L 154 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 154 Bilag 1
Offentligt

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. januar 2017 til den 10. februar

2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesti Nu, Amnesty

International, Beskæftigelsesrådet, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Børnerådet,

Børne- og Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesud-

valg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederifor-

ening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Skibsmæglerforening, Danner,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtninge-

hjælp, Dansk Forfatterforening, Dansk Forlæggerforening, Dansk Kunstnerråd,

Dansk Landbrug, Dansk Missionsråd, Dansk PEN, Dansk Socialrådgiverforening,

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Danske Advokater, Danske Dagblades Forening,

Danske Dramatikeres Forbund, Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne, Danske

Erhvervsskoler – Lederne, Danske Havne, Danske Regioner, Danske Skønlitterære

Forfattere, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Den Almindelige

Danske Lægeforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Europabevæ-

gelse, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i

Danmark, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Akademi, Det Kriminalpræventi-

ve Råd, DI, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dom-

stolsstyrelsen,

Erhvervsakademi

Dania,

Erhvervsakademiet

Lille-

bælt, Erhvervsakademi Midtvest, Erhvervsakademi Nordjylland, Erhvervsakademi

Sjælland, Erhvervsakademi Sydvest, Erhvervsakademi Sydøst, Erhvervsakademi

Århus, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Flygtningenævnet,

Dommerfuldmægtigforeningen, Refugees Welcome, Folkehøjskolernes Forening i

Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsforvaltningsjuri-

ster, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Statsforvaltningens direktør, Forenin-

gen af Udlændingeretsadvokater, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-

råd(FTF), Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Handels,

Transport og Serviceerhvervene, HK/Danmark, Højskolernes Sekretariat, Hånd-

værksrådet, ICORN, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital, Ind-

vandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Journalistforbundet, Kir-

kernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), KVINFO,

Københavns Erhvervsakademi, Københavns Tekniske Skole, Landbrug & Fødeva-

rer, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

15. marts 2017

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

2016 - 15316

180800

Side

1/27

L 154 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Landsforeningen ”Et barn To forældre”, Landsorganisation af kvindekrisecentre

(LOKK), Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Mellemfol-

keligt Samvirke, Niels Brock, Politiforbundet i Danmark, Professionshøjskolernes

Rektorkollegium, PROSA – Forbundet af It-professionelle, PRO-Vest, Præsidenten

for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, PTU – Livet efter ulykken,

Red Barnet, DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, Reden Stop Kvindehandel,

Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for

Etniske Minoriteter, samtlige byretter, SAS head Office, SOS mod Racisme, Sund-

hedskartellet, Udlændingenævnet, UNHCR Regional Representation for Northern

Europe, Ægteskab uden grænser og 3F.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har pr. 10. februar 2017 (og efter konkret

aftale på et senere tidspunkt) modtaget svar fra:

Børnerådet, Danes Worldwide, Danish Green Card Association (DGCA), Dansk

Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Erhvervsskoler – Bestyrel-

serne, Danske Erhvervsskoler – Lederne, Danske Regioner, Danske Studerendes

Fællesråd, Danske Universiteter, Den Katolske Kirke i Danmark,

Erhverv Aar-

hus/International Community og work-live-stay southern denmark,

Finanssek-

torens Arbejdsgiverforening, Flygtningenævnet, Foreningen "De usynlige danske-

re", Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater,

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd(FTF), Færøernes Landsstyre,

Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, KL, Københavns Er-

hvervsakademi, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen ”Et barn

To forældre”, Landsorganisationen i Danmark, Plums Fond for Fred, Økologi og

Bæredygtighed (tidligere Fredsfonden), Politiforbundet i Danmark, Præsidenten

for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Refugees Welcome, Retspoli-

tisk Forening, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, samtlige byretter, SOS

mod Racisme, Statsforvaltningens direktør, Udlændingenævnet og UNHCR Regio-

nal Representation for Northern Europe.

Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler – Lederne, Danske

Regioner, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Flygtningenævnet, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd(FTF),

Færøernes Landsstyre, Københavns Erhvervsakademi, Landsforeningen Adoption

& Samfund, Landsorganisationen i Danmark, Politiforbundet i Danmark, Præsiden-

ten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, samtlige byretter, Stats-

forvaltningens direktør og Udlændingenævnet har oplyst ikke at have bemærk-

ninger til lovudkastet eller ikke at ønske at udtale sig om lovudkastet.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kur-

siv.

Side

2/27

L 154 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Bemærkninger af generel politisk karakter og bemærkninger, der ikke vedrører

lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrationsministe-

riet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til hø-

ringssvarene, som er sendt til Folketingets Udvalg for Udlændinge og Integration.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt

2.1.1. Hyppige ændringer

Børnerådet, Danes Worldwide, Danish Green Card Association, Dansk Flygtnin-

gehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Erhverv Aarhus/International Communi-

ty, work-live-stay southern denmark, Foreningen "De usynlige danskere" og

Røde Kors

anfører, at de hyppige ændringer af reglerne om tidsubegrænset op-

holdstilladelse er uhensigtsmæssige.

Der henvises i den forbindelse bl.a. til, at reglerne om tidsubegrænset opholdstil-

ladelse er ændret op mod 10 gange i løbet af de seneste 10 år, herunder senest

for 1 år siden ved lov nr. 102 af 3. februar 2016 (lovforslag L 87), at der ikke er en

nærmere begrundelse for, at der allerede efter et år er behov for yderligere

stramninger, at de mange ændringer betyder manglende forudsigelighed for be-

rørte borgere og skaber en usikker retstilstand, som det er meget vanskeligt at

indrette sig efter, at de hyppige ændringer af reglerne i udlændingeloven medfø-

rer frustration for dem, som forsøger at leve op til de skiftende krav om opholds-

tilladelse, at det er retssikkerhedsmæssigt problematisk, fordi de mange lovæn-

dringer på området medfører en lav grad af forudsigelighed i lovgivningen, og at

Folketinget bør fastlægge, hvad formålet med loven er, så effekten af loven kan

måles.

Danish Green Card Association (DGCA)

anfører bl.a., at de konstante og meget

hyppige ændringer af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse skaber usik-

kerhed blandt højtkvalificerede indvandrere. Disse højtkvalificerede indvandrere

investerer ikke i virksomheder, fast ejendom, i deres eget og familiens liv og karri-

ere, fordi de frygter, at reglerne bliver ændret igen, og at de ikke vil have andet

valg end at rejse tilbage til deres hjemland.

Dansk Flygtningehjælp

anfører bl.a., at flygtninge, der bestræber sig på at blive i

stand til at opfylde gældende krav og i øvrigt arbejder ihærdigt for egen og famili-

ens integration i Danmark, vil opleve, at forudsætningerne pludselig ændres. Det

kan skabe en usikkerhed med negative konsekvenser for motivation og handle-

Side

3/27

L 154 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

kraft og dermed skade integrationen. Usikkerheden forstærkes af de foreslåede

ikrafttrædelsesbestemmelser.

Erhverv Aarhus/International Community og work-live-stay southern denmark

anfører bl.a., at de mange ændringer er et stigende problem for danske virksom-

heder og danske uddannelsesinstitutioner, der har behov for at kunne tiltrække

og fastholde udenlandske ledere, specialister og forskere. Både virksomheder og

uddannelsesinstitutioner risikerer at miste investeringer i medarbejdere, der

grundet de hyppige ændringer i den danske udlændingelovgivning vælger at for-

lade Danmark med viden og erfaring til skade for den danske samfundsøkonomi.

konstaterer, at hyppige ændringer i lovgivningen, der regulerer betingelserne

for udlændinges opholdsgrundlag i Danmark, kan have betydning for kommuner-

nes integrationsopgave.

2.1.2. Lovforslaget har betydning for flere forskellige grupper

Foreningen "De usynlige danskere"

bemærker, at begrundelsen for stramninger-

ne af reglerne er et ønske om at stille større krav til de flygtninge og indvandrere,

som ønsker at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Foreningen pe-

ger på, at ændringerne imidlertid også rammer udlændinge med en dansk part-

ner, højtuddannede, specialiserede arbejdstagere, alumne-studerende fra de dan-

ske uddannelsesinstitutioner m.fl.

Foreningen "De usynlige danskere" bemærker bl.a., at langt den største gruppe,

der bliver ramt af lovgivningen, er danske statsborgere med udenlandske ægte-

fæller og deres familier. Foreningen henviser til oplysninger fra Danmarks Statistik

og Udlændingestyrelsens statistikker ”Tal og fakta på udlændingeområdet”. For-

eningen henviser endvidere til de indsendte vidnesbyrd fra 9 personer, der beskri-

ver, hvordan de konkret rammes af stramningerne.

2.1.2.1. Børn

Børnerådet

anfører bl.a., at de skærpede regler om tidsubegrænset ophold påvir-

ker udenlandske børns muligheder for at få tidsubegrænset ophold, når de bliver

voksne, særligt uledsagede mindreårige flygtninge, der ofte er tæt på voksenalde-

ren, når de får opholdstilladelse i Danmark. I 2015 gennemførte Børnerådet en

undersøgelse af uledsagede flygtninge i Danmark, hvor der bl.a. var fokus på de

unges fremtidsudsigter. Undersøgelsen viste, at de unge ønsker at tage aktiv del i

det danske samfund, og de gør, hvad de kan for at leve op til kravene i udlændin-

geloven, så de kan blive i Danmark på sigt. De unge fortæller desværre også, at

usikkerheden omkring deres mulighed for at blive i Danmark på sigt påvirker dem

negativt. Børnerådet mener, at en udskydelse af muligheden for at få tidsube-

Side

4/27

L 154 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

grænset ophold for personer, der er kommet til Danmark som uledsagede min-

dreårige flygtninge, kan have negative konsekvenser for de unges motivation til at

uddanne sig, finde et arbejde og at blive aktive medborgere. En stor forudsætning

for denne motivation er, at de unge oplever en realistisk mulighed for at blive

medborgere på lige fod med danske børn og unge.

