Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 158:

Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Ændring af sanktionerne på køre- og hviletidsområdet m.v.).

Af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen).

(Fremsættelse 15.03.2017).

Mødet er genoptaget.

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fra Socialdemokratiet, og det er hr. Rasmus Prehn. Værsgo.

Mange tak. Lad mig indledningsvis takke transportministeren for, at han overholder sin køre-hvile-tids-bestemmelse, så han også er til stede her, når vi andre starter. Det er jo køre-hvile-tid, det her forslag handler om, og det handler om mennesker, der kommer i klemme, fordi der på nogle områder har været nogle lige vældig nidkære regler – nogle regler, som selvfølgelig har været lavet, fordi vi gerne vil sikre os imod snyd, gerne vil sikre, at der er den bedst mulige trafiksikkerhed på vejene, og undgå, der sidder trætte chauffører bag rattet. Men alligevel har man fået lavet nogle regler, hvor man, når man kigger på, hvordan de virker i praksis, godt kan tænke, at det nok lige er blevet nummeret for nidkært.

Jeg står her med en konkret sag, en konkret menneskeskæbne, kan man faktisk sige, hvor 3F har et medlem, en godschauffør. Jeg står her med hans konkrete navn, men der er ingen grund til, at det kommer frem – vi kunne kalde ham Preben, ligesom de gør i Mads & Monopolet om lørdagen. Preben er stadig væk godschauffør, men tilbage på det her tidspunkt var han i et andet firma. Han er ude at køre, og på et tidspunkt får han lavet en fejl, han får ikke det rigtige på tachografen, i forhold til om han laver andet arbejde, eller om han holder et hvil. Det, der sker, er, at han har skiftet firma og er startet med at arbejde et andet sted, og pludselig får han en henvendelse om, at man har fundet en fejl. Det er en fejl, der ligger adskillige måneder tilbage, hvor man så har været inde at kigge på op til flere dage, hvor han har kørt, og så har man altså fundet en enkelt fejl.

Man dykker så ned i det her, for det, Preben står over for, er jo ret alvorligt. Han står til at kunne få en betinget frakendelse af sit kørekort, og han står til at kunne få en betydelig bøde. Da man så går ind fra 3F's side og kigger på den her konkrete sag, kan man se, at den pågældende dag, han laver fejlen, er det i og for sig ikke ham, der laver en fejl. Det, der er sket, er, at hans normale lastbil er på værksted, og derfor har han fået stillet en anden lastbil til rådighed. Den her anden lastbil er i tachografen kalibreret til, at når man slukker tændingen, går den på andet arbejde i stedet for at gå på hvil. Og det tænker han jo ikke over, for nu har han jo kørt adskillige dage, adskillige måneder, adskillige år med en lastbil, hvor den går på hvil, når man slukker tændingen. Den lille fjumrefejl betyder så, at han står til at få en betinget frakendelse af sit kørekort, samtidig med at han får en betydelig bøde.

Den form for små menneskelige fejl, eller man kan sige hændelige hændelser, som der er tale om i det her tilfælde med Preben, bliver altså et nummer for nidkært. Og der er vi fra socialdemokratisk side glade for, at man i Transportministeriet med den tidligere transportminister og nu også med den nye er villig til at være i dialog med branchen – det er fagforbundet 3F, men det er også vognmandsorganisationerne. Bredt i branchen er man enige om, at der skal ske noget i forhold til at lave en regelsætning på det her område, som er lidt mere i proportion med, hvad det er, det rent faktisk handler om. Så helt konkret lægger forslaget her op til, at man prøver at graduere bødestørrelsen, sådan at bødestørrelsen er mere i proportion med, hvad det er for en fejl, der rent faktisk er blev lavet. Det giver god mening. Det kan ikke passe, at en lastbilchauffør skal møde på arbejde med ondt i maven og være nervøs over, om han eller hun kommer til at lave en fejl undervejs. Der er det altså rimeligt, at der bliver en proportion her.

Derudover lægger man også op til, at hvis det er sådan, at man kommer derhen, hvor man mister førerretten, mister man førerretten til at køre lastbil eller bus, men man mister ikke førerretten til, at man kan køre i sin egen private bil. Der er altså et eller andet helt urimeligt i, at man laver en fejl på sit arbejde, og så bliver man også straffet på et område, hvor det kan forhindre en i at køre til og fra et andet arbejde eller tage familien på ferie eller i det hele taget køre civilt. Så det er også positivt.

Man lægger også op til, at man fjerner kravet om en kontrollerende køreprøve. Men man laver relevante kurser, så i stedet for at man bliver straffet og kommer ned med nakken, lærer man noget, man kan bruge. Det er en god, konstruktiv linje, der er lagt her. Man lægger et loft ind over, hvor meget man maksimalt kan få i bøde, der svarer til en månedsløn. Her har man regnet det ud til 30.000 om måneden og så det dobbelte for firmaerne. Det er også positivt.

Vi har noteret os fra socialdemokratisk side, at Rigspolitiet har nogle opklarende spørgsmål eller nogle forslag til præciseringer, og det vil vi forfølge i udvalgsarbejdet. Men grundlæggende synes vi, det er et godt og et positivt forslag, hvor man lytter til Preben og alle de andre chauffører og sikrer, at det ikke er nidkære og uhensigtsmæssige regler, der giver et rigtig dårligt arbejdsmiljø i hverdagen for de her mennesker.

