Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 162:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Ophævelse af 26-årsreglen i ægtefællesammenføringssager).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 22.03.2017).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver indledningsvis ordet til hr. Mattias Tesfaye som ordfører for Socialdemokratiet.

Socialdemokratiet støtter både 24-årsreglen og tilknytningskravet. Det er rygsøjlen i dansk udlændingepolitik og det bedste værn mod arrangerede ægteskaber og for mange nye opholdstilladelser. Vi har også støttet 28-årsreglen fra starten, og siden 26-årsreglen, der gav nogle borgere mulighed for at blive undtaget fra det her tilknytningskrav. Alt det har fungeret ganske udmærket.

Vi har sikret, at langt de fleste udlandsdanskere har kunnet komme hjem med deres familie, hvis de ønskede det, uden at vi har åbnet op for det misbrug af familiesammenføringsreglerne, som jeg synes vi så tidligere. Men vi må desværre nu erkende, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mener, at vores regler forskelsbehandler danske statsborgere. Regeringen har på den baggrund valgt at rette ind efter dommen og altså administrere dansk lovgivning uden denne undtagelsesmulighed, 26-årsreglen. Det er logisk. Og det er samtidig logisk, at reglen nu afskaffes i dansk lovgivning. Det støtter vi fra Socialdemokratiets side, og vi ser frem til lovbehandlingen, måske ikke så meget af det her lovforslag, men mere af det, der kommer lige om lidt.

Der er ingen ønsker om korte bemærkninger, så tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste i rækken er hr. Martin Henriksen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det. Dette lovforslag er efter vores opfattelse i Dansk Folkeparti et slag mod Danmark og danskerne, fordi det med al tydelighed understreger, at konventioner og såkaldte menneskerettigheder undergraver nationalstaten. At en international domstol kan forbyde Danmark at tage særlige hensyn til sine egne statsborgere er grotesk og ganske uhørt efter vores opfattelse, og det burde regeringen tage op, når Danmark får formandskabet for Europarådet, altså at det er en problemstilling og noget, man ønsker at diskutere. Og spørgsmålet er: Vil regeringen tage det op?

Dansk Folkeparti kan ikke stemme for en lov og dermed for en menneskerettighedsdom, som efter vores opfattelse er udemokratisk, og som undergraver det danske folkestyre og det danske folk. Det kan vi ikke, og det vil vi ikke. Vores loyalitet ligger hos det danske folk, ikke hos overnationale organer. Vores loyalitet ligger hos de danskere, som har nydt godt af den positive særbehandling, den danske lovgivning har givet dem, og derfor tager vi afstand fra dommen og fra lovforslaget, og vi opfordrer resten af Folketinget til at gøre det samme.

Der har udviklet sig en retspraksis, som på alle måder er uanstændig og urimelig. De internationale konventioner og fortolkningen af disse pålægger Danmark at give positiv særbehandling til flygtninge, når de vil hente deres familier til Danmark, samtidig med at de selv samme konventioner forbyder Danmark at give positiv særbehandling til danskere, der ønsker at hente deres familier til Danmark, altså til deres eget land. Det er uanstændigt, at regeringen og resten af Folketinget bare uden videre bakker op om en retspraksis, nogle konventioner og en lovgivning, som tydeligt og klart diskriminerer imod danskere, og som tildeler særrettigheder til fremmede og deres familier.

Danmark er for danskere. Dansk lovgivning skal laves til gavn for danskere. Og hvis konventioner forbyder os folkevalgte at lovgive til fordel for vores egne, så må disse konventioner forkastes, ændres eller nyfortolkes. Når menneskerettighederne bruges til at fratage danskerne rettigheder, som dette parlament har tildelt dem – som vi har tildelt vores egne landsmænd – så bør man meget seriøst overveje at tage et opgør med de såkaldte menneskerettigheder. På den baggrund skal jeg meddele, at Dansk Folkeparti stemmer nej til lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Hr. Martin Henriksen sagde, at dommen gjorde, at man ikke tog hensyn til danske statsborgere. Kan hr. Martin Henriksen ikke uddybe det?

Ordføreren.