Børnerådet anfører bl.a. også, at børn i udenlandske børnefamilier påvirkes, da

forældrenes muligheder for tidsubegrænset ophold skærpes. Børn er i høj grad

afhængige af familiens situation, herunder stabilitet og tryghed, for at kunne tri-

ves og udvikle sig. Børn, der vokser op i traumatiserede familier, kan være sekun-

dært traumatiserede med lavere trivsel og dårligere udviklingsmuligheder til følge.

Det er derfor vigtigt, at der er stabilitet og tryghed i familierne, så traumatiserede

flygtninge kan rehabiliteres til gavn for familien og børnene. Børnerådet er endvi-

dere bekymret over, at de skærpede krav kan føre til øget usikkerhed om famili-

ernes fremtidsmuligheder i Danmark og derfor til marginalisering blandt sårbare

familier. Det kan have negative konsekvenser for børnenes udvikling og trivsel.

Børnerådet anbefaler, at der systematisk følges op på, hvilke konsekvenser denne

skærpelse har for udenlandske børn og familiernes integration og trivsel i det dan-

ske samfund.

Foreningen "De usynlige danskere"

bemærker, at det ikke kun er den udenland-

ske ægtefælle, der bliver ramt af stramningerne. Hele familien bliver således ramt,

når der er usikkerhed omkring den ene forælders opholdstilladelse. Hele familien

bliver også samt af de begrænsninger af almindelige rettigheder, som f.eks. frit

boligvalg og adgang til ydelser efter aktivloven, der følger af betingelserne for

tidsubegrænset opholdstilladelse.

2.1.2.2. Flygtninge

Børnerådet, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening og Refugees

Welcome

peger på, at flygtninge siden december 2015 ikke har haft en lempelige-

re adgang til tidsubegrænset ophold. Flygtninge skal derfor leve op til de samme

krav som andre udlændinge for at få tidsubegrænset ophold i Danmark. De skær-

pede krav vil i praksis enten betyde en udskydelse af tidsubegrænset ophold, eller

at det ikke længere vil være muligt at leve op til kravene. Flygtninge kan allerede

nu have svært ved at leve op til reglerne på grund af f.eks. traumer eller lavere

uddannelsesgrad og deraf følgende vanskeligheder med at lære dansk, finde et

arbejde m.v. De nye skærpelser vil betyde, at en endnu større gruppe af de mest

udsatte flygtninge udelukkes fra tidsubegrænset opholdstilladelse.

Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening og Refugees Welcome

peger endvidere på, at lovforslaget har eller kan have skadelige virkninger for

Side

5/27

L 154 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

integrationen, jf. nedenfor under punktet om lovforslagets betydning for integra-

tionen.

2.1.2.3. Indvandrere

Danish Green Card Association (DGCA), Danske Studerendes Fællesråd, Danske

Universiteter, Erhverv Aarhus/International Community og work-live-stay sou-

thern denmark, Foreningen "De usynlige danskere" og Rådet for Etniske Minori-

teter

anfører, at de foreslåede skærpelser sender et uheldigt signal i forhold til

tiltrækning og fastholdelse af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft og uden-

landske studerende.

Danske Studerendes Fællesråd

bemærker, at de foreslåede ændringer mindsker

incitamentet til at blive i landet efter endt uddannelse og potentielt gør det min-

dre attraktivt at søge uddannelse ved danske uddannelsesinstitutioner. Danske

Studerendes Fællesråd ser med bekymring på en udvikling, som kan føre til færre

internationale studerende på danske uddannelsesinstitutioner, hvilket modarbej-

der målet om at øge andelen af internationale studerende, som efter uddannelse

opnår beskæftigelse og forbliver bosiddende i Danmark. Et mål, der er begrundet i

et ønske om øget internationalisering af de danske uddannelsesinstitutioner og

samfundsøkonomiske hensyn.

Danske Universiteter

anfører, at de tiltænkte skærpelser sender et uheldigt signal

i forhold til tiltrækning og fastholdelse af højtkvalificeret udenlandsk talent samt

højtuddannet arbejdskraft. Universiteterne vurderer, at de gentagne stramninger

vil kunne få negative konsekvenser for de offentlige finanser, da flere analyser

påpeger, at højtuddannede og deres familier bidrager positivt til den danske sam-

fundsøkonomi. Danske Universiteter henviser endvidere til høringssvarene fra KU,

AU, SDU, RUC, DTU og CBS.

Heri anfører

Aarhus Universitet

eksempelvis, at stramningerne vil gøre det svære-

re at rekruttere og fastholde de stærkeste forskere med udenlandsk bagrund, og

at stramningerne derfor ikke bakker op om de danske målsætninger om at fast-

holde og udbygge Danmarks position som et forsknings- og innovationsstærkt

land. Det overordnede problem i stramningerne er den usikkerhed, de skaber for

forskerne i forhold til at etablere sig i landet. Ikke mindst i de tilfælde, hvor en

forsker tager sin familie med, rekruttere man som universitet en hel familie, og

mange overvejelser har indflydelse på midlertidig eller permanent bosætning i

Danmark.

Aarhus Universitet anfører endvidere, at stramningerne af opholds- og beskæfti-

gelseskravet også rammer udenlandske betalingsstuderende, som efter endt ud-

dannelse vil få endnu længere udsigt til at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse,

Side

6/27

L 154 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

når opholdskravet skærpes fra 6 til 8 år og hverken studier eller uddannelse med-

regnes i beskæftigelseskravet. Flere analyser har vist, at betalingsstuderende i

gennemsnit bliver i Danmark i 5,5 år, indgår i arbejdsstyrken og bidrager positivt

til statskassen. De foreslåede stramninger risikerer således at ramme uhensigts-

mæssigt i forhold til en målgruppe, som både uddannelsesinstitutioner og myn-

digheder arbejder strategisk på at rekruttere til og fastholde i Danmark.

Aarhus Universitet anfører bl.a. også, at stramningerne af selvforsørgelseskravet

og beskæftigelseskravet rammer de ægtefæller, som ofte i første omgang kom-

mer til landet i kraft af ægtefællens ansættelse på universitetet. Det kan betyde,

at den medfølgende ægtefælle senere eller i yderste konsekvens aldrig opnår

tidsubegrænset opholdstilladelse, hvilket skaber usikkerhed for hele familien.

Erhverv Aarhus/International Community og work-live-stay southern denmark

anfører, at ændringer af regler om tidsubegrænset opholdstilladelse har betyd-

ning for udlændinge, der er familiesammenført med en dansk partner, og for

højtuddannede, specialiserede arbejdstagere. Ændringer af reglerne om tidsube-

grænset opholdstilladelse er et stigende problem for danske virksomheder og

danske uddannelsesinstitutioner, der har behov for at kunne tiltrække og fasthol-

de udenlandske ledere, specialister og forskere. Både virksomheder og uddannel-

sesinstitutioner risikerer at miste investeringer i medarbejdere, der grundet de

hyppige ændringer i den danske udlændingelovgivning vælger at forlade Danmark

med viden og erfaring til skade for den danske samfundsøkonomi.

Erhverv Aarhus/International Community og work-live-stay southern denmark

peger bl.a. på, at de foreslåede lovændringer med tilbagevirkende kraft har en

række negative konsekvenser for ansøgere, partnere og virksomheder, herunder

at Danmarks attraktivitet som karrieredestination mindskes for globale ledere og

specialister, at det skærpede beskæftigelseskrav modarbejder fastholdelsen af

specialiserede talenter, der enten er projektansatte eller bliver ramt af omstruk-

tureringer i virksomheden, at Danmark mister danske specialister/ledere, der

arbejder i udlandet og er gift med en ikke-EU borger, og deres kompetencer til

konkurrerende lande, at den danske partner mister muligheden for at benytte sig

af visse sociale ydelser i en lang periode, og at Danmarks attraktion som karriere-

destination for dimittender og junior professionals, der ikke er EU/EØS borgere,

mindskes.

Danish Green Card Association (DGCA), Foreningen "De usynlige danskere" og

Rådet for Etniske Minoriteter

anfører lignende synspunkter.

Side

7/27

L 154 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

2.1.2.4. Udenlandsdanskere

Danes Worldwide (DW)

anfører bl.a., at skærpelsen af reglerne for tidsubegræn-

set opholdstilladelse rammer gruppen af ressourcestærke udlandsdanskere og

deres ofte højtuddannede og arbejdsmarkedsparate ægtefæller, som der ellers er

al mulig grund til at ønske sig i det danske samfund. DW henviser bl.a. til rappor-

ten ”Udlandsdanmark – en overset guldmine”. DW henviser også til, at Danmark

allerede nu har brug for arbejdskraft, og at dette behov vil vokse yderligere i de

kommende 10-15 år. Danmark skal forsøge at have et fleksibelt regelsæt, der gør,

at Danmark kan tiltrække den arbejdskraft, Danmark har brug for, så Danmark

ikke mister gruppen af udlandsdanskere, der er ressourcestærke familier.