Tak. Der er en kort bemærkning, og den er fra hr. Henning Hyllested. Værsgo.

Ja, ligesom den socialdemokratiske ordfører har jeg også en vældig sympati for Preben og ligestillede, som jo af forskellige årsager, fejlbetjening, lidt sjusk, lidt uopmærksomhed, og hvad det nu kan være, indimellem render ind i nogle gevaldige sanktioner i form af nogle kraftige bøder, måske endda frakendelse af kørekortet. Det er den ene side af sagen. Den anden side af sagen er jo, at der i branchen er rigtig mange både chauffører og vognmænd, som forsøger at finde alle de smuthuller, de overhovedet kan finde i reglerne, og det er klart, at når reglerne er indviklede, har de sådan set et bedre vand at svømme i, kan man næsten sige. Og der kan man sige, at skrappe sanktioner trods alt virker præventivt. Er den socialdemokratiske ordfører ikke enig med mig i det, og hvordan synes man balancen er fundet her?

Ordføreren.

Enhedslistens ordfører, hr. Henning Hyllested, har fuldstændig ret i, at der er helt almindelige chauffører, der møder ind på arbejde og laver en dum menneskelig fejl, og så får de med den helt store hammer, og det er urimeligt. I det her tilfælde med Preben er det ikke engang en fejl, han laver, men simpelt hen en hændelig hændelse, altså lastbilen er indstillet anderledes, end den plejer at være, så det er helt urimeligt, at han bliver straffet så hårdt. Men ja, vi har også set nogle kedelige eksempler på udspekulerede typer, som prøver at snyde med køre-hvile-tids-bestemmelsen for at kunne score en større gevinst. Men der lægger lovforslaget også op til her, at hvis der er nogen, der udspekuleret og med onde bagtanker prøver at snyde det her system, finder man den helt store kæp frem, sådan at de får en ordentlig straf.

Rigspolitiet har stillet nogle opklarende spørgsmål og har nogle ønsker om præciseringer, og det vil vi fra socialdemokratisk side, som jeg også nævnte i min ordførertale, gerne have uddybet og præciseret og arbejdet videre med, for vi har helt den samme holdning som hr. Henning Hyllested og Enhedslisten. Er der nogen, der bevidst snyder eller laver systematisk svindel med det her, skal de have en straf, så de kan mærke det – også i lang tid.

Spørgeren.

Det er jeg helt enig i, og jeg kan tilslutte mig, at vi skal have uddybet Rigspolitiets og Rigsadvokatens meget, meget omfattende høringssvar og mange af de spørgsmål, som de stiller. Med hensyn til sanktionerne vil jeg sige, at jeg synes, det er problematisk, at der også lempes på sanktionerne for det, der hedder meget alvorlige forseelser, som også er egnede til at forhindre kontrollen. Og det er der faktisk en disput om i høringsnotatet mellem Rigspolitiet og Rigsadvokaten og Transportministeriet. Men summa summarum er i hvert fald indtil videre, at der lempes på sanktionerne, på bødestraffen, for de chauffører, som begår meget alvorlige overtrædelser, også selv om det er med henblik på at forhindre kontrollen.

Ordføreren.

Jeg vil glæde mig over to ting i den her sammenhæng, dels at vi har en procedure i Folketinget, hvor vi i udvalgsbehandlingen kan få rettet op på tænkelige fejl, dels at vi har så dygtig og engageret en ordfører som hr. Henning Hyllested, som jeg er sikker på vil vide at slå ned de steder, hvor der er nogle huller, og det skal vi selvfølgelig bruge til at få det rettet op, sådan at vi ikke bare får et lovforslag, der mildner straffen for de her stakkels mennesker, men også sikrer, at der ikke er nogen af de her udspekulerede typer, der slipper for let af sted med det. Så tak til hr. Henning Hyllested for at være opmærksom på de her ting.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Kim Christiansen. Værsgo.

Tak for det. Som udgangspunkt synes Dansk Folkeparti, det er fint, at vi får kigget på de her lempelser. Det er ikke så meget lempelser i form af en sænkning af bøder, der optager os, for vi skal jo alle sammen huske på og minde hinanden om, at vi altså lavede de her køre-hvile-tids-regler på et tidspunkt, fordi der simpelt hen var et omfattende snyd i branchen med deraf følgende dårlig trafiksikkerhed, dårligt arbejdsmiljø osv. osv. Det synes jeg bare lige at vi skal huske at minde hinanden om.

Når hr. Rasmus Prehn siger »de her stakkels mennesker, der får bøder«, vil jeg sige, at man jo som regel kun får en bøde, hvis man har overtrådt loven. Så ved jeg godt, at der har været, hvad skal man sige, et vist antal af dummebøder i det gamle system, og det er jeg glad for at vi kigger på, for jeg synes egentlig, det er vigtigt at kigge på årsagen til, at man får bøder, og så måske forenkle det, og det er jo også det, vi gør med det her forslag. Omvendt er jeg også fuldstændig enig i, at når man så har dummet sig, skal hammeren altså også falde. Og når vi nu lemper de her regler, vil jeg da i hvert fald gerne sende det signal til branchen, at jeg er klar til at skærpe reglerne igen, hvis ikke branchen forstår det her budskab, for det handler altså stadig væk om trafiksikkerhed.

