L 163 - 2016-17 - Bilag 11: Betænkning afgivet 25/4-17

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 163 Bilag 11
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 163

Folketinget 2016-17

Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 25. april 2017

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige

kvalifikationer)

[af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)]

1. Ændringsforslag

Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis medlemmer af

udvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 22. marts 2017 og var til 1.

behandling den 29. marts 2017. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Integra-

tionsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren

sendte den 2. marts 2017 dette udkast til udvalget, jf. UUI

alm. del – bilag 137. Den 23. marts 2017 sendte udlændin-

ge- og integrationsministeren de indkomne høringssvar og et

notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra Danes Worldwide og Ægteskab

Uden Grænser.

Udlændinge- og integrationsministeren har over for ud-

valget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 37 spørgsmål til udlændninge- og in-

tegrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har

denne har besvaret bortset fra spm. 34, 35 og 37, som for-

ventes besvaret inden 2. behandling.

2 af udvalgets spørgsmål til udlændinge- og integrations-

ministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til

betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

mindretal

i udvalget (S og DF) indstiller lovforslaget

til

vedtagelse

med det stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget hæfter sig

ved, at der, siden Den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stol i maj 2016 afsagde dom i Biao-sagen, har været beretti-

get tvivl om fremtiden for reglerne om ægtefællesammenfø-

ring – særlig i forhold til tilknytningskravet. Socialdemokra-

tiet støtter både 24-årsreglen og tilknytningskravet. Det er

rygsøjlen i dansk udlændingepolitik og det bedste værn mod

arrangerede ægteskaber og for mange nye opholdstilladel-

ser.

Socialdemokratiet har også altid støttet undtagelsen til til-

knytningskravet, den såkaldte 28-årsregel (nu 26-årsregel),

der gav nogle borgere mulighed for at blive undtaget fra til-

knytningskravet. Alt det her fungerede ganske fint, indtil

domstolen desværre nåede frem til, at de danske regler for-

skelsbehandler danske statsborgere. Regeringen har nu valgt

en løsning, hvor man retter ind efter dommen fra Den Euro-

pæiske Menneskerettighedsdomstol, så vi lever op til vores

internationale forpligtelser. Det bakker Socialdemokratiet

selvfølgelig op om. Men samtidig har regeringen – som lap-

peløsning – valgt at opfinde en helt ny ordning for opholds-

tilladelse, hvor medfølgende ægtefæller til udlandsdanskere

får mulighed for at blive undtaget fra tilknytningskravet,

hvis deres danske ægtefælle enten har en videregående ud-

dannelse, som er efterspurgt i Danmark, eller har lovning på

et job til mere end 408.000 kr. om året.

Socialdemokratiet kan støtte lovforslaget, fordi det alt an-

det lige er en forbedring af den eksisterende retstilstand,

men vi mener, at der er tale om en skævt sammensat lappe-

AX019994

L 163 - 2016-17 - Bilag 11: Betænkning afgivet 25/4-17

løsning. For det første favoriserer den nye opholdsordning

ægtefæller til vellønnede og højtuddannede danskere. Det

mener Socialdemokratiet ikke er holdbart. For hvordan kan

det være i strid med menneskerettighederne at forskelsbe-

handle danske statsborger på baggrund af deres anciennitet

som danskere, men ikke på baggrund af deres uddannelse. I

det hele taget mener Socialdemokratiet, at det er forkert, at

kravene til opholdstilladelsen efter den nye opholdsordning

bliver stillet til udlandsdanskernes uddannelsesniveau eller

deres indtjening, i stedet for at kravene bliver stillet til den

medfølgende udlænding, hvis mulighed for at blive integre-

ret i Danmark bør være det afgørende.

Derfor ønsker Socialdemokratiet, at der stilles integrati-

onskrav til den udenlandske ægtefælle i form af et danskprø-

vekrav. Et krav, som også bliver stillet til ægtefæller, der vil

familiesammenføres i Danmark efter reglerne om ægtefælle-

sammenføring. Det handler om at bestå en simpel danskprø-

ve inden for de første 6 måneder. Socialdemokratiet mener,

at det er vigtigt, at de udenlandske ægtefæller til udlands-

danskere bliver integreret i det danske samfund.

