Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 154:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 15.03.2017).

Forhandlingen er åbnet, og først er det hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet. Værsgo.

Med det her lovforslag skærpes kravene til at opnå permanent opholdstilladelse. Med forslaget skal udlændinge have opholdt sig 8 år i Danmark og have haft arbejde i mindst 3½ år ud af de seneste 4 år, hvor den pågældende heller ikke må have været på offentlig forsørgelse. Derudover vil flere udlændinge, der har begået alvorlig kriminalitet, ikke kunne få permanent opholdstilladelse.

Selv om antallet af asylansøgere er blevet nedbragt væsentligt det seneste år, mener vi fortsat, at den generelle tilstrømning er for stor, og et lovforslag som det her vil derfor trække i den rigtige retning. Derfor støtter Socialdemokratiet forslaget. Det gør vi først og fremmest, fordi vi ved, at vilkårene for familiesammenføring, tildeling af opholdstilladelse og øvrige opholdsvilkår og mulighed for statsborgerskab har betydning for, hvor mange der søger asyl i Danmark. Vi har dog samtidig tre bemærkninger.

For det første kan de europæiske lande jo ikke hver især fortsætte med at forringe vilkårene for udlændinge, i håb om at det vil få asylansøgerne til at søge mod de andre medlemslande. Vi kommer ikke uden om fælleseuropæiske løsninger og et stærkere EU-samarbejde på det her område, langt bedre håndhævelse af de ydre grænser og øgede bevillinger til nødhjælp i nærområderne.

For det andet er det utilfredsstillende, at regeringen med så korte mellemrum ændrer reglerne for opnåelse af permanent opholdstilladelse. Der er mennesker i Danmark, der arbejder på at leve op til de her fastlagte kriterier, og som hele tiden oplever, at målstregen rykker sig. Hvorfor fremlagde regeringen ikke de her stramninger, da vi for ganske kort tid siden sidst ændrede udlændingeloven? Vi kunne lige så godt have vedtaget det dengang.

For det tredje vil Socialdemokratiet gerne stille et ændringsforslag. I beskæftigelseskravet for at opnå permanent opholdstilladelse gælder uddannelse ikke mere. Nu skal folk have et arbejde. Det er sådan set fornuftigt nok. Men da vi vedtog de eksisterende regler, insisterede regeringen på, at tiden på en erhvervsuddannelse ikke skulle tælles med, når udlændinge forsøgte at leve op til beskæftigelseskravet. Det er ikke fornuftigt. Vi har brug for, at de her udlændinge kommer ud på det danske arbejdsmarked og bliver chauffører, SOSU-hjælpere, butiksassistenter og landbrugsmedarbejdere.

Men vi er nu endt i en situation, hvor udlændinge, der arbejder som ufaglærte på et plejehjem, ikke kan underskrive uddannelsesaftale med kommunen. Den syriske flygtning, der har fået arbejde hos ISS, kan heller ikke tage en uddannelse som serviceassistent uden at ødelægge sine muligheder for at kunne blive i Danmark, selv om man fortsat arbejder 37 timer om ugen, selv om man arbejder til overenskomstmæssig løn, og selv om der absolut ikke udbetales nogen offentlige løntilskud eller støttekroner. Ganske almindeligt arbejde til eller simpelt hen ikke med i beskæftigelseskravet. Det duer selvfølgelig ikke, og vi håber derfor på bred opbakning til vores ændringsforslag, så denne lille, men væsentlige fejl, kan ændres.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. En af de bekymringer, jeg har i forhold til det her lovforslag, er, at vi har en gruppe mennesker, som bor i Danmark, og for hvem en fyreseddel bliver endnu mere farlig. Altså, vi har en gruppe mennesker, for hvem det at være i arbejde er så vigtigt, fordi det er altafgørende for at kunne gå fra en midlertidig opholdstilladelse til en permanent opholdstilladelse, og jeg er bekymret for, at de vil være villige til at acceptere urimelige arbejdsvilkår og for lav løn, fordi prisen for en fyreseddel simpelt hen bliver, at udsigten til en permanent opholdstilladelse bliver skubbet endnu længere ud i fremtiden.