2.1.3. Lovforslagets betydning for integrationen

Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Den katolske Kirke, Plums

Fond for Fred, Økologi og Bæredygtighed (tidligere Fredsfonden), Refugees Wel-

come, Retspolitisk Forening, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter og UNHCR

Regional Representation for Northern Europe

peger på, at lovforslaget har eller

kan have skadelige virkninger for integrationen.

Dansk Flygtningehjælp

anfører bl.a., at flygtninge befinder sig i en særlig situation

med behov for varige løsninger. Flygtninge har som udgangspunkt behov for at få

ro omkring de fremtidige mulighede og for at kunne leve i sikkerhed. Denne form

for tryghed er også afgørende for, at flygtninge kan bevare handlekraft, energi og

motivation i forhold til en krævende integrationsproces. Den nu foreslåede skær-

pelse af opholdskravet vil forlænge den usikre periode for alle, der er omfattet af

de nye regler. De øgede beskæftigelseskrav og selvforsørgelseskrav vil yderligere

betyde, at en endnu større gruppe end hidtil udelukkes fra tidsubegrænset op-

hold. En ophobning af flygtninge, der befinder sig i en utryg situation med stor

usikkerhed omkring fremtidsmulighederne, vil kunne forringe den enkeltes inte-

gration, men risikerer også at skade den samlede integration og sammenhængs-

kraften i det danske samfund.

Dansk Socialrådgiverforening (DS)

anfører bl.a., at de hyppige ændringer betyder

manglende forudsigelighed for berørte borgere og skaber dermed en usikker rets-

tilstand. Flygtninge, der bestræber sig på at blive i stand til at opfylde gældende

krav og i øvrigt arbejder ihærdigt for sin egen og familiens integration i Danmark,

vil opleve, at forudsætningerne pludselig ændres. Det kan skabe en usikkerhed,

der negativt kan påvirke den enkeltes handlekraft i forhold til integration. En

skærpelse af reglerne for tidsubegrænset opholdstilladelse kan derfor være direk-

te kontraproduktiv i forhold til en vellykket integration. En uvished om fremtiden

kan være så belastende, at den bliver en barriere for bl.a. tilknytning til arbejds-

markedet, fokus på behandling af eventuel sygdom, forældrerollen mv.

Side

8/27

L 154 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Refugees Welcome og Rådet for Etniske Minoriteter

anfører tilsvarende, at det

først og fremmest er den sikkerhed og ro, der ligger i en tidsubegrænset opholds-

tilladelse, der skaber fundamentet for en god integration i Danmark. Rådet finder

derfor, at en yderligere skærpelse af kravene til at opnå denne status vil skade

integrationen, idet den vil medvirke til, at flere vil føle sig uden for fællesskabet.

Den katolske Kirke

mener ikke, at en skærpelse vil styrke integrationen af den

herboende udlænding, som det ellers anføres i forslaget. Kirken peger bl.a. på

følgerne for familiesammenføringer, der med indførelse af de forslåede ændrin-

ger vil medføre, at ægtepar skal vente 11 år på familiesammenføring mod de nu-

værende 8 år. Det vil efter kirkens opfattelse forhindre de pågældende ægtepar i

at leve et familieliv sammen i Danmark og dermed skade deres integration, hvortil

kommer, at det vil være en hindring i at gøre brug af den menneskeret, det er at

kunne leve med sin nærmeste familie. Det må altid være målet at arbejde for, at

familier får de bedste betingelser for at kunne eksistere som netop familier, hvor-

ved de vil bidrage til deres egen integration og således være med til at skabe

vækst og udvikling.

Plums Fond for Fred, Økologi og Bæredygtighed (tidligere Fredsfonden)

anfører

bl.a., at et af midlerne til at sikre integration er, at de grundlæggende værdier, der

gælder i samfundet, omfatter alle mennesker, og at alle dermed kan se sig selv

som aktive samfundsborgere med nogenlunde samme pligter og rettigheder – og

med muligheder i livet. Vedtagelsen af forslaget om endnu en skærpelse af regler

om tidsubegrænset opholdstilladelse vil have den modsatte konsekvens. Det vil

understrege, at selv mennesker, der har ”fået lov” til at bo i Danmark i en årræk-

ke, betragtes som en form for andenrangs-borgere uden de samme rettigheder

som andre. Det vil være meget svært for disse mennesker at tro på, at de lever og

prøver at blive integrerede i et samfund baseret på værdifællesskab.

Fonden henviser bl.a. til, at konsekvensen for den enkelte er mange års fremtids-

usikkerhed og ventetid, manglende muligheder for ægtefællesammenføring, reel

mangeårig adskillelse af ægtefæller og andre nært beslægtede, manglende ud-

dannelsesmuligheder samt usikre forhold på arbejdsmarkedet, hvor heller ikke

arbejdsgivere kan være sikre på, at de ansætter permanent arbejdskraft. Fonden

henviser bl.a. også til, at antallet af voksne uden stemmeret vil stige med skærpel-

sen. Det betyder, at en meget væsentlig og stor minoritet i årevis er sat uden for

politisk indflydelse. En vedtagelse af forslaget vil således ikke blot være til skade

for de mennesker, der berøres direkte, det vil også være til skade for det danske

samfund og dets udviklingsmuligheder.

Røde Kors

støtter fuldt ud intentionen om, at flere flygtninge og indvandrere skal

være selvforsørgende. Ligeledes er Røde Kors enige i at tilknytning til det danske

Side

9/27

L 154 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

arbejdsmarked er en vigtig forudsætning for vellykket integrationen i det danske

samfund. Røde Kors kan dog frygte, at det fremlagte lovforslag særligt vil ramme

udsatte udlændinge med sociale eller helbredsmæssige udfordringer, som grun-

det disse særlige forhold ikke formår at erhverve sig tilstrækkelige danskkundska-

ber, tilknytning til arbejdsmarkedet eller fuldtidsbeskæftigelse.

UNHCR Regional Representation for Northern Europe

anfører, at det vil blive

meget svært for mange flygtninge og personer med anden beskyttelsesstatus at

opfylde kravene for tidsubegrænset opholdstilladelse. UNHCR beklager derfor

dybt de foreslåede stramninger – særligt skærpelsen af opholdskravet fra 6 til 8 år

– da det vil underminere både evnen for personer med beskyttelsesstatus til at

blive integreret i Danmark og regeringens udtrykkelige ønske om at forbedre inte-

grationsprocessen.

2.1.4. Lovforslagets betydning for repatriering

Dansk Flygtningehjælp

anfører vedrørende sammenhængen med repatriering, at

der ud fra organisationens mangeårige erfaringer ikke er nogen modsætning mel-

lem en realistisk mulighed for at opnå sikkerhed for en fremtid i Danmark og

flygtninges mulighed for at vende tilbage til hjemlandet. Der er således ikke mod-

sætning mellem integration og repatriering, og en tidsubegrænset opholdstilladel-

se udgør ikke en hindring for frivillig tilbagevenden. Tværtimod kan en vellykket

integration give ressourcerne til at realisere et ønske om tilbagevenden og under-

støtte en holdbar repatriering. Dansk Flygtningehjælp henviser i den forbindelse

bl.a. til, at en større gruppe bosniske flygtninge er repatrieret i de senere år. Ifølge

oplysninger indhentet i forbindelse med Dansk Flygtningehjælps rådgivning af

flygtninge, der overvejer at repatriere, har langt hovedparten af de repatrierede

bosniske flygtninge haft tidsubegrænset opholdstilladelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal til de generelle bemærkninger i hø-

ringssvarene, jf. pkt. 2.1, samlet bemærke, at formålet med lovforslaget er at ud-

mønte initiativet om strammere regler for ophold i Danmark i aftalen om finanslo-

ven for 2017.

Som led i aftalen om finansloven for 2017 er den daværende Venstre-regering,

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti enige om, at

Danmark skal være åbent for dem, der kan og vil, men dørene skal lukkes for dem,

som ikke vil.

Aftaleparterne er således enige om, at der skal stilles højere krav til flygtninge og

indvandreres evne og vilje til at integrere sig i det danske samfund, hvorfor aftale-

parterne er enige om at stramme reglerne yderligere, så der stilles større krav til

Side

10/27

L 154 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

de flygtninge og indvandrere, som ønsker at opnå tidsubegrænset opholdstilladel-

se i Danmark.

Det foreslås derfor at skærpe en række grundlæggende betingelser for at få tids-

ubegrænset opholdstilladelse. Det drejer sig om opholdskravet, vandelskravet,

selvforsørgelseskravet og beskæftigelseskravet. Derudover skærpes karenstiderne.

Lovforslaget indebærer, at en række af de grundlæggende betingelser for tidsube-

grænset opholdstilladelse videreføres uændret. Det drejer sig om kravene om, at

udlændingen ikke må have forfalden gæld til det offentlige, at udlændingen skal

underskrive en erklæring om integration og aktivt medborgerskab, at udlændin-

gen har bestået Prøve i Dansk 2, og at udlændingen skal være tilknyttet arbejds-

markedet på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne med-

deles.

De enkelte betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse vil på samme måde

som i dag ikke skulle stilles, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder

FN's Handicapkonvention, tilsiger det.

Det er i dag et krav for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen

opfylder minimum 2 ud af 4 supplerende integrationsrelevante betingelser. Er alle

4 supplerende betingelser opfyldt, kan udlændingen opnå tidsubegrænset op-

holdstilladelse allerede efter 4 år. Lovforslaget berører ikke denne særlige model.