Socialdemokratiet har i udvalgsbehandlingen bedt Folke-

tingets Lovsekretariat om en vurdering af, om lovforslaget

erstatter én diskriminerende ordning med en anden. Lovse-

kretariatets notat, der er omdelt som bilag 8, rejser en række

bekymringer i forhold til mulig diskrimination. Socialdemo-

kratiet deler disse bekymringer.

Socialdemokratiet vil derfor gerne understrege, at vi ville

have foretrukket, at regeringen i stedet for at komme med en

mærkværdig hybrid af en opholdsordning, der gør forskel på

håndværkere og akademikere og blander udlandsdanskere

sammen med tredjelandsborgere, der kommer til Danmark

for at arbejde, i stedet levede op til sit eget løfte fra rege-

ringsgrundlaget om en samlet ændring af reglerne for ægte-

fællesammenføring.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget fremhæver, at

Dansk Folkeparti ved 1. behandling så positivt på lovforsla-

get, da hensigten er at hjælpe de danskere, som på grund af

en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er

blevet stillet i en vanskelig situation. DF tilkendegav også

ved 1. behandlingen, at vi skulle have afklaret nogle spørgs-

mål i udvalgsbehandlingen, inden vi endeligt kunne støtte

lovforslaget. I den forbindelse henviser DF til ministerens

svar på spm. 6 og 7, som er optrykt som bilag 2 til betænk-

ningen. Det lykkedes også i forbindelse med udvalgsbe-

handlingen at skaffe flertal for, at der stilles et danskkrav til

ægtefæller til både danske statsborgere og udlændinge, der

kommer hertil på erhvervsordningerne. Dermed strammer

Folketinget også indirekte op på de forskellige erhvervsord-

ninger, hvilket er positivt for Danmark. Dertil kommer, at

det er rimeligt, at der stilles danskkrav til personer, der øn-

sker at etablere sig i Danmark med deres familier. Ud fra en

samlet vurdering kan Dansk Folkeparti derfor støtte lovfor-

slaget.

andet mindretal

i udvalget (V, LA og KF) indstiller

lovforslaget til

vedtagelse uændret.

tredje mindretal

i udvalget (EL og ALT) indstiller lov-

forsalget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme hverken for eller imod det stillede ændringsforslag.

Enhedslistens og Alternativets medlemmer af udvalget er

grundlæggende uforstående over for og uenige i den måde,

hvorpå regeringen har valgt at håndtere Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstols underkendelse af 26-årsreglen.

I sin dom af 24. maj 2016 fandt Storkammeret ved Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at 28-årsreglen (nu

26-årsreglen) er et udtryk for indirekte forskelsbehandling

på baggrund af etnicitet. Regeringen kunne på den baggrund

have valgt helt at afskaffe tilknytningskravet for danske

statsborgere og derved sikret, at danske statsborgere har ret

til at bo og leve i Danmark med deres elskede og deres fami-

lie, uanset hvor længe de har haft dansk statsborgerskab. En-

hedslisten, Alternativet og Radikale Venstre har derfor stil-

let et ændringsforslag til lovforslag nr. L 162, der helt af-

skaffer tilknytningskravet for danske statsborgere. I stedet

for denne løsning har regeringen desværre valgt at stramme

tilknytningskravet for danske statsborgere, så det fremover

er meget sværere at opnå rettighed til at bo i Danmark med

en udenlandsk partner og familie. Med dette lovforslag, L

163, forsøger regeringen at lave en såkaldt erhvervsordning,

der undtager højtlønnede danskere fra tilknytningskravet. I

Enhedslistens og Alternativets optik diskriminerer lovforsla-

get mennesker ud fra deres indkomst ved kun at anerkende

kærligheden og retten til familieliv i Danmark for erhvervs-

aktive, højtlønnede danskere, men ikke for danskere med la-

vere indkomster, pensionister m.v. Der er flere domme ved

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der giver an-

ledning til at antage, at en sådan diskrimination – forståeligt

– også er i strid med Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention. Vi anerkender, at dette lovforslag trods alt vil

sikre nogle danske borgere adgang til familiesammenføring,

men vælger alligevel at stemme imod, da vi opfatter lovfor-

slaget som diskriminerende. På den baggrund finder vi det

mest rigtigt at stemme imod dette lovforslag, selv om vi in-

derligt under de mennesker, der trods alt hjælpes med dette

lovforslag, deres ret til kærlighed og familieliv i Danmark.

fjerde mindretal

i udvalget (RV) vil ved 3. behandling

redegøre for sin indstilling til lovforslaget. Mindretallet vil

stemme hverken for eller imod det stillede ændringsforslag.

