Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 157 Bilag 35
Offentligt
1763703_0001.png
Til lovforslag nr.
L 157
Folketinget 2016-17
Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 30. maj 2017
Betænkning
over
Forslag til lov om betalinger
[af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)]
1. Ændringsforslag
Erhvervsministeren har stillet 40 ændringsforslag til lov-
forslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 15. marts 2017 og var til 1.
behandling den 28. marts 2017. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Erhvervs,- Vækst- og
Eksportudvalget.
Dispensation fra Folketingets forretningsorden
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
Folketingets forretningsorden, § 13, stk. 1, om, at 3. behand-
ling ikke må finde sted, før 2 dage efter, at 2. behandling er
afsluttet.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og erhvervsministeren sendte den 19. januar
2017 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del – bilag 94.
Den 15. marts 2017 sendte erhvervsministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget. Den 28. marts
2017 sendte erhvervsministeren et yderligere høringssvar til
lovforslaget til udvalget.
Teknisk gennemgang
Udvalget fik den 18. april 2017 en teknisk gennemgang
af lovforslaget ved erhvervsministeren.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
COOP,
Dansk Erhverv,
Finans og Leasing,
Forbrugerådet Tænk,
Roskilde Festival og
Spiir m.fl.
Erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret
de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget rede-
gjort for deres holdning til lovforslaget:
Dansk Erhverv,
Roskilde Festival og
Spiir m.fl.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 74 spørgsmål til erhvervsministeren
til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Tre af udvalgets spørgsmål og erhvervsministerens svar
herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og
SF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede æn-
dringsforslag.
Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal
Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget bemærker følgende: I forbindelse med lovrevisio-
nen 2 år efter lovens ikrafttræden opfordrer Socialdemokra-
tiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti til, at erhvervsministeren også kig-
ger på erfaringerne for kontantfrie dispensationer til enkelt-
stående arrangementer, eksempelvis musikfestivaler m.v.,
med henblik på at vurdere, om det fremadrettet fortsat skal
være muligt at afholde kontantfrie kortvarige arrangementer
via dispensation, eller om denne mulighed i stedet skal lov-
fæstes.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har allerede
under lovforslagets høringsproces givet klart udtryk for, at
Socialdemokratiet ønsker, at lovforslaget finder den rette ba-
AX020351
L 157 - 2016-17 - Bilag 35: Betænkning afgivet 30/5-17
1763703_0002.png
2
lance mellem på den ene side forbrugerbeskyttelse og på
den anden side muligheden for, at danske fintechvirksomhe-
der kan udvikle innovative løsninger til gavn for forbruger-
ne. Det har igennem lovgivningsprocessen været Socialde-
mokratiets ønske, at lovforslagets endelige udformning ska-
ber de rette rammer for, at fintech bliver en ny vækstbranche
i Danmark til gavn for beskæftigelse og indtjening.
Med lovforslagets endelige udformning står vi med et
lovforslag, som giver bedre mulighed for innovation i fin-
techvirksomheder og bedre forbrugerbeskyttelse.
På den ene side giver ændringsforslaget til § 124 mulig-
hed for at bruge betalingsoplysninger til at udvikle en lang
række af nye, innovative digitale løsninger til brugerne. Og
på den anden side sikrer ændringsforslaget en stærk forbru-
gerbeskyttelse:
– der skal altid indhentes udtrykkeligt samtykke fra bru-
geren,
– betalingsdata må ikke benyttes til prisdiskrimination og
til opfyldelse af forsikringsaftaler,
– vilkår og regler for brug af betalingstjenester, f.eks. et
dankort, må ikke betinges af forbrugerens accept af brug af
betalingsdata, og
– personhenførbare betalingsdata må ikke videregives til
tredjemand.
Lovforslaget er efter vedtagelsen af ministerens æn-
dringsforslag derfor langt bedre end det oprindelig fremsatte
lovforslag.
Lovforslagets forhistorie er, at vi i Danmark har haft en
særregel i den gældende betalingstjenestelovs § 85, hvor be-
handling af betalingsoplysninger var helt forbudt. I regerin-
gens implementeringsråds anbefalinger fra 2016 blev det an-
befalet fuldstændig at afskaffe særlige regler for behandling
af betalingsoplysninger. Det var holdningen, at persondata-
loven i sig selv giver en tilstrækkelig beskyttelse af forbru-
geren. Samtidig har det ikke været muligt at videreføre det
danske totalforbud mod at behandle betalingsoplysninger,
da 2. betalingstjenestedirektiv, som ligger til grund for lov-
forslaget, giver de såkaldte tredjepartsudbydere adgang til at
behandle betalingsoplysninger på forbrugerens vegne til vis-
se formål. Regeringen har heldigvis fremsat et lovforslag,
som opretholder særlige regler for behandling af følsomme
betalingsoplysninger, og under udvalgsbehandlingen er for-
muleringen af reglerne for behandling af betalingsoplysnin-
ger blevet forbedret.
Med lovforslagets endelige udformning er der åbnet for,
at banker og fintechvirksomheder kan tilbyde nye tjenester
til forbrugere, der ønsker det. I den forbindelse er forbruger-
ne beskyttet mod, at betalingsoplysningerne anvendes til
uvedkommende formål som eksempelvis prisdiskrimination,
kreditvurdering eller fastsættelse af forsikringspræmier. Det
bliver nu muligt at tilbyde forbrugerne tjenester, hvor der
sker automatiseret behandling af betalingsoplysninger, til
brug for eksempelvis budgetter, detaljerede forbrugsover-
blik, forbrugsadviseringer og mange andre tjenester, der
endnu ikke er udviklet.
Med lovforslagets endelige udformning er det sikret, at
hvis man som forbruger ønsker at have et betalingskort og
netbank, uden at nogen udbyder får adgang til ens betalings-
oplysninger, så kan man fortsat have det, idet der ikke må
stilles krav om, at man giver adgang til sine betalingsoplys-
ninger ved indgåelse af aftale om betalingskort og netbank.
Ønsker man ikke, at nogen får adgang til ens betalingsoplys-
ninger, så skal man blot lade være med at afgive sit samtyk-
ke hertil.
Med lovforslagets endelige udformning er det sikret, at
banker, der udbyder betalingskort med indbygget loyalitets-
kortfunktion, også skal tilbyde rene betalingskort uden ind-
bygget loyalitetskortfunktion. Forbrugere, der ikke ønsker at
få registreret deres indkøb, kan dermed fortsat vælge rene
betalingskort, hvor der ikke sker registrering.
Med lovforslagets endelige udformning er der åbnet for,
at der også kan ske behandling af indkøbsoplysninger uden
for rammerne af de nye forbrugerbeskyttelsesregler, som er-
statter det tidligere totalforbud mod at behandle betalingsop-
lysninger. Det har desværre ikke været muligt at lade de nye
forbrugerbeskyttelsesregler gælde for enhver behandling af
indkøbsoplysninger. Dette har været af hensyn til detailhan-
delens mulighed for at tilbyde loyalitetskort og have syste-
mer, der understøtter kortet. Det er et af de elementer, som
partierne, der støtter lovforslaget, bør se nærmere på, når
den nye ordning skal evalueres efter 2 år.
Afsluttende skal det ikke undlades at anføre til de perso-
ner, som i fremtiden skal studere processen omkring dette
lovforslags tilblivelse, at det oprindelig fremsatte lovforslag
var et særegent dårligt formuleret lovforslag, hvor lovforsla-
gets paragraffer, de almindelige bemærkninger og specielle
bemærkninger ikke stemte overens på lovforslagets helt cen-
trale områder vedrørende § 124, jf. svar på spørgsmål 30 og
31 (som er optrykt som bilag 2 til betænkningen). Det forsø-
ger erhvervsministeren at rette op på med ændringsforslag
til 2. behandlingen. Samlet set er der ikke tvivl om, at det
har været en særdeles rodet lovgivningsproces, men håbet
er, at den endelige lovgivning er af tilfredsstillende kvalitet,
så de borgere og virksomheder, den skal gælde for, finder
den klar i sine formuleringer. Skulle det ikke være tilfældet,
har Socialdemokratiet bedt erhvervsministeren om at evalu-
ere loven efter 2 år, og ministeren har imødekommet dette i
svar på spørgsmål 70 (som er optrykt som bilag 2 til be-
tænkningen). Skulle der som følge af den nye lov – inden
evalueringen – opstå uforudsete og uintenderede problemer
som følge af loven, så bør partierne, der stemmer for loven,
drøfte løsninger heraf inden evalueringen.
Alternativets medlemmer af udvalget er efter en lang og
konstruktiv udvalgsbehandling blevet eftertrykkeligt forsik-
ret om, at en retssikkerhedsmæssig forsvarlig persondatabe-
handling og en ligeledes tydelig markering af den enkelte
persons permissionafgivelse også er lovforslagets intention,
hvorfor Alternativet vælger at støtte lovforslaget.
Alternativet ville gerne have set de lukkede kontant-
håndteringssystemer, der blev refereret til i PROSAs hø-
ringssvar, som løsningen i stedet for de kontantløse butik-
ker, men vi anerkender den økonomiske byrde, som dette
ville pålægge mange af iværksætterne, som en årsag til ikke
at implementere dette. Ligeledes er de potentielt udsatte
grupper, som de kontantløse butikker kunne være til gene
L 157 - 2016-17 - Bilag 35: Betænkning afgivet 30/5-17
1763703_0003.png
3
for, ikke et entydigt problem, som ikke kan løses på anden
vis.
Alternativet vil følge lovforslagets praksis nøje, og bliver
de gode intentioner gjort til skamme, må Alternativet foreslå
ændringer gennem det parlamentariske arbejde i fremtiden.
Det er gode skridt i den rigtige retning.
Et
mindretal
i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
for-
kastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken
for eller imod de stillede ændringsforslag.
Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter ikke lovfor-
slagets ambition om at øge brugen af betalingsoplysninger.
Enhedslisten ser mange potentielle problemer, i forhold til at
kunderne fremadrettet skal kunne blive vurderet og rådgivet
på baggrund af betalingsoplysninger. Derudover er Enheds-
listen modstander af lovforslagets begrænsning af brug af
kontanter som betalingsmiddel i visse butikker på visse tids-
punkter af døgnet, da dette rammer ældre mennesker og so-
cialt udsatte grupper, der enten ikke kan eller ikke har mu-
lighed for at anvende elektroniske betalingsmidler.
Et
andet mindretal
i udvalget (SF) indstiller lovforslaget
til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
erhvervsministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med
undtagelse af EL):
Til § 1
1)
I
stk. 5
ændres »§ 124, stk. 1, 4 og 6,« til: »§ 01«.
[Korrektion af henvisning]
2)
I
stk. 6
ændres »§ 124, stk. 3 og 4,« til: »§ 01«.
[Korrektion af henvisning]
3)
I
stk. 7
ændres »119-121 og § 124, stk. 3 og 5,« til:
»120, 121 og § 01,«.
[Lovteknisk korrektion]
Til § 5
4)
I
1. pkt.
ændres »aktiviteter« til: »aktiviteter m.v.«
[Korrektion]
5)
I
nr. 14
udgår », med undtagelse af § 124, stk. 45«.
[Korrektion]
6)
I
nr. 15
udgår », med undtagelse af § 124, stk. 4«.
[Korrektion]
7)
I
nr. 16
udgår », med undtagelse af § 124, stk. 45«.
[Korrektion]
8)
I
nr. 17
ændres »med undtagelse af § 62,« til: »jf. dog §
62,«.
[Lovteknisk korrektion]
Til § 6
9)
I
stk. 3
ændres »§ 124, stk. 3-5,« til: »§ 01«.
[Lovteknisk korrektion]
Til § 7
10)
Som
nr. 41
indsættes:
»41) Betalingsoplysninger: Personhenførbare oplysninger
om, hvor en bruger har anvendt en betalingstjeneste,
og hvad der er blevet købt med betalingstjenesten.«
[Defintion af betalingsoplysninger]
Til § 11
11)
Stk. 3
affattes således:
»Stk. 3.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de
i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger.«
[Lovteknisk korrektion]
Til § 43
12)
I
stk. 3, nr. 4,
ændres »beskrivelse af instituttets for-
retningsgange og procedure« til: »beskrivelse af instituttets
forretningsgange og interne kontrolforanstaltninger«.
[Korrektion]
13)
I
stk. 3, nr. 5,
ændres »beskrivelser af instituttets for-
retningsmodel, forretningsgange og procedurer« til: »beskri-
velse af instituttets forretningsplan, forretningsgange og in-
terne kontrolmekanismer«.
[Korrektion]
Til § 45
14)
I
stk. 3, nr. 3,
ændres »beskrivelse af instituttets for-
retningsgange og procedure« til: »beskrivelse af instituttets
forretningsgange og interne kontrolforanstaltninger«.
[Korrektion]
15)
I
stk. 3, nr. 4,
ændres »beskrivelser af instituttets for-
retningsmodel, forretningsgange og procedurer« til: »beskri-
velse af instituttets forretningsplan, forretningsgange og in-
terne kontrolmekanismer«.
[Korrektion]
Til § 47
16)
I
stk. 3, 2. pkt.,
ændres »destruerer« til: »distribuere«.
[Korrektion]
17)
I
stk. 5
ændres »der distribuerer og indløser elektroni-
ske penge« til: »der udsteder, distribuerer eller indløser
elektroniske penge«.
L 157 - 2016-17 - Bilag 35: Betænkning afgivet 30/5-17
1763703_0004.png
4
[Korrektion]
Til § 51
18)
I
stk. 1
ændres »udbyde betalingstjenester i bilag 1, nr.