Vi kan altså få en gruppe mennesker på arbejdsmarkedet, som, tror jeg, vil være villige til at arbejde på nogle vilkår, som de fleste mennesker i Danmark ikke ville acceptere, fordi de frygter ikke at kunne få en permanent opholdstilladelse. Det tror jeg kan påvirke hele det danske arbejdsmarked, så hvad tænker hr. Mattias Tesfaye om den bekymring?

Hr. Mattias Tesfaye, værsgo.

Tak for spørgsmålet. I dag skal folk jo have haft arbejde i 2½ år, og nu bliver det så foreslået, at det skal være 3½ år, så der er jo allerede i dag mennesker, som måske har arbejdet i 2 år, og for hvem en fyreseddel derfor vil få konsekvenser for deres mulighed for at få permanent opholdstilladelse. Og jeg har ikke hørt eksempler fra f.eks. fagbevægelsen på, at nogen skulle acceptere uanstændige forhold på det danske arbejdsmarked, fordi de klamrer sig til et job for at leve op til beskæftigelseskravet. Så jeg forstår godt spørgsmålet, men jeg må indrømme, at jeg ikke lige er stødt på den bekymring.

Værsgo, fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Det er helt korrekt, at der allerede i dag er et beskæftigelseskrav. Men det bliver jo altså endnu strammere med det her lovforslag, og jeg er bekymret for, at vi får en gruppe borgere, som vil være villige til at acceptere ringere vilkår end alle andre.

Jeg vil gerne stille et andet spørgsmål: Synes Socialdemokratiet, det er fornuftigt, at vi har en gruppe mennesker – og den kommer altså til vokse med det her forslag – som lever i det danske samfund og er her helt lovligt og arbejder her, men som ikke har fulde rettigheder og får endnu længere vej til det statsborgerskab, som f.eks. vil give dem stemmeret? Vi får altså en endnu større gruppe B-borgere i Danmark. Er det klogt for sammenhængskraften?

Værsgo.

Til ordførerens første kommentar om beskæftigelseskravet vil jeg sige, at hvis man ellers er tilhænger af, at der skal være at beskæftigelseskrav, vil der jo være en situation, hvor en fyreseddel vil få konsekvenser for muligheden for at få permanent opholdstilladelse. Så den eneste mulighed for at fjerne fru Johanne Schmidt-Nielsens bekymring er helt at fjerne beskæftigelseskravet.

Til det andet spørgsmål om, om det er fornuftigt, vil jeg sige, at jeg for det første tror, at det er fornuftigt at forsøge at bringe asyltallet ned. For det andet ville det også være fornuftigt, hvis det kunne lade sig gøre, at flere af dem, der er her midlertidigt, også kan komme hjem, når der bliver fred i deres land. Så det er ikke nødvendigvis dårligt, at flere er her på midlertidigt ophold. Men ordføreren har da ret i, at hvis folk skal blive her på lang sigt, gælder det om, at folk får et statsborgerskab og kan blive en fuldt integreret del af det danske samfund. Det er da kun positivt, når vi kan uddele statsborgerskab til folk, der har levet op til de kriterier, vi har vedtaget.

Tak. Hr. Marcus Knuth, Venstre. Værsgo.

Mange tak. Jeg synes, at ordføreren taler lidt med to tunger her. Ordføreren siger, at vi skal have flere penge til nærområderne, men de stramninger, som regeringen har gennemført det seneste år, medfører jo, at vi kan sende omkring 1 milliard ekstra kroner til nærområderne. De stramninger er jo i meget vidt omfang stramninger som følge af alle de lempelser, som ordførerens parti lavede i den sidste regeringsperiode, men vi har nu rettet op på det, og det har medført, at der er 1 milliard ekstra kroner til nærområderne. Så kan ordføreren ikke se, det klinger lidt hult, når ordføreren kalder på flere penge til nærområderne, hvilket vi rent faktisk har skaffet?

Ordføreren.