Radikale Venstres medlemmer af udvalget anser det for

både ærgerligt og uforståeligt, at regeringen finder det nød-

vendigt at vedtage specielle erhvervsregler, der alene undta-

ger højtlønnede danske statsborgere fra tilknytningskravet

og derved alene anerkender kærlighed mellem en højtlønnet

dansk statsborger og et menneske med udenlandsk baggrund

og ikke anerkender kærlighed mellem alle andre, alminde-

ligt lønnede danske statsborgere og mennesker med uden-

landsk baggrund. Det anser Radikale Venstre generelt for at

være en helt forkert vej at gå. Såfremt ændringsforslaget til

lovforslag nr. L 162 fra Enhedslisten, Alternativet og Radi-

kale Venstre om at ophæve tilknytningskravet for danske

statsborgere, sådan at de har ret til at bo i deres eget land

med den ægtefælle, de elsker, hvis de kan forsørge sig selv,

vedtages, vil Radikale Venstre stemme imod L 163. Hvis

ændringsforslaget ikke vedtages, stemmer Radikale Venstre

for L 163, idet Radikale Venstre ikke vil medvirke til at for-

hindre højtlønnede danskere i at bo i deres eget land med

den ægtefælle, de elsker, selv om det ingen mening giver for

L 163 - 2016-17 - Bilag 11: Betænkning afgivet 25/4-17

Radikale Venstre, at dette ikke skal gælde for alle danske

statsborgere, der kan forsørge sig selv og deres familie.

femte mindretal

i udvalget (SF) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for

det stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget stemmer

nej til lovforslaget og skal i den forbindelse henvise til den

politiske udtalelse fra Enhedslisten og Alternativet, som vi

er enige i.

SF stemmer samtidig for ændringsforslaget fra Socialde-

mokratiet og Dansk Folkeparti. Den positive særbehandling

af højtlønnede medarbejdere med særlige kvalifikationer,

som ligger i lovforslaget er særdeles utiltalende. Ændrings-

forslaget vil begrænse særbehandlingen i forhold til kravene

til danskundervisning. Det er efter SF’s opfattelse rimeligt,

at der eksisterer ligestilling, hvad angår kravene til danskun-

dervisning mellem de forskellige grupper, som opnår fami-

liesammenføring. En vedtagelse af ændringsforslaget vil ik-

ke ændre SF’s holdning til selve lovforslaget, som vi stadig

vil stemme imod.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret

med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-

tænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et

mindretal

(S og DF), tiltrådt af et

mindretal

(SF):

Til § 1

I det under

nr. 9

foreslåede

§ 9 m, stk. 3,

indsættes efter

»§ 9, stk. 9,«: » 30 og 35,«.

[Ægtefæller under erhvervsordningerne omfattes af dansk-

krav]

Bemærkninger

Til nr. 1

Formålet med ændringsforslaget er at udbrede danskkra-

vet til også at gælde for personer på erhvervsordningerne,

der må formodes at have til hensigt at bosætte sig i Danmark

for en længere periode. Ministeren har i svar på spm. 14 op-

lyst, at det ikke er muligt at indføre et danskkrav alene rettet

mod udlandsdanskeres ægtefæller, idet det ikke er foreneligt

med Danmarks internationale forpligtelser. Danskkravet

indføres derfor for alle, der er omfattet af § 9 m, og dermed

for ægtefæller til familier omfattet af positivlisten, beløbs-

ordningen m.m. Dertil kommer, at det er rimeligt, at der stil-

les danskkrav til udlændinge, der etablerer sig i Danmark

sammen med deres familier.

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 30, at opholdstil-

ladelse som ægtefællesammenført, medmindre særlige grun-

de, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler

derimod, skal betinges af, at udlændingen består en af ud-

lændinge- og integrationsministeren etableret danskprøve på

A1-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller

højere niveau. Prøven skal være bestået senest 6 måneder fra

tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret

eller, hvis udlændingen allerede har opholdstilladelse her i

landet, fra meddelelsen af opholdstilladelsen som ægtefælle-

sammenført. Det påhviler udlændingen at fremlægge doku-

mentation herfor. Hvis udlændingen har aflagt, men ikke be-

stået prøven inden 6 måneder, kan omprøve finde sted indtil

3 måneder efter udløbet af fristen på 6 måneder. Ved lovligt

forfald suspenderes de nævnte frister efter ansøgning herom

med en periode svarende til varigheden af det lovlige

forfald.