Noget af det, jeg synes er rigtig godt i det her forslag, er jo selvfølgelig, at man ikke bare sådan bliver banket tilbage til stenalderen, fordi man har mistet førerretten til sin lastbil i en kort periode. Så kan man altså stadig væk godt køre sønnike i skole i personbilen. Jeg synes, det er rigtig godt, at det element er med, og også – som hr. Rasmus Prehn også var inde på – at der bliver nemmere adgang til at generhverve sit kørekort igen.

Så der er mange gode elementer, men jeg kan se, der også er nogle tidsler i det, som hr. Henning Hyllested var en lille smule inde på. Dem kan vi jo så se om vi kan prøve at pille ud under udvalgsarbejdet. Men som udgangspunkt synes jeg, der ligger et godt fundament at arbejde videre på, så Dansk Folkeparti er positive.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre til Venstres ordfører. Det hr. Kristian Pihl Lorentzen. Værsgo.

Tak for det, hr. formand. Jeg vil gerne starte med at slå fast, at det her er et rigtig godt lovforslag. En af de gode ting ved lovforslaget er tilblivelsen af det, for jeg synes, at det i høj grad tager udgangspunkt i virkelighedens verden. Vi ser undertiden nogle lovforslag, der bliver fremsat herinde, som er sådan af mere teoretisk karakter. Det her er i en stor samklang med virkeligheden. En af de første ting, jeg lærte, da jeg kom i hæren, var, at hvis man står og kigger ud over et landskab med et kort og kortet ikke passer med landskabet, så skal man vælge landskabet, dvs. virkelighedens verden. Sådan er det også, når vi laver lovgivning. Og det er lige præcis det, vi gør her.

Her har ministeren og hans forgænger været i tæt dialog med branchen, med vognmandsorganisationer, med chaufførernes organisationer, og har fundet ud af, at den nuværende sanktionering i forhold til køre-hvile-tids-reglerne er ude af proportioner for en dels vedkommende. Det er så det, vi her retter op på. Det kan jo ikke nytte noget, at en chauffør er bange for at tage på arbejde om morgenen og for at komme hjem og skulle meddele konen om aftenen, at man har mistet sit kørekort til sin private bil, fordi man er kommet til at lave en mindre forseelse med lastbilen, eller at man kommer hjem med en stor bøde, som så kan gøre, at familien ikke kommer på ferie. Der er nogle urimeligheder og nogle uproportionale bøder i den nuværende lovgivning.

Jeg vil godt understrege, at det, vi taler om her, jo ikke er, at vi ændrer på køre-hvile-tids-reglerne. De er fælles for hele Europa. De er meget vigtige. De er med til at styrke trafiksikkerheden, så vi ikke har nogen trætte lastbilchauffører, der kører rundt med store biler på vejene, men de er jo også med til at sikre, at ingen kan skaffe sig en økonomisk gevinst ved at springe over, hvor gærdet er lavest. Derfor er det vigtigt, at de her regler er der, og at de overholdes og håndhæves, som også Dansk Folkepartis ordfører var inde på.

Men det, vi helt konkret går ind og kigger på, er de mindre forseelser. Her går vi altså ind og justerer bøderne lidt i nedadgående retning. Og som Enhedslistens ordfører var inde på, kan det godt være, at den præventive virkning er lidt mindre, når bøderne er lidt mindre. Jeg synes nu, at de bødestørrelser, der er her, er nok til, at man ikke bare sådan bevidst laver overtrædelser. For en ting er sikkert, nemlig at vi med hensyn til alvorlige overtrædelser jo ikke ændrer på, at der skal forhammeren falde. Og den skal falde hårdt, hvis man bevidst laver svindel med køre-hvile-tids-reglerne. Vi har f.eks. tidligere set eksempler på, at man monterer magneter på gearkassen for at sætte køre-hvile-tids-reglerne helt ud af spillet. Det er utrolig alvorligt, og der skal forhammeren falde meget hårdt, og det vil den også gøre fremover. Så det er altså for de mindre alvorlige forseelser, at vi nu justerer bødetaksterne.

Jeg er også tilfreds med, at vi sætter et bødeloft for de her forseelser, sådan at loftet bliver en gennemsnitlig månedsløn for en chauffør. Med den nuværende ordning kan det jo blive endog rigtig dyrt for en chauffør. Det er et rimeligt loft, og jeg er også meget tilfreds med, at vi nu siger, at det altså er kørekortet til lastbilen, man kan miste, hvis man laver forseelser, og ikke kørekortet til ens privatbil.

Det er alt i alt et rigtig godt lovforslag, hvor vi kommer i mere rimelig samklang med virkelighedens verden, som den er derude. Og vi skelner imellem de lettere utilsigtede forseelser, der tidligere har givet nogle dummebøder, og så de alvorlige forseelser, hvor hammeren skal falde hårdt på det her område. Så Venstre kan støtte lovforslaget.

Tak. Der er korte bemærkninger, og den første er fra hr. Rasmus Prehn. Værsgo.

Først og fremmest mange tak til hr. Kristian Pihl Lorentzen for lige at øse ud af nogle af sine militære erfaringer. Det er altid berigende. Jeg vil gerne sige, at vi jo er helt indstillet på at følge terrænet. Noget af det, der er det gode ved det her forslag, er, at der har været en tæt dialog med de interesseorganisationer, der er på det her område, dem, der ved, hvor skoen trykker, og at vi så rent faktisk får implementeret det og får lavet en lovgivning, som er bedre på det her område. Det er parlamentarisk arbejde, når det er bedst.