For det første har Socialdemokratiet også været med til at vedtage den lange række af lovændringer, som har været med til at nedbringe asyltallet, sådan at Danmark faktisk nu kun modtager en halv procent af det samlede antal flygtninge, der kommer til Europa, og det er vi glade for. Når jeg nævner den lange række af initiativer, som på lang sigt forhåbentlig kan være med til at nedbringe det generelle flygtningepres mod Europa og det, at der i det hele taget er flygtninge, er det jo ikke så meget for at komme i diskussion med Venstre, men mere for at komme i diskussion med nogle af de partier, som er uenige i det lovforslag, der nu er fremlagt, for det er de selv samme partier, der stemte imod militærets tilstedeværelse i Irak f.eks., og som er imod medlemskab af EU, som er grundlaget for Dublinforordningen f.eks. Det er jo for at sige, at på den ene side ønsker nogle partier i det her Folketing ikke at medvirke til de initiativer, f.eks. flygtningeaftalen med Tyrkiet, der nedbringer flygtningestrømmen, og på den anden side ønsker de heller ikke at stramme op herhjemme. Det er det, jeg synes er at tale med to tunger.

Hr. Marcus Knuth.

Jeg værdsætter selvfølgelig, at Socialdemokratiet har støttet op om en del af vores opstramninger, dog ikke nogen af de vitale såsom integrationsydelsen, men lad nu det ligge. Så siger ordføreren, at man er kritisk over for hastigheden i de her opstramninger, vi kommer med, bl.a. på det her område, men er ordføreren ikke enig i, at vi står i en særlig situation, hvor der er mennesker, der har fået tidsubegrænset ophold i Danmark, som vi ikke mener burde have tidsubegrænset ophold i Danmark? Så hvad er der galt i at få de her ting på plads hurtigst muligt?

Værsgo.

Så beklager jeg, hvis jeg har udtalt mig uklart over for Venstres ordfører, for mit kritikpunkt er ikke hastigheden, det er snarere det modsatte. Vi har jo ændret reglerne for at kunne opnå tidsubegrænset ophold for et år siden, og der er en masse mennesker i det her samfund, som forsøger at leve op til de regler, men som nu oplever, at vi, mens de er i gang med at opfylde de krav, der stilles for at få en permanent opholdstilladelse, så flytter målstregen endnu en gang. Derfor undrer det mig bare, at vi ikke allerede for et år siden fik fastlagt de her krav for at få permanent opholdstilladelse, og jeg er selvfølgelig lidt nervøs ved, at der, næste gang regeringen skal lave en finanslovsaftale med Dansk Folkeparti, bliver skruet lidt på alle knapper på igen. Det synes jeg ikke er en ordentlig måde at lovgive på udlændingeområdet på.

Tak for det. Så er det fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak for det, og tak til ordføreren. Noget af det, jeg i virkeligheden hæfter mig ved, er lige præcis det sidste, som ordføreren her nævner, altså den række af stramninger, der er set – den gruppe af borgere, der forsøger at gøre det, de skal, for at kunne opnå den her tidsubegrænsede opholdstilladelse, og nu ændrer vi lige præcis målstregen, som ordføreren selv siger. Hvad er det, der for ordføreren begrunder, at vi så skal gøre det her nu? Hvad er begrundelsen for at lave den her stramning, når det lige præcis bringer en række mennesker i en situation, hvor de ikke ved hvad de kan regne med?

Værsgo.

Tak. For Socialdemokratiet er den afgørende begrundelse for at støtte det her lovforslag, at vi regner med, at det ligesom de andre stramninger af udlændingeloven vil være med til at nedbringe antallet af asylansøgere, der søger specifikt mod Danmark. For vi synes, at det danske samfund set over en længere årrække har modtaget for stor en andel af de flygtninge, der samlet set er ankommet til Europa. Vi er glade for, at det i 2016 er lykkedes at bringe antallet ned, ret markant endda, men vi er slet ikke i mål endnu.

Fru Josephine Fock.

Men sådan, som jeg forstår ordføreren, er ordføreren jo enig i, at det her kan skabe en situation for de mennesker, der allerede er her, som igen får flyttet målstregen. Er ordføreren ikke enig i, at det i virkeligheden kan virke modsat, i forhold til at man mister motivationen? Man bliver demotiveret, man bliver ked af det, fordi man nu lige troede, man havde nået målstregen, og så forsvinder den for en igen. Er ordføreren ikke enig i, at det i virkeligheden kan påvirke en god integration i Danmark?

Værsgo.