Grunden til, at vi har haft 26-årsreglen og dybest set stadig væk har den, selv om vi ikke administrerer efter den, er jo, at man ønsker at tage et hensyn til danskere, som eksempelvis har været ude i den store verden, har fundet kærligheden og ønsker at vende tilbage til Danmark. De har i nogle tilfælde haft svært ved at leve op til tilknytningskravet, og 26-årsreglen har jo fritaget dem fra tilknytningskravet. Det har jo været i et forsøg på at tilgodese de danskere, som også har været ude i den store verden, og gøre det lidt lempeligere for dem at komme tilbage til Danmark med deres udenlandske ægtefæller. Der mener vi i Dansk Folkeparti, at hvis et flertal i Folketinget ønsker at lave nogle lempeligere regler for danskere og strammere regler for alle mulige andre, er vi i vores gode ret til at gøre det. Det synes vi ikke at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skal blande sig i.

Spørgeren.

Er det, hr. Martin Henriksen mener, at det er nogle danske statsborgere, for det, dommen gør, er vel at tage hensyn til danske statsborgere?

Ordføreren.

Det kan jeg bestemt ikke se at dommen gør. Dommen gør efter min opfattelse det stik modsatte. 26-årsreglen, som før var en 28-årsregel – nu er det reelt 28-årsreglen, der er blevet underkendt; det er sådan set ikke 26-årsreglen – var jo et forsøg på at tage hensyn til de danskere, som har været ude, og som har svært ved at leve op til tilknytningskravet. Det er så det, vi ikke længere må her i parlamentet. Det er derfor, at der efter det her lovforslag er et andet lovforslag, hvor man så at sige forsøger at genetablere noget af det, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har taget fra danske statsborgere. Det synes vi er dybt urimeligt at domstolen skal blande sig i.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste på talerstolen er hr. Marcus Knuth som ordfører for Venstre. Værsgo.

Jeg ser ikke nogen grund til igen at opsummere lovforslaget. Men jeg vil sige, at jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at vi skal gennemføre det her lovforslag. Det var jo os selv, der indførte 28-årsreglen og senere 26-årsreglen. Det var netop for at give en hjælpende hånd til de mange udlandsdanskere, der er rundtomkring i verden, som godt kunne tænke sig at flytte hjem til Danmark med en ægtefælle. Når regeringen så alligevel har fremsat det her forslag om at ophæve reglen, skyldes det, at 26-årsreglen sidste år blev dømt til at være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Reglen er ifølge domstolen et udtryk for forskelsbehandling på baggrund af etnicitet, og dermed er reglen i strid med menneskerettighedskonventionen, siger domstolen. Den dom har regeringen taget til efterretning, og derfor foreslår vi nu at afskaffe 26-årsreglen.

Men så er jeg glad for, at det næste lovforslag, vi skal behandle, er om en ordning, der på anden vis vil prøve at give en hjælpende hånd til udlandsdanskere, der flytter hjem. Ifølge det næste lovforslag vil en udlandsdansker med et jobtilbud omfattet af positivlisten eller beløbsordningen nemlig kunne få familien med til Danmark på de samme vilkår, som i dag gælder for udenlandske arbejdstagere med tilsvarende jobtilbud. Så set i lyset af det følgende lovforslag stemmer vi for ophævelsen af 26-årsreglen, som det er beskrevet her.

Der er en kort bemærkning fra fru Josephine Fock, Alternativet. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren. Jeg kunne godt tænke mig, at ordføreren uddybede begrundelsen for, at man har valgt at afskaffe 26-årsreglen, men fastholder tilknytningskravet – og ikke har valgt at gøre det omvendte.

Ordføreren.

Som jeg forstår det, er det et direkte resultat af en afgørelse truffet af Menneskerettighedsdomstolen i en sag, den såkaldte Biaosag, og det er på baggrund af det, at vi nu afskaffer 26-årsreglen. Det var os, der indførte 26-årsreglen, så det er jo ikke vores egen idé, at vi nu afskaffer den igen. Det er noget, vi gør, for at rette ind i forhold til EU.

Spørgeren.