1-6,« til: »udbyde betalingstjenester i henhold til bilag 1, nr.
1-6,«.
[Korrektion]
Til § 60
19)
I
stk. 7
ændres »og den i stk. 2 nævnte ansvarsforsik-
ring« til: »og den i stk. 4 nævnte ansvarsforsikring«.
[Lovteknisk korrektion]
Til § 61
20)
I
stk. 1
ændres »som alene udøver aktiviteter, jf. § 5,
stk. 1, nr. 14 og 15,« til: »som alene udøver aktiviteter som
omfattet af § 5, nr. 14 og 15,«.
[Korrektion]
Til § 62
21)
I
stk. 1
ændres »der kun udøver aktiviteter, jf. § 5, stk.
1, nr. 17,« til: »der kun udøver aktiviteter som omfattet af §
5, nr. 17,«.
[Korrektion]
Til § 87
22)
I
stk. 3, nr. 1,
ændres »sikkerhedsforanstaltninger, jf.
de regler, der udstedes i medfør af de regler, der udstedes af
Kommissionen« til: »sikkerhedsforanstaltninger, jf. de reg-
ler, der udstedes af Kommissionen«.
[Korrektion]
Til § 94
23)
Stk. 1, nr. 4,
affattes således:
»4) give betaleren mulighed for at foretage en underret-
ning, jf. stk. 2 og 3, uden beregning, dog kan udbyde-
ren opkræve et gebyr til udskiftning af betalingsinstru-
mentet, såfremt gebyret ikke overstiger de faktiske om-
kostninger til udskiftningen, og«.
[Korrektion]
Til § 100
24)
I
stk. 4, nr. 2,
ændres »stk. 4,« til: »stk. 5,«.
[Korrektion]
25)
I
stk. 6, nr. 2,
ændres »hvortil dens aktiviteter er out-
sourcet« til: »hvortil udbyderens aktiviteter er outsourcet«.
[Korrektion]
Til § 103
26)
I
stk. 3
ændres »§ 72, stk. 2, litra b,« til: »§ 72, stk. 1,
nr. 2, litra b,«.
[Korrektion]
Til § 104
27)
I
stk. 1
ændres »medmindre denne kan bevise,« til:
»medmindre betalers udbyder kan bevise,«.
[Korrektion]
Til § 110
28)
I
stk. 1
ændres »medmindre andet følger af anden re-
levant EU-ret eller national ret.« til: »medmindre andet føl-
ger af EU-regler eller andre nationale regler.«
[Korrektion]
Til § 121
29)
I
stk. 2
affattes
2. pkt.
således: »Opkræver betalings-
modtageren et gebyr hos betaleren for anvendelse af et beta-
lingsinstrument, må gebyret ikke overstige betalingsmodta-
gerens omkostninger til at gennemføre betalingstransaktio-
nen.«
[Korrektion]
Til § 124
30)
Paragraffen affattes således:
Ȥ 124.
Lov om behandling af personoplysninger finder
anvendelse på udbydere af betalingstjenester og udstedere af
elektroniske penge, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
En udbyder af betalingstjenester og en udsteder af
elektroniske penge skal på forhånd indhente udtrykkeligt
samtykke fra en bruger af betalingstjenester, hvis udbyderen
eller udstederen behandler personoplysninger i forbindelse
med udbuddet af betalingstjenesten.
Stk. 3.
Uanset stk. 2 må en udbyder af betalingstjenester
og betalingssystemer og en udsteder af elektroniske penge
behandle personoplysninger til brug for forebyggelse, efter-
forskning, retshåndhævelse og opdagelse af misbrug eller
svig, eller hvis behandlingen er hjemlet ved anden lov.
Stk. 4.
Udbydere af betalingstjenester og udstedere af
elektroniske penge må ikke betinge priser eller vilkår for
brugen af betalingstjenester omfattet af bilag 1, nr. 1-7, eller
betalingskonti af, at brugeren giver samtykke til behandling
af betalingsoplysninger, der ikke foretages i forbindelse med
leveringen af betalingskontoen eller betalingstjenesten, eller
af, at brugeren giver samtykke til, at der kan tilknyttes en lo-
yalitetskortfunktion til betalingstjenesten.«
[Præcisering af regler om udbydere af betalingstjenester og
udstedere af elektroniske penges behandling af personoplys-
ninger og betalingsoplysninger]
Ny paragraf
31)
Efter § 124 indsættes:
Ȥ 01.
Lov om behandling af personoplysninger finder
anvendelse på erhvervsdrivende, der behandler betalingsop-
lysninger, jf. dog stk. 2-6.
L 157 - 2016-17 - Bilag 35: Betænkning afgivet 30/5-17
1763703_0005.png
5
Stk. 2.
En erhvervsdrivende skal på forhånd indhente ud-
trykkeligt samtykke fra en bruger, hvis den erhvervsdriven-
de behandler betalingsoplysninger i forbindelse med udbud-
det af en tjeneste, der er direkte henvendt til brugeren, jf.
stk. 3, nr. 2.
Stk. 3.
En erhvervsdrivende må kun behandle betalingsop-
lysninger i forbindelse med
1) gennemførelse eller korrektion af en betalingstransakti-
on,
2) udbuddet af en tjeneste, der er direkte henvendt til bru-
geren, eller
3) anonymisering af betalingsoplysninger.
Stk. 4.
Uanset stk. 3 må betalingsoplysninger ikke be-
handles til fastsættelse af individuelle priser eller vilkår for
samme vare eller tjeneste til forskellige brugere. For forsik-
ringsaftaler gælder endvidere, at betalingsoplysninger ikke
må behandles i forbindelse med opfyldelse af forsikringsaf-
taler.
Stk. 5.
Uanset stk. 4 kan en erhvervsdrivende behandle
aggregerede betalingsoplysninger til brug for en kreditvur-
dering.
Stk. 6.
Uanset stk. 3 må en erhvervsdrivende ikke videre-
give betalingsoplysninger til tredjemand, medmindre dette
er hjemlet ved anden lovgivning eller det sker i forbindelse
med gennemførelse eller korrektion af en betalingstransakti-
on eller udbuddet af en tjeneste, som brugeren har anmodet
om, og som ikke er i strid med stk. 2-5.«
[Præcisering af, til hvilke formål betalingsoplysninger må
behandles af erhvervsdrivende]
Til § 126
32)
I
stk. 3
ændres »som de udbyder,« til: »som denne ud-
byder,«.
[Korrektion]
Til § 141
33)
Stk. 1
affattes således:
»Som part i forhold til Finanstilsynet anses alene virk-
somheder, som Finanstilsynets afgørelse truffet i medfør af
denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov retter sig
mod, jf. dog stk. 2.«
[Korrektion]
34)
Stk. 2, nr. 5,
affattes således:
»5) En virksomhed eller person, som omfattes af en afgø-
relse afsagt af Finanstilsynet om denne persons egnet-
hed eller hæderlighed i henhold til § 10, stk. 1, nr. 4, jf.
§ 30, i henhold til § 53 eller i henhold til § 133.«
[Korrektion]
Til § 143
35)
I
stk. 1
ændres »og § 124« til: », § 124 og § 01«.
[Korrektion]
Til § 151
36)
I
stk. 1
ændres »§§ 8, 9,« til: »§§ 2, 3,«.
[Lovteknisk korrektion]
37)
I
stk. 2
ændres »§ 43, stk. 1 og stk. 7, pkt.« til: »§ 43,
stk. 1 og stk. 7, 4. pkt.,«, »§ 91, stk. 1, 2 og 4« ændres til: »§
91, stk. 1-4«, »§ 96, stk. 1« ændres til: »§ 96, stk. 1-3«, og
»§ 124, stk. 2-5« ændres til: »§ 124, stk. 2 og 4, § 01, stk.
2-6«.
[Lovteknisk korrektion]
Til § 153
38)
Stk. 1 udgår, og i stedet indsættes som nye stykker:
»Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 155, nr. 01, træder i kraft den 3. januar 2018.«
Stk. 2-11 bliver herefter stk. 3-12.
[Konsekvensændring som følge af indsættelse af ny paragraf
efter vedtagelsen af L 156]
Til § 155
39)
I indledningen indsættes efter »2017«: », og som æn-
dres ved det af Folketinget den 30. maj 2017 vedtagne for-
slag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov
om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere og for-
skellige andre love (Gennemførelse af direktiv om markeder
for finansielle instrumenter (MiFID II) og ændringer som
følge af forordning om markeder for finansielle instrumenter
(MiFIR) m.v.)«.
[Lovteknisk korrektion som følge af vedtagelsen af L 156]
40)
Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 361, stk. 3,
ændres »lov om betalingstjenester og
elektroniske penge« til: »lov om betalinger«.«
[Lovteknisk korrektion som følge af vedtagelsen af L 156]
Bemærkninger
Til nr. 1
Henvisningen ændres i forhold til det fremsatte forslag,
således at det alene er § 01, der finder anvendelse på ikke-
vederlagsfrie elektroniske tjenester, der kan benyttes til at
erhverve varer eller tjenesteydelser, og betalingstransaktio-
ner, hvor betalerens samtykke til at gennemføre transaktio-
nen meddeles ved hjælp af telekommunikationsudstyr, og
betalingen sker til den operatør, der driver kommunikations-
nettet, og som kun agerer som mellemmand mellem bruge-
ren af betalingstjenesten og leverandøren af varer og tjene-
steydelser, uden at disse tjenester udgør en betalingstjeneste
omfattet af bilag 1. Det bemærkes, at ændringen bl.a. med-
fører, at udbydere af disse tjenester ikke er omfattet af §
124, stk. 4, som fastsætter, at udbydere af betalingstjenester
og udstedere af elektroniske penge ikke må betinge priser
eller vilkår for betalingstjenester og betalingskonti af, at
brugeren giver samtykke til behandling af betalingsoplys-
L 157 - 2016-17 - Bilag 35: Betænkning afgivet 30/5-17
1763703_0006.png
6
ninger, der ikke foretages i forbindelse med leveringen af
betalingskontoen eller betalingsinstrumentet.
Til nr. 2
Henvisningen ændres i forhold til det fremsatte forslag,
således at erhvervsdrivende, der behandler oplysninger om,
hvor en betaler har anvendt en betalingstjeneste, og hvad
den har været anvendt til, alene er omfattet af § 01. Det be-
mærkes, at ændringen medfører, at sådanne erhvervsdriven-
de ikke er omfattet af § 124, stk. 4, som fastsætter, at udby-
dere af betalingstjenester og udstedere af elektroniske penge
ikke må betinge priser eller vilkår for betalingstjenester og
betalingskonti af, at brugeren giver samtykke til behandling
af betalingsoplysninger, der ikke foretages i forbindelse med
leveringen af betalingskontoen eller betalingsinstrumentet.
Til nr. 3
Der er tale om en lovteknisk korrektion, da henvisningen
i § 1, stk. 7, rettelig skal være en henvisning til §§ 120-121
og § 01 og ikke til §§ 119-121 og § 124, stk. 3 og 5, som
anført i lovforslaget.
Til nr. 4
Der er tale om en sproglig korrektion, da § 5 ikke alene
oplister aktiviteter såsom betalingstransaktioner og lign.,
men tillige oplister betalingsinstrumenter, der ikke kan defi-
neres som værende en aktivitet. Bestemmelsen ændres der-
for således, at der står aktiviteter m.v.
Til nr. 5
Der er tale om en lovteknisk korrektion, idet henvisnin-
gen i § 5, nr. 14, til § 124, stk. 45, udgår.
Til nr. 6
Der er tale om en lovteknisk korrektion, idet henvisnin-
gen i § 5, nr. 15, til § 124, stk. 4. udgår.
Til nr. 7
Der er tale om en lovteknisk korrektion, idet henvisnin-
gen i § 5, nr. 16, til § 124, stk. 45 udgår.
Til nr. 8
Der er tale om en sproglig korrektion, der skal tydeliggø-
re, at virksomhederne omfattet af undtagelsen i § 5, nr. 17,
stadig er omfattet af forpligtelserne i § 62, selv om de er
undtaget fra resten af bestemmelserne i lov om betalinger.
Til nr. 9
Der er tale om en lovteknisk korrektion, da henvisningen
i § 6, stk. 3, rettelig skal være en henvisning til § 01 og ikke
til § 124, stk. 3-5, som anført i lovforslaget.
Til nr. 10
Det foreslås i nr. 41 at definere betalingsoplysninger som
personhenførbare oplysninger om, hvor en betaler har an-
vendt en betalingstjeneste, og hvad der er blevet købt med
betalingstjenesten.
Definitionen findes ikke i direktivet, men det er fundet
hensigtsmæssigt at indføre definitionen for tydeligt at be-
skrive, hvad der skal forstås ved begrebet »betalingsoplys-
ninger«. Dette skyldes den danske særregel i den foreslåede
§ 01, som fastsætter regler om behandling af betalingsoplys-
ninger.
§ 85, stk. 3 og 4, i den nugældende lov om betalingstje-
nester og elektroniske penge indeholder regler om behand-
ling af oplysninger om, hvor betalerne har anvendt deres be-
talingsinstrumenter, og hvad de har købt. Disse oplysninger
er i vid udstrækning blevet refereret til som betalingsoplys-
ninger. For at sikre en konsistent anvendelse af begrebet
foreslås derfor en egentlig definition i nærværende lovfor-
slag. Definitionen omfatter de samme oplysninger, der er
omfattet af § 85, stk. 3 og 4, i den nugældende lov om beta-
lingstjenester og elektroniske penge.
