L 163 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 163 Bilag 1
Offentligt

Notat

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsordning for medføl-

gende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæs-

sige kvalifikationer)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Høringsnotatet angår lovforslag om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsord-

ning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse be-

skæftigelsesmæssige kvalifikationer). Et udkast til lovforslag har i perioden fra den

1. marts 2017 til den 7. marts 2017. været sendt i høring hos følgende myndighe-

der og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty

International, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Beskæftigelsesrådet, Business

Danmark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Centralorganisationernes Fællesudvalg

CFU, CEPOS, Cevea, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks

Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Skibsmæglerforening,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtninge-

hjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Danske Ad-

vokater, Danske Havne, Danske Regioner, Danske Universiteter, Datatilsynet, De

Regionale Arbejdsmarkedsråd, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsin-

ki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Den Koopera-

tive Arbejdsgiver og interesseorganisation i Danmark, Det Faglige Hus, DI, DIGNITY

– Dansk Institut Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racedis-

krimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finansforbundet,

Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes Forening i

Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Frie Funktionærer, Funktio-

nærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færøernes Landsstyre, Gartneri-

, land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, HK/Danmark, HORESTA, Håndværksrådet,

Indvandrermedicinsk klinik Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen,

Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby

(på vegne af Fredsfonden), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte,

Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Københavns Byret,

Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af

17. marts 2017

International rekruttering

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Marianne Ulrik Mertens

Sags nr.

Akt-id

2016 - 4691

204396

Side

1/14

L 163 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Landsorganisa-

tionen i Danmark, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Naalakkersui-

sut (Grønlands Selvstyre), Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed, Politi-

forbundet i Danmark, Producentforeningen – The Danish Producers Association,

PROSA – Forbundet af It-professionelle, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Lands-

ret, Præsidenten for Østre Landsret, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, samtlige

byretter, SOS mod Racisme, Sundhedskartellet, Sø- og Handelsretten, Udlændin-

genævnet, Ægteskab uden grænser og 3F.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har pr. 17. marts 2017 modtaget svar fra:

Danmarks Rederiforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, SOS mod Racis-

me, Retspolitisk Forening, Udlændingenævnet, DTU, Ægteskab uden Grænser,

Rådet for Etniske Minoriteter, Aarhus Universitet, Danes Worldwide og Institut for

Menneskerettigheder.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere modtaget høringssvar fra

Politiforbundet, Datatilsynet, Syddansk Universitet, FTF, Sø- og Handelsretten, KL,

byretspræsidenterne og Færøernes Landsstyre, der har oplyst ikke at have be-

mærkninger til lovforslaget.

Det bemærkes, at præsidenten for Østre Landsret og præsidenten for Vestre

Landsret ikke har ønsket at udtale sig om lovforslaget.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kur-

siv.

Bemærkninger af generel politisk karakter, gengivelse af den foreslåede opholds-

ordning og bemærkninger, der ikke vedrører lovforslaget, herunder bemærknin-

ger om familiesammenføringsreglerne og reglerne om tidsubegrænset opholdstil-

ladelse, indgår ikke i høringsoversigten.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af

samtlige synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til Folketingets

Udvalg for Udlændinge- og Integration.

2. Generelle bemærkninger

Dansk Rederiforening

er meget positiv overfor lovforslaget Rederiforeningen

anfører i den forbindelse, at shipping er global, og at et typisk karriereforløb kan

være udstationering i adskillige år uden for Europa med efterfølgende ønske om

at vende tilbage til Danmark med familien og specialiseret viden i baggagen om

ikke bare det land, som de har boet i, men også shippingindustrien, som i sin na-

tur er verdensomspændende, hvorfor det glæder Rederiforeningen, at allerede

hjemvendte udlandsdanskere kan få deres familie med til Danmark under den

foreslået overgangsordning. Rederiforeningen angiver endvidere, at lovforslaget

er et vigtigt tiltag i retning af at tiltrække arbejdskraft til gavn for virksomheder og

vækst i Danmark, og at rederierne har stor glæde af at kunne trække på den type

kvalificeret arbejdskraft, som heldigvis er en afledt effekt af rederiernes klare,

Side

2/14

L 163 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

globale orientering. Ligeledes finder Rederiforeningen det helt rigtigt, at de al-

mindelige krav i udlændingeloven, som stilles til familiesammenføring, ikke finder

anvendelse efter den foreslåede ordning.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

støtter lovforslaget, der efter FA’s

vurdering gør det mere attraktivt for højtkvalificerede udlandsdanskere at vende

tilbage til Danmark for at arbejde og dermed løfte dansk velstand og velfærd. FA

anfører, at vi skal gøre mere for at øge mængden og kvaliteten af arbejdskraft i

Danmark, og at dette lovforslag trækker i den rigtige retning på begge parametre.

FA anfører endvidere, at det er særdeles vigtigt for det danske arbejdsmarked og

for samfundsøkonomien, at virksomhederne får bedre adgang til kvalificeret ar-

bejdskraft, og at tilførsel af ny viden og input fra hjemvendende danskere og de-

res familier kan være et ekstra løft til det danske arbejdsmarked. Endelig gør FA

på vegne af FA’s sektor opmærksom på, at vi allerede på nuværende tidspunkt har

en lav ledighed, som senest i november 2016 blev opgjort til 2,3 pct. for finanssek-

toren og til 2,2 pct. for forsikringssektoren.