Ja, det er jeg med på, men det handler jo om, at man, hvad skal man sige, ikke har ligestillet alle borgere. Og det, man kunne gøre, hvis man afskaffede 26-årsreglen – jeg er med på, at det også er en debat om det næste forslag – var også at afskaffe tilknytningsreglen. Og det kan godt være, at vi skal tage debatten under næste lovforslag – det er helt o.k. med mig.

Ordføreren.

Det er fint, så tager vi den under det næste forslag.

Tak til Venstres ordfører. Den næste i rækken er hr. Søren Søndergaard som ordfører for Enhedslisten.

Den 24. maj 2016 blev den danske stat dømt for indirekte forskelsbehandling på baggrund af etnicitet. Dommen faldt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen Biao mod Danmark. Biaodommen er et udtryk for, at vi i Europa har et velfungerende retssystem, der overvåger de menneskerettigheder, som vi selv har valgt at skrive under på. Men desværre er det også et retssystem, der er meget længe om at give borgerne medhold i de sager, hvor der er grund til at kritisere staterne.

Den 26-årsregel eller 28-årsregel, som blev underkendt af domstolen, blev indført helt tilbage i 2003. Landsretten afsagde dom i Biaosagen i 2007, Højesteret i 2010, og i maj 2016 kom så den endelige afgørelse fra domstolen i Strasbourg. På det tidspunkt havde sagen mistet sin praktiske betydning for den danske statsborger hr. Biao. Han havde for længst valgt at etablere sig i Sverige, hvor han efter det oplyste har det godt, og hvor hans børn er vokset op med det svenske sprog og ikke er interesseret i at flytte til Danmark.

Men dommen vil få konsekvenser for mange andre end familien Biao. Hvis 26-årsreglen er udtryk for indirekte forskelsbehandling på baggrund af diskrimination, strider den mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og så er Danmark naturligvis forpligtet til at fjerne diskriminationen. Det er der så flere måder at gøre på. Man kan afskaffe selve 26-årsreglen, altså reglen om, at man skal have været dansk statsborger i 26 år for ikke længere at være omfattet af tilknytningskravet, eller man kan afskaffe den regel, som 26-årsreglen udgør en undtagelse fra, altså tilknytningskravet.

Regeringen har valgt det første med den konsekvens, at en stor gruppe mennesker, der har været danske statsborgere siden fødslen, nu rammes af tilknytningskravet, som de ellers har været undtaget fra. Man har altså valgt at fjerne diskriminationen ved at gøre det sværere for alle danske statsborgere at få lov til at leve her i Danmark med en udenlandsk mand eller kone. Udgangspunktet vil fremover være, at en dansk statsborger, der under et længere udlandsophold finder en ægtefælle i udlandet, vil være afskåret fra at tage ham eller hende med til Danmark for at bo her, fordi parrets samlede tilknytning vil være størst til ægtefællens hjemland. For den danske statsborger har jo boet i ægtefællens land i noget tid, mens ægtefællen typisk aldrig har boet i Danmark. Det vil ramme mange mennesker hårdt. Fra høringssvaret fra udlandsdanskernes organisation Danes Worldwide ved vi, at ca. 60.000 danske statsborgere befinder sig permanent i udlandet uden for EU. Det er selvfølgelig ikke alle, der gifter sig med en udlænding, men det er en ganske stor gruppe mennesker, der kan blive ramt af den stramning, som en afskaffelse af 26-årsreglen indebærer.

Enhedslisten mener selvfølgelig, at Danmark er forpligtet til at rette op på den indirekte forskelsbehandling, som 26-årsreglen er et udtryk for, men vi mener, at det her lovforslag går den forkerte vej. Vi har nemlig det grundlæggende synspunkt, at staten ikke skal bestemme, hvem danske statsborgere skal gifte sig med, og i dag er reglerne for familiesammenføring så stramme, at rigtig mange danske statsborgere i praksis er afskåret fra at gifte sig med en udlænding, i hvert fald hvis de vil leve sammen i Danmark. Med den her lovændring spændes der endnu en snubletråd ud, og endnu flere danskere vil blive forhindret i at leve i deres eget land. Det er Enhedslisten imod.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste i rækken er fru May-Britt Kattrup som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Med dette forslag afskaffes 26-årsreglen, hvor man gav lempeligere adgang til familiesammenføring for folk, der enten havde været danske statsborgere i 26 år, eller som var opvokset i Danmark og havde boet her i 26 år. Når denne undtagelse afskaffes, vil alle som udgangspunkt skulle leve op til tilknytningskravet, medmindre der gælder særlige hensyn til familiens enhed.