Definitionen af betalingsoplysninger omfatter oplysnin-
ger om selve betalingsmodtageren og om størrelsen på belø-
bet. Dette vil typisk være de oplysninger, der fremgår af en
netbanks oversigt over bevægelser på betalingskontoen.
Derudover omfatter definitionen også oplysninger om, hvad
der konkret er købt med betalingstjenesten. Dette vil i prak-
sis ofte svare til de oplysninger, der fremgår af en kvittering.
I de tilfælde hvor de ovennævnte oplysninger kan henfø-
res til en identificerbar person, er de omfattet af definitionen
på betalingsoplysninger. Ved udtrykket identificerbar person
skal forstås en person, der direkte eller indirekte kan identi-
ficeres, eksempelvis ved et identifikationsnummer eller et
eller flere elementer, der er særlige for en given persons fy-
siske, fysiologiske, økonomiske, kulturelle eller sociale
identitet. Hvis eksempelvis navn, adresse eller personnum-
mer er erstattet af en kode eller et løbenummer, der kan fø-
res tilbage til den oprindelige individuelle personoplysning,
vil der stadig væk være tale om en personhenførbar oplys-
ning. Det gælder også, selv om den, der ligger inde med op-
lysningerne, ikke selv har adgang til den liste eller nøgle,
der viser sammenhængen mellem løbenummeret og identifi-
kationsoplysningerne.
Definitionen omfatter kun oplysninger, der er indsamlet
via betalingstjenesten eller i forbindelse med anvendelse af
betalingstjenesten. Oplysninger, der er indhentet på anden
vis, eksempelvis via et loyalitetskort, hvor oplysningerne
indhentes uafhængigt af betalingstjenesten, er ikke omfattet
af definitionen af betalingsoplysninger. Definitionen berører
således ikke generering af almindelige papirkvitteringer ved
køb.
En betalingsfunktion og en anden funktion, såsom ind-
samling af oplysninger til brug for et loyalitetsprogram kan
samles på ét kombineret instrument, eksempelvis et fysisk
plastikkort eller en app, der fungerer som medlemskort til
loyalitetsprogrammet og som betalingsinstrument. Hvor ind-
samlingen af oplysningerne til den anden funktion ikke fore-
går uafhængigt af betalingsfunktionen, vil alle oplysninger-
ne være omfattet af definitionen. Hvor der derimod sker en
indsamling af oplysninger via en klart adskilt og separat
funktion, er der ikke tale om oplysninger omfattet af defini-
tionen.
Det afgørende for, om der er tale om klart adskilte og se-
parat indsamlede oplysninger, er, at betalingsoplysningerne
og oplysningerne vedrørende den anden funktion bliver be-
L 157 - 2016-17 - Bilag 35: Betænkning afgivet 30/5-17
1763703_0007.png
7
handlet i to forskellige systemer. Det har således ikke betyd-
ning, om det er muligt for brugeren at fravælge at bruge den
anden funktion.
Til nr. 11
Der er tale om en lovteknisk korrektion med henblik på
at præcisere, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler
om de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger.
Til nr. 12
Der er tale om en lovteknisk korrektion med henblik på
at sikre, at der er overensstemmelse mellem terminologien i
§ 43, stk. 3, nr. 4, og § 11, stk. 1, nr. 13, som § 43, stk. 3, nr.
4, henviser til.
Til nr. 13
Der er tale om en lovteknisk korrektion med henblik på
at sikre, at der er overensstemmelse mellem terminologien i
§ 43, stk. 3, nr. 5, og § 11, stk. 1, nr. 4 og 11, som § 43, stk.
3, nr. 5, henviser til.
Til nr. 14
Der er tale om en lovteknisk korrektion med henblik på
at sikre, at der er overensstemmelse mellem terminologien i
§ 45, stk. 3, nr. 3, og § 11, stk. 1, nr. 13, som § 45, stk. 3, nr.
3, henviser til.
Til nr. 15
Der er tale om en lovteknisk korrektion med henblik på
at sikre, at der er overensstemmelse mellem terminologien i
§ 45, stk. 3, nr. 4, og § 11, stk. 1, nr. 4 og 11, som § 45, stk.
3, nr. 4, henviser til.
Til nr. 16
Der er tale om en korrektion da der rettelig skulle have
stået distribuere og ikke destruerer.
Til nr. 17
Der er tale om en lovteknisk korrektion med henblik på
at sikre, at der er sammenhæng i terminologien i hele § 47,
stk. 5.
Til nr. 18
Der er tale om en sproglig korrektion, da der rettelig
skulle have stået udbyde betalingstjenester i henhold til bi-
lag 1, nr. 1-6, og ikke udbyde betalingstjenester i bilag 1, nr.
1-6.
Til nr. 19
Der er tale om en lovteknisk korrektion, da henvisningen
i § 60, stk. 7, til bestemmelsens stk. 2 rettelig skulle have
været en henvisning til bestemmelsens stk. 4, som omhand-
ler kravet om en ansvarsforsikring.
Til nr. 20
Der er tale om en korrektion med henblik på at rette op
på en sproglig fejl.
Til nr. 21
Der er tale om en korrektion med henblik på at rette op
på en sproglig fejl.
Til nr. 22
Der er tale om en korrektion med henblik på at rette op
på en sproglig fejl.
Til nr. 23
Der er tale om en lovteknisk korrektion af bestemmelsen
med henblik på at fjerne et punktum i en oplistningsbestem-
melse.
Der er således ikke tale om en materiel ændring.
Til nr. 24
Der er tale om en korrektion, da henvisningen i § 100,
stk. 4, nr. 2, rettelig skulle have været til stk. 5 og ikke stk.
4.
Til nr. 25
Der er tale om en sproglig korrektion med henblik på at
tydeliggøre, hvilken aktør bestemmelsen vedrører.
Til nr. 26
Der er tale om en lovteknisk korrektion, idet henvisnin-
gen i § 103, stk. 3, rettelig skulle have været til § 72, stk. 1,
nr. 2, litra b, og ikke § 72, stk. 2, litra b.
Til nr. 27
Der er tale om en sproglig korrektion med henblik på at
tydeliggøre, hvilken aktør bestemmelsen vedrører.
Til nr. 28
Der er alene tale om en sproglig korrektion.
Til nr. 29
Der er tale om en sproglig korrektion med henblik på at
tydeliggøre, at såfremt betalingsmodtageren opkræver et ge-
byr hos betaler for anvendelse af et betalingsinstrument, må
dette gebyr ikke overstige de omkostninger, som betalings-
modtageren har ved at gennemføre betalingstransaktionen.
Der er ikke tale om materielle ændringer.
Til nr. 30
§ 85 i den nugældende lov om betalingstjenester og elek-
troniske penge fastsætter rammerne for virksomheders ad-
gang til og behandling af personoplysninger og oplysninger
om, hvor en betaler har anvendt sit betalingsinstrument, og
hvad der er købt. Betalerens cpr-nummer på et betalingsin-
strument må ikke kunne aflæses fysisk eller elektronisk af
andre end betalerens udbyder. Oplysninger om, hvor beta-
lerne har anvendt deres betalingsinstrumenter, og hvad de
har købt, må efter den nugældende lov kun behandles, når
det er nødvendigt til gennemførelse eller korrektion af beta-
lingstransaktioner eller det er hjemlet ved anden lovgivning.
Med forslaget til § 124 sker der en nyaffattelse af § 85 i
den nugældende lov om betalingstjenester og elektroniske
penge, idet bestemmelsen opdeles i §§ 124 og 01. Den fore-
L 157 - 2016-17 - Bilag 35: Betænkning afgivet 30/5-17
1763703_0008.png
8
slåede bestemmelse gennemfører artikel 94 i 2. betalingstje-
nestedirektiv.
Det foreslås i stk. 1, at lov om behandling af persono-
plysninger finder anvendelse på udbydere af betalingstjene-
ster og udstedere af elektroniske penge, jf. dog stk. 2-4.
Bestemmelsen viderefører § 85, stk. 1, i nugældende lov
om betalingstjenester og elektroniske penge og gennemfører
delvis artikel 94, stk. 1, i 2. betalingstjenestedirektiv.
Udbuddet af betalingstjenester vil i en række tilfælde
medføre behandling af personoplysninger, eksempelvis kort-
nummer, kontonummer, navn eller adresse. Udbyderne er
derfor omfattet af persondataloven.
Navnlig når personoplysninger behandles med henblik på
udførelse af tjenesteydelser omfattet af dette lovforslag, skal
det præcise formål for anvendelse af personoplysninger, det
relevante retsgrundlag for behandlingen og de relevante sik-
kerhedskrav angives, som det er fastsat i lov om behandling
af personoplysninger.
Yderligere skal en udbyder, der behandler personoplys-
ninger, anvende principperne om nødvendighed og propor-
tionalitet, foretage en formålsbegrænsning og samtidig re-
spektere en rimelig dataopbevaringsperiode. Endvidere skal
der tænkes privatlivsfremmende løsninger ind i udviklingen
af systemer m.v., også kaldet »privacy by design«, og gen-
nem standardindstillingerne, også kaldet »privacy by de-
fault«, som kan indgå i alle databehandlingssystemer, der
udvikles og anvendes inden for rammerne af denne lov.
Det følger af persondatalovens § 2, stk. 1, at regler om
behandling af personoplysninger i anden lovgivning, som
giver den registrerede en bedre retsstilling, går forud for reg-
lerne i persondataloven.
Bestemmelsen indebærer, at persondataloven finder an-
vendelse, hvis regler om behandling af personoplysninger i
anden lovgivning giver den registrerede en dårligere retsstil-
ling. Stk. 2-4 fastsætter yderligere regler vedrørende udby-
deres behandling af personoplysninger, som fastsætter krav,
der som udgangspunkt medfører skærpede krav i forbindelse
med behandling af personoplysninger.
Det foreslås i stk. 2, at en udbyder af betalingstjenester
og en udsteder af elektroniske penge på forhånd skal ind-
hente udtrykkeligt samtykke fra en bruger af betalingstjene-
ster, hvis udbyderen eller udstederen behandler personoplys-
ninger i forbindelse med udbuddet af betalingstjenesten. Be-
stemmelsen gennemfører artikel 94, stk. 2, i 2. betalingstje-
nestedirektiv.
Begrebet personoplysninger i forslaget til stk. 2 skal for-
stås i overensstemmelse med persondataloven og omfatter
således enhver form for information om en identificeret eller
identificerbar fysisk person. I relation til betalingstjenester
vil eksempelvis oplysninger om kort- og kontonummer og
navnet på kort- eller kontoindehaveren udgøre personoplys-
ninger.
Begrebet behandling svarer til definitionen i persondata-
lovens § 3, nr. 2, og dækker således »enhver operation eller
række af operationer med eller uden brug af elektronisk da-
tabehandling, som oplysninger gøres til genstand for«. Be-
handling omfatter således videregivelse til enhver anden fy-
sisk eller juridisk person, offentlig myndighed, institution
eller ethvert andet organ end den registrerede, den dataan-
svarlige, databehandleren og de personer under den dataan-
svarliges eller databehandlerens direkte myndighed, der er
beføjet til at behandle oplysninger.
For så vidt angår kravet om samtykke, er det en betingel-
se efter bestemmelsen, at en udbyder af betalingstjenester
indhenter et udtrykkeligt samtykke fra brugeren, inden ud-
byderen behandler brugerens personoplysninger i forbindel-
se med udbuddet af betalingstjenesten. Dette indebærer, at
behandling af personoplysninger i forbindelse med ud-
buddet af betalingstjenester kun må ske på baggrund af bru-
gerens udtrykkelige samtykke, uagtet at det er nødvendigt at
behandle disse oplysninger i forbindelse med gennemførel-
sen af en betalingstjeneste, som brugeren selv har anmodet
om.
Samtykkekravet skal forstås i overensstemmelse med de-
finitionen i § 3, nr. 8, i persondataloven. En udbyder af beta-
lingstjenester vil således ikke kunne opnå stiltiende eller in-
direkte tilslutning til behandling af personoplysninger. Et
egentligt krav om skriftlighed følger dog ikke af persondata-
loven. Det følger imidlertid af det foreslåede stk. 2, at der
skal være tale om et udtrykkeligt samtykke. Det indebærer,
at en udbyder af betalingstjenester skal indhente et samtykke
på et oplyst grundlag, således at det klart og tydeligt fremgår
for den enkelte bruger, at der f.eks. ved indgåelse af en ram-
meaftale om betalingstjenester samtidig gives samtykke til,
at betalingstjenesteudbyderen må behandle den pågældende
brugers personoplysninger i forbindelse med udbuddet af
betalingstjenesten. Dette kunne eksempelvis være i forbin-
delse med indgåelse af aftale om brug af et betalingskort.
Her ville indehaveren af betalingskortet i rammeaftalen kun-
ne give samtykke til behandling af kortnummer eller andre
personoplysninger i forbindelse med gennemførelsen af en
betalingstransaktion, hvis samtykket fremgår klart og tyde-
ligt af aftalen om brug af betalingskortet. Det foreslåede stk.
2 er således lex specialis i forhold til reglerne i persondata-
loven, ligesom artikel 94, stk. 2, i 2. betalingstjenestedirek-
tiv er lex specialis i forhold til databeskyttelsesdirektivet.