Med forslaget om, at § 9, stk. 30, skal finde tilsvarende

anvendelse for ansøgninger om opholdstilladelse efter § 9

m, stk. 1 og 2, vil det være en betingelse for at få opholdstil-

ladelse som medfølgende familie til en udenlandsk arbejds-

tager eller som medfølgende familie til en udlandsdansker,

at ægtefællen eller den faste samlever inden for 6 måneder

består en danskprøve på A1-niveau eller en anden danskprø-

ve på et tilsvarende eller højere niveau.

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 35, at udlændin-

gen ved tilmelding til danskprøven på A1-niveau, jf. § 9,

stk. 30, og ved tilmelding til danskprøven på A2-niveau, jf.

§ 9, stk. 32, skal betale et gebyr på 2.400 kr. (2.605,89 kr. i

2017-niveau). Hvis udlændingen ikke betaler gebyr, kan ud-

lændingen ikke deltage i prøverne. 1. og 2. pkt. gælder ikke,

hvis udlændingen er omfattet af EU-reglerne.

Det foreslås, at § 9, stk. 35, skal finde tilsvarende anven-

delse for ansøgninger om opholdstilladelse efter § 9 m, stk.

1 og 2, dvs. for medfølgende ægtefæller eller faste samleve-

re til udenlandske arbejdstagere og medfølgende ægtefæller

eller faste samlevere til udlandsdanskere.

De foreslåede ændringer indebærer, at danskprøvekravet,

der gælder i forbindelse med ægtefællesammenføringssager

efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, tilsvarende vil gæl-

de i forbindelse med ansøgninger om opholdstilladelse efter

den foreslåede nye ordning for medfølgende familie til ud-

landsdanskere og for ansøgninger om opholdstilladelse som

medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere.

Martin Henriksen (DF)

fmd.

Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF)

Morten Marinus (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Jakob Engel-Schmidt (V)

Erling Bonnesen (V) Jan E. Jørgensen (V) Laura Lindahl (LA) Villum Christensen (LA) Naser Khader (KF)

Dan Jørgensen (S) Kaare Dybvad (S) Jan Johansen (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S)

nfmd.

Mattias Tesfaye (S)

L 163 - 2016-17 - Bilag 11: Betænkning afgivet 25/4-17

Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Rune Lund (EL) Roger Matthisen (ALT) Josephine Fock (ALT) Lotte Rod (RV)

Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Holger K. Nielsen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

L 163 - 2016-17 - Bilag 11: Betænkning afgivet 25/4-17

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 163

Bilagsnr. Titel

Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministe-

ren

Henvendelse af 23/3-17 fra Danes Worldwide inkl. høringssvar

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Henvendelse af 6/4-17 fra Danes Worldwide

Henvendelse af 15/4-17 fra Ægteskab Uden Grænser

Kopi af UUI alm. del – svar på spm. 541, fra udlændinge- og integrati-

onsministeren

Notat om L 163 og om EMRK´s praksis vedrørende diskriminiation

Henvendelse af 24/4-17 fra Ægteskab Uden Grænser

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 163

Spm.nr.

Titel

Spm. om kommentar til henvendelse af 23/3-17 fra Danes Worldwide,

til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan tyrkiske statsborgere kan være fritaget for et gebyr,

til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvor mange der omfattes af den nye ordning m.v., til udlæn-

dinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor der ikke skal stilles integrationskrav til medfølgen-

de familie, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, hvordan regeringen vil undgå snyd med ordningen m.v., til

udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvornår det kan forventes at en ansøger bliver udelukket fra

at hente familien til Danmark, til udlændinge- og integrationsministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm., om ordningen kun gælder for danske statsborgere og deres fa-

milie, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om, hvor lang tid overgangsordningen fungerer, til udlændinge-

og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvor mange afslag der er givet med udgangspunkt i Biao-