Baggrunden er lige så sørgelig, som den er velkendt, nemlig at Danmark har fået en dom imod sig ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det er en ærgerlig baggrund at lukke ordningen på, men dommen bliver man selvfølgelig nødt til at tage til efterretning, og vi stemmer derfor ja til forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er fru Josephine Fock som ordfører for Alternativet.

Tak for det. Vi førstebehandler her forslag til lov om ændring af udlændingeloven vedrørende ophævelse af 26-årsreglen i ægtefællesammenføringssager. Og det gør vi jo, som vi også har hørt fra de tidligere ordførere, der har været på talerstolen, på baggrund af at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har udtrykt, at det var i strid med ligebehandlingen at give nogle danske statsborgere større mulighed for at bo og opholde sig i Danmark og få familiesammenføring.

Isoleret set synes jeg selvfølgelig, det er rigtig positivt, at regeringen følger op på dommen. Det er vi jo forpligtet til. Det er også positivt, at vi nu endelig får afklaret retstilstanden på området, selv om jeg synes, at man godt kan udtrykke kritik af, at det ikke er sket hurtigere, i og med at dommen har haft effekt fra det tidspunkt, den blev afsagt. Vi havde dog i Alternativet gerne set, at regeringen havde bragt forskelsbehandlingen af danske statsborgere til ophør ved helt at fjerne tilknytningskravet i relation til danske statsborgere og ikke ved at lade det følge op af det lovforslag, vi skal debattere lige om lidt, hvor der indføres en ny form for forskelsbehandling af danske statsborgere, som hænger sammen med positivlisten i forhold til uddannelse og årlig indkomst. Det kommer jo til at træde i stedet for det her lovforslag, L 162, men det vil jeg selvfølgelig vende tilbage til i min næste tale.

Derfor er vi stærkt kritiske over for den måde, man har håndteret dommen på, og vi vil vente med at tage endelig stilling, til vi har været igennem udvalgsbehandlingen.

Tak til Alternativets ordfører. Den næste taler er fru Sofie Carsten Nielsen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Tak for det. I Radikale Venstre er vi selvfølgelig også optaget af at følge de domme, der kommer fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men som rigtig, rigtig mange af høringssvarene til de her to lovforslag, vi behandler i dag – specifikt her L 162 – konkluderer, kunne man jo have håbet, at det her med, at 26-årsreglen rent faktisk medfører diskrimination, ville betyde, at man så fjernede grundlaget for den diskrimination. Grundlaget for den diskrimination er jo tilknytningskravet, som de mange organisationer peger på. Enhedslistens ordfører gjorde opmærksom på Danes Worldwide, som i deres høringssvar specificerer, hvor mange danske statsborgere, som er født og opvokset og har boet i Danmark og tager ud i verden og forelsker sig, det her vil ramme.

Helt grundlæggende er det og har været Radikale Venstres holdning, at staten ikke skal blande sig i, hvem man forelsker sig i, hvem man gifter sig med. Jeg tror nok, at det liberale udsyn hos os er ret funderet lige i det her spørgsmål. Man skal kunne gifte sig, med hvem man vil, og bo i sit eget land, hvis man kan forsørge sig selv, uden at staten blander sig i det.

Det står tilknytningskravet i vejen for. Det forhindrer danskere i at gifte sig, med hvem de vil, og bo i deres eget land. Det er der noget helt grundlæggende forkert i set ud fra vores synspunkt. Derfor er vi også ærgerlige over, at konklusionen på dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der faldt sidste år på min fødselsdag, er, at nu skal alle, uanset hvor længe de har opholdt sig i Danmark, siden de blev født, diskrimineres med et tilknytningskrav, i forhold til hvem de vil gifte sig med. Tidligere kunne man da i det mindste vokse fra det eller have muligheden for det. Derfor er vi imod konklusionen fra regeringens side på den dom og derfor imod det lovforslag, der her er blevet fremsat.

