Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 163
Offentligt
1746104_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 20. april 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 29 til L 163 efter ønske fra Josephine Fock (ALT) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 29 til
L 163:
Er det muligt at indføre en ordning, hvor tilknytningskravet reduceres, hvis man
har mulighed for selvforsørgelse, hvor f.eks. pensionsordninger, formue eller
boligforhold indikerer, at man er selvforsørgende.
Svar:
1.
Det lægges til grund, at der med spørgsmålet sigtes til, om tilknytningskravet i
udlændingelovens § 9, stk. 7, kan lempes, hvis den herboende ægtefælle opfylder
nærmere angivne krav til selvforsørgelse.
Lovforslag nr. L 163 vedrører en ny opholdsordning for medfølgende familie til
udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer.
Lovforslaget ændrer ikke ved de almindelige familiesammenføringsregler i
udlændingelovens § 9.
Den foreslåede ændring af tilknytningskravet i udlændingelovens § 9, stk. 7,
vedrører således ikke det fremsatte lovforslag.
2.
Jeg skal bemærke, at jeg er enig i, at lovforslaget ikke løser alle de udfordringer,
som en ophævelse af 26-årsreglen udgør.
Men det løser dog en vigtig del af udfordringen. Jeg håber derfor, at der vil være
politisk flertal for nu at løse den del, vi kan, med dette lovforslag, således at vi
hurtigst muligt kan hjælpe en gruppe højtkvalificerede udlandsdanskere, der
ønsker at komme hjem til Danmark med deres udenlandske familie.
Jeg vil som nævnt ikke udelukke, at der kan blive tale om at se på justeringer af
bl.a. tilknytningskravet i forbindelse med en mere generel ændring af
ægtefællesammenføringsreglerne, jf. også min besvarelse af spørgsmål 14.
20. april 2017
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 6312
225534
Side
1/2
L 163 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om at indføre en ordning, hvor tilknytningskravet reduceres, hvis man har mulighed for selvforsørgelse m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Der henvises endvidere til svaret på spørgsmål 28.
Inger Støjberg
/
Merete Milo
Side
2/2