Nu er det så, at vi er blevet opmærksomme på, at der i høringssvarene er nogle indsigelser fra bl.a. Rigspolitiet. Der skal jeg høre Venstres ordfører, om Venstres ordfører sammen med os andre vil være med til i udvalgsarbejdet at få kigget lidt nærmere på det her, sådan at vi undgår det, de advarer imod, nemlig at noget af den præventive effekt forsvinder, og at vi får præciseret nogle steder. Kan vi have en konstruktiv dialog om det, kan vi også følge terrænet der i forhold til indsigelserne fra Rigspolitiet?

Ordføreren.

Svaret er ja. Selvfølgelig skal vi have vendt og drejet hver eneste sten i forbindelse med udvalgsarbejdet. Det er hele naturen i det, så et klart tilsagn til det herfra.

Spørgeren.

Så vil jeg bare takke for det. Vi fortsætter udvalgsarbejdet, så tak.

Ordføreren.

Ja, fint. Jeg ser frem til et godt samarbejde, også i udvalget.

Ja. Og den næste korte bemærkning er fra hr. Henning Hyllested. Værsgo.

Lidt i samme boldgade, selvfølgelig: Er en meget alvorlig forseelse, som er egnet til at forhindre kontrol, en af dem, som der skal slås hårdt ned på, for det er jo altså her, at lovforslaget lægger op til lempelser for chaufføren?

Ordføreren.

Det er jo klart, at grænsen går der, hvor man kan sige, at det er bagatelagtige forseelser, hvor man kan komme til at lave nogle fejl osv., og så hvor det er bevidst snyd og svindel. Den sidste kategori har jeg ikke noget som helst tilovers for. Der skal vi slå ned, og det er den grænsedragning, der er forsøgt lavet her. Jeg ser da frem til, som også Enhedslisten lægger op til, at vi får udboret det her lidt mere i udvalgsarbejdet. Jeg synes, at det er et fint udgangspunkt, der ligger fra regeringens side, men jeg er helt med på, at vi udborer det lidt mere for at finde det helt rigtige snit.

Spørgeren.

Ja, den bemærkning er jeg naturligvis glad for, for det er et af de steder, hvor jeg i hvert fald mener, at lovforslaget halter. Det var mere, fordi hr. Kristian Pihl Lorentzen jo startede med at rose lovforslaget som et rigtig godt forslag. Men jeg er glad for bemærkningen om, at det er et udgangspunkt, og at vi skal finde den rigtige balance.

Ordføreren.

Meget enig. Jeg fastholder min ros til lovforslaget, for jeg synes, det er godt, at vi tager hånd om det her. Det er befriende, når vi politikere en gang imellem tager noget op, vi har lavet for nogle år siden, og når vi så efter kontakt med virkelighedens verden erkender, at her har vi nok gået lidt for hårdt til værks, eller her er der brug for at justere, og vi så rent faktisk også gør det. Så derfor er det et godt lovforslag.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Henning Hyllested. Værsgo.

Tak for det. Hvis bare lovforslaget havde handlet om at forenkle reglerne for køre-hvile-tid, havde vi været rigtig langt, men det gør de jo altså ikke. De regler er fastlagt i en EU-forordning, og de kan derfor ikke ændres, medmindre man kan få flertal for at ændre dem i EU, og det er godt nok op ad bakke. Reglerne er efter min mening en sand jungle. Vi har en daglig køretid på 9 timer. Nej, det har vi så ikke alligevel, for der kan tages 10 timer to gange om ugen. Vi har en pause på 45 minutter. Nej, for den kan deles i pauser på 15 minutter og 30 minutter. Vi har et regulært hvil på 11 timer. Nej, vi har et reduceret hvil på 9 timer tre gange imellem to ugentlige hvil. Vi har et ugentligt hvil på 45 timer. Nej, vi har 24 til 45 timer plus noget kompensation i form af hviletid, som så skal tages i forlængelse af et senere dagligt eller ugentligt hvil.

Pyha, man bliver jo helt svedt, og det her er sådan set bare de mest simple dele af reglerne, som i den grad er modificeret. Og så har jeg slet ikke nævnt den jungle, der er tale om, hvad angår sanktionerne for korte pauser, de såkaldte artikel 7-regler med tolerancegrænser og akkumulation af køretid, når pauserne har været for korte, så de bliver registreret som værende slet ikke afholdt eller ikke bliver registreret som pauser. Og der er et lempelsescirkulære, som har været inde over. Det bliver heldigvis nu afskaffet. Til gengæld halverer man så bødestraffen i de her tilfælde. Det er helt tydeligt, at de mange modifikationer af de regler, som er skabt for at sikre chaufførernes arbejdsmiljø, for at undgå trætte og uopmærksomme chauffører og dermed også for at sikre færdselssikkerheden, er sket for at imødekomme virksomhedernes krav om at udnytte lastbilen og dermed selvfølgelig også chaufføren så effektivt som muligt, så det bliver så billigt som muligt. Men når køre-hvile-tids-reglerne ikke står til at ændre, må man jo gribe til at ændre sanktionerne, og det er det, som man gør med det her lovforslag.

