Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 161 Bilag 3
Offentligt
UDVALGSSEKRETARIATET
NOTAT
OM HØRINGSSVAR PÅ L 161 (FORHØJELSE AF MINDSTEBELØB I
BELØBSORDNINGEN)
Høringsnotat vedrørende L 161 forslag til lov om ændring af
udlændingeloven (forhøjelse af mindstebeløbet i beløbsordningen)
Introduktion
Lovforslaget medfører, at beløbsordningen ændres, så minimumsbeløbet
under beløbsordningen øges fra de nuværende godt 400.000 kr. til 500.000
kr. for bedre at afspejle lønniveauet i Danmark for den gruppe,
beløbsordningen er målrettet.
Lovudkastet er sendt i høring 15. marts 2017 med frist for at afgive
høringssvar den 18. april 2017.
Følgende 4 høringsparter har meddelt, at de ikke har bemærkninger til
lovudkastet: Færøernes Landsstyre, FTF, Flygtningenævnet og
Udlændingenævnet.
Følgende 7 høringsparter har fremsat bemærkninger til lovudkastet: Dansk
Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Danske Regioner,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), HK Privat, Landsorganisationen i
Danmark (LO) og Styrelsen for International Rekruttering (SIRI).
Sammenfattende er HK Privat for lovforslaget, LO finder at L 135 bedre
adresserer det centrale problem med beløbsordningen end L 161
risiko for
at omgå beløbsgrænsen. DA, Dansk Byggeri, Danske Regioner og FA kan
ikke støtte lovforslaget. SIRI påpeger lovtekniske udfordringer i forslaget, samt
konsekvenser for andre ordninger.
I det følgende gennemgås væsentlige punkter og forslag i høringssvarene.
For mere detaljerede oplysninger henvises til de fremsendte høringssvar.
Høringssvarene har især berørt:
- Lav arbejdsløshed i Danmark
- Muligheden for at tiltrække attraktiv arbejdskraft
- Større sammenhæng med lønniveauet i Danmark og relevante
sektorer
21. april 2017
Ref.: 17-000270-4
Morten Villumsen
Konsulent
1/3
L 161 - 2016-17 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
Lav arbejdsløshed og mangel på arbejdskraft
DA, Dansk Byggeri og FA fremhæver, at der er en meget lav ledighed i
Danmark. Organisationerne finder derfor, at risikoen for mangel på
arbejdskraft er den største aktuelle udfordring på arbejdsmarkedet. Det udgør
dermed en barriere for at skabe vækst og beskæftigelse i Danmark.
Danske Regioner vurderer, at der fortsat vil være behov for at tiltrække
udenlandsk velkvalificeret arbejdskraft til sundhedsvæsenet til flere typer af
beskæftigelse.
Muligheden for at tiltrække attraktiv arbejdskraft
DA, Dansk Byggeri og FA finder, at ændringen vil svække Danmarks
konkurrenceevne i forhold til at tiltrække og fastholde kvalificerede og
motiverede medarbejdere på det internationale jobmarked. Den gruppe
udlændinge, der rammes af lovforslaget, er samtidig netto bidragydere til det
danske samfund.
Danske Regioner fremhæver, at lønninger til sundhedsfaglige AC’ere,
underordnede læger og sygeplejersker lægger inden for det lønspænd, som
lovforslaget vil udelukke fra ophold under beløbsordningen fremover. Samtidig
vil det gøre det vanskeligere at tiltrække iværksættervirksomheder, hvor det
ofte er nøglemedarbejdere på flere niveauer i virksomheden, der indgår i
udviklingsopgaven, og der derfor ofte er et ønske om at flytte flere
personalegrupper med, hvis virksomheden skal flytte til Danmark.
Større sammenhæng med lønniveauet i Danmark og relevante sektorer
HK Privat finder, at beløbsgrænsen hidtil har ligget på et langt lavere niveau
end det, som danske lønmodtagere i tilsvarende beskæftigelse aflønnes med.
HK Privat finder dette i modstrid med intentionen med loven, hvor
grundprincippet skulle være, at man ansættes på løn- og aftalevilkår efter
sædvanlige danske forhold.
Det lavere lønniveau for udenlandsk arbejdskraft betyder, at udlændinge
forskelsbehandles samtidig med at de danske lønniveauer underbydes. Det
resultere derudover i, at der er et mindre indkomstgrundlag at beskatte.
HK Privat finder derfor, at aflønning af udenlandsk arbejdskraft bør ske som
minimum med gennemsnitslønnen for den pågældende specialistgruppe, hvis
man skal undgå skævvridning. HK Privat støtter det nye højere
minimumsbeløb for aflønning, med opfordrer samtidig til, at aflønning
fremover bør baseres på gennemsnitslønnen i aktuelle lønstatistikker.
Effekt på andre ordninger
SIRI gør i sit høringssvar opmærksom på, at en ændring af beløbsordningen
vil have en tilsvarende virkning på fast-track ordningen. Samtidig efterspørger
SIRI en lovteknisk præcisering af overgangsordningen.
2/3
L 161 - 2016-17 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
Oversigt over høringssvar
1. Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
2. Dansk Byggeri
3. Danske Regioner
4. Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
5. Flygtningenævnet
6. FTF
7. Færøernes Landsstyre
8. HK Privat
9. Landsorganisationen i Danmark (LO)
10.
Styrelsen for International Rekruttering (SIRI)
11.
Udlændingenævnet
3/3