UNHCR Regional Representation for Northern Europe

understreger, at de fore-

slåede ændringer er i strid med vejledningen i Konklusion nr. 104 om lokal inte-

gration fra UNHCR's Executive Committee, som Danmark er medlem af, som be-

kræfter "the particular importance of the legal dimension of integration, which

entails the host State granting refugees a secure legal status and a progressively

wider range of rights and entitlements that are broadly commensurate with those

enjoyed by its citizens and, over time, the possibility of naturalizing".

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at anbefalingerne i

Konklusion nr. 104 af 7. oktober 2005 om lokal integration fra UNHCR's Executive

Committee ikke er folkeretligt bindende for Danmark. Det bemærkes i øvrigt, at

personer med behov for beskyttelse gives opholdstilladelse såvel som vilkår og

rettigheder, der i vidt omfang svarer til dem, som danske statsborgere har, samt

muligheden for at opnå statsborgerskab over tid. Det er på den baggrund ministe-

riets opfattelse, at bestemmelserne i Konklusion nr. 104 af 7. oktober 2005 om

lokal integration fra UNHCR's Executive Committee ikke er til hinder for de foreslå-

ede skærpelser af de integrationsrelevante betingelser for at opnå tidsubegrænset

opholdstilladelse.

Side

11/27

L 154 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

2.2. Opholdskravet

Foreningen "De usynlige danskere"

foreslår, at der sættes en grænse for, hvor

mange år en person kan være på midlertidig opholdstilladelse på f.eks. 5 år, og at

tidsubegrænset opholdstilladelse tildeles efter 5 år, hvis 4 nærmere angivne be-

tingelser er opfyldt.

Københavns Universitet og Aarhus Universitet

anfører bl.a., at skærpelsen af

opholdskravet efter universiteternes vurdering vil have en øget negativ effekt på

rekrutteringen af internationale topforskere og højtuddannede til Danmark. En

skærpelse af opholdskravet vil erfaringsmæssigt få flere internationale forskere og

højtuddannede medarbejdere til at fravælge Danmark i rekrutteringsprocessen,

da muligheden for tidsubegrænset opholdstilladelse tillige indgår, når internatio-

nale forskere og højtuddannede skal vælge arbejdsland. Det samme gør sig gæl-

dende ved den efterfølgende fastholdelse af internationale forskere og højtud-

dannede i Danmark. Dette skal også ses i lyset af, at stillingstrukturen i universi-

tetsverdenen i begyndelsen af karrieren ofte er præget af tidsbegrænsede stillin-

ger på 1-3 år.

Plums Fond for Fred, Økologi og Bæredygtighed (tidligere Fredsfonden)

anfører,

at Danmark adskiller sig på dette område fra mange andre lande, herunder de

fleste EU-lande, der har en maksimumsgrænse for, hvor længe man kan have op-

holdstilladelse. Denne grænse er typisk på 5 år og flere steder væsentligt kortere.

Refugees Welcome

fraråder på det stærkeste at hæve opholdskravet fra 6 år til 8

år. Det er urimeligt langt tid at vente på at føle sig som permanent borger i et

land, især for flygtninge, da de ikke tilbydes lettere adgang til at søge om tidsube-

grænset opholdstilladelse. Da der er udsigt til, at loven vil træde i kraft allerede

fra maj 2017, vil alle, der søger om tidsubegrænset opholdstilladelse efter denne

dato, blive ramt af de nye regler. Således vil alle, der var lige ved at have opnået 6

års lovligt ophold i Danmark, nu skulle vente yderligere to år med at søge.

SOS mod Racisme

spørger til hensigten med at skærpe opholdskravet. Skærpel-

sen af opholdskravet betyder bl.a., at udlændinge i længere tid skal leve med en

usikkerhed om, hvorvidt ens opholdstilladelse vil blive forlænget. Med skærpelsen

af opholdskravet risikerer man også, at udlændinge ikke føler sig helt tryg i Dan-

mark og ikke føler, at man hører til her. Det kan bl.a. overvejes, om personer, der

ikke ved, om samfundet vil acceptere dem eller ej, arbejder mere, bidrager mere

og er mere loyale over for det danske samfund, end personer, der har permanent

opholdstilladelse og føler sig accepteret af Danmark. Det kan også overvejes, om

personer med permanent ophold er mere kriminelle end personer uden.

Side

12/27

L 154 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

SOS mod Racisme henviser til, at man normalt skal have permanent opholdstilla-

delse, når man søger om dansk indfødsret, så man kan stemme til Folketinget.

Med lovforslaget vil opholdskravet for at få permanent opholdstilladelse være

næsten lige så langt som opholdskravet for at få dansk indfødsret (9 år).

SOS mod Racisme anbefaler, at Folketinget går den modsatte vej og åbner mulig-

hed for, at dem, der kommer til Danmark, kan blive modtaget og inkluderet i det

danske samfund på et meget tidligere tidspunkt, f.eks. efter få år. Udlændingelo-

ven i 1983 brugte netop 2 års ophold som krav. Ved at trække opholdstilladelsen i

langdrag, risikerer man at cementere et parallelsamfund af mennesker, der er

usikre på, hvilket land de må opholde sig i i fremtiden, og som derfor må bruge

store ressourcer på at afsøge muligheder i andre lande, og som er skuffede over,

at Danmark ikke vil acceptere dem. De er ringere stillet end andre i Danmark, fordi

deres fremtid er så uvis. Også selv om de har lært sig dansk, er faldet til og har

bidraget økonomisk til Danmark.

UNHCR Regional Representation for Northern Europe

anfører, at meddelelse af

en sikker retlig status og opholdsret inden for rimelig tid er afgørende faktorer i

integrationsprocessen. Under hensyn til flygtninges særlige forhold anbefaler

UNHCR, at tidsubegrænset opholdstilladelse meddeles efter højst 3 års ophold, og

at den samme tidsramme bør finde anvendelse for personer med subsidiær be-

skyttelsesstatus.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil samlet bemærke, at aftalepar-

terne bag aftalen om finansloven for 2017 er enige om, at der skal stilles højere

krav til flygtninge og indvandreres evne og vilje til at integrere sig i det danske

samfund. Det foreslås derfor at skærpe en række grundlæggende betingelser for

at få tidsubegrænset opholdstilladelse, herunder opholdskravet, der skærpes fra 6

til 8 år. Samtidig bevares muligheden for, at udlændinge, der har udvist en særlig

evne og vilje til at integrere sig i det danske samfund, kan opnå tidsubegrænset

opholdstilladelse allerede efter mindst 4 års lovligt ophold her i landet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.3. Kriminalitet

Dansk Socialrådgiverforening (DS)

henviser til, at lovforslaget medfører, at ka-

renstiderne for tidsubegrænset opholdstilladelse (efter særlige kriminelle hand-

linger) skærpes, så de svarer til karenstiderne for indfødsret. DS finder det ikke

rimeligt at sidestille reglerne for tidsubegrænset opholdstilladelse og indfødsret

på denne måde, da der er markant andre rettigheder tilknyttet indfødsret, herun-

der dansk pas og stemmeret, end der er ved at opnå tidsubegrænset opholdstilla-

delse. DS finder det derfor ikke rimeligt, at karenstiderne for tidsubegrænset op-

Side

13/27

L 154 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

holdstilladelse er lige så skærpede som karenstiderne for indfødsret. DS vil derfor

opfordre til, at karenstiderne for tidsubegrænset opholdstilladelse ikke skærpes

yderligere.

Refugees Welcome

anfører, at karensperioderne og udelukkelsesgrænserne ved-

rørende kriminalitet er blevet så stramme, at selv det mindste skridt ved siden af

vil få betydning for resten af personens liv. Det kan være rimeligt nok, hvis der er

tale om grov kriminalitet, men ens fremtid bør ikke blive ødelagt, fordi man er

kommet op at toppes på et diskotek og har fået skylden for et slagsmål.

Røde Kors

anfører i forhold til forslaget om på ny at forlænge karenstiderne ved

kriminalitet, at integrationsincitamentet for nogle kan svækkes ved karenstider,

der ikke står mål med forbrydelsens karakter. Ligeledes kan integrationsincita-

mentet for nogle svækkes ved udelukkelse fra mulighed for at opnå tidsubegræn-

set opholdstilladelse pga. det skærpede vandelskrav.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil samlet bemærke, at aftalepar-

terne bag aftalen om finansloven for 2017 er enige om, at der skal stilles højere

krav til flygtninge og indvandreres evne og vilje til at integrere sig i det danske

samfund. Det foreslås derfor at skærpe en række grundlæggende betingelser for

at få tidsubegrænset opholdstilladelse, herunder vandelskravet, der skærpes, såle-

des at udlændinge, der er idømt en straf på 6 måneders ubetinget fængsel eller

mere, udelukkes fra tidsubegrænset opholdstilladelse. I dag er kravet 1 år.

Samtidig skærpes karenstiderne for tidsubegrænset opholdstilladelse, så de i vide-

re omfang svarer til karenstiderne for indfødsret.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.4. Beskæftigelseskravet

Copenhagen Business School (CBS)

finder det problematisk, at fuldtidsuddannelse

ikke ligestilles med erhvervsarbejde. CBS peger på, at det bedre kan betale sig at

arbejde 2�½ år som rengøringsassistent end at studere fuldtid på CBS, hvilket næp-

pe kan begrundes ud fra integrationshensyn eller ud fra den nytte, som personen

gør for Danmark.