Derfor nedsættes bødestørrelserne betragteligt på de tre gamle kategorier af overtrædelser. Selv, som jeg har været inde på i mine spørgsmål, i kategorien af meget alvorlige overtrædelser, som har betydning for kontrollen, sænker man bøden fra 4.000 kr. til 3.000 kr. for chaufføren, mens bødestørrelsen på 6.000 kr. godt nok fastholdes for virksomheden. Det er vi faktisk betænkelige ved i Enhedslisten. Vi er helt på det rene med, at de indviklede regler naturligvis er årsag til en del fejlbetjeninger af takografen. Andet skyldes sjusk, forglemmelse, uopmærksomhed osv., og disse mindre alvorlige forseelser kan give anledning til meget store bøder, hvis en pause eller et hvil lige pludselig ikke er en pause eller et hvil alligevel, fordi det er blevet for kort. Så bliver overtrædelserne af køre-hvile-tids-reglerne pludselig alvorlige, selv om den samlede køretid i nogle tilfælde slet ikke er overskredet.

Så i EL kunne vi måske nok være med til at lempe sanktionerne for de mindre alvorlige og de alvorlige forseelser, men at udstrække reglerne til også at gælde de meget alvorlige forseelser, endog dem, som kan bruges til at forhindre kontrollen med reglerne, er at gå for vidt. Her vil vi nok prøve at stille nogle ændringsforslag.

Selv om vi selvfølgelig har sympati for de mange chauffører og vognmænd, som forsøger at drive en sober forretning uden bevidst snyd, så er lastbiltransport kendetegnet ved at rumme et stort antal, lad os bare kalde dem banditter – såvel chauffører som vognmænd – som omgår reglerne og dermed undergraver chaufførernes arbejdsmiljø og dermed bliver en trussel for færdselssikkerheden og presser hele erhvervet til en usund og unfair konkurrence, hvor de lovlydige virksomheder og chauffører bliver presset ud af markedet i sidste ende. I virkeligheden har banditterne det jo fint med indviklede regler, som er svære at forstå og svære at sanktionere. Her har skrappe sanktioner jo en vis præventiv virkning, skulle jeg mene.

Jeg synes, at det her er værd at bemærke, at Rigspolitiet anfører, at de foreslåede lempelser for både chaufførerne og virksomhederne kan medføre, at den præventive effekt af reglerne svækkes. Det vil jeg godt sige efter min mening er en løftet pegefinger. I det hele taget synes jeg, at høringssvaret fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten, som jo er de virkelige eksperter, når det gælder kontrol og håndhævelse, giver anledning til alvorlige overvejelser. Jeg synes, at der er mange steder, hvor der er en løftet pegefinger, og Transportministeriet har da også mange steder måttet ændre i og præcisere bemærkningerne som følge af indvendingerne fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten.

Med hensyn til bødeloftet synes jeg, at man kan rejse det spørgsmål – og det gør Rigsadvokaten jo også – om argumentationen om proportionalitet for chaufførerne også gør sig gældende for virksomheden, henset til at virksomheden genererer en merindtjening, ved at køre-hvile-tids-reglerne overtrædes i det fortsatte jag efter at have lastbilen på vejen.

Til sidst vil jeg komme med en kommentar til noget, som ikke adresseres i lovforslaget. Det er hele spørgsmålet om det ugentlige hvil på 45 timer. Det har der jo været en voldsom debat om igennem det sidste stykke tid, og der har været rejst en del kritik fra nogle vognmandsorganisationer og fra 3F, da det er meget almindeligt, at udenlandske chauffører overnatter i lastbilen, selv om det ikke er lovligt, medmindre der altså er tale om et såkaldt reduceret ugentligt hvil. Så er det pludselig lovligt. Her vil vi nok også stille et ændringsforslag for at rette op på det, hvis det overhovedet er muligt.

Vi også glade for, at det fremover, når der frakendes et kørekort i henhold til reglerne for overlæs, køre-hvile-tid og takograf, så ikke kommer til at koste kørekortet til en almindelig bil. Det betyder selvfølgelig, at den pågældende chauffør bevarer en vis social mobilitet og måske også i virkeligheden kan bevare sit arbejde i virksomheden eller få et arbejde i andre virksomheder.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre til ordføreren for Liberal Alliance, hr. Villum Christensen. Værsgo.

Tak for det. Hele transportsektoren er jo gennemreguleret, og det kan være ganske vanskeligt for de enkelte vognmænd og chauffører at gennemskue de sanktioner, de kan blive pålagt, hvis de gør det ene og det andet – og det har hr. Henning Hyllested jo så malende beskrevet her fra talerstolen.

Lovforslaget her vil forenkle det system og vil betyde, at sanktionerne i langt højere grad står mål med overtrædelsens karakter og grovhed. Som vi også har hørt her under debatten, kan chauffører og virksomheder i dag blive pålagt enorme bøder for overtrædelser, som skyldes sjusk, ligesom chaufførerne kan få bøder, der er helt ude af proportion med deres indkomst. For at adressere disse problemer vil lovforslaget bl.a. indføre et bødeloft, så bøden i langt højere grad er retfærdig i forhold til chaufførens indkomst. Generelt kan man sige, at bødestørrelserne lempes for de mindre alvorlige overtrædelser af køre-hvile-tids-bestemmelserne og de overtrædelser, som skyldes sjusk eller forglemmelse.