Tak til den radikale ordfører. Den næste ærede taler er hr. Holger K. Nielsen som ordfører for SF.

Som andre har påpeget, er det her lovforslag jo en konsekvens af en dom fra Menneskerettighedsdomstolen, og naturligvis skal Danmark rette sig efter de domme. Det er helt, helt afgørende, at vi har et menneskerettighedssystem her i Europa, og at vi også har en domstol, der sørger for, at konventionen bliver overholdt. Der har været tale om diskrimination, og det er så det, som regeringen reagerer på.

Lovforslaget betyder ganske meget for mange mennesker. Der er mange, som i dag har mulighed for at tage deres ægtefælle med til Danmark på grund af 26-årsreglen, og som nu ikke længere har den mulighed og derfor bliver afskåret fra det. Mange af dem vil formentlig bosætte sig i Sverige i stedet for, som det er sket. Endnu flere vil gøre det. Og vi er ikke tilhængere af, at der skal ske denne forringelse for de mennesker.

Vi kan sige, at man har reageret ved at gøre det hele slemt for alle. Man kunne også have reageret på en anden måde, altså ved at alle havde fået det lidt mindre slemt. Men sådan har regeringen ikke villet reagere på Menneskerettighedsdomstolens dom.

Så vi kan ikke støtte det her lovforslag.

Tak til SF's ordfører. Den næste taler i rækken er hr. Naser Khader som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Med lovforslaget følger vi op på Menneskerettighedsdomstolens dom. Dommen er faldet, og vi følger selvfølgelig konklusionen fra domstolen. Når det er sagt, må vi også erkende, at den tidligere 28-årsregel, der blev ændre til en 26-årsregel, var en udmærket regel. Jeg synes godt, man kan ærgre sig over dommen. 26-årsreglen havde den klare fordel, at vi kunne undtage danske statsborgere, der ønskede familiesammenføring, fra tilknytningskravet, hvis den herboende ægtefælle havde haft dansk indfødsret i mindst 26 år. Dommen er et udtryk for det generelle og meget større problem, nemlig at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har det med at forveksle politik og jura. De blander sig i for meget.

Som det også ses af høringssvarene, giver det en række problemer for udenlandsdanskere med udenlandsk ægtefælle. De vil fremover få svært ved at samle familien i Danmark, og det kommer til at give problemer for virksomheder, der får sværere ved at tiltrække højt kvalificerede udlandsdanskere. Af den grund er det også godt, at udlændinge- og integrationsministeren har fremsat L 162 og L 163 sammen. Samlet set er det godt, at vi har de to lovforslag samtidig. Dermed sikrer vi, at en stram udlændingepolitik går hånd i hånd med nye muligheder for dem, der vil og kan bidrage til Danmark. I den her sammenhæng giver det nye muligheder for udlandsdanskere med visse kompetencer, der gerne vil arbejde i Danmark og samle familien her.

Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til den konservative ordfører. Den næste taler i rækken er udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak for indlæggene. Som det jo allerede er sagt, er formålet med lovforslaget at følge op på Menneskerettighedsdomstolens dom fra maj 2016 i Biaosagen. Dommen vedrører den såkaldte 28-årsregel eller det, der i dag er ændret til en 26-årsregel. Den regel er en undtagelse fra det tilknytningskrav, der normalt stilles i sager om ægtefællesammenføringer. I dommen underkendte et flertal i domstolen som bekendt 28-årsreglen. Mere præcist fandt flertallet, at reglen er et udtryk for indirekte forskelsbehandling på baggrund af etnicitet. Som konsekvens af dommen er Danmark retligt forpligtet til at fjerne det diskriminerende element.

Med lovforslaget fjernes således det diskriminerende element, dvs. 26-årsreglen, i den gældende bestemmelse i udlændingeloven om tilknytningskravet. Forslaget om at ophæve 26-årsreglen indebærer, at tilknytningskravet herefter normalt skal opfyldes i alle sager om ægtefællesammenføringer. Det gælder også i sager, hvor den herboende ægtefælle eller samlever har haft dansk indfødsret i mindst 26 år. Det betyder, at det normalt er en betingelse for ægtefællesammenføring i Danmark, at ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark er større end deres samlede tilknytning til et andet land. Ganske særlige grunde kan dog bevirke, at tilknytningskravet ikke stilles.