Med forslaget til stk. 2 ligger der alene et krav om, at
samtykket skal være indhentet forud for behandling af per-
sonoplysningerne og ikke, at der skal indhentes et udtrykke-
ligt, samtykke hver gang der foretages en behandling af op-
lysningerne. Der kan således gives et generelt udtrykkeligt
samtykke i en rammeaftale om udbuddet af betalingstjene-
ster.
Der fastsættes således ikke et krav om, at samtykket skal
gives særskilt. Det vil dog altid påhvile udbyderen at kunne
dokumentere samtykket og dets omfang. Som anført ovenfor
skal samtykket være oplyst, hvilket vil sige, at det klart og
tydeligt skal fremgå, hvem samtykket gives til, hvem der på
baggrund af samtykket kan behandle oplysningerne, og til
præcist hvilke formål oplysningerne kan behandles. Det in-
debærer også, at oplysningerne ikke kan behandles til andre
formål end dem, der fremgår af samtykket.
Det bemærkes, at det er en betingelse ved behandling af
personoplysninger, at også de grundlæggende principper om
behandling af personoplysninger efter persondataloven er
opfyldt. Behandlingen af oplysninger vil således bl.a. skulle
L 157 - 2016-17 - Bilag 35: Betænkning afgivet 30/5-17
1763703_0009.png
9
være i overensstemmelse med god databehandlingsskik, li-
gesom behandlingen også skal være sagligt begrundet og re-
levant.
Det følger ligeledes af persondataloven, at et samtykke
på et hvilket som helst tidspunkt kan tilbagekaldes af bruge-
ren. Virkningen heraf vil være, at den behandling af oplys-
ninger, som brugeren har meddelt sit samtykke til, ikke læn-
gere må finde sted. Det bemærkes dog, at et samtykke ikke
kan tilbagekaldes med »tilbagevirkende kraft«. Det betyder,
at behandlingen skal ophøre fra det tidspunkt, hvor tilbage-
kaldelsen af samtykket sker.
Forslaget til stk. 2 skal læses i sammenhæng med forsla-
get til § 153, stk. 10, hvori der foreslås en overgangsord-
ning, således at eksisterende aftaler om udbud af betalings-
tjenester, der er indgået før den 1. januar 2018, og som inde-
bærer behandling af personoplysninger, i henhold til § 6,
stk. 1, nr. 2, i persondataloven, kan fortsætte uændret, uaf-
hængigt af forslaget til stk. 2 om indhentelse af udtrykkeligt
samtykke. Overgangsbestemmelsen er foreslået, da det fore-
kommer urimeligt byrdefuldt at pålægge en udbyder at ind-
hente et udtrykkeligt samtykke på baggrund af en aftale, der
allerede var indgået ved lovforslagets ikrafttrædelsesdato.
For aftaler indgået efter denne dato, og som indebærer be-
handling af personoplysninger, skal der derimod indhentes
udtrykkeligt samtykke i overensstemmelse med forslaget til
stk. 2.
I henhold til § 151, stk. 2, i lovforslaget foreslås det, at
overtrædelse af § 124, stk. 2, straffes med bøde.
Overtrædelse af forslagets § 124, stk. 2, vil omfatte den
situation, hvor en udbyder undlader at indhente et udtrykke-
ligt samtykke fra brugeren, forud for at udbyderen behandler
brugerens personoplysninger i forbindelse med udbuddet af
betalingstjenester. Ansvarssubjektet for overtrædelse af be-
stemmelsen er den virksomhed, som undlader at indhente
udtrykkeligt samtykke fra brugeren i strid med forslagets §
124, stk. 2.
Det foreslås i stk. 3, at uanset stk. 2 må en udbyder af be-
talingstjenester og betalingssystemer og en udsteder af elek-
troniske penge behandle personoplysninger til brug for fore-
byggelse, efterforskning, retshåndhævelse og opdagelse af
misbrug eller svig, eller hvis behandlingen er hjemlet ved
anden lov.
Det følger af artikel 94, stk. 1, i 2. betalingstjenestedirek-
tiv, at medlemslandene skal tillade, at betalingssystemer og
udbydere af betalingstjenester behandler personoplysninger,
når det er nødvendigt af hensyn til forebyggelse, efterforsk-
ning og opdagelse af betalingssvig.
For at sikre tilliden til elektroniske betalinger er det vig-
tigt i videst muligt omfang at forebygge svindel med beta-
lingstjenester, og i det omfang betalingssvindel alligevel
sker at give de bedst mulige forudsætninger for at opdage og
efterforske dette. Det bør således være muligt for udbydere
såvel som for deltagere i betalingssystemer at behandle per-
sonoplysninger til disse formål, også uden at forbrugerens
udtrykkelige samtykke indhentes først. Når denne behand-
ling af personoplysninger sker, skal de generelle regler i per-
sondataloven være opfyldt. Behandlingen af oplysninger vil
således bl.a. skulle være i overensstemmelse med god data-
behandlingsskik, ligesom behandlingen skal være sagligt be-
grundet og relevant.
Endelig kan der ske behandling af betalingsoplysninger,
hvis dette er hjemlet ved anden lov. Et eksempel kan være,
at der i medfør af hvidvaskloven i visse tilfælde kan ske be-
handling af betalingsoplysninger.
Det foreslås i stk. 4, at udbydere af betalingstjenester og
udstedere af elektroniske penge ikke må betinge priser eller
vilkår for brugen af betalingstjenester omfattet af bilag 1, nr.
1-7, og betalingskonti af, at brugeren giver samtykke til be-
handling af betalingsoplysninger, der ikke foretages i forbin-
delse med leveringen af betalingskontoen eller betalingstje-
nesten, eller af, at brugeren giver samtykke til, at der kan til-
knyttes en loyalitetskortfunktion til betalingstjenesten.
Med forslaget til stk. 4 fastsættes det, at udbydere af be-
talingstjenester og udstedere af elektroniske penge ikke må
betinge priser eller vilkår for indgåelse af aftale om en beta-
lingstjeneste eller en betalingskonto af, at der kan ske be-
handling af betalingsoplysninger, hvis denne behandling ik-
ke er nødvendig for leveringen af betalingskontoen eller be-
talingstjenesten, eller af, at der tilknyttes et loyalitetskort til
betalingstjenesten.
Med betalingsoplysninger forstås i overensstemmelse
med § 7, nr. 41, personhenførbare oplysninger om, hvor en
bruger har anvendt en betalingstjeneste, og hvad der er ble-
vet købt med betalingstjenesten.
Det skal reelt være frivilligt, om brugeren giver samtykke
til behandling af betalingsoplysninger eller andre former for
registrering af brugerens køb. Formålet med bestemmelsen
er at sikre, at det ikke bliver et krav for at få eksempelvis et
betalingskort såsom et dankort, netbank eller andre bredt an-
vendelige betalingstjenester, at brugeren samtykker til en
behandling af betalingsoplysninger, som ikke sker i forbin-
delse med leveringen af den pågældende tjeneste, eller at
brugeren samtykker til, at f.eks. et dankort tilknyttes en lo-
yalitetskortfunktion. Bestemmelsen tjener således det for-
mål, at brugere, der ikke ønsker at give erhvervsdrivende
adgang til at behandle deres betalingsoplysninger, ikke bli-
ver afskåret fra at få adgang til at foretage elektroniske beta-
linger. Bestemmelsen sikrer, at betalingskonti og bredt an-
vendelige betalingstjenester vil kunne fås uden »indbygget«
behandling af betalingsoplysninger, hvis ikke denne behand-
ling sker, i forbindelse med at kontoen eller tjenesten stilles
til rådighed for brugeren, og uden »indbygget« loyalitets-
kortsfunktion. Det er fundet nødvendigt at beskytte brugeren
mod denne situation, da det ellers kan blive et standardvilkår
for indgåelse af aftale om brug af en betalingstjeneste eller
oprettele af en betalingskonto, at der må ske en sådan be-
handling af betalingsoplysninger eller kan tilknyttes en loya-
litetsfunktion, eller at der fastsættes priser, som reelt medfø-
rer, at der ikke er tale om et frivilligt valg for den enkelte
bruger.
En betalingskonto skal forstås i overensstemmelse med
definitionen i lovforslagets § 7, nr. 16, som en konto oprettet
i en eller flere brugeres navn med henblik på at gennemføre
betalingstransaktioner.
En betalingstjeneste skal forstås i overensstemmelse med
definitionen i lovforslagets § 7, nr. 1, som en tjenesteydelse
L 157 - 2016-17 - Bilag 35: Betænkning afgivet 30/5-17
1763703_0010.png
10
omfattet af bilag 1. Det bemærkes, at stk. 4 alene finder an-
vendelse på udbydere af betalingstjenester og udstedere af
elektroniske penge, som udbyder betalingstjenester omfattet
af bilag 1, nr. 1-7. Udbydere af kontooplysningstjenester er
således ikke omfattet af bestemmelsen. Ligeledes er udbyde-
re af tjenester i henhold til § 1, stk. 5, og § 5, nr. 14-17, hel-
ler ikke omfattet. Denne form for udbydere omfatter bl.a.
betalingstjenester, der har et særligt afgrænset formål. Det
kunne eksempelvis være et betalingskort, der alene kan an-
vendes til indkøb af benzin eller kun kan anvendes i en be-
stemt forretning. Disse typer af udbydere vil derved kunne
betinge priser og vilkår af, at brugeren giver samtykke til
behandling af betalingsoplysninger, såfremt denne behand-
ling i øvrigt er i overensstemmelse med § 01.
Begrebet behandling omfatter enhver operation, som op-
lysningerne gøres til genstand for. I forbindelse med en be-
taling kunne der eksempelvis ske to behandlinger: en be-
handling af betalingsoplysninger, der sikrer gennemførelsen
af betalingstransaktionen, og en behandling, der gemmer be-
talingsoplysningerne til senere brug for et medlemsprogram.
For så vidt angår betalingstjenesten, vil den første behand-
ling være nødvendig for udbuddet af tjenesten, mens den an-
den ikke vil. Det følger således af forslaget, at vilkår og
priser for betalingstjenesten ikke må afhænge af brugerens
samtykke til den anden behandling.
Det kan for eksempel lade sige gøre, at en betaler tilknyt-
ter et betalingskort til en app, hvor appen fungerer som et lo-
yalitetskort. Sådanne sammensatte betalingskoncepter kan
således godt udbydes, så længe den underliggende betalings-
tjeneste, eksempelvis et bredt anvendeligt betalingskort, kan
erhverves og anvendes uafhængigt af det sammensatte
koncept, idet appen i sig selv ikke er en betalingstjeneste el-
ler en betalingskonto.
I henhold til § 151, stk. 2, i lovforslaget foreslås det, at
overtrædelse af § 124, stk. 4, straffes med bøde. Overtrædel-
se af forslagets § 124, stk. 4, vil omfatte den situation, hvor
en udbyder af betalingstjenester eller en udsteder af elektro-
niske penge betinger priser eller vilkår for indgåelse af en
aftale om en betalingskonto eller en betalingstjeneste af, at
der kan ske behandling af betalingsoplysninger til andre for-
mål end gennemførelse eller korrektion af betalingstransak-
tioner fra betalingskontoen eller til andre formål end udbud-
det af betalingstjenesten. Ansvarssubjektet for overtrædelse
af bestemmelsen er den virksomhed, som stiller priser eller
vilkår i strid med forslagets § 124, stk. 4.
Til nr. 31
§ 85 i den nugældende lov om betalingstjenester og elek-
troniske penge fastsætter rammerne for virksomheders ad-
gang til og behandling af personoplysninger og oplysninger
om, hvor en betaler har anvendt sit betalingsinstrument, og
hvad der er købt. Betalerens cpr-nummer på et betalingsin-
strument må ikke kunne aflæses fysisk eller elektronisk af
andre end betalerens udbyder, og oplysninger om, hvor beta-
lerne har anvendt deres betalingsinstrumenter, og hvad de
har købt, må efter den nugældende lov kun behandles, når
det er nødvendigt til gennemførelse eller korrektion af beta-
lingstransaktioner eller er hjemlet ved anden lovgivning.
Med forslaget til § 01 sker der en nyaffattelse af § 85 i
den nugældende lov om betalingstjenester og elektroniske
penge, idet bestemmelsen opdeles i § 124 og § 01. § 01 vi-
derefører med en række indholdsmæssige ændringer de dan-
ske særregler om behandling af betalingsoplysninger, der er
fastsat i § 85 i den nugældende lov om betalingstjenester.
Bestemmelsen er beskyttelsespræceptiv, for så vidt angår
forbrugere, jf. lovforslagets § 6, og kan derfor ikke fraviges
ved aftale.
Det foreslås i stk. 1, at lov om behandling af persono-
plysninger finder anvendelse på erhvervsdrivende, der be-
handler betalingsoplysninger, jf. dog stk. 2-6.
Med betalingsoplysninger forstås i overensstemmelse
med forslagets § 7, nr. 41, personhenførbare oplysninger
om, hvor en betaler har anvendt en betalingstjeneste, og
hvad der blev købt med betalingstjenesten. Betalingsoplys-
ninger udgør således personoplysninger, hvorfor persondata-
loven finder anvendelse.
Forslaget til § 01 finder anvendelse på alle erhvervsdri-
vende, der behandler betalingsoplysninger. Ud over udbyde-
re af betalingstjenester og udstedere af elektroniske penge
kan andre erhvervsdrivende også komme i besiddelse af be-
talingsoplysninger. Det kunne eksempelvis være forretnin-
ger, udbydere af tekniske tjenester, der understøtter udbud-
det af betalingstjenester, som defineret i lovforslagets § 5,
nr. 10, eksempelvis udbydere af betalingsterminaler eller
udbydere af betalingstransaktioner fra en betaler til en beta-
lingsmodtager gennem en handelsagent, som beskrevet i
lovforslagets § 5, nr. 2, eller enhver anden erhvervsdrivende,
der får adgang til betalingsoplysninger, uanset hvordan. Iføl-
ge forslaget til stk. 1 er sådanne virksomheder også omfatte
af persondataloven med de tilføjelser, der følger af stk. 2-6.