Endelig vil lovforslaget her ændre reglerne om frakendelse af førerretten, så man ikke længere får frataget førerretten til personbil som privatperson, når man overtræder reglerne om køre-hvile-tid og kørsel med overlæs i en erhvervsmæssig sammenhæng. Det virker ganske klart urimeligt, at man i dag mister retten til at køre sin egen bil, fordi man har overtrådt regler, som intet siger om ens evner som bilist, og som udelukkende har noget at gøre med udførelsen af ens erhverv.

Liberal Alliance er enig med regeringen i, at der er behov for en forenkling på det her område. Der skal naturligvis være en klar sammenhæng mellem de sanktioner, der bliver pålagt chauffører og virksomheder, og overtrædelsens karakter.

Med disse ord støtter Liberal Alliance forslaget.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så er det Alternativets ordfører, og det er hr. Roger Matthiesen. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg synes, der har været en fin gennemgang af L 158 fra de andre ordføreres side, så det vil jeg ikke gøre igen. Det er meget positivt, at lovforslaget er udarbejdet i tæt dialog med branchen, og vi kan kun støtte op om, at vi gør det meget mere, altså inddrager borgerne og befolkningen og de relevante parter. Når det er sagt, vil jeg sige, at jeg også er enig med DF's ordfører i, at vi, når vi nu laver nogle lempelser, også skal sikre os, at vi stadig har nogle spilleregler, der bliver levet op til og overholdt, og hvis ikke de gør det, må vi jo se på, om de her lempelser skal justeres. Dermed er jeg også enig med Enhedslistens ordfører i, at vi skal se på nogle af de anker, der har været i høringssvarene. Så en forenkling af systemer og regler støtter vi op om. Det var det, tak for ordet.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken, og det er ordføreren for Det Radikale Venstre, og det er fru Sanne Bjørn. Værsgo.

Tak for det. I Det Radikale Venstre er vi altid klar til at lave restriktive regler, når det gælder trafiksikkerheden. Det gør bl.a., at vi skal sikre, at chauffører ikke er trætte, når de kører, og det er også noget af det, vi er optaget af i det her forslag. Der skal også være en overensstemmelse mellem de regler, vi laver, og den trafiksikkerhed, vi gerne vil have, og så de menneskelige hensyn omkring den her lovgivning, vi laver på området. Hvis det bliver for restriktivt, er vi også altid klar til at lave en lovgivning om, altså hvis udførelsen af den viser sig uhensigtsmæssig, eller hvis ikke der er proportionalitet i forhold til den.

Vi ser de her forslag som ret fornuftige på lange stræk, fordi de netop tager hensyn til, at der er uhensigtsmæssigheder i den her lov. Eksempelvis er det her med, at man nedsætter og graduerer bødetaksten for overtrædelse af regler med takografen, ret fornuftigt. Det har også vist sig uhensigtsmæssigt i tilfælde af forglemmelser, som flere ordførere har været inde på. Det er også rigtig fornuftigt, at man kun får frakendt kørekortet til stort køretøj og ikke til sin private bil, hvis man i den her sammenhæng er dømt for en forseelse i det store køretøj.

Så alt i alt mener vi, at der er rigtig god ræson i at lave den her proportionalitet, og i at vi får ændret lovgivningen, og vi er også klar til at kigge på den diskussion, der lægges op til af bl.a. Rigspolitiet i høringssvaret.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre til SF's ordfører, hr. Karsten Hønge. Værsgo.

Alle parter i branchen har i årevis efterspurgt mere gennemskuelige og mere rimelige regler for straffene forbundet med brud på køre-hvile-tids-bestemmelserne. For ofte har tilfældige småfejl og menneskelige misforståelser haft hårde konsekvenser. Der skal være rimelighed og proportionalitet, og chaufførerne skal trygt kunne gå på arbejde. Men til gengæld skal bremserne virke over for de typer, som bevidst ikke vil rette sig efter reglerne, eller hvis man sjusker med sin opmærksomhed. Det her drejer sig jo bl.a. om trafiksikkerhed og om at sætte tidsmæssige hegn op omkring chaufførernes arbejde. Der skal vi ikke gå på kompromis, og derfor skal der fortsat falde en hård straf, hvis man forsøger at snyde bevidst.

Vi synes også, det er godt, at man får gjort op med, at en straf, som man har fået på arbejdet, kan få dramatiske konsekvenser, og at en chauffør ude af proportioner kan blive ramt i sit privatliv, ved at han kan miste sit private kørekort. Og vi vil interessere os for svarene på de spørgsmål, som Rigspolitiet har rejst om den præventive virkning.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen ordfører for De Konservative, så vi går videre til transport-, bygnings- og boligministeren. Værsgo.

Først vil jeg gerne sige tak til ordførerne for den positive modtagelse af lovforslaget. Der er tale om et lovforslag, som Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har arbejdet med i en længere periode efter initiativ fra den tidligere transportminister Hans Christian Schmidt, og nu er lovforslaget så klar.

