Lovforslaget, som vi behandler i dag, er jo en del af den handlingsplan, som et bredt Folketing i 2015 blev enige om for at stoppe udbredelsen af husdyr-MRSA.
Indførelsen af et obligatorisk hygiejnekursus for personer, der er erhvervsmæssigt beskæftiget med svin, har, som det fremgår af lovforslaget, til hensigt at reducere mængden af husdyr-MRSA, som mennesker passivt kan bære videre til det omgivende samfund.
Mere viden om husdyr-MRSA og om de risici, der er forbundet med MRSA, er afgørende for, at udbredelsen af MRSA både i og uden for svinestaldene fremadrettet kan mindskes.
Derfor er vi selvfølgelig positive over for lovforslaget i SF som et af mange skridt i den rigtige retning.
I udvalgsbehandlingen vil vi dog gerne lægge op til nogle overvejelser vedrørende hygiejnekursets målgruppe og omfang, ligesom en række organisationer også har gjort det i deres høringssvar til lovforslaget.
Hvor vidt kan målgruppen for hygiejnekurset udvides?
Det er noget af det, som både 3F og NNF i deres høringssvar nævner, og 3F opfordrer eksempelvis til, at kursuskravet også omfatter personer, der erhvervsmæssigt arbejder med heste og mink.
Som ministeriet også skriver i sit svar på organisationernes høringssvar, tager hygiejnekursets nuværende målgruppe i forhold til svin udgangspunkt i den handlingsplan, vi i fællesskab lavede, og derfor skal jeg heller ikke klandre regeringen for at have fastsat den nuværende målgruppe til kun at omfatte den målgruppe, som vi jo aftalte sammen.
Men siden aftalen blev lavet, har Miljø- og Fødevareministeriet i nogle svar til Folketinget for ganske nylig redegjort for, at 44 mennesker i perioden fra 2014 til 2016 er blevet smittet med husdyr-MRSA, hvor smitten sandsynligvis stammer fra danske minkfarme.
Derfor mener jeg, at det vil være oplagt at genoverveje, om målgruppen i det nuværende lovforslag er for snæver og bør udvides.
Derudover mener vi også, at det kan være relevant at overveje selve formen på kurset, som nogle også har nævnt.
Jeg har på ingen måde noget principielt imod e-learningkurser.
Jeg har selv undervist på dem og mener, at det kan der da være fin kvalitet i, men et e-learningkursus af 1½ times varighed, hvor der ikke er mulighed for at vælge en anden undervisningsform, må overvejes.
Som det også er blevet nævnt før, lærer mennesker på meget forskellig måde.
For nogle er e-learningkursus en rigtig god idé, for andre ikke.
Og så flugter det sådan ikke helt med ekspertgruppens anbefalinger i forhold til omfanget.
Jeg vil også sige, at Dansk Dyrlægeforening jo også skriver i deres høringssvar – og det er et citat – at de tvivler på, at kursisterne efter et kursus med en varighed på 1½ time vil kunne opfylde målsætningen beskrevet i høringssvaret .
På den baggrund mener jeg, at det er relevant, at vi i udvalgsbehandlingen får drøftet, om den problematik er reel, og hvad der eventuelt kan gøres bedre ved det.
Lægeforeningen og Rådet for Bedre Hygiejne foreslår f.eks., at der i lovforslaget åbnes op for andre former kurser end e-learning, og at det f.eks.
skal være muligt at afholde flere typer af kurset, fysiske såvel som it-baserede.
Derudover foreslår 3F og NNF, at man også kan overveje, om kurset kan indgå som en obligatorisk del af relevante uddannelser såsom landbrugsuddannelsen, uddannelsen til industrislagter osv.
Det mener vi også bør indgå som en overvejelse i udvalgsbehandlingen.
Så SF støtter op om forslaget, men mener godt, at vi kan være noget mere ambitiøse, ikke mindst fordi MRSA-problemet ikke er blevet mindre siden MRSA-handlingsplanen – snarere tværtimod.
Vi mener sådan lidt pænt sagt, at ministerens forslag er for beskedent i forhold til anbefalingerne, så jeg ser frem til udvalgsbehandlingen.