Når betalingsoplysninger behandles med henblik på ud-
førelse af tjenester, skal det præcise formål for anvendelse af
betalingsoplysningerne, det relevante retsgrundlag for be-
handlingen og de relevante sikkerhedskrav angives, som
fastsat i lov om behandling af personoplysninger.
Yderligere skal en erhvervsdrivende, der behandler beta-
lingsoplysninger, anvende principperne om nødvendighed
og proportionalitet, foretage en formålsbegrænsning og
samtidig respektere en rimelig dataopbevaringsperiode.
Endvidere bør der tænkes privatlivsfremmende løsninger ind
i udviklingen af systemer m.v., også kaldet »privacy by de-
sign«, og gennem standardindstillingerne, også kaldet »pri-
vacy by default«, som kan indgå i alle databehandlingssyste-
mer, der udvikles og anvendes inden for rammerne af denne
lov.
Det følger af persondatalovens § 2, stk. 1, at regler om
behandling af personoplysninger i anden lovgivning, som
giver den registrerede en bedre retsstilling, går forud for reg-
lerne i persondataloven.
Bestemmelsen indebærer, at persondataloven finder an-
vendelse, hvis regler om behandling af personoplysninger i
anden lovgivning giver den registrerede en dårligere retsstil-
ling. Stk. 2-6 fastsætter yderligere regler vedrørende er-
hvervsdrivendes behandling af personoplysninger, som fast-
sætter krav, der som udgangspunkt medfører skærpede krav
om behandling af personoplysninger.
L 157 - 2016-17 - Bilag 35: Betænkning afgivet 30/5-17
1763703_0011.png
11
Det foreslås i stk. 2, at en erhvervsdrivende på forhånd
skal indhente udtrykkeligt samtykke fra en bruger, hvis den
erhvervsdrivende behandler betalingsoplysninger i forbin-
delse med udbuddet af en tjeneste, der er direkte henvendt
til brugeren, jf. stk. 3, nr. 2.
Begrebet behandling svarer til definitionen i persondata-
lovens § 3, nr. 2, og dækker således »enhver operation eller
række af operationer med eller uden brug af elektronisk da-
tabehandling, som oplysninger gøres til genstand for«. Be-
handling omfatter således videregivelse til enhver anden fy-
sisk eller juridisk person, offentlig myndighed, institution
eller ethvert andet organ end den registrerede, den dataan-
svarlige, databehandleren og de personer under den dataan-
svarliges eller databehandlerens direkte myndighed, der er
beføjet til at behandle oplysninger.
For så vidt angår kravet om samtykke, er det en betingel-
se efter bestemmelsen, at en erhvervsdrivende, der behand-
ler betalingsoplysninger, indhenter samtykket inden behand-
lingen. Dette indebærer, at behandling af betalingsoplysnin-
ger kun må ske på baggrund af brugerens udtrykkelige sam-
tykke, uagtet at det er nødvendigt at behandle disse oplys-
ninger i forbindelse med gennemførelsen af den tjeneste,
som brugeren selv har anmodet om, med mindre det er til
gennemførelse eller korrektion af en betalingstransaktion.
Samtykkekravet skal forstås i overensstemmelse med de-
finitionen i § 3, nr. 8, i persondataloven. En erhvervsdriven-
de, der behandler betalingsoplysninger, vil således ikke kun-
ne opnå stiltiende eller indirekte tilslutning til behandling af
betalingsoplysninger. Et egentligt krav om skriftlighed føl-
ger dog ikke af persondataloven. Det følger imidlertid af det
foreslåede stk. 2, at der skal være tale om et udtrykkeligt
samtykke. Det indebærer, at en erhvervsdrivende, der be-
handler betalingsoplysninger, skal indhente et samtykke på
et oplyst grundlag, således at det klart og tydeligt fremgår
for den enkelte bruger, at der eksempelvis ved indgåelse af
aftalen om leveringen af tjenesten samtidig gives samtykke
til, at den erhvervsdrivende må behandle den pågældende
brugers betalingsoplysninger.
Med forslaget til stk. 2 ligger der alene et krav om, at
samtykket skal være indhentet forud for behandling af beta-
lingsoplysningerne, og ikke, at der skal indhentes et udtryk-
keligt samtykke, hver gang der foretages en behandling af
oplysningerne. Der kan således gives et generelt udtrykke-
ligt samtykke i en rammeaftale.
Der fastsættes således ikke et krav om, at samtykket skal
gives særskilt. Det vil dog altid påhvile den erhvervsdriven-
de at kunne dokumentere samtykket og dets omfang. Som
anført ovenfor skal samtykket være oplyst, hvilket vil sige,
at det klart og tydeligt skal fremgå, hvem samtykket gives
til, hvem der på baggrund af samtykket kan behandle oplys-
ningerne, og til præcis hvilke formål oplysningerne kan be-
handles. Samtykket kan således ikke være et bredt samtykke
uden en præcis angivelse af, til hvilke formål der gives sam-
tykke. Det indebærer også at oplysningerne ikke kan be-
handles til andre formål end dem, der fremgår af samtykket.
Samtykkekravet gælder alene i forbindelse med udbuddet
af tjenester, der er direkte henvendt til brugeren, jf. stk. 3,
nr. 2. Det indebærer, at der ikke er et samtykkekrav i forbin-
delse med behandling af betalingsoplysninger, når behand-
lingen sker i forbindelse med gennemførelse eller korrektion
af en betalingstransaktion, jf. stk. 3, nr. 1, eller i forbindelse
med anonymisering af betalingsoplysninger, jf. stk. 3, nr. 3.
Det er således eksempelvis ikke nødvendigt for en forret-
ning at indhente kundens udtrykkelige samtykke, før der
gennemføres en betaling med et betalingskort eller for at ud-
stede en almindelig kvittering. Ligeledes er det ikke nødven-
digt for en erhvervsdrivende at indhente samtykke til at ano-
nymisere betalingsoplysninger, der eksempelvis er indhentet
i forbindelse med gennemførelsen af betalingstransaktion. I
begge tilfælde finder persondatalovens almindelige behand-
lingsregler anvendelse.
Det bemærkes, at det er en betingelse ved behandling af
betalingsoplysninger, at også de grundlæggende principper
om behandling af personoplysninger efter persondataloven
er opfyldt. Behandlingen af oplysninger vil således bl.a. an-
det skulle være i overensstemmelse med god databehand-
lingsskik, ligesom behandlingen også skal være sagligt be-
grundet og relevant.
Det følger ligeledes af persondataloven, at et samtykke
på et hvilket som helst tidspunkt kan tilbagekaldes af bruge-
ren. Virkningen heraf vil være, at den behandling af oplys-
ninger, som brugeren har meddelt sit samtykke til, ikke læn-
gere må finde sted. Det bemærkes dog, at et samtykke ikke
kan tilbagekaldes med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at
behandlingen skal ophøre fra det tidspunkt, tilbagekaldelse
af samtykket sker.
I henhold til § 151, stk. 2, i lovforslaget foreslås det, at
overtrædelse af § 01, stk. 2, straffes med bøde.
Overtrædelse af forslagets § 01, stk. 2, vil omfatte den si-
tuation, hvor en erhvervsdrivende undlader at indhente et
udtrykkeligt samtykke fra brugeren, forud for at udbyderen
behandler brugerens betalingsoplysninger. Ansvarssubjektet
for overtrædelse af bestemmelsen er den virksomhed, som
undlader at indhente udtrykkeligt samtykke fra brugeren i
strid med forslagets § 01, stk. 2.
Det foreslås i stk. 3, at en erhvervsdrivende kun må be-
handle betalingsoplysninger til visse formål.
Med forslaget til stk. 3 ændres det nugældende forbud
mod behandling af betalingsdata i § 85, stk. 3, i lov om beta-
lingstjenester og elektroniske penge, således at bestemmel-
sen fastsætter tre principper for, til hvilke formål betalings-
oplysninger må behandles. Det bemærkes dog, at der, jf. stk.
2, altid kun kan ske behandling af personoplysninger med
brugerens udtrykkelige samtykke, medmindre dette er til
gennemførelse eller korrektion af en betalingstransaktion.
Derudover skal de almindelige principper for god databe-
handlingsskik i persondataloven overholdes, jf. stk. 1.
De oplysninger, der kan registreres om en brugers anven-
delse af en betalingstjeneste, kan være meget følsomme, idet
virksomheder kan foretage registreringer af brugerens ad-
færd og udarbejde personprofiler af brugeren. Formålet med
bestemmelsen er at sikre, at sådanne oplysninger ikke be-
handles til uvedkommende formål eller i integritetskrænken-
de øjemed. Derfor foreslås det, at fastsætte tre principper
for, til hvilke formål betalingsoplysninger kan behandles.
L 157 - 2016-17 - Bilag 35: Betænkning afgivet 30/5-17
1763703_0012.png
12
Det følger af forslaget til stk. 3, at behandlingen af beta-
lingsoplysninger er begrænset til, hvad der er nødvendigt for
at levere en given tjeneste. Det indebærer, at hvis en bruger
eksempelvis har gjort brug af en budgetfunktion, så må ud-
byderen af budgetfunktionen ikke selv tilgå dette budget, da
dette ikke er nødvendigt for at levere budgettet til brugeren.
Det forudsættes således, at princippet om »privacy by de-
sign« er indarbejdet i de tjenester, der udbydes.
Principperne behandles særskilt nedenfor.
Det bemærkes, at forslaget til stk. 3 alene omhandler, til
hvilke formål betalingsoplysninger kan behandles. I visse
tilfælde kan selve behandlingen være en tilladelsespligtig
aktivitet i henhold til dette lovforslag eller anden lovgiv-
ning. Eksempelvis følger det af lovforslagets § 60, at virk-
somheder, der udbyder kontooplysningstjenester, skal have
en tilladelse fra Finanstilsynet. En kontooplysningstjeneste
er i henhold til lovforslagets § 7, nr.21, en tjenesteydelse,
der giver en bruger konsolideret information om en eller fle-
re af dennes betalingskonti, der udbydes af en eller flere
kontoførende udbydere, eksempelvis i form af et forbrugs-
overblik eller et budget. Ligeledes følger det af lov om fi-
nansielle rådgivere og boligkreditformidlere, at en virksom-
hed, der yder rådgivning om finansielle produkter, skal have
Finanstilsynets tilladelse som finansiel rådgiver, og at en
virksomhed, der yder rådgivning om eller formidling af bo-
ligkreditaftaler, skal have Finanstilsynets tilladelse som bo-
ligkreditformidler.
Det bemærkes endvidere, at erhvervsministeren, jf. lov-
forslagets § 1, stk. 7, under visse forudsætninger har mulig-
hed for helt eller delvis at dispensere fra bestemmelserne i
stk. 3. Erhvervsministeren har således eksempelvis mulig-
hed for at dispensere fra kravet om, at betalingsoplysninger
ikke må behandles, hvis den ønskede behandling alene om-
handler brug af disse oplysninger til private forsknings- og
statistikprojekter. Dispensation forudsætter en konkret stil-
lingtagen til det enkelte forskningsprojekt. I vurderingen af
en ansøgning om dispensation fra kravet i stk. 3 skal der
foretages en afvejning mellem projektets samfundsmæssige
relevans og typen af oplysninger, der ønskes anvendt til pro-
jektet. Hvis der gives dispensation, gælder persondatalovens
generelle regler om private forsknings- og statistikprojekter.
Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at erhvervsdrivende må be-
handle betalingsoplysninger i forbindelse med gennemførel-
se eller korrektion af en betalingstransaktion.
Udgangspunktet er, at betalingsoplysninger altid kan be-
handles, når det er nødvendigt til gennemførelse eller kor-
rektion af en betalingstransaktion, da dette er en forudsæt-
ning for at kunne gennemføre en betalingstjeneste. Dette
følger også af § 85, stk. 3, litra 1, i den nugældende lov om
betalingstjenester og elektroniske penge. Dette princip vide-
reføres således med dette forslag.
Det bemærkes, at det særlige samtykkekrav i stk. 2 ikke
finder anvendelse ved gennemførelse eller korrektion af en
betalingstransaktion.
Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at erhvervsdrivende må be-
handle betalingsoplysninger i forbindelse med udbuddet af
en tjeneste, der er direkte henvendt til brugeren.
Betalingsoplysninger kan således med forslaget behand-
les i forbindelse med tjenester, der er direkte henvendt til
brugeren. Det vil sige, at det er tjenester, som brugeren selv
ønsker, og som brugeren aktivt vælger at anmode om. Ek-
sempler på tjenester, der er direkte rettet mod brugeren selv,
kan være udarbejdelse af et budget eller et forbrugsoverblik
til brugerens egen anvendelse, advisering til brugeren om
dennes eget forbrug eller forbrugsmønstre, påmindelser om
betalinger til brugeren selv og opbevaring af brugerens egne
kvitteringer. Betalingsoplysninger vil ligeledes kunne an-
vendes til rådgivning af brugeren, om produkter og tjenester
brugerens selv ønsker og aktivt har anmodet om, eller i for-
bindelse med indberetning af brugerens donationer til velgø-
renhed til offentlige myndigheder.