Den foreslåede lovændring er i overensstemmelse med den fortolkning, som Folketingets Udlændinge-, Integrations og Boligudvalg blev orienteret om ved et brev den 27. juli 2016. Det fremgår således bl.a. af dette brev, at det efter Biaodommen nu betegnes som usikkert, hvad der er den gældende retstilstand, indtil der indføres ny lovgivning, men også, at Udlændinge- og Integrationsministeriet og Justitsministeriet finder, at meget taler for, at den rigtigste løsning at have her på den fortolkning er, at der ses bort fra 26-årsreglen. Det er den fortolkning, som Udlændingestyrelsen aktuelt administrerer efter, og som lidt forenklet sagt lovfæstes, hvis lovforslaget vedtages.

I nogle af de modtagne høringssvar har høringsparterne udtrykt bekymring over lovforslagets betydning for udlandsdanskeres adgang til at få deres udenlandske familie med til Danmark. Og som det også fremgår af lovforslaget, kan forslaget om at ophæve 26-årsreglen have konsekvenser for muligheden for familiesammenføringer i Danmark for bl.a. danske statsborgere, der bosætter sig i udlandet i en længere periode, og som så stifter familie i udlandet.

Når det bliver sværere for udlandsdanskere at vende hjem med deres familie, vil det kunne afholde dem fra at vælge Danmark som arbejdsland. Regeringen ønsker jo , at Danmark skal være et attraktivt arbejdsland, men det forudsætter selvfølgelig, at arbejdstagerne let og smidigt kan komme hertil med deres familie. Det gælder for både udenlandske arbejdstagere og for danskere, der vender hjem. For at sikre, at det er attraktivt for højt kvalificerede udlandsdanskere at tage arbejde, har jeg samtidig med fremsættelsen af lovforslaget om at ophæve 26-årsreglen fremsat et lovforslag om ny opholdsordning for medfølgende familie til udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer. Men det kommer vi jo tilbage til lige om lidt, for det er et lovforslag, som vi netop skal behandle her efterfølgende.

Efter regeringens opfattelse udgør de to lovforslag tilsammen en fornuftig pakke. Vi fastholder en stram politik på familiesammenføringsområdet, samtidig med at vi forbedrer mulighederne for at tiltrække højt kvalificerede udlandsdanskere til Danmark.

Sluttelig er der sådan set kun tilbage at takke for den relativt brede opbakning til lovforslaget her, og så ser jeg frem til den videre behandling, og ikke mindst til behandlingen af det næste lovforslag.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Vi synes i Dansk Folkeparti, det er rigtig ærgerligt, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kommer ind og blander sig på den måde i dansk udlændingepolitik. Så jeg kunne godt tænke mig at spørge, om ministeren ikke også synes, at det er ærgerligt for ikke at sige lodret forkert, at man på den måde går ind og dikterer Danmark, at vi faktisk ikke må tage et særligt hensyn til egne statsborgere. For det er jo sådan set det, der har været intentionen med lovgivningen. Og jeg synes, at landene selv må bestemme, om man vil tage nogle særlige hensyn til egne statsborgere. Det er den ene del.

Den anden del er, at når nu Danmark har formandskabet for Europarådet – det får vi jo senere i år – kunne den danske regering så ikke tage det her spørgsmål op som et problem og diskutere det med de andre lande og høre, om de er enige med Danmark i, at det bør være sådan, at hvert land selvfølgelig godt må tildele særlige rettigheder til landets egne borgere, hvis der er flertal i det lands parlament, som mener, at det er rimeligt.

Ministeren.

Først til spørgsmålet om, om jeg synes, at det er en ærgerlig dom. Jamen den gik jo Danmark imod, og det var jo selvsagt ikke det, vi ønskede, og derfor lapper vi det jo også, kan man sige, med det næste lovforslag, som vi skal diskutere. Så jo, jeg synes, det var ærgerligt, og det gav jeg allerede udtryk for den dag, dommen blev offentliggjort.

