Til lovforslag nr.
L 159
Folketinget 2016-17
Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den [10. maj 2017]
Udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om hold af dyr
(Bemyndigelse til fastsættelse af regler om obligatorisk hygiejnekursus for visse personer, der håndterer svin, m.v.)
[af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 15. marts 2017 og var til 1.
behandling den 5. april 2017. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareudval-
get.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og miljø- og fødevareministeren sendte den
21. december 2016 dette udkast til udvalget, jf. MOF alm.
del – bilag 169. Den 15. marts 2017 sendte miljø- og føde-
vareministeren de indkomne høringssvar og et notat herom
til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til miljø- og fødevaremi-
nisteren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Bidrag fra miljø- og fødevareministeren
Miljø- og fødevareministeren har over for udvalget oplyst
følgende:
Formålet med lovforslaget
Med lovforslaget foreslås det at indføre en bemyndigelse
til at fastsætte regler om deltagelse i et obligatorisk hygiej-
nekursus for visse personer, der håndterer levende svin.
Kravet om gennemførelse af hygiejnekursus forventes at
øge indsigten i effekten af hygiejne ved håndtering af svin
og derved bidrage til at mindske risikoen for, at resistente
bakterier fra stalden føres videre ud i samfundet, jf. 2.3 i af-
talen om Handlingsplan for husdyr-MRSA, april 2015.
Miljø- og Fødevareministeriet har ved udarbejdelsen af
lovforslaget lagt til grund, at hensigten bag initiativet om
obligatorisk hygiejnekursus i Handlingsplan for husdyr-
MRSA (2.3) har været at sikre at den relevante gruppe af
personer, som håndterer svin, får adgang til viden om hygi-
ejne og smittespredning. Det har ikke været hensigten, at
kurset skulle være adgangsgivende for at kunne arbejde med
håndtering af levende svin. Da det er adgangen til viden,
som er det bærende element i initiativet, vurderes det ikke
formålstjenligt at stille krav om, at kurset afsluttes med en
eksamen.
Kurset skal således være et vejledende kursus på linje
med andre typer af kompetenceudvidende kurser uden af-
sluttende eksamen.
Det er en grundlæggende forudsætning for lovforslaget,
der implementerer initiativ 2.3. i Handlingsplan for husdyr-
MRSA, at kursets målgruppe er interesseret i og motiveret
for at gennemføre kurset for at opnå en større indsigt i hygi-
ejne ved håndtering af svin, idet det også er i disse personers
egen personlige interesse at bidrage til at reducere smitte
med husdyr-MRSA bl.a. for at forebygge smitte af deres eg-
ne pårørende.
Anvendelse af e-learningkurset på eksisterende uddannelser
indenfor landbrugssektoren
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (punkt
3.1.2, s. 5), at »Hygiejnekurset vil blive stillet vederlagsfrit
til rådighed af SSI’s MRSA-rådgivningstjeneste og vil ligge
frit tilgængeligt på internettet.
DokumentId
Journalnummer