Danish Green Card Association (DGCA)

foreslår, at uddannelse igen skal kunne

medregnes ved beskæftigelseskravet. Det skyldes, at uddannelse i betydelig grad

medvirker til integrationen og bør ses som fuldtidsarbejde. Det skyldes også, at

Danmark investerer i stipendier til udlændinge, og når det så kommer til at mod-

tage noget retur fra disse talentfulde og veluddannede personer, så stilles der

Side

14/27

L 154 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

krav om beskæftigelse i 3�½ år i de sidste 4 år for at opnå tidsubegrænset opholds-

tilladelse.

Dansk Flygtningehjælp

opfordrer til, at reglerne ændres således, at uddannelse

tæller på linje med ordinær beskæftigelse. Det er gavnligt for både den enkelte og

samfundet, hvis unge flygtninge får mulighed for varigt fodfæste på arbejdsmar-

kedet gennem uddannelse. Undersøgelser viser, at en dansk kompetencegivende

uddannelse giver det bedste udgangspunkt for stabil beskæftigelse.

Dansk Socialrådgiverforening (DS)

opfordrer til, at reglerne ændres således, at

uddannelse tæller med i beskæftigelseskravet på linje med ordinær beskæftigelse.

Uddannelse er et vigtigt element i forhold til at sikre flygtninge en varig tilknytning

til arbejdsmarkedet. Det er derfor både gavnligt for den enkelte og samfundet i

sin helhed, hvis flygtningen opfordres og motiveres til at tage en uddannelse.

Foreningen "De usynlige danskere"

foreslår, at uddannelse og deltidsarbejde igen

skal tælle med i beskæftigelseskravet.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

anfører, at med yderligere skærpelse af

betingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse vil der være en ganske stor del

af flygtninge og indvandrere, som aldrig bliver i stand til at opfylde dem, idet det

langt fra er alle flygtninge, der nogensinde kommer i fuldtidsjob. Forlængelse af

den periode, hvor ansøgere skal have været i ordinært fuldtidsjob, bliver en yder-

ligere demotiverende faktor for den store gruppe af flygtninge, som meget gerne

vil i arbejde, men som i starten må klare sig med løntilskud, praktik, jobtræning og

måske perioder med deltidsarbejde. Forlængelse af beskæftigelseskravet uden

samtidig at genindføre mulighed for, at uddannelsesperioden kan medregnes i

beskæftigelseskravet, står i modsætning til samfundets ønske om, at flere skal

tage sig en uddannelse. Mange flygtninge og indvandrere i Danmark har et ønske

om at få en uddannelse og/eller færdiggøre eller opgradere den uddannelse, de

har. Dette kommer til at stå direkte i vejen for at opnå permanent ophold, hvilket

er demotiverende for integration.

Danske Studerendes Fællesråd

bemærker, at det i sagens natur ikke lader sig

gøre at være i fuldtidsbeskæftigelse sideløbende med fuldtidsstudier, hvorfor man

ved forslaget forlænger udsigterne til, at dimittender kan opnå tidsubegrænset

opholdstilladelse. Det vil alt andet lige mindske incitamentet til at blive i landet

efter endt uddannelse og potentielt gøre det mindre attraktivt at søge uddannelse

ved danske uddannelsesinstitutioner i det hele taget. Det skal også ses i lyset af, at

den seneste ændring af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse i 2016

medførte, at fuldtidsstudier ikke længere kan medregnes i beskæftigelseskravet.

Danske Studerendes Fællesråd ser med bekymring på en udvikling, som kan føre

til færre internationale studerende på danske uddannelsesinstitutioner, hvilket

Side

15/27

L 154 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

modarbejder målet om at øge andelen af internationale studerende, som efter

uddannelse opnår beskæftigelse og forbliver bosiddende i Danmark. Et mål, der er

begrundet i et ønske om øget internationalisering af de danske uddannelsesinsti-

tutioner og samfundsøkonomiske hensyn.

Danske Universiteter

anfører, at en skærpelse af beskæftigelseskravet, hvor stu-

dier og deltidsarbejde ikke længere indgår i beregningen, efter deres vurdering vil

have negativ effekt på både internationale forskere og højtuddannede, der enten

studerer eller arbejder i Danmark. Danske Universiteter anser endvidere uddan-

nelse som en fremtidsinvestering, der gavner Danmark, og derfor naturligt skal

indgå i vurderingen samt muligheden for at opnå tidsubegrænset opholdstilladel-

se.

Erhverv Aarhus/International Community og work-live-stay southern denmark

foreslår, at uddannelse og deltidsarbejde tæller med i beskæftigelseskravet. Ud-

dannelse bør ses som en investering i talent og/eller ressourcer, og det bør være

muligt at opfylde beskæftigelseskravet med en blanding af uddannelse og deltids-

arbejde på samme måde som før 10. december 2015.

Københavns Universitet

anfører bl.a., at skærpelsen af beskæftigelseskravet vil

have en unødig negativ effekt på gruppen af internationale forskere og højtud-

dannede, der enten studerer eller arbejder i Danmark, og som overvejer, om de

skal fortsætte deres karriere i Danmark. Beskæftigelseskravet har således en ef-

fekt på rekruttering og fastholdelse af international arbejdskraft i Danmark. Det er

universitetets vurdering, at beskæftigelseskravet ikke skal skærpes, men bør ned-

justeres, og at studier samt deltidsarbejde igen bør indgå ved beregningen af be-

skæftigelseskravet.

Plums Fond for Fred, Økologi og Bæredygtighed (tidligere Fredsfonden)

anfører,

at kravene om beskæftigelse betyder, at store grupper får dårlige muligheder for

at uddanne sig, da uddannelsesperioder ikke medregnes i optjeningen af tid. Be-

skæftigelsesmulighederne forringes også af andre grunde. Arbejdsulykker eller

alvorlig sygdom får eksempelvis langt større negative konsekvenser end for men-

nesker med permanent opholdstilladelse.

Refugees Welcome

anfører, at kravet om ordinært fuldtidsjob i 3 �½ år hurtigt kan

blive en demotiverende faktor for den store gruppe af flygtninge, som meget ger-

ne vil i arbejde, men som i starten må klare sig med løntilskud, praktik, jobtræning

og måske perioder med deltidsarbejde. Mange traumatiserede er heller ikke i

stand til at udføre mere end deltidsarbejde. Alt dette tæller overhovedet ikke, og

det vil have en direkte negativ effekt på integrationen. Når målet bliver for uop-

nåeligt, kan man lige så godt opgive og prøve at overleve på integrationsydelse i 7

år, eller ende på førtidspension. Tværtimod burde man lette flygtninges adgang til

Side

16/27

L 154 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

arbejdsmarkedet og stoppe klientgørelsen – de vil meget gerne klare sig selv, men

det danske arbejdsmarked er specialiseret og svært at komme ind på.

Refugees Welcome finder det endvidere meget uhensigtsmæssigt, at uddannelse

ikke længere regnes som beskæftigelse. Uddannelse kommer til at stå direkte i

vejen for at opnå permanent ophold. Dette vil motivere udlændinge til at søge

ufaglært arbejde frem for at dygtiggøre sig – stik imod erklærede mål om at få

bl.a. flere unge til at tage en uddannelse. En stor del af de nyankomne flygtninge

er unge mennesker, hvis største ønske er at få en uddannelse, og på den måde

ville de blive en meget større gevinst for Danmark på længere sigt.

Røde Kors

bemærker, at det på baggrund af deres erfaringer på asyl- og integrati-

onsområdet er Røde Kors’ opfattelse, at uddannelse og beskæftigelse er vigtige

forudsætninger for en vellykket integration i det danske samfund. Det gælder

også, selv om det gennemføres på mindre end fuld tid, hvilket der for særligt ud-

satte grupper, som f.eks. svært traumatiserede flygtninge, kan være gode argu-

menter for at gøre. På den baggrund finder Røde Kors det beklageligt, at uddan-

nelse og beskæftigelse på deltid ikke indgår som en integrationsrelevant faktor

ved vurderingen af en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse.

Røde Kors anfører endvidere, at når beskæftigelseskravet hæves til 3 år og 6 må-

neder indenfor de sidste 4 år samtidig med, at selvforsørgelseskravet hæves fra 3

år til 4 år forud for ansøgningen, kan det føre til, at det også kan ramme velinte-

grerede personer med tilknytning til arbejdsmarkedet f.eks. indenfor brancher

med hyppige jobskifte og hyppige kortere ledighedsperioder som ved sæsonpræ-

get arbejde.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil samlet bemærke, at aftalepar-

terne bag aftalen om finanslovens for 2017 er enige om, at der skal stilles højere

krav til flygtninge og indvandreres evne og vilje til at integrere sig i det danske

samfund. Det foreslås derfor at skærpe en række grundlæggende betingelser for

at få tidsubegrænset opholdstilladelse, herunder beskæftigelseskravet, der skær-

pes, så det fremover kræves, at en udlænding har været i ordinær fuldtidsbeskæf-

tigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder

inden for de sidste 4 år for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. I dag er kra-

vet mindst 2 år og 6 måneder inden for de sidste 3 år.

Der tilsigtes med lovforslaget ikke andre ændringer af beskæftigelseskravet.

De foreslåede ændringer af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, herun-

der beskæftigelseskravet, er udtryk for, at tidsubegrænset opholdstilladelse bør

forbeholdes udlændinge, der har gjort en aktiv indsats for egen integration blandt

Side

17/27

L 154 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

andet gennem mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder ved beskæfti-

gelse af et vist omfang.