SOS mod Racisme

anfører, at det normalt er godt med en lempelse af udlændin-

gelovens ellers umenneskeligt stramme krav til familiesammenføring, hvorfor SOS

mod Racisme finder det mærkeligt at udtale sig negativt om den lempelse som

forslaget er udtryk for. SOS mod Racisme anfører i den forbindelse at dette skyl-

des, at deres udgangspunkt er, at det såkaldte ”tilknytningskrav” aldrig skulle have

været indført i dansk ret, da det alene har til formål at diskriminere i forbindelse

med familiesammenføring.

Rådet for Etniske Minoriteter

finder det positivt, at man ved den foreslåede ord-

ning ønsker at indføre lempeligere regler for udlandsdanskere, der ønsker at tage

deres familie med til Danmark, således at dette nu kan ske på samme vilkår som

udenlandske arbejdstagere.

DTU

ønsker at styrke det internationale forskningssamarbejde igennem øget for-

skermobilitet, herunder gennem øget internationalisering af medarbejderstaben,

hvorfor DTU finder det er relevant og positivt, at DTU bliver hørt i denne sam-

menhæng. DTU anfører, at DTU har erfaret, at højtkvalificerede hjemvendende

udlandsdanskere opfatter de nuværende regler for familiesammenføring som en

barriere for at vende tilbage til Danmark, hvorfor DTU finder, at det tiltænkte lov-

forslag sender et godt signal i forhold til tiltrækning og fastholdelse af højtkvalifi-

cerede hjemvendende udlandsdanskere. DTU anfører endvidere, at det er posi-

tivt, at udlandsdanskere fremadrettet stilles lige så gunstigt som udlændinge, der

er tilbudt job omfattet af positivlisten eller beløbsordningen, i relation til adgan-

gen til at få deres udenlandske familie med til Danmark.

Aarhus Universitet

ser positivt på de foreslåede ændringer og anfører i den for-

bindelse, at studerende og forskere i stigende omfang tager til udlandet, og juni-

orforskere ofte forventes at have haft en stilling i udlandet, hvilket ændrer ansæt-

telsesmønstrene på universiteterne, og gør, at international rekruttering bliver

vigtigere fremover. Aarhus Universitet peger i den forbindelse på, at en særlig

interessant gruppe i den sammenhæng er udenlandsdanskere, som har gjort aka-

Side

3/14

L 163 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

demisk karriere i udlandet, og at lovforslaget forbedrer universiteternes mulighe-

der for at trække denne gruppe tilbage til danske universiteter.

Danes Worldwide

ser helt overordnet positivt på regeringens fokus på udlands-

danskeres forhold samt initiativ til at lempe vilkårene, når udlandsdanskere øn-

sker at vende hjem til deres fædreland med deres familie. Danes Worldwide anfø-

rer i den forbindelse, at udlandsdanskere er en stor og solid ressource, og at det

danske samfund skal benytte sig af denne ressource og deres internationale vi-

den, erfaringer og know-how til at skabe vækst i Danmark, og at vi skal søge mod

et fleksibelt regelsæt der gør, at Danmark kan tiltrække den nødvendige arbejds-

kraft.

Ægteskab Uden Grænser

anfører, at en begrænset gruppe af udlandsdanskere

med lovforslaget gives en helt ny mulighed for opholdstilladelse til deres ægtefæl-

le, hvorfor ingen stilles ringere end i dag, hvorfor Ægteskab Uden Grænser på den

baggrund ikke har noget imod lovforslaget men dog mener, at det har karakter af

en lappeløsning. Ægteskab Uden Grænser anfører endvidere, at det problem, som

Biao-dommen og ministeriets tolkning af den har skabt, ikke bliver løst ved, at en

begrænset gruppe af udlandsdanskere får mulighed for at søge om en helt ny

slags opholdstilladelse til deres ægtefælle, da der stadig vil være udlandsdanskere,

der bliver ramt at tilknytningskravet, og det væsentlige er at holde sig deres situa-

tion for øje snarere end erhvervslivets behov eller samfundsøkonomien.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle tilkendegivel-

ser.

3. Høringsfristen

Retspolitisk Forening

konstaterer, at høringsfristen – endnu en gang – i sagen her

er urimelig kort – 4 arbejdsdage, og at det medfører, at høringsparterne ikke gives

tid til at udarbejde mere tilfredsstillende høringssvar, hvilket er til skade for den

videre proces i regering og Folketing.

Danes Worldwide

tager afstand fra, at et så vigtigt høringssvar for udlandsdan-

skere og deres familier kun har fire arbejdsdage fra offentliggørelse til indlevering

af et komplet høringssvar. Danes Worldwide anfører i den forbindelse, at det ikke

hører hjemme i en retsstat, at relevante myndigheder og organisationer har så

kort tid til at forberede et fyldestgørende høringssvar.

Udlændinge- og Integrationsministeriet beklager den korte høringsfrist. Når hø-

ringsfristen har været så kort, skyldes det et ønske om, at de nye regler kan træde i

kraft så hurtigt som muligt. Der er tale om regler, der giver højtkvalificerede dan-

skere en ny mulighed for at vende hjem med deres udenlandske familie.

Det bemærkes i den forbindelse, at lovforslaget indeholder en overgangsordning,

der betyder, at allerede hjemvendte udlandsdanskere under visse betingelser kan

få deres familie med til Danmark, uanset at de ikke længere er etableret i udlan-

det. Hensynet til denne gruppe og muligheden for rent faktisk at indgive en an-

Side

4/14

L 163 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

søgning om opholdstilladelse her i landet efter overgangsordningen taler med

styrke for en hurtig ikrafttræden.

