Til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Kopi til Erhvervsministeriet
24. maj 2017
Lov om betalinger (L157) - ændringsforslag af 22. maj 2017
Erhvervsministeren har den 22. maj 2017 fremlagt ændringsforslag til lov om betalinger (L157). Dansk
Erhverv vil gerne kvittere for, at der er lyttet til kommentarer fra bl.a. Dansk Erhverv, og der derfor er
sket fornuftige justeringer af lovteksten og bemærkningerne. Det er dog vores vurdering, at der fortsat
er behov for justeringer af lovteksten og bemærkningerne.
Vi har følgende konkrete bemærkningerne:
§7, nr. 41
–
definitionen af betalingsoplysninger
Det fremgår af bemærkningerne til §7, at den nye definition på betalingsoplysninger omfatter de
samme oplysninger, der er omfattet af den nugældende betalingstjenestelovs §85, stk. 3 og 4. Det er
imidlertid kun delvist korrekt, når man sammenholder definitionen i den foreslåede §7 med bemærk-
ningerne og bestemmelserne i resten af loven.
Den nugældende betalingstjenestelov finder anvendelse på betalingstjenester (jf. lovens §1), og §85,
stk. 3 er frem til januar 2016 blevet fortolket sådan
–
bl.a. også fordi, det af den nuværende bestem-
melse §85, stk. 3 fremgår, at bestemmelsen vedrører betalingsinstrumenter. Senest udtalte den da-
værende Forbrugerombudsmand, i en sag fra december 2014, at betalingstjenestelovens §85 alene
fandt anvendelse på udbydere af betalingstjenester
–
dvs. pengeinstitutter.
Trods en årelang og entydig fortolkning af lovens anvendelsesområde
–
som i øvrigt var i overensstem-
melse med PSD1
–
vurderede den nye Forbrugerombudsmand i januar 2016, at butikkers indsamling
af loyalitetsdata kun er tilladt, hvis forbrugeren kan fravælge dette i betalingssituationen, og kun i de
tilfælde, hvor der er tale om adskilte datastrømme, når loyalitetsprogrammet og betalingstjenester er
placeret på samme betalingskort.
Den nuværende Forbrugerombudsmand har samtidig udtalt, at detailhandlen gerne må indsamle op-
lysninger om, hvor deres kunder handler og hvad de køber fra loyalitetsfunktionen, på samme måde,
som hvis loyalitetsfunktionen havde været placeret på et selvstændigt kort. I sådanne tilfælde, vil loy-
alitetsfunktionen ikke være omfattet af
forbuddet i betalingstjenestelovens § 85 mod anvendelse af be-
talingsdata.
HHY/HLS
Side 1/4