Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 163
Offentligt
1744128_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. marts 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 10 til L 163 efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 10 til
L 163:
Vil ministeren, som teknisk bistand, udarbejde ændringsforslag og bemærkninger,
der sikrer, at kravet om garantistillelse (jf. § 9) også kommer til at gælde i forbin-
delse med ansøgninger efter det nye stykke § 9 m, stk. 2?
Svar:
Regeringen ønsker, at det skal være attraktivt for højtkvalificerede at tage arbejde
i Danmark. Hvis Danmark skal være et attraktivt arbejdsland, skal arbejdstagerne
let og smidigt kunne få familien med. Dette er baggrunden for, at der i dag gælder
en lempelig adgang til at få medfølgende familie med til Danmark for udenlandske
arbejdstagere.
Det er denne lempelige adgang til at tage familie med til Danmark, som regerin-
gen ønsker at overføre til udlandsdanskere med et jobtilbud omfattet af positivli-
sten eller beløbsordningen. Hensynet er det samme. Hvis udlandsdanskeren ikke
kan få familien med til Danmark, kan dette afholde familien fra at vælge at bosæt-
te sig her i landet. Den foreslåede ordning er dermed båret af hensynet til Dan-
marks erhvervs- og beskæftigelsesmæssige interesse i at tiltrække højtkvalificere-
de udlandsdanskere.
Som det fremgår af mit svar på spørgsmål nr. 14, vil der ikke inden for rammerne
af Danmarks internationale forpligtelser kunne stilles krav om garantistillelse som
betingelse for opholdstilladelse til en medfølgende ægtefælle til en udlandsdan-
sker uden samtidig at stille kravet over for en medfølgende ægtefælle til en uden-
landsk arbejdstager.
Der er med den foreslåede ordning lagt op til, at opholdstilladelse som medføl-
gende familie til en udlandsdansker skal betinges af, at udlandsdanskeren har et
job i Danmark, og at udlandsdanskeren og dennes medfølgende familie ikke mo-
11. april 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 5236
218242
Side
1/4
L 163 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om teknisk bistand og udarbejdelse af ændringsforslag og bemærkninger m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
dager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik. Det svarer til, hvad der i dag gælder
for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere.
Hvis den udenlandske arbejdstager eller udlandsdanskeren mister jobbet, eller
hvis parret modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik vil opholdstilladelsen
som udgangspunkt blive inddraget. Det har således store konsekvenser for disse
grupper at modtage ydelser efter lov om aktiv socialpolitik.
Det betyder også, at der ikke er behov for at stille krav om garantistillelse. Kravet
giver ikke mening at stille i disse sager.
Regeringen kan derfor heller ikke støtte op om det ændringsforslag, som spørge-
ren ridser op.
Nedenfor er dog for god ordens skyld anført et ændringsforslag med det indhold,
som spørgeren beder om, idet det dog skal bemærkes, at det ikke inden for den
givne tidsfrist har været muligt at lave fyldestgørende bemærkninger.
Der er lagt op til, at kravet om garantistillelse skal stilles overfor både medfølgen-
de familie til udlandsdanskere og udenlandske arbejdstagere, da forslaget som
nævnt ellers vurderes at være i strid med diskriminationsforbuddet.
Det er forudsat, at spørgeren mener, at de gældende regler om nedsættelse af
garantistillelsen i familiesammenføringssager, jf. udlændingelovens § 9, stk. 31-34,
skal gælde tilsvarende for medfølgende familie til udlandsdanskere og udenland-
ske arbejdstagere.
Der er ved ændringsforslaget ikke taget højde for de parallelle ændringsforslag,
som spørgeren ved spørgsmål 11 og 12 har anmodet om teknisk bistand til.
Til § 1
1)
I det under
nr. 9
foreslåede
§ 9 m, stk. 3,
ændres ”§ 9, stk. 9,” til: ”§ 9, stk. 4, 9,
23, 31-34,”.
Bemærkninger
Til nr. 1
Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 4, at opholdstilladelse som ægtefælle-
sammenført, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens
enhed, afgørende taler derimod, skal betinges af, at den person, som det påhviler
at forsørge ansøgeren, stiller økonomisk sikkerhed for 50.000 kr. (54.289,48 kr. i
2017-niveau) til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter
lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren.
Side
2/4
L 163 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om teknisk bistand og udarbejdelse af ændringsforslag og bemærkninger m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Det foreslås, at § 9, stk. 4, skal finde tilsvarende anvendelse for ansøgninger om
opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 og 2, dvs. for medfølgende ægtefæller eller
faste samlevere til udenlandske arbejdstagere og medfølgende ægtefæller eller
faste samlevere til udlandsdanskere.
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 23, at hvis en opholdstilladelse som
ægtefællesammenført er betinget af et krav om økonomisk sikkerhed efter § 9,
stk. 4, og ydes der senere ansøgeren hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven, skal kommunalbestyrelsen tvangsinddrive det beløb, der er
stillet til sikkerhed, som betaling for hjælpen.