dommen m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag og be-

mærkninger, så garantistillelse gælder for § 9 m, stk. 2, til udlændin-

ge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag og be-

mærkninger, der sikrer, at kravet om inden for 6 måneder at lære

dansk i forbindelse med familiesammenføring også kommer til at gæl-

L 163 - 2016-17 - Bilag 11: Betænkning afgivet 25/4-17

de i forbindelse med ansøgninger efter det nye stykke, § 9 m, stk. 2, til

udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag og be-

mærkninger, der sikrer, at der indføres et krav om, at ægtefællen har

været på besøg i Danmark forud for ansøgninger efter det nye § 9 m,

stk. 2, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag og be-

mærkninger, der sikrer, at kravet om garantistillelse og danskkundska-

ber, der er gældende i forhold til familiesammenføring efter § 9, frem-

over også stilles som krav ved ansøgninger efter § 9 m, stk. 1, til ud-

lændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke internationale forpligtelser der afholder Danmark fra

at have forskellige regler for udenlandske og danske statsborgere, der

søger arbejde i Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 6/4-17 fra Danes Worldwide,

til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren mener, at det er rimeligt, at danske statsborgere,

der har arbejdet en årrække i udlandet og ønsker at vende hjem ved

pensionering, ikke har mulighed for at tage deres ægtefælle med til

Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm., om ministeren er enig i, at man ved at anvende beløbsordningen

forskelsbehandler udlandsdanskere i forhold til indtægt, til udlændin-

ge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om formålet med forslaget er at give udlandsdanskere lempeli-

gere adgang til at flytte til Danmark eller at styrke muligheden for at

rekruttere højtkvalificeret arbejdskraft, til udlændinge- og integrati-

onsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om man kunne lempe krav for udlandsdanskere på anden vis

end via beløbsordningen, til udlændinge- og integrationsministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke muligheder der er for at undtage pensionister fra til-

knytningskravet i forbindelse med udlandsdanskeres tilbagevenden til

Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, hvilke drøftelser der har været i ministeriet for at sikre, at

der ikke med forslaget laves en ny forskelsbehandling, til udlændinge-

og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke juridiske argumenter der understøtter, at man kan

indføre en forskel i forhold til indkomst for danske statsborgere, til ud-

lændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om det vil være i strid med det menneskeretlige diskriminati-

onsforbud, hvis lovforslagets nr. 9 (forslag til nyt § 9 m, stk. 2) æn-

dres, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar

herpå

L 163 - 2016-17 - Bilag 11: Betænkning afgivet 25/4-17

Spm., om det vil være i strid med det menneskeretlige diskriminati-

onsforbud, hvis der i lovforslaget fastsættes en anden beløbsgrænse, til

udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om det vil være i strid med det menneskeretlige diskriminati-

onsforbud, hvis alle danske statsborgere fritages for tilknytningskra-

vet, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm., om det var i strid med det menneskeretlige diskriminationsfor-

bud, da man indførte tilknytningskravet med lov nr. 424 af 31. maj

2000 og undlod danske statsborgere, til udlændinge- og integrations-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 15/4-17 fra Ægteskab Uden

Grænser, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm., om ministeren vil udarbejde ændringsforslag med tilhørende be-

mærkninger, så tilknytningskravet ophæves, hvis man har mulighed

for selv at forsørge ægtefælle og familie, til udlændinge- og integrati-

onsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at indføre en ordning, hvor tilknytningskravet reduceres,

hvis man har mulighed for selvforsørgelse, til udlændinge- og integra-

tionsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at lade tilknytningskravet være afhængigt af, om den uden-

landske ægtefælle opfylder integrationskrav, til udlændinge- og inte-

grationsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren vil udarbejde ændringsforslag og tilhørende be-

mærkninger, der sikrer, at ordningen udvides til personer, der kan sik-

re en tilsvarende indtjening som beløbsordningen, til udlændinge- og

integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, på hvilken baggrund ministeren vurderer, at den nye op-

holdsordning udgør en fornuftig løsning på en stor del af den udfor-

dring, der følger af, at 26-årsreglen ikke finder anvendelse, til udlæn-

dinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om ægtefællesammenføringssager i Udlændingestyrelsen, hvor

den herboende ægtefælle er dansk statsborger og er fyldt 26 år, til ud-

lændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om det er ministerens vurdering, at det var i strid med det men-