Så er der spørgsmålet om, om vi skal tage det op, når vi nu får formandskabet for Europarådet. Jeg kan sige så meget, at regeringen i øjeblikket diskuterer med sig selv, præcist hvordan vi griber formandskabet an, og hvilke emner vi skal løfte. Det er jo et spørgsmål om at få løftet de rigtige emner og ikke antallet af emner, for det handler sådan set om at prøve at se, hvordan vi kan få mest muligt ud af det formandskab. Så det kan jeg ikke sige så meget om endnu.

Spørgeren.

Det er selvfølgelig helt i orden, at regeringen skal diskutere det med sig selv. Men jeg vil i hvert fald komme med en opfordring til, at man tager det her med som et punkt. Jeg er med på, at regeringen sidder og arbejder med nogle punkter, som handler om, hvordan man kan få nemmere ved f.eks. at udvise kriminelle udlændinge og stramme op på udlændingereglerne over for de udlændinge, som ønsker at komme ind i Danmark, og som vi af forskellige årsager ønsker at holde ude. Det er jo helt rigtige punkter, og der er opbakning fra Dansk Folkepartis side til at tage de punkter op. Men jeg synes også, det er relevant – og det kan være med udgangspunkt i den her sag, eller det kan være en generel diskussion – at se på, om ikke det er rimeligt nok, at hvert medlemsland, de 47 medlemslande i Europarådet, har lov til at vedtage regler, som tilgodeser deres egne statsborgere. Det er ikke et urimeligt synspunkt, så jeg tror, at der vil være lydhørhed over for det, hvis Danmark kommer med det synspunkt.

Ministeren.

Det var jo gode råd fra Dansk Folkeparti, og den slags gode råd er jo altid velkomne. Men blot for at understrege det igen, altså dommen her gik jo Danmark imod, og derfor er det selvsagt ikke en ønskværdigt dom for os, men vi bliver nødt til at rette ind, sådan er det jo. Det gør vi selvfølgelig, og så er det så, at det næste forslag lapper lidt på hullet.

Den næste spørger er hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg synes, at man skal kvittere, når partier lave politikudvikling, og Venstres politik har jo i en lang periode været at tiltrække højt kvalificerede udlændinge til Danmark. Det har man jo skrevet ned i ufattelig mange sammenhænge. Men nu kan jeg forstå, at politikken er udviklet til at tiltrække højtkvalificerede udlandsdanskere til Danmark, altså hvor man er særlig velkommen i Danmark, hvis man er højtkvalificeret, og dvs. højtlønnet i den her sammenhæng, og det må dem, som ikke er højtlønnet, jo så notere sig.

Ministeren.

Nu er beløbsordningen jo lige blevet sat op. Det var jo en ordning, som et flertal i Folketinget gik ind for at sætte op. Det var jo uden om regeringspartierne, men med stemmer fra Enhedslisten, så ja, det er måske en diskussion, Enhedslisten mere skulle tage med sig selv end med regeringen.

Spørgeren.

Det er jo ikke et spørgsmål om danskere. Altså, udgangspunktet for mig er, at alle danskere er velkomne, at alle danskere, der er danske statsborgere, naturligvis er velkommen i deres fødeland. Den ordning, ministeren henviser til, handler om noget helt andet, men det, ministeren står og siger, er, at alle danskere, der er født i Danmark og har dansk statsborgerskab, ikke er lige velkomne i Danmark. Der er nogle, der er mere vedkommende end andre, og det afhænger af indtægten. Det behandler vi nu om et øjeblik.

Ministeren.

Det var præcis det, jeg foregreb en lillebitte smule her, fordi det jo netop får konsekvens i den næste lovforslag, og mit råd til Enhedslisten vil jo blot være, at man tænker sin politik igennem. Det nytter ikke noget, at man den ene dag står og holder den røde fane højt og siger, at nu skal vi da hæve beløbsordningen, uden at tænke på, at det jo kan få konsekvenser andre steder. Så det er Enhedslisten selv, der har været med til at skabe den her situation. Så blot et godt råd til Enhedslisten: Prøv at tænke jeres politik lidt igennem.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.