Det vil fortsat være sådan, at en udlænding, der har nået folkepensionsalderen

eller har fået tildelt førtidspension, ikke skal opfylde beskæftigelseskravet for at

opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 6.

Beskæftigelseskravet vil på samme måde som i dag ikke skulle stilles, hvis Dan-

marks internationale forpligtelser, herunder FN's Handicapkonvention, tilsiger det,

jf. udlændingelovens § 11, stk. 16.

Udlændinge, som studerer og som ønsker at opnå tidsubegrænset opholdstilladel-

se, kan efter endt studie søge beskæftigelse. Efter 3 �½ års beskæftigelse vil den

pågældende således kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, forudsat at de

øvrige betingelser er opfyldt.

2.5. Betydningen af integrationsuddannelsen (igu'en)

Dansk Flygtningehjælp

anfører, at man siden vedtagelsen af L 87 har fået forskel-

lige henvendelser, hvor der spørges til afgrænsningen af ordinær beskæftigelse i

forbindelse med tidsubegrænset opholdstilladelse. Dansk Flygtningehjælp er bl.a.

stødt på usikkerhed omkring status for integrationsuddannelsen (igu). Som ud-

gangspunkt betragtes den som en form for uddannelse, men usikkerheden er

opstået, fordi hovedparten af et igu-forløb består i et ansættelsesforhold. Dansk

Flygtningehjælp opfordrer på den baggrund til, at begrebet ordinær beskæftigelse

dels præciseres nærmere som led i den kommende lovbehandling, dels uddybes i

kommende vejledninger.

anfører, at det i forbindelse med kommunernes vejledning af udlændinge med

midlertidige opholdstilladelser er relevant at få tydeliggjort, hvordan igu-

praktikanter er stillet ift. beskæftigelseskravet og selvforsørgelseskravet. KL øn-

sker derfor en præcisering af, om en ansættelse som igu-praktikant tæller med

som ordinær beskæftigelse og derved giver mulighed for at opfylde beskæftigel-

seskravet. Under igu-praktikantens 20 ugers uddannelsesforløb har udlændingen

ret til uddannelsesgodtgørelse, der ydes af kommunen, jf. lov om integrations-

grunduddannelse. KL forudsætter, at uddannelsesgodtgørelsen ikke er til hinder

for opfyldelse af selvforsørgelseskravet. KL ønsker imidlertid en afklaring af dette,

da det har betydning for kommunernes indsats for at udbrede igu-ordningen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at igu’en består af et

ordinært ansættelsesforhold i form af en lønnet praktikstilling i en privat eller of-

fentlig virksomhed samt af skoleundervisning med uddannelsesgodtgørelse. Et

igu-forløb aftales direkte mellem virksomheden og den enkelte flygtning eller fa-

Side

18/27

L 154 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

miliesammenførte og har en varighed af 2 år og tilrettelægges som fuld tid sva-

rende til gennemsnitligt 37 timer ugentligt, men kan aftales ned til 32 timer i gen-

nemsnit pr. uge. Skoleforløbet har en varighed af 20 uger i 37 timer ugentligt, og

praktikdelen skal udgøre mindst 25 timer om ugen i gennemsnit over hele forløbet.

Praktik- og skoleforløbet kan sammenlagt ikke udgøre over 37 timer om ugen i

gennemsnit over forløbet. Igu-forløbene kan frit tilrettelægges under hensynsta-

gen til kravet om samlet 20 ugers uddannelse og mindst 25 timers praktik i gen-

nemsnit om ugen.

Med en jævn fordeling af skoleforløbet over det 2-årige igu-forløb kan igu-eleven

have 30 timers praktik om ugen og 7 timers uddannelse, hvilket i det samlede for-

løb vil udgøre ca. 37 timer om ugen. igu-eleven vil med en sådan tilrettelæggelse

af forløbet opfylde beskæftigelseskravet i samtlige måneder i løbet af de 2 år.

Med en mere ujævn fordeling af skole- og praktikforløbet vil igu-eleven i måneder

uden uddannelse have en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mellem 30-37 ti-

mer. I de måneder, hvor der indgår uger med uddannelse eller mere end én ugent-

lig uddannelsesdag, vil den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid derimod være

under 30 timer, og det vil i de perioder ikke være muligt for igu-eleven at opfylde

beskæftigelseskravet.

Det er på den baggrund ministeriets opfattelse, at den del af igu-forløbet, som er

et praktikforløb, kan indgå som ordinær beskæftigelse ved beregning af beskæfti-

gelseskravet, forudsat at det i den konkrete igu-aftale er aftalt, at praktikforløbet

udgør mindst 30 timer om ugen. Derimod kan den del af igu-forløbet, som er et

skoleforløb, ikke indgå som ordinær beskæftigelse ved beregning af beskæftigel-

seskravet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at selvforsørgel-

seskravet indebærer, at en udlænding som udgangspunkt ikke kan få tidsube-

grænset opholdstilladelse, hvis udlændingen har modtaget offentlig hjælp efter lov

om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i de sidste 3 år forud for indgivelsen af

ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil udlændingen vil kunne

meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5.

Selvforsørgelseskravet omfatter alene ydelser, som gives efter lov om aktiv social-

politik eller integrationsloven. Ydelser, der gives efter andre love er derfor ikke til

hinder for tidsubegrænset opholdstilladelse.

For så vidt angår selvforsørgelseskravet henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger.

Side

19/27

L 154 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

2.6. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at forbuddet mod diskrimination,

herunder sammenholdt med retten til privat- og familieliv, samt retten til stats-

borgerskab behandles i lovforslaget. Instituttet anbefaler endvidere, at der kan

gøres undtagelse for særligt sårbare grupper, som ikke er i stand til at opfylde alle

betingelserne grundet særlige sociale eller psykiske problemer m.v., så disse ikke

fuldstændig afskæres muligheden for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse,

familiesammenføring og statsborgerskab.

Instituttet henviser bl.a. til, at lovudkastets beskrivelse af forholdet til menneske-

retten i afsnit 3.1. ikke indeholder en henvisning til eller beskrivelse af andre in-

ternationale forpligtelser end FN’s Handicapkonvention. Udkastet rejser imidlertid

også spørgsmål om forbuddet mod diskrimination og retten til statsborgerskab,

hvis ressourcesvage udlændinge ikke kan opnå samme rettigheder som andre

grupper. Det kunne eksempelvis være udlændinge, som er særligt udsatte eller

har dårligt helbred, og derfor har sværere end andre ved at opfylde kravene. Hvis

sårbare grupper – såsom torturofre, syge og traumatiserede – afskæres fra tids-

ubegrænset opholdstilladelse og dermed også fra familiesammenføring og stats-

borgerskab, vil der kunne opstå spørgsmål efter EMRK artikel 14 sammenholdt

med artikel 8, ICCPR artikel 26 samt Danmarks international forpligtelser om ret til

statsborgerskab, herunder FN’s Flygtningekonvention, FN’s Konvention om Stats-

løse Personers Retsstilling og Den Europæiske Konvention om Statsborgerret.

Instituttet henviser herved til instituttets høringssvar af 12. maj 2010 og 6. januar

2016.

Instituttet anbefaler endvidere, at der efter en konkret vurdering kan gøres und-

tagelse fra kravene for tidsubegrænset opholdstilladelse, så uheldige eksempler

på overdreven formalisme imødegås. Instituttet mener, at der kan opstå situatio-

ner, hvor integrationshensynet ikke kan begrunde udkastets strenge krav, herun-

der heller ikke de absolutte krav, og hvor undtagelser derfor bør gøres efter en

konkret vurdering. Denne vurdering afhænger af, hvilket krav der er til hinder for

tidsubegrænset opholdstilladelse. Det kunne eksempelvis være en person, som

modtager offentlig forsørgelse i en kort periode efter lang tids selvforsørgelse, har

arbejdet 25 timer om ugen i stedet for de påkrævede ugentlige 30 timer eller har

taget en uddannelse i stedet for at arbejde. Det kunne også være en person, der

er født i eller kommet til Danmark i en ung alder, og som i en ung alder har fået et

halvt års fængselsstraf og derfor aldrig kan få permanent opholdstilladelse.

Instituttet anfører, at instituttet tidligere har advaret mod, at stramninger i reg-

lerne om tidsubegrænset opholdstilladelse kan medføre uhensigtsmæssigt rigide

afgørelser og endda i nogle sager ulovlig forskelsbehandling af særligt sårbare

grupper, herunder også henset til konsekvenserne for at opnå familiesammenfø-

Side

20/27

L 154 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

ring og/eller statsborgerskab. Instituttet henviser her til instituttets høringssvar

fra henholdsvis 6. januar 2016, 23. april 2012 og 2010. Idet reglerne nu strammes

endnu mere, uden at der samtidig åbnes op for at gøre undtagelser i videre om-

fang end i dag, gør instituttets bekymringer sig gældende i højere grad end hidtil.

Indvandrerrådgivningen

tager stærkt afstand fra de foreslåede ændringer, som

efter rådgivningens opfattelse er diskriminerende.