neskeretlige diskriminationsforbud, da man indførte udlændingelovens

§ 9, stk. 12, de såkaldt »overførte betingelser for permanent ophold«,

med lov nr. 601 af 14. juni 2000, og undlod danske statsborgere, til

udlændinge- og integrationsministeren

Spm., om det er ministerens vurdering, at de gældende regler for tids-

ubegrænset opholdstilladelse og/eller de regler, der planlægges indført

med lovforslag nr. L 154, er i strid med det menneskeretlige diskrimi-

nationsforbud, fordi reglerne medfører, at personer uden dansk ind-

fødsret stilles dårligere i forhold til familiesammenføring end danske

statsborgere, til udlændinge- og integrationsministeren

Spm., om det er ministerens vurdering, at det var i strid med det men-

neskeretlige diskriminationsforbud, at Sverige indtil juli 2016 fritog

L 163 - 2016-17 - Bilag 11: Betænkning afgivet 25/4-17

sine egne statsborgere for det boligkrav og selvforsørgelseskrav, der

blev stillet, når en indvandrer ønskede at få sin ægtefælle sammenført

til Sverige, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelse af 24/4-17 fra Ægteskab Uden

Grænser, til udlændinge- og integrationsministeren

L 163 - 2016-17 - Bilag 11: Betænkning afgivet 25/4-17

Bilag 2

To af udvalgets spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål og svar optrykt efter ønske fra DF.

Spørgsmål 6:

Ministeren bedes præcisere, hvornår det kan forventes, at en ansøger bliver udelukket fra at hente fami-

lien til Danmark? Spørgeren ser gerne, at 2 årsreglen fortolkes restriktivt.

Svar:

Med den foreslåede ordning vil medfølgende familie til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet,

og har fået tilbud om ansættelse i Danmark, der – hvis den pågældende havde været udlænding – kunne

gives opholdstilladelse efter positivlisten eller beløbsordningen. Ordningen giver således visse udlands-

danskere mulighed for at rejse hjem til Danmark med deres medfølgende familie med henblik på at arbej-

de.

Som det fremgår af lovforslagets afsnit 3.2.1, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration

ved behandlingen af en ansøgning bl.a. skulle foretage en konkret og individuel vurdering af, om den dan-

ske statsborger kan anses for at være etableret i udlandet. Som det endvidere fremgår af afsnit 3.2.1, skal

styrelsen ved vurderingen på den ene side lægge vægt på formålet med ordningen – dvs. Danmarks væ-

sentlige erhvervs- og beskæftigelsesmæssige interesse i at kunne tiltrække højtkvalificerede udlandsdan-

skere, der har et jobtilbud her i landet – og på den anden side hensynet til, at ordningen ikke bliver en vej

til at omgå de almindelige familiesammenføringsbetingelser. Det er i den forbindelse præciseret, at ord-

ningens anvendelsesområde derfor skal afgrænses forholdsvist snævert.

Herudover fremgår det af lovforslagets afsnit 3.2.1, at det ved styrelsens vurdering bl.a. vil indgå som et

væsentligt moment, hvor langvarigt den danske statsborgers udlandsophold har været. En dansk statsbor-

ger vil som det altovervejende udgangspunkt kunne anses for omfattet af den foreslåede ordning, hvis ud-

landsopholdet har haft en varighed på mindst 8 år. Omvendt vil en dansk statsborger som det altoverve-

jende udgangspunkt ikke kunne anses for omfattet ordningen, hvis udlandsopholdet har haft en varighed

på 2 år eller derunder.

Spørgsmål 7:

Gælder ordningen kun for danske statsborgere og deres familie?

Svar:

Ja, den foreslåede ordning gælder kun for medfølgende familie til en dansk statsborger, der er etableret i

udlandet, og har fået tilbud om ansættelse i Danmark, der – hvis den pågældende havde været udlænding

– kunne give opholdstilladelse efter positivlisten eller beløbsordningen.

Medfølgende familie omfatter som det altovervejende udgangspunkt kun ægtefælle eller fast samlever

samt hjemmeboende børn under 18 år. I helt særlige tilfælde vil der dog kunne gives tilladelse til et hjem-

meboende barn over 18 år eller en forælder. Det svarer til, hvad der i dag gælder for medfølgende familie

til udenlandske arbejdstagere.