Herudover skal det bemærkes, at ingen med lovforslaget stilles ringere. En gruppe

udlandsdanskere får en ny mulighed for at søge opholdstilladelse, men der er

samme mulighed for at søge familiesammenføring, som der hele tiden har været.

4. Lovforslagets formål

SOS mod Racisme

anfører, at den foreslåede lempelse har til hensigt at genindfø-

re den diskrimination, der var gældende mellem 2002 og 2016 i form af hhv. 28

års og senere 26 års reglen, og at ændringen er ”smart” tænkt, fordi den sidestil-

ler udenlandsdanskerne med de udlændinge, som kommer hertil på Greencard

med deres familier, og som er fritaget fra tilknytningskravet fordi de bidrager til

”vækst og velstand.” SOS mod Racisme anfører endvidere, at forudsætningen for

lovforslaget er falsk, fordi andre udlændinge – som familiesammenføres til danske

statsborgere eller herboende udlændinge – også bidrager til ”vækst og velstand”.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at der med lovforslaget

foreslås en ny opholdsordning for medfølgende familie til udlandsdanskere med

visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer. Der er således tale om en ny opholds-

ordning baseret på erhvervs- og beskæftigelsesmæssige hensyn og ikke en undta-

gelse til familiesammenføringsreglerne.

5. Persongruppen omfattet af den foreslåede nye opholdsordning

Retspolitisk Forening

anfører, at det er forståeligt, at Danmark/regeringen måtte

reagere oven på EMD-dommen fra maj 2016 (Biao ctr. Danmark), da ”26-

årsreglen” for udlandsdanskeres familiers opholdsregler blev underkendt. Retspo-

litisk Forening anfører endvidere, at de foreslåede ændringer af udlændingeloven

forekommer alt for restriktive for udlandsdanskere og deres familier mht. ønsket

ophold i Danmark efter måske længerevarende ophold i udlandet (uden for EU

mv.), og at den foreslåede ny opholdsordning forekommer jobmæssigt/ind-

tægtsmæssigt, økonomisk og socialt urimelig, da familie-ophold forudsætter, at

udlandsdanskeren kan dokumentere et arbejde/indtægt i Danmark omfattet af

enten positivlisten eller beløbsordningen.

Rådet for Etniske Minoriteter

anfører, at de gerne så, de lempeligere regler gjaldt

for alle, uanset beskæftigelse og indkomst.

Danes Worldwide

anbefaler, at ingen udlandsdanskere ekskluderes.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at den foreslåede ordning

tager udgangspunkt i, at en udlandsdansker med et jobtilbud, der – hvis udlands-

danskeren havde været udlænding – ville kunne give opholdstilladelse efter posi-

tivlisten eller beløbsordningen, er omfattet af ordningen. Positivlisten og beløbs-

ordningen retter sig mod højtuddannede og højtlønnede arbejdstagere, som

Danmark har en væsentlig erhvervsmæssig interesse i at tiltrække. Grupperne

bidrager positivt til Danmark.

Side

5/14

L 163 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Samtidig er der tale om en ordning, som på den ene side skal balancere hensynet

til Danmarks væsentlige erhvervs- og beskæftigelsesmæssige interesse i at kunne

tiltrække højtkvalificerede udlandsdanskere, der har et jobtilbud her i landet, og

på den anden side hensynet til, at ordningen ikke bliver en vej til at omgå de al-

mindelige familiesammenføringsbetingelser.

For danske statsborgere, der ønsker at bo i Danmark med deres familie, er der

fortsat mulighed for at søge familiesammenføring. Disse regler ændres således

ikke med lovforslaget.

Udlændingenævnet

opfordrer til, at det i lovforslaget tydeliggøres, hvilken per-

songruppe, der vil kunne meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede § 9 m,

stk. 2.

Det fremgår af lovforslaget, at medfølgende familie som det altovervejende ud-

gangspunkt alene omfatter ægtefælle eller fast samlever samt hjemmeboende

børn under 18 år, samt at der ved fast samliv forstås samliv af mindst 1�½-2 års

varighed. Udlændinge- og Integrationsministeriet har på baggrund af Udlændin-

genævnets bemærkning præciseret, at der i helt særlige tilfælde også kan gives

tilladelse til et hjemmeboende barn over 18 år eller en forælder. Dette svarer til,

hvad der i dag gælder for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere. Der

henvises til lovforslagets afsnit 3.2.2 og de specielle bemærkninger til lovforslagets

§ 1, nr. 9.

Aarhus Universitet

påpeger, at der eksisterer en særlig problemstilling i forhold til

hjemmeboende børn over 18 år, hvilket kan blive en udfordring, når udlandsdan-

skere rekrutteres til stillinger på lektor- og professorniveau. Aarhus Universitet

anfører i den forbindelse, at disse børn i det nuværende lovforslag vil skulle efter-

lades i det nuværende hjemland, eller der skal søges en særskilt tilladelse til dem

under andre regler. Aarhus Universitet anfører endvidere, at lovforslaget ellers

tager højde for, at man i en rekrutteringssituation rekrutterer en hel familie, men

risikerer her at besværliggør processen for forskere på det absolutte topniveau,

hvorfor Aarhus Universitet foreslår, at aldersgrænsen udvides eller, at der opere-

res med hjemmeboende børn i stedet for en aldersbegrænsning.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at der med lovforslaget

lægges op til at der skal være parallelitet mellem de gældende regler om opholds-

tilladelse til medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere og den nye op-

holdsordning for visse udlandsdanskere.

Medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere omfatter som det altoverve-

jende udgangspunkt alene ægtefælle eller fast samlever samt hjemmeboende

børn under 18 år. I helt særlige tilfælde kan der dog gives tilladelse til et hjemme-

boende barn over 18 år eller en forælder. Der er med lovforslaget ikke lagt op til at

udvide adgangen til som udenlandsk arbejdstager at få medfølgende familie med

til Danmark.

Side

6/14

L 163 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

6. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 om forbud mod

diskrimination

Danes Worldwide

bemærker især den åbenlyse forskelsbehandling af danske

statsborgere, der - såfremt lovforslaget vedtages i sin nuværende form - bliver

konsekvensen. Danes Worldwide anfører i den forbindelse, at lovforslaget tilgode-

ser én særlig gruppe af højtlønnede danske statsborgere, som naturligvis vil kunne

nyde godt af de lempede vilkår, hvis de søger om familiesammenføring, men at en

stor gruppe af danske statsborgere og deres familier samtidig ignoreres; nemlig

dem, der ikke tjener over 408.800 kr. eller optræder på positivlisten. Danes

Worldwide fremhæver f.eks. at udlandsdanskere med selvstændig virksomhed

ikke vil kunne vende tilbage til Danmark med deres internationale familie, da de

ikke er opført på positivlisten og i sagens natur typisk ej heller vil kunne fremvise

noget jobtilbud i deres ansøgning om ægtefællesammenføring i Danmark.

Danes Worldwide

gør endvidere opmærksom på, at det nærværende lovforslag

vil ramme folk med erhvervsuddannelser, hvis eksempelvis en erhvervsuddannet

ung dansker flytter til udlandet, forelsker sig og siden – med sin internationale

familie – ønsker at vende tilbage til Danmark sammen med en ikke EU-ægtefælle.

Danes Worldwide anfører i den forbindelse, at denne danske statsborger vil blive

personligt ramt, fordi vedkommendes uddannelse og indtægt ikke vil matche for-

slagets regler for familiesammenføring, og at Danes Worldwide undrer sig over, at

lovforslaget overser tusindvis af danskere i udlandet, og at der via samme forslag

de facto lægges op til at diskriminere disse statsborgere i kategorier af ønskede

henholdsvis uønskede egne statsborgere. Danes Worldwide anfører endvidere, at

alle udlandsdanskere skal have mulighed for at vende tilbage til Danmark med

eventuel udenlandsk ægtefælle og deres børn, og at Danes Worldwide tager af-

stand fra, at udlandsdanskere opdeles i A og B hold afhængig af indtægt og lign,

når der skal tages stilling til ægtefællesammenføring. Danes Worldwide anfører

ligeledes, at uanset om der er tale om en højtuddannet/højtlønnet dansk stats-

borger eller en statsborger, der ikke kan leve op til de foreslåede strenge krav, så

bør begge danskere have lige mulighed for at vende hjem til Danmark med deres

ægtefælle, da der er tale om to grupper, hvor begge i gængs såvel som slægt-

skabsmæssig forstand netop er danskere, og at danske statsborgere, såfremt de

kan forsørge sig selv, skal have lov til at vende hjem, når de ønsker det – naturlig-

vis uden at deres familie bliver splittet mellem to lande.

Danes Worldwide

sammenfatter, at lovforslaget er en lappeløsning med forskels-

behandling af danske statsborgere i udlandet som direkte konsekvens, og at det

grundlæggende er forkert, at lovforslaget kun tilgodeser danskere i den arbejds-

dygtige alder. Danes Worldwide peger i den forbindelse på danske statsborgere,

som er rejst ud i verden, har arbejdet for danske kommercielle interesser og nu er

blevet pensioneret og ønsker at vende hjem til Danmark med en udenlandsk æg-

tefælle og deres børn, og at en sådan udlandsdansker – forudsat at pågældende

ikke opfylder tilknytningskravet – ikke vil kunne vende hjem til Danmark med sin

familie – også selvom vedkommendes tidligere job var omfattet af positivlisten

eller vedkommende ville blive tilbudt et job i Danmark omfattet af beløbsordnin-

gen.

Side

7/14

L 163 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at der med lovforslaget indføres en ny

form for forskelsbehandling mellem udlandsdanskere, da tilknytningskravet og de

øvrige regler omfattet af opholdsordningen kun vil gælde over for udlandsdanske-

re, som ikke kan opnå ansættelse inden for fagområderne på positivlisten, og som

heller ikke kan opnå en årlig aflønning på over ca. 400.000 kr. Institut for Menne-

skerettigheder påpeger i den forbindelse, at de almindelige regler, herunder til-

knytningskravet, kun vil gælde over for f.eks. personer, der af forskellige grunde

står uden for arbejdsmarkedet, personer uden højere uddannelse eller med høje-

re uddannelse, som ikke er med på positivlisten, personer, som er selvstændige

erhvervsdrivende, pensionister eller af andre grunde ikke søger ansættelse, og

personer, som er ”lavtlønnede” i betydningen årsløn under ca. 400.000 kr. (sva-

rende til ca. 33.000 kr. månedligt).