Røde Kors

noterer sig, at der fortsat vil kunne dispenseres fra visse betingelser for

tidsubegrænset opholdstilladelse, såfremt Danmarks internationale forpligtelser

tilsiger det. Røde Kors finder det positivt og opfordrer til, at denne mulighed an-

vendes i videst mulig omfang. Røde Kors gør dog opmærksom på, at udsatte ud-

lændinge med sociale eller helbredsmæssige udfordringer, f.eks. traumatiserede

med PTSD, ikke nødvendigvis er omfattet af handicapkonventionen eller vil kunne

leve op til dokumentationskravet. Røde Kors noterer sig også, at udlændingemyn-

dighedernes praksis sætter som betingelse for at anvende dispensationsmulighe-

den, at det godtgøres eller sandsynliggøres, at det er udelukket, at ansøgeren på

et senere tidspunkt ville kunne opfylde selvforsørgelseskravet og beskæftigelses-

kravet. En sådan forvaltning af dispensationsbestemmelsen kan have den utilsig-

tede virkning, at det svækker ansøgerens incitament til forsøg på at forbedre sin

funktionsevne for på sigt at kunne deltage i arbejdsprøvning eller lignende.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at som nærmere

beskrevet i afsnit 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger stilles en række af

de grundlæggende betingelser for at få tidsubegrænset opholdstilladelse og alle

de supplerende betingelser ikke, hvis betingelserne ikke kan kræves opfyldt, fordi

Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN's Handicapkonvention, tilsiger

det, jf. udlændingelovens § 11, stk. 16.

Som det fremgår af afsnit 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger er der ikke

ved lovforslaget tilsigtet nogen ændringer i anvendelsen af udlændingelovens §

11, stk. 16. Der vil således fortsat skulle dispenseres fra en eller flere betingelser

for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis Danmarks internationale

forpligtelser tilsiger det.

FN's Handicapkonvention er udtrykkeligt nævnt, idet det i praksis særligt er denne

konvention, som giver anledning til at fravige betingelserne for meddelelse af tids-

ubegrænset opholdstilladelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at det

følger af ordlyden af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 16,

at også andre internationale konventioner end FN's Handicapkonvention vil kunne

danne grundlag for undtagelser efter bestemmelsen. Der vil således blive undtaget

Side

21/27

L 154 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

fra et krav, hvis det efter en konkret vurdering i den enkelte sag vil være i strid

med Danmarks internationale forpligtelser at stille kravet.

2.7. Familiesammenføring

Dansk Socialrådgiverforening (DS)

finder det stærkt problematisk, at skærpelsen

af opholdskravet får betydning for adgangen til familiesammenføring, så udlæn-

dinge omfattet af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e (indvandrere, ikke

flygtninge), som udgangspunkt skal have haft lovligt ophold her i landet i alt 11 år

for at opnå ægtefællesammenføring. En central forudsætning for integration er,

at borgerens familiemæssige grundlag er på plads. En familiesammenføring kan

derfor være en forudsætning for, at borgeren kan få ro og overskud til at integrere

sig i det danske samfund. DS opfordrer derfor til, at en skærpelse af opholdskravet

i forhold til tidsubegrænset opholdstilladelse ikke får betydning for adgangen til

familiesammenføring.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

anfører, at de foreslåede skærpelsers

afsmittende effekt på muligheder for familiesammenføring med familier fra lande

uden for EU, hvor der vil gå minimum 11 år før familiesammenføring kan ansøges,

efter foreningens vurdering er et urimeligt krav og i strid med EMRK i de tilfælde,

hvor den herboende ikke kan tage ophold i familiens land.

SOS mod Racisme

henviser til, at skærpelsen af opholdskravet vil betyde, at ind-

vandrere som udgangspunkt først kan opnå ægtefællesammenføring efter 11 år.

Det er lang tid at vente for de fleste mennesker, og det er uhensigtsmæssigt. Det

kan således overvejes, om enlige personer arbejder bedre og bidrager mere til

samfundet end personer i parforhold, og om enlige personer er mindre kriminelle

end personer i parforhold. SOS mod Racisme henviser endvidere til, at der er en

procesrisiko i forhold til kravet om samlet 11 års ophold i Danmark for at opnå

ægtefællesammenføring. SOS mod Racisme bestrider, at der er tungtvejende

grunde til, at skærpelsen af opholdskravet er forenelig med EMRK artikel 8. SOS

mod Racisme finder det endvidere beklageligt, at den danske regering tilsynela-

dende er ligeglad med, om den overtræder EMRK, når det gælder borgernes ret til

familieliv og forbuddet mod diskrimination. SOS mod Racisme henviser til en nylig

dom (Biao mod Danmark), der fastslog, at 28-årsreglen (nu 26-årsreglen) i udlæn-

dingelovens § 9, stk. 7, er diskriminerende og dermed i strid med EMRK artikel 14

sammenholdt med artikel 8.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at aftaleparterne er

enige om, at der skal stilles højere krav til flygtninge og indvandreres evne og vilje

til at integrere sig i det danske samfund. Det foreslås derfor at skærpe en række

grundlæggende betingelser for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, herunder

opholdskravet, der skærpes fra 6 til 8 år. Samtidig bevares muligheden for, at ud-

Side

22/27

L 154 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

lændinge, der har udvist en særlig evne og vilje til at integrere sig i det danske

samfund, kan opnå tidsubegrænset opholdstilladelse allerede efter mindst 4 års

lovligt ophold her i landet.

Opholdskravets betydning for adgangen til ægtefællesammenføring og forholdet

til EMRK artikel 8 er indgående beskrevet i afsnit 3.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger, hvortil der henvises i sin helhed.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at det i lovforslaget anføres, at der i

familiesammenføringssager efter en konkret vurdering kan gøres undtagelse i

forhold til alle krav, såfremt Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det.

Instituttet henviser til, at det af lovudkastet fremgår, at stramningerne medfører

en procesrisiko for, at Danmark vil tabe en sag ved EMD, netop grundet udgangs-

punktet om 11 års ophold. Instituttet noterer, at ministeriet har anført, at de ikke

er bekendt med sager fra EMD om grænserne i forhold til opholdskravet.

Instituttet er enigt med ministeriet i, at stramningerne og de deraf afledte konse-

kvenser for familiesammenføring kan betyde, at EMD vil finde, at et afslag på fa-

miliesammenføring vil være en krænkelse af pågældendes ret til familieliv. Der er

tale om et meget vidtgående krav, men der er ikke instituttet bekendt sikkert

grundlag i EMD’s praksis for at sige, at det nødvendigvis vil indebære krænkelse af

EMRK. Der er imidlertid efter instituttets opfattelse heller ikke grundlag for at

sige, at procesrisikoen alene findes i forhold til opholdskravet. Eksempelvis vil de

absolutte udelukkelsesregler ved kriminalitet, de lange og ufleksible karensperio-

der, de rigide krav til beskæftigelse og selvforsørgelse og den manglende hensyn-

tagen til sårbare grupper også kunne medføre behov for konkrete undtagelser.

Instituttet henviser til, at der efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, er mulighed for

at gøre undtagelse og give familiesammenføring – dog er der ikke med udkastet

lagt op til en ændring af praksis heraf.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i den forbindelse henvise til afsnit

3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Som det fremgår heraf, kan der

efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., efter ansøgning gives opholdstilladelse

til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens en-

hed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor.

Det fremgår af bl.a. forarbejderne til bestemmelsen, jf. FT 2001-02 (2. samling),

tillæg A, sp. 4016, at udlændingelovens § 9 c, stk. 1, navnlig skal anvendes, hvor

det som følge af Danmarks internationale forpligtigelser, herunder særligt artikel

8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, er nødvendigt at tillade fami-

liesammenføring, og dispensationsmulighederne i § 9 ikke kan finde anvendelse.

Side

23/27

L 154 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Det kan f.eks. være, hvis en herboende person, der er omfattet af udlændingelo-

vens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, ikke har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere

end de sidste 3 år.

I disse tilfælde kan ganske særlige grunde eksempelvis gøre sig gældende, hvis det

på grund af alvorlig sygdom eller alvorligt handicap vil være humanitært uforsvar-

ligt at henvise den herboende ægtefælle til at tage ophold i et andet land, hvor

den pågældende ikke kan tilbydes pasnings- eller behandlingsmuligheder. Tilsva-

rende vil ganske særlige grunde eksempelvis kunne foreligge, hvis den herboende

har samvær af et vist omfang med mindreårige børn, der er bosiddende i Dan-

mark.

I sådanne tilfælde kan der meddeles tilladelse til ægtefællesammenføring efter

udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1 pkt., uanset den herboende person ikke har haft

tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste 3 år.

2.8. Statsborgerskab

Institut for Menneskerettigheder

bemærker bl.a., at lovforslaget på nogle punk-

ter vil betyde, at reglerne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse bliver betyde-

ligt strengere end for at få statsborgerskab. Eksempelvis stilles der ikke ved stats-

borgerskab krav om beskæftigelse eller uddannelse, ligesom udelukkelse på grund

af kriminalitet først sker ved ubetingede frihedsstraffe på 1�½ år ved statsborger-

skab, mod �½ år for tidsubegrænset opholdstilladelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at regeringen i sit

regeringsgrundlag ”For et friere, rigere og mere trygt Danmark” har lagt op til at

ville skærpe betingelserne for at opnå dansk statsborgerskab. Samspillet mellem

reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse og reglerne om indfødsret indgår i

regeringens overvejelser om udformningen af et udspil til skærpede betingelser for

at opnå indfødsret, der præsenteres senere i år.

2.9. Associeringsaftalen med Tyrkiet

Landsforeningen ”Et barn To forældre”

anfører, at det afsnit i lovforslaget, der

vedrører forholdet til Associeringsaftalen med Tyrkiet, er upræcist og meningsfor-

styrrende og derfor egnet til at vildlede Folketinget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at det afsnit, som landsfor-

eningen henviser til, fremgår af afsnit 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger, hvor det bl.a. beskrives, hvilken betydning skærpelsen af opholdskravet har

for adgangen til ægtefællesammenføring for forskellige grupper af udlændinge.

