggegrunde til netop fritidshuse.« Den samme sætning siger ministeren også i sin tale hernede i salen, og derfor vil jeg bare være helt sikker på, at ministeren ikke har misforstået noget, for det er jo ikke et regeringsinitiativ. Det er en planlovsaftale, der er indgået sammen med socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Så er det ikke en fejlfortolkning fra regeringens og ministerens side, når man siger, at det er et regeringsinitiativ, og der faktisk er tale om en politisk aftale med to andre partier i Folketinget?

Ministeren.

Jo. Jeg nævnte nu altså også i mit oplæg heroppe fra talerstolen, at jeg vil... hvad skal jeg sige? Jo, det skete på den måde, at når der indgås en planlovsaftale, som regeringen er med i, sammen med DF og Socialdemokratiet, så kan vi lige så godt lade æren tilfalde forligspartierne lige så meget som regeringen.

Så derfor er det rigtigt at sige, at det er en planlovsflertalsbeslutning, at vi giver mulighed for nogle flere sommerhusgrunde, men det er selvfølgelig regeringen, der må fremsætte forslaget, med al ære og respekt for, at det jo er en aftale med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Det er ikke regeringens forslag alene, det er med de to partier.

Spørgeren.

Skal vi tolke det derhen, at det ikke vil være umuligt, at vi i fremtiden vil opleve ministeren udtale, at det skal ses i sammenhæng med regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkepartis initiativ om flere byggegrunde til fritidshuse?

Ministeren.

Altså, al semantik overlader jeg gerne til alle mulige andre, men den virkelige verden er jo den, at vi ikke kan indgå en aftale om planloven, uden at der er flertal for den, og de to partier, som har sikret planloven, er Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, og al ære og respekt for det. Sådan er virkeligheden. Respekt!

Ja, så når vi til hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil egentlig bare høre, om ministeren er enig med ordføreren for det andet regeringsparti, Liberal Alliances, holdning om, at Nationalbanken har en underlig tilgang til økonomien og agerer politisk, når de udtaler sig, som de gør, i høringssvaret. Er det en holdning, som regeringen deler, eller som Det Konservative Folkeparti deler?

Ministeren.

Jeg uddeler generelt ikke karakterer til dem, som er høringsberettigede, og det er Nationalbanken. Vi er i de fleste tilfælde enige med Nationalbanken. Men da det jo ikke er sådan, at vi politisk skal bestemme, hvad Nationalbanken skal have af meninger, og det heller ikke er sådan, at Nationalbanken er politikere, så er det ikke altid sådan, at vi rammer hinandens holdninger. Der er ikke nogen tvivl om, at når det handler om spørgsmål om boligbeskatning og realkreditstrukturen, så er der en diskrepans imellem, hvad Nationalbanken mener, og hvad regeringen mener.

Spørgeren.

Er ministeren enig i, at Nationalbanken ikke bare er en hvilken som helst høringspart? Vi snakker ikke om en interesseorganisation som Realkreditrådet eller andre; vi snakker om en institution i vores folkestyre dybest set, som har som en af sine kernefunktioner at overvåge den finansielle stabilitet i Danmark. Bør et høringssvar fra den kant derfor ikke være noget, man tager et særligt hensyn til, og bør man ikke være påpasselig med at beskylde lige præcis sådan en institution for at gå et politisk ærinde?

Så er det ministeren.

Nationalbanken har en helt klar særstatus i den økonomiske politik. Der er selvfølgelig også en meget tæt dialog mellem regeringen og Nationalbanken, og vi lytter ofte til Nationalbankens anbefalinger. Men Nationalbanken er jo en autonom størrelse, og jeg tror, at Nationalbanken meget gerne vil have sig frabedt, at alt, hvad de siger, automatisk skal føre til politik, for det ville svare til, at vi havde et teknokratstyre, hvor Nationalbankens direktør lige pludselig blev erhvervsminister. Det tror jeg Nationalbankens direktør meget gerne vil have sig frabedt. Det vil jeg for øvrigt også gerne, for jeg er glad for at være erhvervsminister. Jeg synes, at det politiske system skal vælge politikere, og at Nationalbankens bestyrelse skal vælge ledelse, og så må der være respekt for den armslængde, der er mellem Nationalbanken og regeringen. Vi træffer politiske beslutninger på basis af de anbefalinger, vi får fra bl.a. Nationalbanken.