Det foreslås, at § 9, stk. 23, skal finde tilsvarende anvendelse for ansøgninger om
opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 og 2, dvs. for medfølgende ægtefæller eller
faste samlevere til udenlandske arbejdstagere og medfølgende ægtefæller eller
faste samlevere til udlandsdanskere.
Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 31, at kommunalbestyrelsen efter an-
modning kan nedsætte den økonomiske sikkerhed efter § 9, stk. 4 med 20.000 kr.
(21.715,79 kr. i 2017-niveau), jf. dog stk. 34, når en udlænding, der er meddelt
opholdstilladelse som ægtefællesammenført, inden for den frist, der er nævnt i
stk. 30, har bestået danskprøven på A1-niveau, jf. stk. 30, eller en anden dansk-
prøve på et tilsvarende eller højere niveau.
Det foreslås, at § 9, stk. 31 skal finde tilsvarende anvendelse for ansøgninger om
opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 og 2, dvs. for medfølgende ægtefæller eller
faste samlevere til udenlandske arbejdstagere og medfølgende ægtefæller eller
faste samlevere til udlandsdanskere. Den økonomiske sikkerhed kan således ned-
sættes, hvis den medfølgende ægtefælle eller faste samlever til en udenlandsk
arbejdstager eller den medfølgende ægtefælle eller faste samlever til en udlands-
dansker består en danskprøve på A1-niveau. Prøven skal være bestået senest 6
måneder fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis
udlændingen allerede har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelsen heraf.
Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 32, at kommunalbestyrelsen efter an-
modning kan nedsætte den økonomiske sikkerhed efter § 9, stk. 4 med 10.000 kr.
(10.857,89 kr. i 2017-niveau), jf. dog stk. 34, når en udlænding, der er meddelt
opholdstilladelse som ægtefællesammenført, har bestået en danskprøve på A2-
niveau eller en anden danskprøve på tilsvarende eller højere niveau.
Det foreslås, at § 9, stk. 32, skal finde tilsvarende anvendelse for ansøgninger om
opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 og 2, dvs. for medfølgende ægtefæller eller
faste samlevere til udenlandske arbejdstagere og medfølgende ægtefæller eller
faste samlevere til udlandsdanskere. Den økonomiske sikkerhed kan således ned-
sættes, hvis den medfølgende ægtefælle eller faste samlever til en udenlandsk
arbejdstager eller den medfølgende ægtefælle eller faste samlever til en udlands-
dansker består en danskprøve på A2-niveau eller en anden danskprøve på tilsva-
rende eller højere niveau. Prøven skal være bestået senest 15 måneder fra tids-
Side
3/4
L 163 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om teknisk bistand og udarbejdelse af ændringsforslag og bemærkninger m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
punktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis udlændingen
allerede har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelsen af opholdstilladelsen.
Hvis udlændingen har aflagt, men ikke bestået prøven inden fristen på 15 måne-
der, kan omprøve finde sted indtil 3 måneder efter udløbet af fristen på 15 måne-
der. Ved lovligt forfald suspenderes de nævnte frister efter ansøgning herom med
en periode svarende til varigheden af det lovlige forfald.
Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 33, at kommunalbestyrelsen efter an-
modning kan nedsætte den økonomiske sikkerhed efter § 9, stk. 4 med 10.000 kr.
(10.857,89 kr. i 2017-niveau), jf. dog stk. 34, når en udlænding, der er meddelt
opholdstilladelse som ægtefællesammenført, har bestået en afsluttende prøve i
dansk, jf. § 9 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Det foreslås, at § 9, stk. 33, skal finde tilsvarende anvendelse for ansøgninger om
opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 og 2, dvs. for medfølgende ægtefæller eller
faste samlevere til udenlandske arbejdstagere og medfølgende ægtefæller eller
faste samlevere til udlandsdanskere.
Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 34, at nedsættelse af den økonomiske
sikkerhed efter § 9, stk. 31-33 alene kan ske i et sådant omfang, at den økonomi-
ske sikkerhed udgør mindst 10.000 kr. (10.857,89 kr. i 2017-niveau).
Det foreslås, at § 9, stk. 34, skal finde tilsvarende anvendelse for ansøgninger om
opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 og 2, dvs. for medfølgende ægtefæller eller
faste samlevere til udenlandske arbejdstagere og medfølgende ægtefæller eller
faste samlevere til udlandsdanskere.
De foreslåede ændringer indebærer, at kravet om garantistillelse og den tilknyt-
tede mulighed for nedsættelse af sikkerhedsstillelsen, der gælder i forbindelse
med ægtefællesammenføringssager efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, til-
svarende vil gælde i forbindelse med ansøgninger om opholdstilladelse efter den
foreslåede nye ordning for medfølgende familie til udlandsdanskere samt for an-
søgninger om opholdstilladelse som medfølgende familie til udenlandske arbejds-
tagere.
Inger Støjberg
/
Anne Thorsen
Side
4/4