Side

24/27

L 154 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ændret afsnittet, så det alene konsta-

teres, at adgangen til ægtefællesammenføring for tyrkiske statsborgere, som har

opholdstilladelse i Danmark på grundlag af EU's associeringsaftale med Tyrkiet,

ikke berøres af den foreslåede skærpelse af opholdskravet.

2.10. Lovens ikrafttræden

Danske Flygtningehjælp

anfører, at ved den foreslåede ikrafttrædelsesbestem-

melse vil de nye krav også få virkning for udlændinge, der har været i landet i læn-

gere tid og bestræbt sig på at blive i stand til at opfylde gældende krav ved påbe-

gyndelsen af integrationsfasen. Efter Dansk Flygtningehjælps vurdering vil ikraft-

trædelsesbestemmelserne dermed kunne forstærke de i forvejen negative konse-

kvenser ved gentagne stramninger. De vil medvirke til generel usikkerhed omkring

lovreglerne og skabe øget utryghed for en i forvejen udsat flygtningegruppe.

Dansk Flygtningehjælp opfordrer derfor til, at der udformes rimelige overgangs-

regler, så flygtninge ikke rammes negativt med reelt tilbagevirkende kraft.

Erhverv Aarhus/International Community og work-live-stay southern denmark

foreslår, at reglerne for tidsubegrænset ophold knyttes til den første opholdstilla-

delse. Dvs. de regler, der gjaldt på det tidspunkt, hvor udlændingen opnåede mid-

lertidig opholdstilladelse i Danmark første gang, også er de regler, der gælder, når

udlændingen søger tidsubegrænset opholdstilladelse, upåagtet at reglerne efter-

følgende har ændret sig.

Københavns Universitet

anfører bl.a., at forslaget om, at lovforslaget skal have

tilbagevirkende kraft til fremsættelsen i Folketinget, øger usikkerheden og mind-

sker gennemsigtigheden i de danske systemer. Det får en negativ afsmittende

effekt på tiltrækning og fastholdelse af internationale forskere og højtuddannede.

Universitet henviser til, at flere internationale forskere blev mærkbart påvirkede

ved det seneste lovforslag (L 87), hvor reglerne om tidsubegrænset opholdstilla-

delse også blev ændret med tilbagevirkende kraft. Pludselig levede de ikke længe-

re op til kravene for tidsubegrænset opholdstilladelse, eller de valgte pga. æn-

dringerne ikke at søge om tidsubegrænset opholdstilladelse og i stedet overveje

deres fremtid i Danmark og på Københavns Universitet. Universitetet frygter, at

det samme vil gøre sig gældende ved det nuværende lovforslag.

Danish Green Card Association (DGCA)

anfører, at det seneste lovforslag (L 87),

hvor reglerne om tidsubegrænset ophold blev ændret, blev fremsat den 10. de-

cember 2015 og vedtaget af Folketinget den 26. januar 2016. I stedet for at give

ansøgere eller potentielle ansøgere om tidsubegrænset opholdstilladelse en rime-

lig tid til at indrette sig på de nye regler, fik reglerne tilbagevirkende kraft fra

fremsættelsen den 10. december 2015. Som følge heraf fik flere hundrede højt-

kvalificerede arbejdstagere, studerende og andre indvandrere, som havde boet i

Side

25/27

L 154 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Danmark i mere end 5 år og opfyldte kravene for tidsubegrænset opholdstilladel-

se, afslag uden at få refunderet det gebyr på 5.500 kr., som de havde indbetalt.

DGCA anfører endvidere, at det nuværende lovforslag vil stramme kravene for

tidsubegrænset opholdstilladelse endnu mere, herunder således at opholdskravet

strammes fra 6 år til 8 år og at beskæftigelseskravet strammes fra 2�½ år i de sidste

3 år til 3�½ år i de sidste 4 år. Det betyder, at de indvandrere, der ellers kunne an-

søge om tidsubegrænset opholdstilladelse i januar 2016, først kan ansøge i januar

2019. Disse hyppige ændringer skaber en atmosfære af usikkerhed blandt højtkva-

lificerede indvandrere, som kan tvinge dem til at trække deres menneskelige,

finansielle og sociale ressourcer tilbage og enten rejse tilbage til deres hjemland

eller vælge et andet land.

DGCA foreslår, at det nye forslag alene skal gælde for de udlændinge, der står

over for at skulle beslutte sig for Danmark som destination, og ikke for de udlæn-

dinge, der boet i Danmark i årevis. DGCA foreslår således, at lovforslaget alene

skal finde anvendelse for udlændinge, der opnår midlertidig/tidsbegrænset op-

holdstilladelse efter denne foreslåede ikrafttræden den 1. maj 2017.

DGCA foreslår endvidere, at man for at løse denne problemstilling en gang for

altid kunne indføre en regel om, at reglerne for tidsubegrænset opholdstilladelse

knyttes til tidspunktet for den første opholdstilladelse i Danmark. Dette vil betyde,

at en udlænding, der opnår sin første opholdstilladelse i f.eks. december 2016, vil

skulle opfylde de betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, som gælder i

december 2016, uanset om reglerne for tidsubegrænset opholdstilladelse måtte

blive ændret efterfølgende. Dette ville give højtkvalificerede udlændinge mulig-

hed for at planlægge deres liv og afgøre, om de ønsker at bosætte sig i Danmark,

allerede på det tidspunkt, hvor de indleder deres ophold i Danmark.

Dansk Socialrådgiverforening (DS)

anfører, at den foreslåede ikrafttrædelsesbe-

stemmelse betyder, at lovforslaget også vil gælde for flygtninge, der har været i

landet i længere tid og som har bestræbt sig på at opnå tidsubegrænset ophold

efter gældende regler. Dette vil medvirke til en generel usikkerhed om lovreglerne

og skabe utryghed for en i forvejen udsat gruppe borgere. DS opfordrer derfor til,

at der udformes rimelige overgangsregler.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

anfører, at dette lovforslag på linje med

L87 er et brud på retssikkerheden, når de ønskede stramninger skal finde anven-

delse for alle ansøgninger, der er indgivet efter lovforslagets fremsættelse. Der er

således tale om et lovforslag med tilbagevirkende kraft. Dette indebærer, at der

ikke er forudsigelighed for borgerne, når der er tale om ændringer i udlændinge-

loven. Bliver lovforslaget fremsat og vedtaget, som det er udformet nu, indebærer

ikrafttrædelsesbestemmelse, at den udenlandske borger reelt set ikke får mulig-

Side

26/27

L 154 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

hed for at tilrettelægge sine forhold eller overhovedet forudse, at dennes ansøg-

ning om tidsubegrænset opholdstilladelse vil blive ramt af nye krav, inden den er

vedtaget.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater anfører, at udenlandske borgere har

indrettet sig efter gældende regler og nu bliver mødt med nye skærpede krav med

tilbagevirkende kraft, hvilket efter foreningens opfattelse ikke er rimeligt. For-

eningen henviser til, at det af Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet bl.a.

fremgår, at det ud fra almindelige retssikkerhedsmæssige betragtninger kan give

anledning til væsentlige principielle betænkeligheder at gennemføre bebyrdende

love med tilbagevirkende kraft. Det fremgår endvidere af vejledningen om lovkva-

litet, at en sådan fremgangsmåde bør derfor kun benyttes, når afgørende hensyn

gør det påkrævet, og således at det tidsrum, hvori loven har tilbagevirkende kraft,

bliver så kort som muligt. Det er på den baggrund foreningens opfattelse, at lo-

vens ikrafttrædelsesregler bør genovervejes, da der efter foreningens opfattelse

ikke foreligger sådanne afgørende hensyn, der berettiger en lovgivning med tilba-

gevirkende kraft.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det med henblik på

at sikre, at de nye, skærpede regler om tidsubegrænset opholdstilladelse finder

anvendelse i flere sager, foreslås, at loven får virkning for ansøgninger, der indgi-

ves fra og med fremsættelsestidspunktet, medmindre der træffes afgørelse i disse

sager inden ikrafttrædelsestidspunktet, jf. lovforslagets § 2, stk. 2.

Udlændingestyrelsen har orienteret om de nye, forventede regler på hjemmesiden

www.nyidanmark.dk i forbindelse med høringen af myndigheder og organisatio-

ner forud for fremsættelsen af lovforslaget og igen samtidig med fremsættelsen af

lovforslaget. Der er i den forbindelse orienteret om, at ansøgninger indgivet fra

fremsættelsen, der ikke er færdigbehandlede på ikrafttrædelsestidspunktet, vil

blive behandlet efter de nye regler, og at et gebyr ikke vil blive tilbagebetalt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at der ikke er

fundet anledning til at indføre særlige regler om, at reglerne for tidsubegrænset

opholdstilladelse eksempelvis knyttes til tidspunktet for den første opholdstilladel-

se i Danmark.

3. Lovforslaget

Ikrafttrædelsestidspunktet, jf. lovforslagets § 2, stk. 1, er ændret fra 1. maj 2017

til 15. maj 2017 i forhold til det udkast til lovforslag, som blev sendt i høring. Der

er herudover foretaget enkelte præciseringer af lovforslaget bemærkninger og

mindre ændringer af lovteknisk og korrekturmæssig karakter.

Side

27/27