Modsat kan en erhvervsdrivende ikke behandle betalings-
oplysninger, selv om om brugeren skulle have givet sit sam-
tykke, hvis dette er til brug for tjenester, der ikke er direkte
rettet mod brugeren, jf. dog stk. 3, nr. 3. Derudover må en
erhvervsdrivende ikke anvende, tilgå eller lagre oplysninger
med andre formål end levering af den tjeneste, som brugeren
udtrykkeligt har anmodet om. Princippet svarer til, hvad der
i medfør af artikel 67, stk. 3, litra g, gælder for udbydere af
kontooplysningstjenester. Princippet beskytter brugeren
mod, at betalingsoplysninger behandles til andre formål end
levering af den tjeneste, brugeren har anmodet om.
En kontooplysningstjeneste er, jf. lovforslagets § 7, nr.
21, en tjenesteydelse, der giver en bruger konsolideret infor-
mation om en eller flere af dennes betalingskonti, der udby-
des af en eller flere kontoførende udbydere. Med forslaget
til stk. 3, nr. 2, begrænses muligheden for at udbyde kontoo-
plysningstjenester således ikke, da en udbyder med bruge-
rens samtykke kan give en bruger information om vedkom-
mendes egne betalingskonti.
Forslaget medfører endvidere, at betalingsoplysninger
med brugerens samtykke kan anvendes til individuel mar-
kedsføring målrettet brugeren, dog så længe, at betalingsop-
lysningerne ikke anvendes til fastsættelse af individuelle
priser eller vilkår for samme vare eller tjeneste til forskellige
brugere, jf. stk. 4.
Det foreslås i stk. 3, nr. 3, at erhvervsdrivende må be-
handle betalingsoplysninger i forbindelse med anonymise-
ring af betalingsoplysninger.
Begrebet behandling omfatter enhver operation eller ræk-
ke af operationer med eller uden brug af elektronisk databe-
handling, som oplysninger gøres til genstand for. Det bety-
der, at selve anonymiseringen af betalingsoplysninger også
er en form for behandling. Med forslaget til stk. 3, nr. 3, kan
betalingsoplysninger anonymiseres. Det bemærkes, at det
særlige samtykkekrav i stk. 2 ikke finder anvendelse ved
anonymisering af betalingsoplysninger.
Med forslaget kan en erhvervsdrivende indsamle beta-
lingsoplysninger med det formål at anonymisere dem. Når
betalingsoplysningerne er anonymiseret, kan de også anven-
des til formål, der ikke er direkte henvendt til brugeren selv.
Anonymiseret betyder, at oplysningerne er gjort anonyme på
en sådan måde, at brugeren ikke længere kan identificeres.
Anonymisering handler derfor om at fjerne muligheden for
L 157 - 2016-17 - Bilag 35: Betænkning afgivet 30/5-17
1763703_0013.png
13
at identificere enkeltpersoner i et datasæt. Der skal være tale
om en uigenkaldelig afidentificering.
Ved udtrykket identificerbar person skal forstås en per-
son, der direkte eller indirekte kan identificeres, bl.a. ved et
identifikationsnummer eller et eller flere elementer, der er
særlige for en given persons fysiske, fysiologiske, psykiske,
økonomiske, kulturelle eller sociale identitet. Er eksempel-
vis navn, adresse eller personnummer erstattet af en kode el-
ler et løbenummer, der kan føres tilbage til den oprindelige
individuelle oplysning, vil der stadig væk være tale om per-
sonhenførbare betalingsoplysninger. Det gælder også, selv
om den, der ligger inde med oplysningerne, ikke selv har ad-
gang til den liste eller nøgle, der viser sammenhængen mel-
lem løbenummer og de egentlige identifikationsoplysninger.
Det vil sige, at selv hvis det kun for den indviede vil være
muligt at forstå, hvem en oplysning vedrører, vil der være
tale om en personhenførbar betalingsoplysning, som derved
ikke er anonym.
Hvis betalingsoplysninger er uigenkaldeligt afidentifice-
ret, kan de derefter også anvendes til formål, der ikke er ret-
tet mod brugeren selv. Det kunne eksempelvis være til brug
for generel markedsføring eller til brug for forbrugssam-
menligning, hvor en bruger vil kunne sammenligne sit eget
forbrug med en repræsentativ gruppes forbrug.
Der vil eksempelvis også kunne ske behandling, når det
er nødvendigt for udbyderens tilpasning af betalingssyste-
mer, således at disse er sikre, effektive og tidssvarende, hvis
der ikke frembringes personhenførbare oplysninger.
I henhold til § 151, stk. 2, i lovforslaget foreslås det, at
overtrædelse af § 01, stk. 3, straffes med bøde.
Overtrædelse af forslagets § 01, stk. 3, vil omfatte den si-
tuation, hvor en virksomhed behandler betalingsoplysninger
til andre formål end dem, der er angivet i § 01, stk. 3. An-
svarssubjektet er den virksomhed, der behandler betalings-
oplysninger i strid med § 01, stk. 3.
Det foreslås i stk. 4, at uanset stk. 3 må betalingsoplys-
ninger ikke behandles til fastsættelse af individuelle priser
eller vilkår for samme vare eller tjeneste til forskellige bru-
gere. For forsikringsaftaler gælder endvidere, at betalingsop-
lysninger ikke må behandles i forbindelse med opfyldelse af
forsikringsaftaler.
De oplysninger, der kan registreres om en brugers anven-
delse af en betalingstjeneste, kan være meget følsomme, idet
virksomheder kan foretage registreringer af brugerens ad-
færd og lave personprofiler af vedkommende. Det fremgår
af stk. 4, at betalingsoplysninger uanset stk. 3 ikke må an-
vendes til fastsættelse af individuelle priser eller vilkår for
samme vare eller tjeneste til forskellige brugere.
Det omfatter således også anvendelse af betalingsoplys-
ninger til at fastsætte renten på et lån eller præmien på en
forsikring. Hensynet er, at det ikke bør have betydning for
en persons mulighed for at få et lån eller tegne en forsikring,
hvordan vedkommende vælger at sammensætte sit forbrug,
og hvor og hvornår en given betalingstjeneste anvendes. Det
bør således alene være brugerens økonomiske situation, der
afgør dette.
Betalingsoplysninger kan bruges til at identificere bruge-
res betalingsvillighed mere generelt. Dette omfatter eksem-
pelvis den situation, hvor en erhvervsdrivende identificerer
brugere, der er meget prisbevidste, og brugere, der er mindre
prisbevidste, og på den baggrund fastsætter forskellige pris-
er. Det er hensigten med bestemmelsen at sikre, at en per-
sons mulighed for at benytte sig af et tilbud eller en speciel
pris ikke afhænger af, hvordan vedkommende generelt væl-
ger at sammensætte sit forbrug.
Det indebærer, at betalingsoplysninger ikke må behand-
les til at fastsætte individuelle priser for den enkelte betaler
eller individuelle vilkår for den enkelte betaler. Der kan så-
ledes fortsat anvendes betalingsoplysninger til brug for ge-
nerelle, forud fastlagte rabatstrukturer såsom elektroniske
»klippekort«, hvor eksempelvis den tiende liter mælk, der
købes, er gratis, og behandling af oplysningerne til at fast-
sætte medlemstilbud, når disse tilbud gælder for alle med-
lemmer af et rabat- eller loyalitetsprogram.
De oplysninger, der kan registreres om en brugers anven-
delse af en betalingstjeneste, kan være meget følsomme. Det
foreslås med bestemmelsen, at betalingsoplysninger ikke
kan behandles i forbindelse med forhold, der vedrører opfyl-
delse af en forsikringsaftale. Opfyldelse af en forsikringsaf-
tale omfatter alle forhold i forbindelse med behandling af
skadesanmeldelser, herunder efterforsikringsskridt og udbe-
taling af forsikringssum. Eksempelvis kan oplysninger om,
at en bruger betaler kontingent til en fodboldklub, ikke an-
vendes ved efterforskning i forbindelse med en arbejdsska-
deforsikring. Ved indgåelse af en sundhedsforsikring kunne
det være et vilkår, at en bruger ikke drikker mere end de af
sundhedsstyrelsen anbefalede genstande. Med forslaget til
stk. 4, 2. pkt., må forsikringsselskabet dog ikke anvende be-
talingsoplysninger til at overvåge brugerens køb af alkohol,
som led i overholdelsen af aftalen. Forbuddet gælder, uanset
om forsikringsaftalen indgås direkte mellem forsikringstage-
ren og forsikringsselskabet, eller om aftalen indgås via en
forsikringsmægler eller forsikringsagent.
Det bemærkes, at bestemmelsen alene omhandler be-
handling af betalingsoplysninger. Bestemmelsen berører så-
ledes ikke markedsføringslovens regler om god skik i øvrigt
eller Forbrugerombudsmandens praksis på baggrund heraf.
Det bemærkes endvidere, at stk. 4 ikke hindrer betalings-
modtager i at opkræve et gebyr hos betaler for brugen af et
bestemt betalingsinstrument, at tilbyde betaleren en rabat el-
ler på anden måde at tilskynde betaleren til at anvende et gi-
vent betalingsinstrument, jf. lovforslagets § 121, stk. 2 og 3.
I henhold til § 151, stk. 2, i lovforslaget foreslås det, at
overtrædelse af § 01, stk. 4, straffes med bøde.
Overtrædelse af forslagets § 01, stk. 4, vil omfatte den si-
tuation, hvor en erhvervsdrivende behandler betalingsoplys-
ninger til at fastsætte individuelle priser eller vilkår for
samme vare eller tjeneste til forskellige brugere, eller hvor
en erhvervsdrivende behandler betalingsoplysninger i for-
bindelse med opfyldelse af en forsikringsaftale. Ansvarssub-
jektet er den virksomhed, der behandler betalingsoplysnin-
ger i strid med § 01, stk. 4.
Det foreslås i stk. 5, at uanset stk. 4 kan en erhvervsdri-
vende behandle aggregerede betalingsoplysninger til brug
for en kreditvurdering.
L 157 - 2016-17 - Bilag 35: Betænkning afgivet 30/5-17
1763703_0014.png
14
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at brugere, der
får udarbejdet budgetter eller forbrugsoverblik på baggrund
af betalingsoplysninger, kan overdrage disse budgetter eller
forbrugsoverblik til kreditgiver til brug for kreditvurderin-
gen, hvis de ønsker det. Begrebet kreditvurdering må forstås
bredt. Det indebærer, at et budget eller et forbrugsoverblik
ikke kun vil kunne overdrages til kreditgivere, såsom penge-
institutter og finansieringsselskaber, men også til eksempel-
vis leasingselskaber, forsyningsselskaber, teleselskaber, og
lign., hvor der er en kreditrisiko på kunden, hvorfor der
foretages en kreditvurdering i forbindelse med indgåelse af
aftalen.
Ifølge stk. 4 kan betalingsoplysninger ikke anvendes til
fastsættelse af individuelle priser til forskellige kunder for
det samme produkt. I forbindelse med optagelse af et lån el-
ler indgåelse af aftale om et andet kreditbaseret produkt, sås-
om leasing, vil en bruger typisk skulle aflevere et budget for
at blive kreditvurderet, hvilket også vil indebære en fastsæt-
telse af renten på lånet eller den periodiske ydelse på lea-
singaftalen. I det tilfælde vil det uanset stk. 4 være muligt at
benytte et budget eller et forbrugsoverblik til kreditvurderin-
gen, hvis betalingsoplysningerne er aggregerede.
Med aggregerede oplysninger forstås, at betalingsoplys-
ningerne er aggregeret på en måde, hvor det ikke længere er
muligt at identificere enkelte betalingsmodtagere eller en-
kelte typer af varer eller tjenester. Det kræver således, at be-
talingsoplysningerne er summerede i overordnede forbrugs-
kategorier. Det kunne eksempelvis være, at betalingsoplys-
ningerne samles i budgetkategorier såsom bolig, fritid, dag-
ligvarer og tøj, sko og personlig pleje.
Betalingsoplysninger, der ikke er aggregerede, kan jf. stk.
5 dog ikke anvendes til kreditvurdering. Hensynet til dette
er, at en persons kreditværdighed ikke bør afhænge af, hvil-
ke specifikke varer og tjenester vedkommende køber, og
hvor de specifikt bliver købt, men alene af personens økono-
miske situation.
I henhold til § 151, stk. 2, i lovforslaget foreslås det, at
overtrædelse af § 01, stk. 5, straffes med bøde.
Overtrædelse af forslagets § 01, stk. 5, vil omfatte den si-
tuation, hvor en erhvervsdrivende behandler betalingsoplys-
ninger, der ikke er aggregerede, til brug for en kreditvurde-
ring. Ansvarssubjektet er den virksomhed, der behandler be-
talingsoplysninger i strid med § 01, stk. 5.
Det foreslås i stk. 6, at uanset stk. 3 må en erhvervsdri-
vende ikke videregive betalingsoplysninger til tredjemand,
medmindre dette er hjemlet ved anden lovgivning eller sker
i forbindelse med gennemførelse eller korrektion af en beta-
lingstransaktion eller udbuddet af en tjeneste, som brugeren
har anmodet om, og som ikke er i strid med stk. 2-5.
Det præciseres i stk. 6, at uanset om brugeren har givet
sit samtykke, kan betalingsoplysninger ikke videregives til
tredjemand, medmindre dette sker i forbindelse med udbud-
det af en konkret tjeneste, som brugeren har anmodet om.