Institut for Menneskerettigheder

anfører endvidere, at det centrale menneske-

retlige spørgsmål er, om det er sagligt og proportionalt at forskelsbehandle stats-

borgerne ud fra deres karakter af højtkvalificeret og højtlønnet arbejdskraft. Insti-

tuttet påpeger, at forskelsbehandlingen/opholdsordningen begrundes med, at det

er regeringens ønske om at motivere netop den gruppe udlandsdanskere til at

tage arbejde i Danmark, fordi det vil være i Danmarks interesse. Instituttet anfører

i den forbindelse, at EMD har taget stilling til en lignende begrundelse i sagen

Hode og Abdi mod Storbritannien. Instituttet anfører, at det på baggrund af den-

ne dom – og i lyset af Biao-dommen – må anses for tvivlsomt, om EMD vil finde

det objektivt og rimeligt begrundet at forskelsbehandle på grundlag af statsborge-

rens karakter af højtkvalificeret og højtlønnet arbejdskraft. Instituttet hæfter sig i

den forbindelse ved, at EMD i Biao-dommen lagde vægt på, at Danmark var det

eneste land i Europa, der forskelsbehandlede sine statsborgere på grundlag af

varigheden af statsborgerskabet.

Institut for Menneskerettigheder

anfører ligeledes, at det ikke af lovudkastet

fremgår, om andre lande har tilsvarende regler, og at instituttet ikke er bekendt

med, at noget andet land har tilsvarende regler. Instituttet har desuden hæftet sig

ved, at der i bemærkningerne til udkastet ikke er nogen vurdering af forslagets

overensstemmelse med menneskeretten, hvorfor instituttet ikke har grundlag for

med den fornødne sikkerhed at tage stilling til, om opholdsordningen er i strid

med den internationale menneskeret. Instituttet anfører, at udgangspunktet er, at

staten kan opstille regler om familiesammenføring, men at det efter den forelig-

gende retspraksis fra EMD må anses for tvivlsomt, om EMD vil anse forskelsbe-

handlingen proportional. Instituttet anfører i den forbindelse, at det har væsentlig

betydning for den menneskeretlige vurdering, om andre lande har tilsvarende

bestemmelser eller om Danmark går enegang som tilfældet var med 28-årsreglen,

hvorfor instituttet derfor anbefaler, at der foretages en samlet menneskeretlig

vurdering af de to lovforslag, som ønskes vedtaget som følge af Biao-dommen, og

at det i den forbindelse undersøges, om andre lande har tilsvarende bestemmel-

ser om forskelsbehandling af egne statsborgere.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal indledningsvist bemærke, at der med

lovforslaget foreslås en ny opholdsordning for medfølgende familie til udlandsdan-

skere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer. Der er således tale om en

ny opholdsordning baseret på erhvervs- og beskæftigelsesmæssige hensyn. Forsla-

Side

8/14

L 163 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

get ændrer ikke ved de eksisterende familiesammenføringsregler i udlændingelo-

vens §§ 9 og 9 c.

I relation til forslagets forhold til EMRK artikel 14, skal ministeriet bemærke, at

artikel 14 i EMRK indeholder et forbud mod diskrimination på baggrund af bl.a.

køn, race, religion eller politisk eller anden overbevisning. Bestemmelsen omfatter

både forbud mod direkte og indirekte diskrimination i forhold til de rettigheder og

friheder, der er omfattet af konventionen.

Ved vurderingen af, om der i en konkret situation foreligger forskelsbehandling,

skal det vurderes, om andre personer, der befinder sig i en sammenlignelig situati-

on nyder en mere fordelagtig retsstilling, og hvis det er tilfældet, om der foreligger

en objektiv og rimelig begrundelse for forskelsbehandlingen.

Den foreslåede opholdsordning for udlandsdanskere indebærer, at danske stats-

borgere, der bor i udlandet, og som besidder særlige kvalifikationer, som Danmark

har en beskæftigelsesmæssig interesse i at tiltrække, ligesom udlændinge (uden-

landske arbejdstagere) får en særlig lempelig adgang til at få deres familie med

sig til Danmark.

Den nævnte gruppe af udlandsdanskere er som anført kendetegnet ved at besidde

særlige kvalifikationer, som Danmark har en beskæftigelsesmæssig interesse i at

tiltrække, og de kan derfor ikke sammenlignes med andre danske statsborgere,

som bor i udlandet eller i Danmark.

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at det

ikke udgør diskrimination i strid med artikel 14 sammenholdt med artikel 8 i

EMRK, at den foreslåede ordning alene omfatter udlandsdanskere, der opfylder

betingelserne efter beløbsordningen eller positivlisten.

Vedrørende Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Hode and

Abdi v. the United Kingdom (no. 22341/09) bemærkes, at sagen vedrørte en regel,

hvorefter flygtninge med tidsbegrænsede (førstegangs)opholdstilladelser ikke

kunne meddeles ægtefællesammenføring, hvis ægteskabet var indgået efter flug-

ten (dvs. at ægteskabet ikke var indgået i det tidligere opholdsland). Ægtefæller til

andre udlændinge med tidsbegrænset opholdstilladelse, f.eks. arbejdstagere og

studerende, blev ikke stillet over for en betingelse om, at ægteskabet skulle være

indgået i det tidligere opholdsland.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fandt i sagen bl.a., at flygtninge med

tidsbegrænsede (førstegangs)opholdstilladelser, der havde indgået ægteskab efter

flugten, var i en sammenlignelig situation med arbejdstagere og studerende, idet

disse normalt også blev meddelt tidsbegrænsede opholdstilladelser. Forskelsbe-

handlingen af disse grupper var således omfattet af EMRK artikel 14 sammenholdt

med artikel 8.