Næste spørger er hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Tak for svarene. Jeg vil naturligvis tage det videre, men jeg tænker også, at det her fra talerstolen kunne være interessant at høre ministerens svar i forbindelse med de her tre, fire forslag, tror jeg, det er, som regeringen er kommet med, om at gøre sommerhusejernes tilværelse en lille smule mere kulørt eller rar. Er det – det her er et meget ledende spørgsmål – for dem, der har mest eller mindst i Danmark? Jeg synes faktisk, det er helt legitimt nogen at ville hjælpe nogle, der gerne vil have et sommerhus, men er det for dem, der ikke i dag lige har råd til at købe et sommerhus, at det her vil være mest attraktivt, eller er det for dem, der rent faktisk har en ganske fornuftig økonomi og sidder i noget i forvejen og derfor kan få noget ud af det? Jeg synes nemlig, det er helt i orden, at man politisk har den opfattelse, at det er der, man godt vil sætte ind nu og så give dem, der har et sommerhus og har midlerne i dag, lidt bedre vilkår. Det er vi ikke enige i i Alternativet er det rigtige at gøre lige nu, men jeg savner en klar udmelding på, om det er dem, der har knap så mange midler og altså ikke kan få et sommerhus i dag, eller om det er dem, der egentlig har ret godt med midler, der får mest ud af det her forslag.

Ministeren.

Det her forslag er for sommerhusejere generelt i hele Danmark og for potentielle sommerhusejere, som får mulighed for at købe sommerhus meget nemmere, samtidig med at det for sommerhusejere betyder, at man har mulighed for at kunne renovere sin bolig. Nu må man jo trods godt have lov til at komme med egne meninger som minister, og selv om jeg ikke har empirisk dækning for det, siger min egen intuition mig, at det er de mindst bemidlede, det her er bedst for, fordi min egen logik, intuition siger mig, at det nu bliver nemmere at låne til et sommerhus, da man ikke behøver at have så meget fri kapital ved siden. Det er der trods alt forskel på om man har, uanset hvor man er henne i socialgrupperne. Og min intuition siger mig, at flere familier nu får mulighed for at købe sommerhus, og at flere familier nu får mulighed for at kunne renovere deres sommerhus.

Spørgeren.

Jeg sætter stor pris på åbenheden, også selv om det ikke lige er noget, man kan sige med fuldstændig faktuel sikkerhed. Det må vi kigge nærmere på i udvalgsbehandlingen. For os i Alternativet er det i al fald væsentligt at finde ud af, hvem det er, vi hjælper med det her forslag, for vi kunne godt være lidt betænkelige, hvis det i vores øjne var de forkerte i det her tilfælde. Jeg tror ikke, vi kommer til at kunne ja til det, men hvis det nu viser sig, at der sker noget attraktivt ude i de udkantsområder, der bliver talt om, og at det går til de rigtige, lyder det interessant. Men vi står stadig væk til et nej tak.

Ministeren.

I forhold til den diskussion er der ikke nogen tvivl om, at det her forslag er blevet taget allermest imod i udkantsområderne, for det giver meget større mulighed for, at der kommer salg af sommerhuse, og der bliver bedre mulighed for renovering af sommerhuse. Ud fra et fordelingspolitisk argument tror jeg det falder meget godt ned i den politik som Alternativet har, men så kan man være imod det af alle mulige andre årsager, men det ville min intuition altså sige mig, og så må vi tage en dialog om det i forbindelse med udvalgsbehandlingen, hvis der kommer yderligere spørgsmål om det, og så tager vi en diskussion om det.

Dermed siger vi tak til erhvervsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.