Det betyder, at det eksempelvis vil være muligt for en beta-
lingstjenesteudbyder eller en forretning at videregive kvitte-
ringsoplysinger til en udbyder af elektronisk kvitteringsop-
bevaring, hvis brugeren selv har anmodet om brugen af
elektronisk kvitteringsopbevaring.
Det er dog en forudsætning for videregivelse, at den tje-
neste, som brugeren har anmodet om, ikke er i strid med stk.
2-5. Dette skal sikre, at en virksomhed i Danmark ikke kan
videregive betalingsoplysninger til en udenlandsk virksom-
hed, hvis videregivelsen medfører, at der sker behandling af
betalingsoplysninger til brug for eksempelvis fastsættelse af
individuelle priser eller vilkår til brug for markedsføring af
forsikringsaftaler.
Derudover kan der ske videregivelse til tredjemand, hvis
dette er hjemlet ved anden lovgivning. Dette kunne eksem-
pelvis være i forbindelse med hvidvasklovens videregivel-
sesbestemmelser.
I henhold til § 151, stk. 2, i lovforslaget foreslås det, at
overtrædelse af § 01, stk. 6, straffes med bøde.
Overtrædelse af forslagets § 01, stk. 6, vil omfatte den si-
tuation, hvor en virksomhed videregiver betalingsoplysnin-
ger, når det ikke sker i forbindelse med gennemførelse eller
korrektion af en betalingstransaktion eller sker i forbindelse
med udbuddet af en tjeneste, som brugeren selv har anmodet
om. Ansvarssubjektet er den virksomhed, der videregiver
betalingsoplysninger i strid med § 01, stk. 6.
Til nr. 32
Der er alene tale om en sproglig korrektion.
Til nr. 33
Der er tale om en præcisering af lovforslagets § 141, stk.
1, med henblik på at sikre, at det ikke kun er virksomheder,
der er omfattet af loven, som kan være part i henhold til lo-
ven, men derimod, at enhver virksomhed, som Finanstilsy-
net træffer afgørelser rettet imod i medfør af denne lov, er
part i forhold til Finanstilsynet, for så vidt angår den konkre-
te afgørelse truffet i medfør af denne lov eller i medfør af
regler udstedt i medfør af denne lov.
Til nr. 34
Der er tale om en præcisering af lovforslagets § 141, stk.
2, nr. 5, med henblik på at tydeliggøre, at som part i forhold
til Finanstilsynet anses den person eller virksomhed, som er
omfattet af afgørelser, der træffes af Finanstilsynet i henhold
til § 10, stk. 1, nr. 4, § 53 eller § 133, om en persons egnet-
hed og hæderlighed, for så vidt angår den konkrete afgørel-
se.
Til nr. 35
Der er tale om en korrektion som konsekvens af, at § 124
i det fremsatte lovforslag med ændringsforslag nr. 30 og 31
opdeles i § 124 og § 01.
Til nr. 36
Der er tale om en korrektion, da henvisningen rettelig
skulle have været til §§ 2 og 3.
Overtrædelse af forslagets § 2 vil omfatte den situation,
hvor en virksomhed udsteder elektroniske penge uden at ha-
ve tilladelse som e-pengeinstitut efter § 8, en begrænset til-
ladelse efter § 50 eller en tilladelse som pengeinstitut og
virksomheden ikke er Danmarks Nationalbank eller en of-
fentlig myndighed.
L 157 - 2016-17 - Bilag 35: Betænkning afgivet 30/5-17
1763703_0015.png
15
Ansvarssubjektet er den virksomhed, der udsteder elek-
troniske penge i strid med § 2.
Overtrædelse af forslagets § 3, vil omfatte den situation,
hvor en virksomhed udbyder betalingstjenester uden at have
tilladelse som e-pengeinstitut efter § 8, betalingsinstitut efter
§ 9, en begrænset tilladelse efter § 51 eller en tilladelse som
pengeinstitut og virksomheden ikke er Danmarks National-
bank eller en offentlig myndighed.
Ansvarssubjektet er den virksomhed, der udbyder beta-
lingstjenester i strid med § 3.
Til nr. 37
Der er tale om en korrektion, da henvisningerne i § 151,
stk. 2, rettelig skulle have været til § 43, stk. 1 og stk. 7, 4.
pkt., § 91, stk. 1-4, § 96, stk. 1-3, § 124, stk. 2 og 4, og § 01,
stk. 2-6.
Til nr. 38
Det foreslås i § 153, stk. 2, at lovens § 155, nr. 01, træder
i kraft den 3. januar 2018. Det skyldes, at den del af loven
skal følge implementeringen af MiFID II, herunder ikraft-
trædelsesdatoen for lov om kapitalmarkeder og den dertilhø-
rende følgelov, som blev behandlet i Folketinget som lov-
forslag nr. 155 og 156. Disse to love træder i kraft den 3. ja-
nuar 2018.
Til nr. 39 og 40
I § 1, nr. 101, i det af Folketinget den 30. maj 2017 ved-
tagne forslag til lov om ændring af lov om finansiel virk-
somhed, lov om finansielle rådgivere og boligkreditformid-
lere og forskellige andre love (Gennemførelse af direktiv om
markeder for finansielle instrumenter (MiFID II) og ændrin-
ger som følge af forordning om markeder for finansielle in-
strumenter (MiFIR) m.v.) nyaffattes § 361 i lov om finansiel
virksomhed.
I ændringsforslaget foreslås det at ændre § 361, stk. 3, i
lov om finansiel virksomhed således, at lov om betalingstje-
nester og elektroniske penge bliver til lov om betalinger,
som den nye lov kommer til at hedde.
Der er alene tale om en lovteknisk korrektion, og ændrin-
gen medfører ingen materielle ændringer.
Hans Kristian Skibby (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Lise Bech (DF) Tilde Bork (DF)
Dorthe Ullemose (DF) Torsten Schack Pedersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Eva Kjer Hansen (V) Jacob Jensen (V)
Erling Bonnesen (V) Jane Heitmann (V) Villum Christensen (LA) Joachim B. Olsen (LA)
nfmd.
Anders Johansson (KF)
Erik Christensen (S) Karin Gaardsted (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Kaare Dybvad (S) Morten Bødskov (S)
fmd.
Rasmus Horn Langhoff (S) Thomas Jensen (S) Pelle Dragsted (EL) Henning Hyllested (EL) René Gade (ALT)
Christian Poll (ALT) Ida Auken (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Karsten Hønge (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Radikale Venstre (RV)
46
37
34
14
13
10
 8
Socialistisk Folkeparti (SF)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Tjóðveldi (T)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
6
1
1
1
1
L 157 - 2016-17 - Bilag 35: Betænkning afgivet 30/5-17
1763703_0016.png
16
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 157
Titel
Bilagsnr.
1
Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2
Høringssvar fra Den Europæiske Centralbank
3
Teknisk gennemgang af L 157 ved erhvervsministeren og embeds-
mænd tirsdag den 18. april 2017
4
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
Henvendelse af 5/4-17 fra Spiir m.fl.
6
Henvendelse af 5/4-17 fra Finans og Leasing
7
Henvendelse af 7/4-17 fra Forbrugerrådet TÆNK
8
Fastlagt tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
9
Præsentation fra den tekniske gennemgang 18/4-17 ved erhvervsmini-
steren og embedsmænd
10
Erhvervsministerens svar til administrerende direktør for ÆldreSagen,
Bjarne Hastrups henvendelse af 23/3-17 om lovforslaget
11
Henvendelse af 1/5-17 fra Spiir m.fl.
12
1. udkast til betænkning
13
Alternative forslag til lovforslagets § 124 fra Spiir m.fl.
14
Høring af ændringsforslag, fra erhvervsministeren
15
Meddelelse om udskydelse af betænkningsafgivelse
16
Henvendelse af 15/5-17 fra COOP
17
Henvendelse af 19/5-17 fra Dansk Erhverv
18
Ændringsforslag, fra erhvervsministeren
19
Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tid-
ligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren
20
Henvendelse af 22/5-17 fra COOP
21
2. udkast til betænkning
22
Præsentation fra Dansk Erhvervs foretræde for udvalget 23/5-17
23
Meddelelse om nyt tidspunkt for betænkningsafgivelse
24
Henvendelse af 23/5-17 fra COOP Danmark A/S
25
Nyt afsnit til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 31 i 2. udkast til
betænkning jf. L 157 – bilag 21
26
Ændringsforslag, fra erhvervsministeren
27
Henvendelse af 24/5-17 fra Dansk Erhverv
28
3. udkast til betænkning
29
Henvendelse af 25/5-17 fra COOP Danmark A/S
30
Henvendelse af 29/5-17 fra Roskilde Festival
31
Ændringsforslag, fra erhvervsministeren
32
Ændringsforslag, fra erhvervsministeren
33
4. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 157
L 157 - 2016-17 - Bilag 35: Betænkning afgivet 30/5-17
1763703_0017.png
17
Spm.nr.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
Titel
Spm., om ministeren påtænker at påkræve visse betalingsmodtagere
med en særlig samfundsmæssig funktion, eksempelvis døgnapoteker,
taxaer, offentlig transport og tandlægevagter at modtage betaling med
kontanter hele døgnet, til erhvervsministeren, og ministerens svar her-
Spm. om, hvorvidt det i dag er muligt at købe kasseapparater, der imø-
dekommer risikoen for røverier, som nævnt i PROSAs høringssvar, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om det er hensigten, at der fastsættes nogle regler, som gør det
muligt at behandle betalingsdata til brug for innovative tjenester, men
som ikke indebærer en behandling af sådanne oplysninger til opstil-
ling af forbrugsprofiler, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
Spm. om, på hvilke punkter ministeren mener, at lovændringen vil
fremme udviklingen af innovative online og mobile betalingsløsnin-
ger, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om ministeren isoleret vil opliste de nationale særregler, som
videreføres og/eller udbygges med dette lovforslag, til erhvervsmini-
steren, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til høringssvaret af 21/3-17 fra Den Europæiske
Centralbank, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til henvendelse af 5/4-17 fra Spiir m.fl., til er-
hvervsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/4-17 fra Finans og Leasing,
til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til henvendelse af 7/4-17 fra Forbrugerrådet
TÆNK, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag om en revision af loven
efter 2 år, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag, der sikrer, at betalings-
modtagere med en særlig samfundsmæssig funktion (apotekere, tand-
læger, lægevagter, steder med salg af håndkøbsmedicin og lign.) bli-
ver forpligtede til at levere varer/ydelser døgnet rundt ved kontant be-
taling, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om ministeren anser det for god forvaltning af lovarbejdet, at
det fremsendte høringssvar til lovforslaget fra eksempelvis Forbruger-
rådet TÆNK er baseret på et høringsudkast, hvor § 124 havde en gan-
ske anden formulering, til miljø- og fødevareministeren, og ministe-
rens svar herpå
Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag til § 124 som foreslået
af Forbrugerrådet TÆNK i deres henvendelse af 7/4-17, jf. L 157 – bi-
lag 7, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvordan lov om behandling af personoplysninger finder an-
vendelse på andre erhvervsdrivende, der behandler betalingsdata, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorvidt udbydere af betalingstjenester skal indhente sam-
tykke fra brugeren ifølge forslaget til § 124, stk. 2, hvis udbyderen be-
L 157 - 2016-17 - Bilag 35: Betænkning afgivet 30/5-17
1763703_0018.png
18
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
handler personhenførbare betalingsdata, og hvad der gælder for andre
erhvervsdrivende, der behandler betalingsdata, til erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
Spm. om, at ifølge bemærkningerne til § 124 bør udbydere af beta-
lingstjenester, der behandler personoplysninger, anvende principperne
om nødvendighed og proportionalitet, foretage en formålsbegrænsning
og samtidig respektere en rimelig dataopbevaringsperiode, og hvad
der gælder for andre erhvervsdrivende, der behandler betalingsdata, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om at kommentere, at det fremgår af bemærkningerne til § 124,
at oplysningerne alligevel kan behandles til andre formål, til erhvervs-
ministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om at redegøre for, om reglerne i § 124, stk. 3-4, finder anven-
delse på behandlingen af forbrugerens indkøbsoplysninger, til er-
hvervsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om at uddybe meningen med bemærkningerne til § 124, til er-
hvervsministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om det er realistisk, at en långiver vil se bort fra en allerede
foretagen kreditvurdering baseret på betalingsdata, når renten på lånet
skal fastsættes, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorvidt muligheden for at anvende betalingsdata til mar-
kedsføring indebærer, at banker og forsikringsselskaber kan afvise po-
tentielle kunder på baggrund af en analyse af disse forbrugeres beta-
lingsdata, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorvidt muligheden for at anvende betalingsdata til mar-
kedsføring indebærer, at butikker må foretage beregninger af den en-
kelte kundes betalingsvillighed og anvende sådanne vurderinger til in-
dividualiseret prissætning, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
Spm., om det kan blive et standardvilkår i eksempelvis en dankortafta-
le, at brugeren accepterer behandling af betalingsdata til brug for mar-
kedsføring eller rådgivning, til erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå
Spm., om bemærkningen om nicheprodukter og særlige konceptløs-
ninger skal forstås sådan, at der er en undtagelse til § 124, stk. 5, som
ikke fremgår af lovteksten, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
Spm. om, hvilke af de i § 124, stk. 3, oplistede funktioner, der henvi-
ses til i stk. 5, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvilke af de oplistede tjenester i § 124, stk. 3, der kan blive
et standardvilkår i en dankortaftale, til erhvervsministeren, og ministe-
rens svar herpå
Spm., om en bank må stille som vilkår for indgåelse af aftale om lån,
netbank eller opsparing, at der sker tilknytning af en eller flere af de i
§ 124, stk. 3, oplistede funktioner, til erhvervsministeren, og ministe-
rens svar herpå
Spm. om, hvad baggrunden er for, at de betingelser, som Finanstilsy-
net har stillet for, at en bank i dag kan lave forbrugsoverblik, ikke vi-
