Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 163
Offentligt
1749343_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 25. april 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 10 til L 162 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 10 til L 162:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 24. april 2017 fra Ægteskab
Uden Grænser, jf. L 162 - bilag 7.
Svar:
1.
Ægteskab Uden Grænser (ÆUG) anfører i henvendelsen af 24. april 2017 bl.a.,
at ÆUG ikke finder grundlag i Biao-dommen for at konkludere, at det vil være i
strid med diskriminationsforbuddet i EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 8
at undtage danske statsborgere fra tilknytningskravet i udlændingelovens § 9, stk.
7.
ÆUG anfører endvidere, at embedsværket før har taget fejl i sine juridiske
vurderinger. Endvidere anbefaler ÆUG, at Folketinget – trods embedsværkets
vurdering – gennemfører en undtagelse til tilknytningskravet for danske
statsborgere og herved evt. tager en såkaldt ”procesrisiko”. ÆUG bemærker
herved, at ”erfaringsmæssigt går der mindst 12 år, før der evt. kan falde en dom
imod Danmark, der tvinger Folketinget til at ændre lovgivningen igen”.
Endvidere anfører ÆUG at undre sig over, at ministeriet forstår det
menneskeretlige diskriminationsforbud således, at ”det medfører en pligt til at
behandle alle lige dårligt uanset deres etnicitet”, ligesom det anføres, at
Udlændinge- og Integrationsministeriets fortolkning af Biao-dommen ses at
indebære konsekvenser i relation til den særligt lempelige adgang til
familiesammenføring, der følger af EU-retten. ÆUG anfører således, at
fortolkningen skulle betyde, at der ikke kan opretholdes betingelser for
ægtefællesammenføring over for danske statsborgere og tredjelandsstatsborgere,
som ikke stilles til EU-borgere, der har ret til familiesammenføring i Danmark i
medfør af de EU-retlige regler.
27. april 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 6469
227065
Side
1/3
 L 163 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om kommentar til henvendelse af 24/4-17 fra Ægteskab Uden Grænser, til udlændinge- og integrationsministeren
2.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i anledning af det anførte henholde
sig til besvarelsen af bl.a. spørgsmål 26 til L 163 og spørgsmål 8 til L 162.
Af svaret på spørgsmål 8 fremgår bl.a. følgende:
”3. Biao-sagen vedrører ikke direkte spørgsmålet om, hvorvidt det vil være i strid med
diskriminationsforbuddet i EMRK at indføre en generel undtagelse til tilknytningskravet for
danske statsborgere.
Det er imidlertid vurderingen, at de argumenter, som Menneskerettighedsdomstolen
anfører til støtte for sin konklusion i Biao-dommen vedrørende 28-årsreglen, også er
relevante for vurderingen af forholdet mellem EMRK og en sådan undtagelse.
Flertallet af Storkammeret anfører således i Biao-dommen bl.a., at
“[…]
it can reasonably be assumed that at least the vast majority of category a) Danish expatriates
and category b) Danish nationals born and resident in Denmark, who could benefit from the 28-year
rule, would usually be of Danish ethnic origin whereas category d) persons acquiring Danish
citizenship at a later point in their life, like Mr Biao, who would not benefit from the 28-year rule,
would generally be of foreign ethnic origin.” (præmis 112).
På bl.a. denne baggrund finder flertallet af Storkammeret, at det herefter må være op til
den danske regering at godtgøre, at de diskriminerende virkninger af 28-årsreglen er
begrundet i tvingende og meget vægtige hensyn, der ikke relaterer sig til etnicitet (præmis
114).
Som nævnt fandt domstolen ikke, at 28-årsreglen var begrundet i sådanne hensyn.
Det må i forbindelse med en undtagelse til tilknytningskravet for danske statsborgere
herefter lægges til grund, at flertallet af danske statsborgere er af dansk etnisk oprindelse,
og at flertallet af personer, der ikke har dansk statsborgerskab, er af anden etnisk
oprindelse end dansk. Det må på baggrund af Biao-dommen antages, at den
forskelsbehandling, som en undtagelse til tilknytningskravet for danske statsborgere vil
indebære, ville medføre (indirekte) diskrimination på baggrund af etnicitet og derfor alene
ville være forenelig med diskriminationsforbuddet i EMRK artikel 14 sammenholdt med
artikel 8, hvis forskelsbehandlingen kunne begrundes i tvingende og meget vægtige
hensyn, der ikke relaterer sig til etnicitet.
Det er vurderingen, at der ikke kan anføres sådanne tvingende og meget vægtige hensyn
til støtte for en sådan undtagelse til tilknytningskravet.”
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at der
naturligvis er flere måder at følge op på Biao-dommen på, herunder helt at
afskaffe tilknytningskravet, men at regeringen finder, at det af hensyn til
integrationen er nødvendigt at fastholde tilknytningskravet i udlændingelovens §
9, stk. 7, jf. også nedenfor under pkt. 4.
Side
2/3
 L 163 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om kommentar til henvendelse af 24/4-17 fra Ægteskab Uden Grænser, til udlændinge- og integrationsministeren
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at Biao-dommen
ikke indebærer, at der ikke kan opretholdes betingelser for
ægtefællesammenføring efter national ret, som EU-borgere, der har ret til
familiesammenføring i Danmark i medfør af de EU-retlige regler om fri
bevægelighed, ikke skal opfylde.
3.
ÆUG anfører endvidere bl.a., at ÆUG ikke forventer, at en ophævelse af
tilknytningskravet vil medføre flere ansøgninger om familiesammenføring, og at
tilknytningskravet må anses for ”symbolpolitik”.
4.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at en ophævelse
af tilknytningskravet vil betyde, at ingen par fremadrettet vil blive mødt med et
krav om, at parrets samlede tilknytning til Danmark skal være større end parrets
samlede tilknytning til et andet land, for at opnå ægtefællesammenføring i
Danmark.
Det ville bl.a. betyde, at der ville blive meddelt ægtefællesammenføring i
Danmark til par, uanset at parrets samlede tilknytning til et andet land er større
end parrets samlede tilknytning til Danmark, forudsat at de øvrige betingelser for
ægtefællesammenføring er opfyldt.
Efter
regeringens
opfattelse
vil
en
sådan
lempelse
af
ægtefællesammenføringsreglerne generelt have negative konsekvenser for
integrationen i Danmark. Dette er baggrunden for, at det alene er det
diskriminerende element i udlændingelovens § 9, stk. 7 – 26-årsreglen – der med
lovforslaget foreslås ophævet, jf. herved også pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 7 til L 162 vedrørende antallet af afslag,
der gives under henvisning til tilknytningskravet.
Inger Støjberg
/
Merete Milo
Side
3/3