Jeg vil gerne indledningsvis understrege, at hensynet til færdselssikkerheden har haft en central rolle i det arbejde, der ligger bag lovforslaget. Jeg er derfor også bevidst om køre-hvile-tids-reglernes betydning for, at chauffører er udhvilede og derfor tilstrækkelig opmærksomme og agtpågivende i trafikken. Det er dog min klare opfattelse, at sanktionerne på køre-hvile-tids-området har udviklet sig på en måde, så der ikke længere altid er proportionalitet mellem overtrædelse og sanktion. Formålet med dette lovforslag er derfor helt overordnet at gøre sanktionssystemet på køre-hvile-tids-området mere proportionalt og også mere enkelt. Jeg vil gerne understrege, at der ikke bliver lavet om på selve køre-hvile-tids-reglerne. Lovforslaget går udelukkende ud på, hvor meget det skal koste, når man overtræder reglerne. Og her mener vi som sagt at sanktionssystemet skal gøre mere proportionalt.

For at opnå det foreslår vi, at bødetaksterne for overtrædelse af reglerne om takografen nedsættes for chaufførerne. Samtidig foreslås som noget nyt, at bøderne til virksomhederne skal gradueres efter overtrædelsernes grovhed, ligesom det i dag er tilfældet for chaufførerne. Med det nuværende bødesystem risikerer chauffører og virksomheder meget store samlede bøder for overtrædelse af køre-hvile-tids-bestemmelserne. Det skyldes, at der på køre-hvile-tids-området kontrolleres for perioder, der typisk går 28 dage tilbage i tiden. Bøderne for overtrædelser begået i de 28 dage lægges sammen og bliver på den måde meget store. Vi foreslår derfor, at der fastsættes et loft over, hvor store de samlede bøder kan være. Loftet svarer til en gennemsnitlig månedsløn for en chauffør og det dobbelte for virksomheden.

Samtidig foreslår vi, at det ved udmåling af bøder for overtrædelse af pausereglen i køre-hvile-tids-forordningen skal have betydning, om chaufføren har afholdt en pause, selv om pausen måske ikke er helt lang nok. I dag tages der ikke ved bødeudmålingen hensyn til, om en chauffør rent faktisk har holdt en pause, hvis den ikke lever op til udgangspunktet om, at pausen skal være på minimum 45 minutter. Det betyder lidt forenklet, at en chauffør, der f.eks. har holdt 35 minutters pause, får en lige så stor bøde som en, der slet ikke har holdt pause. Det mener jeg hverken er rimeligt eller proportionalt, og det ændrer vi derfor på med lovforslaget. Den chauffør, der har holdt en lidt for kort pause, vil derfor skulle have en mindre bøde end den chauffør, der slet ikke har holdt pause.

Ud over en lempelse af visse bødestørrelser og indførelse af et bødeloft foreslår vi, at der indføres et nyt system for frakendelse af førerretten. I dag frakendes førerretten til alle køretøjskategorier, ligegyldigt hvilken type overtrædelser der er tale om. En lastbilchauffør, der har overtrådt reglerne om f.eks. brug af takograf, bliver derfor også frakendt førerretten til almindelig bil. Overtrædelse af reglerne om kørsel med overlæs, køre-hvile-tid og takograf er kendetegnet ved, at de som udgangspunkt kun sker som led i erhvervsudøvelse i store og tunge køretøjer. Derudover udgør de ikke såkaldte kørselsfejl. Jeg mener derfor, at det er alt for indgribende, at førerretten i disse tilfælde også frakendes til almindelig bil.

Vi foreslår derfor, at der indføres et nyt frakendelsessystem for overtrædelse af reglerne om kørsel med overlæs, køre-hvile-tid og takograf. Ved disse overtrædelser skal førerretten kun frakendes til de store og tunge køretøjer. Chaufføren kan derfor i disse tilfælde beholde førerretten til almindelig bil, hvis han kun har overtrådt reglerne om kørsel med overlæs, køre-hvile-tid og takograf. Fordi førerretten til de store og tunge køretøjer stadig væk mistes, vil det nye frakendelsessystem fortsat udgøre et væsentligt incitament for chaufførerne til at undgå overtrædelser. Man skal her huske på, at en frakendelse af førerretten til de store og tunge kategorier vil udgøre en betydelig hindring for udøvelsen af chaufførens erhverv. Jeg er derfor helt tryg ved, at det nye frakendelsessystem ikke får negative indvirkninger på færdselssikkerheden.

Som noget nyt foreslår vi også, at man ikke skal til en kontrollerende køreprøve i forbindelse med frakendelse af førerretten til de store og tunge køretøjer. Overtrædelse af de relevante bestemmelser er således ikke udtryk for kørselsfejl og siger ikke noget om chaufførens evne til at færdes i trafikken. Vi foreslår derfor, at chaufføren i stedet for skal gennemføre kurser, som er målrettet de overtrædelser, der er begået. Det tror jeg i højere grad vil bidrage til at højne færdselssikkerheden.

Endelig indeholder lovforslaget enkelte ændringer af betingelserne for førerretfrakendelse, herunder en hævelse af grænsen for overtrædelse af køre-hvile-tids-bestemmelserne fra 30 pct. til 40 pct. Det vil efter lovforslaget heller ikke længere være muligt at frakende førerretten ved overtrædelse af pausereglerne.

Jeg vil afslutningsvis takke for den gode og konstruktive debat. Jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget, og jeg står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte opstå i den forbindelse. Tak for ordet.

Tak. Der er korte bemærkninger, og den første er fra hr. Rasmus Prehn. Værsgo.