L 157 - 2016-17 - Bilag 35: Betænkning afgivet 30/5-17
1763703_0019.png
19
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
dereføres med lovforslaget, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
Spm. om, hvad en rimelig dataopbevaringsperiode er for et supermar-
keds opbevaring af personhenførbare indkøbsoplysninger, jf. lovfor-
slagets bemærkninger side 262, til erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå
Spm., om ministeren mener, at »Bemærkninger til lovforslaget« på si-
de 41-461 stemmer overens med lovforslagets paragraffer side 1-40,
til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvor der er uoverensstemmelser mellem de fremsatte para-
graffer i lovforslagets side 1-40, »Almindelige bemærkninger til lov-
forslaget« side 41-84 og »Bemærkninger til lovforslagets enkelte be-
stemmelser« side 84-461, til erhvervsministeren, og ministerens svar
herpå
Spm., om ministeren vil foreslå ændrede tidsrum for, hvornår butikker
kan undlade at modtage kontanter i lovforslagets § 81, til erhvervsmi-
nisteren, og ministerens svar herpå
Spm., om forbrugeren bliver sikret tilstrækkeligt, i forhold til hvor og
hos hvem dennes personhenførbare data ender, til erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
Spm., om lovforslaget med de ti konkrete formål oplistet i §124 giver
mulighed for, at andre personer eller virksomheder end den konkrete
bank eller tredjepartsudbyder, som forbrugeren har indgået aftale med,
kan få adgang til ikkepersonhenførbare henholdvis personhenførbare
oplysninger, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om det med hundrede procents sikkerhed kan udelukkes, at ban-
ker eller tredjepartsudbyderen som forbrugeren har givet samtykke til
må bruge betalingsoplysninger til et eller op til ti af de konkrete for-
mål oplistet i §124, ikke anvender oplysninger til diskriminerende
prissætning af produkter målrettet betaleren, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
Spm. om, hvordan det med lovforslaget sikres, at tredjepartsudbydere
ikke stiller som krav for indgåelse af aftale om brug af en betalingstje-
neste, at der skal ske tilknytning af andre funktioner, som indebærer
opstilling af forbrugsprofiler, kortlægning af betalers forbrugsmønstre
eller anden personhenførbar segmentering, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
Spm. om, hvordan en forbruger kan afgive sit samtykke til en tredje-
partsudbyder eller anden udbyder vedrørende §124, til erhvervsmini-
steren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvordan en forbruger tilbagetager et udtrykkeligt afgivet
samtykke fra en tredjepartsudbyder eller anden udbyder vedrørende de
ti punkter i § 124 , til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om det med lovforslaget sikres, at forbrugere, der har givet sit
samtykke til betalingstjenester eller andre udbydere og senere fortry-
der dette, kan trække deres samtykke tilbage, til erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
L 157 - 2016-17 - Bilag 35: Betænkning afgivet 30/5-17
1763703_0020.png
20
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
Spm., om der bør indføres en årlig genbekræftelse med stærk autenti-
fikation, så forbrugeren årligt skal genbekræfte aftalen, til erhvervsmi-
nisteren, og ministerens svar herpå
Spm. om redegørelse for nabolandtjek i forbindelse med lovforslaget,
til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvordan udviklingen i fintechbranchen er i vores nabolande,
herunder om Danmark mister muligheden for at skabe mange arbejds-
pladser, hvis vi ikke lemper vores særregel om betalingstjenester, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om der med lovforslaget kan ske videresalg af personhenførbare
oplysninger fra en tredjepartsudbyder eller bank til en anden tredjepar-
tudbyder eller bank, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om der med lovforslaget kan ske videresalg af ikkepersonhen-
førbare oplysninger fra en tredjepartsudbyder eller bank til en anden
tredjepartudbyder eller bank, til erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå
Spm. om, hvad banker og tredjepartsudbydere må bruge oplysninger
til, hvis lovforslaget vedtages med en intakt formulering af §124, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvad banker og tredjepartsudbydere ikke må bruge forbru-
gernes oplysninger til, til erhvervsministeren, og ministerens svar her-
Spm., om der med lovforslagets § 124, stk. 4, alene er tale om et for-
bud mod »negativ prisdiskrimination«, til erhvervsministeren, til er-
hvervsministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om der med den nyafattede § 124, stk. 3, ikke sker indskrænk-
ninger i de muligheder, som erhvervsdrivende allerede i dag har efter
den nugældende lovs § 85, stk. 3, til at tilbyde løsninger til forbruge-
ren, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om behandling af personoplysninger i forbindelse med forebyg-
gelse, efterforskning og opdagelse af betalingsmisbrug er undtaget fra
reglerne i den til enhver tid gældende persondatalovgivning, til er-
hvervsministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om det er korrekt, at der til visse formål kan ske behandling af
personoplysninger uden den registreredes udtrykkelige samtykke, til
erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om det er korrekt, at det ikke tillades at anvende betalingsdata
til opstilling af personprofiler, kortlægning af betalers forbrugsmøn-
stre eller anden form for segmentering, til erhvervsministeren, og mi-
nisterens svar herpå
Spm., om det er korrekt, at det ikke tillades at lagre, anvende eller vi-
deresælge betalingsdata til tredjemand alene med et kommercielt for-
mål for øje, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om det er korrekt, at det ikke tillades at anvende betalingsdata
til brug for målrettet markedsføring eller kreditvurdering, til erhvervs-
ministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om det er i overensstemmelse med direktivets artikel 67, stk. 2,
litra d, når det på side 99 og 104 anføres, at udbydere af kontooply-
L 157 - 2016-17 - Bilag 35: Betænkning afgivet 30/5-17
1763703_0021.png
21
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
sningstjenester kan indhente yderligere oplysninger, eksempelvis op-
lysninger om konti, der ikke er betalingskonti, til erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
Spm., om det er i overensstemmelse med direktivets artikel 67, stk. 2,
litra f, når det på side 99 og 104 anføres, at udbydere af kontooply-
sningstjenester kan videregive betalingsdata til tredjemand, til er-
hvervsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til henvendelsen af 1/5-17 fra Spiir m.fl., til er-
hvervsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til Spiir m.fl. alternative forslag til lovforslagets
§ 124, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til henvendelsen af 15/5-17 fra COOP, til er-
hvervsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/5-17 fra Dansk Erhverv,
til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/5-17 fra COOP, til er-
hvervsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til præsentationen fra Dansk Erhvervs foretræde
for udvalget 23/5-17, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om der ikke mangler en henvisning i ændringsforslag nr. 30 om
affattelsen af §124, stk. 1, 1. pkt., til erhvervsministeren, og ministe-
rens svar herpå
Spm. om, hvordan man skal forstå bemærkningerne til ændringsfor-
slag nr. 31, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om til hvilke formål erhvervsdrivende må behandle betalingsop-
lysninger i forbindelse med forsikringsvirksomhed, til erhvervsmini-
steren, og ministerens svar herpå
Spm., om en erhvervsdrivende i forbindelse med forsikringsvirksom-
hed må stille som forretningsbetingelse eller standardvilkår, at forbru-
geren samtykker til behandling af betalingsoplysninger, til erhvervs-
ministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om en erhvervsdrivende i forbindelse med kreditvurdering af en
forbruger må betinge priser, vilkår eller kreditvurderingen af, at for-
brugeren samtykker til at den erhvervsdrivende tilgår og behandler
forbrugerens aggregerede betalingsoplysninger, til erhvervsministeren,
og ministerens svar herpå
Spm., om en erhvervsdrivende i kreditaftaler med forbrugere må stille
som forretningsbetingelse eller standardvilkår, at forbrugeren samtyk-
ker til behandling af betalingsoplysninger, til erhvervsministeren, og
ministerens svar herpå
Spm., om ministeren vil redegøre for betydningen og omfanget af, at
det tidligere stk. 7 nu er udgået, til erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå
Spm. om, hvilken betydning det har for forbrugerbeskyttelsen, at det
tidligere stk. 8 nu er udgået, til erhvervsministeren, og ministerens
svar herpå
L 157 - 2016-17 - Bilag 35: Betænkning afgivet 30/5-17
1763703_0022.png
22
70
71
72
73
74
Spm. om ministeren vil give tilsagn om, at der sker en evaluering af
lovændringen 2 år efter lovens ikrafttræden – som for kontantreglen,
til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/5-17 fra COOP Danmark
A/S, fra erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til henvendelsen af 24/5-17 fra Dansk Erhverv,
til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/5-17 fra COOP Danmark
A/S, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til henvendelsen af 29/5-17 fra Roskilde Festi-
val, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
L 157 - 2016-17 - Bilag 35: Betænkning afgivet 30/5-17
1763703_0023.png
23
Bilag 2
Tre af udvalgets spørgsmål til erhvervsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra udvalget:
Spørgsmål nr. 30:
Ministeren bedes redegøre for, om ministeren mener, at »Bemærkninger til lovforslaget’ på side 41-461
stemmer overens med lovforslagets paragraffer side 1-40? Herunder om »Bemærkninger til lovforslaget«
med den fremsatte ordlyd, giver en korrekt beskrivelse af lovforslagets indhold og konsekvenser?
Svar:
Efter fremsættelsen af lovforslaget er jeg blevet gjort opmærksom på, at der er enkelte fejl i de alminde-
lige bemærkninger, f.eks. på side 70, 72 og 81.
Det fremgår blandt andet af disse bemærkninger, at betalingsoplysninger ikke må behandles til brug for
til opstilling af forbrugsprofiler, kortlægning af betalers forbrugsmønstre eller anden personhenførbar seg-
mentering.
Det er en fejl, da det ikke fremgår af lovforslaget, at det er forbudt at opstille forbrugsprofiler, kortlæg-
ge betalers forbrugsmønstre eller anden form for segmentering, men derimod blot fremgår af § 124, stk.
5, at udbydere af betalingstjenester ikke må stille som vilkår for indgåelse af aftale om brug af en beta-
lingstjeneste, at der tilknyttes andre funktioner, som indebærer opstilling af forbrugsprofiler, kortlægning
af betalers forbrugsmønstre eller anden personhenførbar segmentering.
På baggrund af en række supplerede høringssvar, særligt vedrørende § 124 har jeg besluttet at fremsætte
et ændringsforslag til bestemmelsen, hvorved det gøres tydeligere, hvornår betalingsoplysninger må be-
handles. Til ændringsforslaget vil der naturligvis blive udarbejdet bemærkninger, der præciserer anven-
delsesområdet for betalingsoplysninger.
De almindelige bemærkninger til lov om betalinger forholder sig til det fremsatte lovforslag, og de vil
derfor ikke blive ændret i forbindelse med fremsættelse af ændringsforslaget og lovens videre behandling
i folketinget.
Spørgsmål nr. 31:
Ministeren bedes redegøre for i en skematisk opstilling, hvor der er uoverensstemmelser mellem de
fremsatte paragraffer i lovforslagets side 1-40, »Almindelige bemærkninger til lovforslaget« side 41-84
og »Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser« side 84-461. Herunder i skemaet redegøre for
de ændringer, der skal ske i lovforslaget, for at der skabes overensstemmelse mellem de tre afsnit af lov-
forslaget.
Svar:
Som beskrevet i spørgsmål 30 er der fundet enkelte indholdsmæssige fejl i de almindelige bemærknin-
ger til L 157, der vedrører beskrivelsen af § 124.
Siden lovforslaget er fremsat er der afgivet en række supplerede høringssvar, særligt vedrørende § 124.
På den baggrund har jeg besluttet at fremsætte et ændringsforslag til bestemmelsen, der gør det tydeligere,
hvornår betalingsoplysninger må behandles. Til dette ændringsforslag vil der blive udarbejdet bemærk-
ninger, der uddyber indholdet af § 124 og skaber overensstemmelse mellem indhold og bemærkninger til
bestemmelsen.
L 157 - 2016-17 - Bilag 35: Betænkning afgivet 30/5-17
1763703_0024.png
24
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at de almindelige bemærkninger altid forholder sig til det fremsatte
lovforslag, der ikke bliver ændret, når der fremsættes ændringsforslag, eller ved lovens behandling i fol-
ketinget. Ændringer som følge af ændringsforslag gennemføres således kun i lovens bestemmelser og be-
mærkninger, men ikke i de almindelige bemærkninger.
Der er ved gennemgang af loven også fundet henvisnings- og tastefejl i bemærkningerne. De vil ligele-
des blive rettet ved et ændringsforslag.
Spørgsmål nr. 70:
Vil ministeren give tilsagn om, at der sker en evaluering af lovændringen 2 år efter lovens ikrafttræden -
som for kontantreglen?
Svar:
Det fremgår af det fremsatte ændringsforslag nr. 39, at erhvervsministeren specifikt evaluerer ordningen
i § 81 om kontantreglen to år fra lovens ikrafttrædelse.
Jeg fortolker spørgsmålet således, at der spørges til muligheden for ligeledes at evaluere bestemmelser-
ne i paragraf 124 og 01 (tidligere 124a) efter to år.
Jeg giver gerne et tilsagn om at foretage en sådan evaluering to år efter lovens ikrafttræden.