Side

9/14

L 163 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bemærkede herefter, at det kan

udgøre et sagligt hensyn bag forskelsbehandling, at en stat ønsker at skabe et

incitament for visse grupper af udlændinge til at rejse til den pågældende stat, og

at staterne normalt overlades en vid skønsmargin i relation til generelle ordninger,

der er begrundet i økonomiske eller sociale hensyn. Da et sådant argument imid-

lertid ikke havde været fremført i de nationale retssager vedrørende de pågælden-

de regler, og da en britisk domstol (the Upper Tribunal, Asylum and Immigration) i

mellemtiden havde fundet, at de pågældende regler ikke kunne begrundes, fandt

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at forskelsbehandlingen ikke var

sagligt begrundet.

Dommen vedrører således ikke spørgsmålet om, hvorvidt forskellige grupper af et

lands egne statsborgere med forskellige beskæftigelsesmæssige kvalifikationer er i

en sammenlignelig situation i relation til en erhvervsmæssigt begrundet opholds-

ordning for medfølgende familie som den foreslåede.

Som nævnt er det Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at den

gruppe af udlandsdanskere, der efter forslaget kan benytte den nye opholdsord-

ning, er kendetegnet ved at besidde særlige kvalifikationer, som Danmark har en

beskæftigelsesmæssig interesse i at tiltrække, og at de derfor ikke kan sammenlig-

nes med andre danske statsborgere, som bor i udlandet eller i Danmark.

7. Etableringen i udlandet

Aarhus Universitet

anfører, at en stilling i udlandet ofte vil medføre et fortsat

samarbejde om forskningsprojekter med hjemmemiljøet i Danmark, hvilket kan

mudre lovforslagets definition af, hvornår et udlandsophold er et udlandsophold i

forhold til hvad legitime ophold i Danmark er. Aarhus Universitet anfører endvide-

re, at det samme gælder lovforslagets udgangspunkt om, at udlandsopholdet skal

have varet mindst otte år (dog ned til to under særlige forudsætninger), da de

første år af en akademisk karriere er præget af korte ansættelser og international

mobilitet, hvorfor Aarhus Universitet kan frygte, at yngre forskere, som vi ønsker

at rekruttere tilbage til Danmark efter få år i udlandet, fortsat kan få problemer

med at få familien med til Danmark. Aarhus Universitet anbefaler derfor, at lov-

forslaget tager højde for de særlige vilkår, som gør sig gældende i forhold til den-

ne attraktive målgruppe af udlandsdanskere, så forskere i alle stadier af karrieren

vil kunne gøre brug af denne ordning.

Danmarks Rederiforening

henstiller til, at etableringskravet fortolkes fleksibelt

med større vægt på at opfylde formålet med den forslåede ordning end en rigid

fortolkning af længden af opholdet i udlandet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at det er Styrelsen for In-

ternational Rekruttering og Integration, der i første instans vil træffe afgørelse

efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2. Afslag på op-

holdstilladelse vil kunne påklages til Udlændingenævnet.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering af, hvornår en

danske statsborger er etableret i udlandet vil bero på en konkret vurdering af

samtlige momenter i sagen.

Side

10/14

L 163 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Som det fremgår af lovforslagets afsnit 3.2.1, skal der ved vurderingen af, hvornår

en dansk statsborger er ”etableret” i udlandet på den ene side lægges vægt på

formålet med ordningen, dvs. Danmarks væsentlige erhvervs- og beskæftigelses-

mæssige interesse i at kunne tiltrække højtkvalificerede udlandsdanskere, der har

et jobtilbud her i landet, og på den anden side hensynet til, at ordningen ikke bliver

en vej til at omgå de almindelige familiesammenføringsbetingelser ved f.eks. kor-

tere udlandsophold, der primært har til formål at omgå familiesammenføringsreg-

lerne. Ordningens anvendelsesområde skal på den baggrund afgrænses forholds-

vist snævert.

Som det ligeledes fremgår af lovforslagets afsnit 3.2.1, retter forslaget sig mod

danske statsborgere, der er etableret i udlandet på en sådan måde, at de under

udlandsopholdet har opbygget en sådan tilknytning uden for Danmark, at det må

anses for af væsentlig betydning for deres beslutning om eventuelt at vælge Dan-

mark som arbejdsland, at de har en lempelig adgang til at få deres udenlandske

familie med her til landet. Det vil som udgangspunkt være en forudsætning for at

anse en dansk statsborger for omfattet af ordningen, at den danske statsborger

har gennemført et længerevarende ophold i udlandet.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil ved vurderingen af, om

den danske statsborger er etableret i udlandet, ligeledes se på, hvor vedkommen-

de har arbejdet. Der vil i alle tilfælde være tale om en konkret vurdering med ind-

dragelse af samtlige momenter i hver enkelt sag.

Ægteskab Uden Grænser

anfører, at bemærkningerne til lovforslaget må forstås

sådan, at når en dansk statsborger har opnået ”stor tilknytning” til Danmark, så

kræver det et sted mellem 2 og 8 års ophold i udlandet, før denne tilknytning risi-

kerer ikke længere at være til stede, hvorfor Ægteskab Uden Grænser antager, at

de 2 år gælder for danske statsborgere, der kun netop havde opnået tilknytning

ved at bo 12 år i Danmark, hvorimod de 8 år gælder for danske statsborgere, der

har haft hele deres opvækst og uddannelse i Danmark.