Mange tak. Jeg deler fuldstændig ministerens opfattelse af, at der har været en god og konstruktiv debat her i salen i dag, så også fra vores side vil jeg sige tak til ministeren for det. Det er også positivt, at vi er i tæt dialog med branchen for at få lavet en ordning på det her område, der, som vores gode kollega hr. Kristian Pihl Lorentzen siger, er mere i terræn med det, der er virkeligheden derude.

Ministeren nævner i sin tale her, at han er sikker på, at det ikke får nogen negativ indvirkning på trafiksikkerheden, og det er jo også det, vi andre håber, og det er også det, vi andre lægger til grund for vores opbakning til det her forslag. Men som vi havde en debat om lidt tidligere i dag, er Rigspolitiet kommet med nogle forslag til præciseringer, og de har stillet nogle spørgsmål og sådan nogle ting. Kunne ministeren måske elaborere lidt over, hvordan han og ministeriet ser på Rigspolitiets indsigelser og forslag?

Ministeren.

Det må vi se nærmere på i den videre behandling af lovforslaget. Jeg vil bare gerne pointere, at der, når det f.eks. er blevet sagt, at der bliver lempet på bødestraffene, altså kommer en ny kategori, som hæver bødestraffene for de mest alvorlige overtrædelser. Det, vi før kaldte meget alvorlige overtrædelser, bliver sådan set delt, så der for de mildere overtrædelser i den kategori bliver en lidt lavere bødestraf for chaufførens vedkommende – bødestraffen sænkes fra 4.000 til 3.000 kr. – mens det for virksomhedens vedkommende er den samme bødestraf. De mere alvorlige i den kategori får en ny kategori, som hedder de mest alvorlige overtrædelser, og der hæves bødestraffen fra 4.000 til 6.000 kr. for chaufførens vedkommende og fra 6.000 til 12.000 kr. for virksomhedens vedkommende. Så det er rigtigt, at der for nogle af de mindre overtrædelser bliver en lavere bødestraf, mens der for de meget alvorlige overtrædelser bliver en betydelig højere bødestraf.

Spørgeren.

Det er helt i forlængelse af, hvad jeg sådan set selv sagde i min ordførertale, for det er også den opfattelse, jeg har af det her. Men alligevel skal jeg lige høre om noget. Med hensyn til det loft, der bliver lagt ind i forhold til bødestraf, vil jeg sige, at vi har stor sympati for det, i hvert fald for så vidt angår chaufførerne. Men kan det, at der kommer et loft over virksomhedernes bødestørrelse, på nogen måde tænkes at have den indvirkning, at de så måske vil spekulere i det? Har man nogle analyser af det, eller har man gjort sig nogle overvejelser om det?

Ministeren.

Nej, men jeg kan supplere med den oplysning, at det ikke er sådan, at virksomhedens loft absolut er på 60.000 kr. Hvis man har tre chauffører, der overtræder loven, kan det blive 3 gange 60.000, altså 180.000 kr., så det er nogle ganske betydelige bøder, som virksomhederne kan udsættes for.

Så er det hr. Henning Hyllested. Værsgo.

Det var lige til ministerens formulering om, at de meget alvorlige overtrædelser bliver delt i de mest alvorlige og så i de mildere overtrædelser, som ministeren sagde. Jo, det skrev jeg ned, altså de mildere dele af de meget alvorlige overtrædelser. Ja, sådan var det. Undskyld. Men til de mildere hører jo også ifølge lovforslaget overtrædelser, som er velegnede til at forhindre kontrol. Der finder også en nedsættelse af bødestraffen sted for chaufføren – ikke for virksomheden, det er rigtigt. Det er det, jeg i hvert fald er betænkelig ved. Det kan jeg forstå at ministeren ikke er.

Ministeren.

Man skal jo se det sådan, at man tidligere havde én kategori for meget alvorlige overtrædelser, og så havde man én bødestraf for alle, uanset om de tilhørte den mildere del af den kategori eller en hårdere del af den kategori. Nu sænker vi så bødestraffen for chaufførerne en lille smule i den mildere ende af den kategori, mens vi ganske kraftigt forhøjer i den grovere del af den kategori. Så i stedet for, at man før havde en gennemsnitsbødestraf, har man nu en skelnen mellem, om det er meget alvorligt eller mest alvorligt.

Spørgeren.

Jeg vil gå til noget helt andet. Jeg tror, jeg går lidt skævt af selve lovforslaget nu, men jeg vil godt lige høre en kommentar til, at EU jo er på vej med en vejtransportpakke. Jeg kan ikke rigtig orientere mig om, om der er noget på vej på det her område. Det hører man hele tiden at der måske er. Så det kunne jeg godt tænke mig at høre ministerens kommentarer til, ikke mindst i forbindelse med den udvikling, der har været, fordi en af generaladvokaterne ved EU-Domstolen her på det sidste har meldt ud, at hvis de der ugentlige hvil ikke holdes uden for lastbilen, slår han i hvert fald til med den store hammer og anbefaler bøder på 30.000 euro. Var det en vej frem i Danmark?

Ministeren.

Det har jeg behov for at dykke mere ned i, for at jeg kan svare ordentligt på hr. Henning Hyllesteds spørgsmål. Men det vil jeg også gerne gøre, hvis hr. Henning Hyllested stiller spørgsmålet skriftligt til mig.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.