Vi stemmer nu om et ændringsforslag til loven, der ophæver 26-årsreglen og derefter indfører et tilknytningskrav for alle danske statsborgere.
Det betyder, at alle danske statsborgere, medmindre ændringsforslaget bliver vedtaget, ikke kan gifte sig med dem, de forelsker sig i, hvis de forelsker sig i en med en udenlandsk baggrund, og vende tilbage til deres eget land – heller ikke selv om de har boet mange år i Danmark, inden de forelskede sig i en udlænding.
Ændringsforslaget, som vi skal stemme om, vil betyde, at danske statsborgere får ret til at gifte sig med den, de vil, og bo i deres eget land, hvis de kan forsørge sig selv.
Det regner jeg ikke med at der er flertal for, og det synes jeg er rigtig, rigtig ærgerligt, for det er ret mærkeligt, at vi som danskere og danske statsborgere ikke kan få lov til at forelske os i dem, vi vil, og bo i vores eget land.
Jeg tror, vi helt bredt i Folketinget er enige om i forhold til mennesker, som bliver gift i et arrangeret ægteskab eller tvangsgift, at det er vi grundlæggende imod alle sammen.
Det hører ikke hjemme her, ikke nogen steder, og det ønsker vi at bekæmpe.
Men det her handler om danske statsborgere, som for de flestes vedkommende har boet det meste af deres liv i Danmark, som er taget ud og har boet en årrække i udlandet og forelsket sig i en anden, og som nu gerne vil hjem igen med deres ægtefælle og deres børn og bidrage til Danmark.
Mon ikke, det er noget, vi kommer til at opleve lidt mere af i fremtiden?
Jeg tror ikke, det der med at forelske sig i en udlænding går væk.
Så jeg håber, også selv om ændringsforslaget ikke går igennem, at vi kommer videre – for det er der jo lagt op til fra ministerens side, heldigvis – med at få gjort det nemmere for danske statsborgere, ikke det næste år, men forhåbentlig derefter, at kunne bo i deres eget land med den, de elsker, når de kan forsørge sig selv.
Det burde være en helt grundlæggende rettighed, og det vil vi arbejde hårdt for kommer til at ske.