Danes Worldwide

bemærker, at det i lovudkastet nederst på side 17 beskrives, at

Udlændingestyrelsen fortsat vil skulle vurdere, om familierne opfylder tilknyt-

ningskravet, og at Danes Worldwide ikke mener, at det er en fornuftig udnyttelse

af begrænsede ressourcer at undersøge og vurdere familiens tilknytning til Dan-

mark, hvis lovforslaget vedtages, og der således på denne baggrund kan søges om

familiesammenføring på baggrund af beløbsordningen eller positivlisten.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at der med lovforslaget

foreslås en ny opholdsordning for medfølgende familie til udlandsdanskere med

visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer. Der er således tale om en ny opholds-

ordning baseret på erhvervs- og beskæftigelsesmæssige hensyn. Forslaget ændrer

ikke ved de eksisterende familiesammenføringsregler i udlændingelovens §§ 9 og 9

Side

11/14

L 163 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil således ikke ved vurde-

ringen af, om en dansk statsborger er etableret i udlandet, se på, om den danske

statsborger og vedkommendes ægtefælle eller faste samlever opfylder tilknyt-

ningskravet efter familiesammenføringsreglerne.

I forhold til det afsnit i lovforslaget, som Danes Worldwide henviser til, skal Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet bemærke, at det omhandler inddragelse af

opholdstilladelse og den medfølgende families mulighed for i en sådan situation at

indgive ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag, f.eks. på baggrund af

familiesammenføring. Det præciseres i den forbindelse, at en sådan ansøgning

skal indgives til Udlændingestyrelsen, der bl.a. vil foretage en konkret vurdering af,

om tilknytningskravet er opfyldt.

Ægteskab Uden Grænser

anfører, at det vil være svært for en udlandsdansker at

vurdere, om han overhovedet kan komme i betragtning til ordningen, eller om

hans ægtefælle i stedet skal søge om ”almindelig” familiesammenføring, hvilket er

et problem, fordi ansøgningerne skal indgives til to forskellige myndigheder, og

begge typer ansøgninger er belagt med et højt gebyr. Ægteskab Uden Grænser

foreslår i den forbindelse – bl.a. henset til at en dansk statsborger kan opnå EU-

opholdsret til sin ægtefælle ved at flytte mindst 3 måneder til et andet EU-land,

hvorfor der ikke er det store misbrugspotentiale – at ordningen gøres væsentlig

mere enkel, f.eks. ved at nøjes med at konstaterer, at den danske statsborger har

været frameldt CPR i mindst 6 måneder, og at ansøgningen er indgivet i naturlig

forlængelse af den danske statsborgers returnering til Danmark.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at der med lovforslaget

foreslås en ny opholdsordning for medfølgende familie til udlandsdanskere med

visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer. Der er således tale om en ny opholds-

ordning baseret på erhvervs- og beskæftigelsesmæssige hensyn. Ansøgninger om

opholdstilladelse på baggrund af den foreslåede ordning skal – hvis lovforslaget

vedtages – indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Så-

fremt en ansøger ønsker vejledning om muligheden for at søge opholdstilladelse

efter den foreslåede nye opholdsordning, kan ministeriet således henvise til at

tage kontakt til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Ministeriet skal endvidere bemærke, at der med den foreslåede nye opholdsord-

ning ikke ændres ved de eksisterende familiesammenføringsregler. En ansøgning

om opholdstilladelse på baggrund af familiesammenføring skal således som i dag

indgives til Udlændingestyrelsen, og en ansøger, som ønsker vejledning herom,

kan tage kontakt til Udlændingestyrelsen.

8. Opholdstilladelsens længde

Aarhus Universitet

anfører at have forståelse for, at opholdstilladelsen er bundet

op på en konkret ansættelse, men påpeger i den forbindelse at ikke mindst i en

forskningskarrieres tidlige år, kan karrieren være præget af kortere ansættelser,

eller ansættelser som ændres på grund af ekstern forskningsfinansiering, hvorfor

det skaber uro om opholdet og risikerer at medføre, at udlandsdanskere, vi som

samfund ønsker at fastholde, rejser til udlandet igen, hvorfor Aarhus Universitet

foreslår, at der gives tilladelser ved korte tidsbegrænsede ansættelser, som ræk-

Side

12/14

L 163 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

ker længere ud over ansættelsesperioden end foreslået eller, at der indbygges

andre former for fleksibilitet, som kan skabe ro omkring rekrutteringen og bosæt-

telsen i Danmark.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at det er en betingelse for

at få opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker, at ud-

landsdanskeren har fået et jobtilbud, som ville kunne danne grundlag for opholds-

tilladelse efter positivlisten eller beløbsordningen, hvis udlandsdanskeren havde

været udlænding. Der vil derfor ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter den

foreslåede bestemmelse for en længere periode end jobtilbuddets varighed, da

betingelserne for opholdstilladelse i så fald ikke vil være opfyldt.

