Til lovforslag nr.
L 163
Folketinget 2016-17
Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 25. april 2017
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige
kvalifikationer)
[af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)]
1. Ændringsforslag
Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis medlemmer af
udvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 22. marts 2017 og var til 1.
behandling den 29. marts 2017. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Integra-
tionsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren
sendte den 2. marts 2017 dette udkast til udvalget, jf. UUI
alm. del – bilag 137. Den 23. marts 2017 sendte udlændin-
ge- og integrationsministeren de indkomne høringssvar og et
notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra Danes Worldwide og Ægteskab
Uden Grænser.
Udlændinge- og integrationsministeren har over for ud-
valget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 37 spørgsmål til udlændninge- og in-
tegrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
denne har besvaret bortset fra spm. 34, 35 og 37, som for-
ventes besvaret inden 2. behandling.
2 af udvalgets spørgsmål til udlændinge- og integrations-
ministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
mindretal
i udvalget (S og DF) indstiller lovforslaget
til
vedtagelse
med det stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget hæfter sig
ved, at der, siden Den Europæiske Menneskerettighedsdom-
stol i maj 2016 afsagde dom i Biao-sagen, har været beretti-
get tvivl om fremtiden for reglerne om ægtefællesammenfø-
ring – særlig i forhold til tilknytningskravet. Socialdemokra-
tiet støtter både 24-årsreglen og tilknytningskravet. Det er
rygsøjlen i dansk udlændingepolitik og det bedste værn mod
arrangerede ægteskaber og for mange nye opholdstilladel-
ser.
Socialdemokratiet har også altid støttet undtagelsen til til-
knytningskravet, den såkaldte 28-årsregel (nu 26-årsregel),
der gav nogle borgere mulighed for at blive undtaget fra til-
knytningskravet. Alt det her fungerede ganske fint, indtil
domstolen desværre nåede frem til, at de danske regler for-
skelsbehandler danske statsborgere. Regeringen har nu valgt
en løsning, hvor man retter ind efter dommen fra Den Euro-
pæiske Menneskerettighedsdomstol, så vi lever op til vores
internationale forpligtelser. Det bakker Socialdemokratiet
selvfølgelig op om. Men samtidig har regeringen – som lap-
peløsning – valgt at opfinde en helt ny ordning for opholds-
tilladelse, hvor medfølgende ægtefæller til udlandsdanskere
får mulighed for at blive undtaget fra tilknytningskravet,
hvis deres danske ægtefælle enten har en videregående ud-
dannelse, som er efterspurgt i Danmark, eller har lovning på
et job til mere end 408.000 kr. om året.
Socialdemokratiet kan støtte lovforslaget, fordi det alt an-
det lige er en forbedring af den eksisterende retstilstand,
men vi mener, at der er tale om en skævt sammensat lappe-
AX019994