9. Ophør af opholdsretten/jobsøgningsophold

Danes Worldwide

henleder endvidere opmærksomheden på, at hvis en hjem-

vendt dansk statsborger omfattet af positivlisten/beløbsordningen mister sit job,

så vil den udenlandske medfølgende ægtefælle få forlænget sin opholdstilladelse i

maksimalt seks måneder, hvorefter den tilflyttede ægtefælle som konsekvens af

lovforslaget vil blive bedt om at forlade landet igen, såfremt opholdstilladelsen

ikke er opnået på anden baggrund eller den danske statsborger ikke hurtigt finder

et nyt job, der opfylder lovforslagets krav. Danes Worldwide anfører i den forbin-

delse, at denne usikkerhed i opholdstilladelsen ikke er rimelig, og at der i Danmark

ikke må herske en retstilstand, hvor familier i den beskrevne situation, vil blive

tvunget til at pendle mellem Danmark og udland med personlige ulykke og usik-

kerhed som følge heraf.

Ægteskab Uden Grænser

anfører, at det mest væsentlige er, at opholdstilladelse

efter den foreslåede ordning vil være betinget af, at den danske statsborger til

stadighed er ansat i en stilling, der ville give mulighed for opholdstilladelse med

henblik på at arbejde i Danmark, hvis han var udlænding, hvilket svarer til, hvad

der gælder for udenlandske arbejdstagere og deres familie, men at der netop på

det punkt er en vigtig forskel på den situation, de to grupper befinder sig i. Ægte-

skab Uden Grænser anfører endvidere, at hvis en indisk ingeniør har taget sin

familie med til Danmark, og hans arbejdsgiver herefter går konkurs, så mister han

selv sin opholdstilladelse, hvorfor der ikke er grund til, at hans familie skal blive i

Danmark, hvorimod situationen er anderledes for en dansk-indisk familie, da den

danske statsborger fortsat har ret til at bo i Danmark, mens ægtefællens opholds-

tilladelse kommer i fare. Ægteskab Uden Grænser påpeger i den forbindelse bl.a.,

at da familien allerede er i Danmark, og den ene ægtefælle er dansk statsborger,

vil Danmark klart være det nærmeste land til at sikre dem mulighed for fortsat

samliv, hvorfor det i mange situationer vil være i strid med menneskerettigheder-

ne, hvis en opholdstilladelse inddrages, fordi den danske statsborger skifter til et

job med en lavere løn eller en anden stillingsbetegnelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at det er en betingelse for

at få opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker, at ud-

landsdanskeren har fået et jobtilbud, som ville kunne danne grundlag for opholds-

tilladelse efter positivlisten eller beløbsordningen, hvis udlandsdanskeren havde

været udlænding.

Side

13/14

L 163 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

En opholdstilladelse kan normalt forlænges, hvis de betingelser, som lå til grund

for meddelelse af opholdstilladelse, fortsat er opfyldt på tidspunktet for afgørelse

om forlængelse.

Hvis udlandsdanskeren mister sit arbejde, er en af betingelserne for den meddelte

opholdstilladelse ikke længere opfyldt.

For at fastholde den attraktive arbejdskraft, som højtkvalificerede udlandsdanske-

re udgør, lægges der med lovforslaget op til at medfølgende familie til udlands-

danskere skal kunne opholde sig i Danmark i yderligere 6 måneder, hvis udlands-

danskeren uforskyldt mister sit arbejde. Hermed får udlandsdanskeren 6 måneder

til at finde et nyt arbejde, der evt. kan danne grundlag for opholdstilladelse efter

den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, ligesom det giver

den medfølgende familie mulighed for at søge opholdstilladelse på andet grund-

lag, f.eks. som arbejdstager, hvis den medfølgende ægtefælle er kommet i beskæf-

tigelse, eller som familiesammenført.

Dette svarer til, hvad der i dag gælder for udenlandske arbejdstagere med op-

holdstilladelse efter positivlisten, beløbsordningen eller fast track-ordningen.

Det fremgår af lovforslagets afsnit 3.2.8, at en ansøgning om familiesammenfø-

ring efter udlændingelovens § 9 (eller § 9 c) vil skulle indgives til Udlændingestyrel-

sen. Det fremgår endvidere, at varigheden af parternes ophold i Danmark vil indgå

i Udlændingestyrelsens vurdering af, om tilknytningskravet i udlændingelovens §

9, stk. 7, er opfyldt, og at det derfor gradvist vil blive lettere for parret at opfylde

tilknytningskravet i løbet af deres ophold i Danmark. Herudover fremgår det, at en

hjemvendt dansk statsborger alt andet lige må antages hurtigere at (gen)opbygge

tilknytning til Danmark end en udlænding, der kommer til Danmark og ikke har en

forudgående tilknytning her til landet, samt at dette navnlig gælder, hvis den dan-

ske statsborger har haft en væsentlig del af sin opvækst i Danmark og under ud-

landsopholdet har bevaret en tilknytning til Danmark, der går ud over statsborger-

skabet. Endelig fremgår det, at Udlændingestyrelsen i overensstemmelse med

gældende praksis i alle tilfælde vil foretage en konkret vurdering af, om tilknyt-

ningskravet er opfyldt, hvori bl.a. indgår, hvor udlandsdanskeren har haft sin op-

vækst, hvor længe udlandsdanskeren har været udrejst og af hvilke årsager, ægte-

fællernes sproglige færdigheder, herunder hvilke(t) sprog der tales i familien, æg-

tefællernes uddannelses- eller arbejdsmæssige tilknytning til Danmark, om parrets

eventuelle børn går i skole i Danmark, og hvor parrets øvrige nære familie bor.

Side

14/14