Jo, det tror jeg Alternativets ordfører har helt ret i, altså at det ikke er gavnligt for integrationen, at vi konstant ændrer på kravene til f.eks. at opnå permanent opholdstilladelse eller at få et dansk statsborgerskab. Det er det virkelig ikke. Men vi prøver at afveje nogle forskellige hensyn over for hinanden. Det ene hensyn er det, som Alternativets ordfører nu fremlægger, og det andet hensyn er hensynet til, at der ikke kommer for mange asylansøgere til Danmark.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Formålet med lovforslaget er at udmønte den del af finanslovsaftalen, som omhandler strammere regler for permanent ophold i Danmark, også kaldet tidsubegrænset ophold. Og allerede nu kan jeg røbe, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Opholdskravet bliver skærpet, sådan at kravet om antal års lovligt ophold i Danmark hæves fra 6 år til 8 år. Ændringen er også en stramning af familiesammenføringsreglerne, da skærpelsen har betydning for adgangen til ægtefællesammenføring, idet der i dag normalt stilles krav til indvandrere om tidsubegrænset opholdstilladelse i 3 år for at kunne blive familiesammenført med en ægtefælle. Så vi strammer reelt både reglerne for permanent ophold og reglerne på familiesammenføringsområdet.

Vi strammer også selvforsørgelseskravet og beskæftigelseskravet. Selvforsørgelseskravet bliver skærpet, sådan at udlændinge ikke i de sidste 4 år forud for ansøgningen må have modtaget offentlig forsørgelse. I dag er kravet 3 år. Så her er en skærpelse på 1 år. Beskæftigelseskravet bliver skærpet, så det fremover kræves, at en udlænding har været i fuldtidsbeskæftigelse i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. I dag er kravet 2 år og 6 måneder inden for de sidste 3 år.

Derudover gør vi det vanskeligere at få permanent opholdstilladelse, hvis man har begået kriminalitet. Her er der også tale om en rimelig og helt nødvendig opstramning set med Dansk Folkepartis øjne, og det er også noget, vi har lagt vægt på i de drøftelser, der har været i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, og også i de forhandlinger, der var før det.

Det er værd at bemærke, at der i dag er et krav for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse om, at ansøgeren opfylder minimum to ud af fire supplerende integrationsrelevante betingelser, som det så fint hedder. Den del bevarer vi. Er alle fire supplerende betingelser opfyldt, kan udlændingen opnå tidsubegrænset opholdstilladelse allerede efter 4 år – det er en særlig ordning, som allerede eksisterer i dag – og den ordning kører man videre med. Lovforslaget berører sådan set ikke den del.

Samlet set er der tale om en væsentlig opstramning i forhold til i dag. Folketinget har allerede, som det også har været omtalt af et par ordførere, strammet reglerne en gang siden folketingsvalget, og nu gør vi det altså igen. Antallet, der får permanent ophold, er faldet siden folketingsvalget, og det er Dansk Folkepartis håb, at antallet med denne nye stramning vil falde yderligere.

Såfremt lovforslaget vedtages, vil det også blive vanskeligere at opnå dansk indfødsret, da det er et krav, at ansøgeren har permanent opholdstilladelse, altså tidsubegrænset ophold i Danmark, inden der kan tildeles et dansk pas her i parlamentet. Dermed strammer vi med dette lovforslag reelt også kravene for dem, der ønsker at blive danske statsborgere. Så det er en stramning for permanent opholdstilladelse, det er en stramning af familiesammenføringsreglerne, og det er sådan set også en indirekte stramning af indfødsretsreglerne. Dansk Folkeparti bad om, at denne stramning kom ind i finanslovsaftalen, og derfor kan vi naturligvis støtte lovforslaget, da der set med vores øjne er tale om en forbedring af den eksisterende lovgivning.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så er det hr. Marcus Knuth, Venstre. Værsgo.

Tak, formand. I Venstre har vi en ambition om at lukke Danmark af for dem, som ikke kan og vil det danske samfund. Det er sådan set, præcis hvad vi gør med det her lovforslag – det er i hvert fald et skridt i den rigtige retning.

Vores dogmer er enkle: Man skal kunne forsørge sig selv, hvis man vil være her i landet, og man skal kunne holde sig fri af kriminalitet. Derfor sætter vi nu også barren op, og det betyder, at man ikke kan få tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis man har fået en dom på 6 måneders ubetinget fængsel. Der vil jeg gerne lige understrege, at man altså skal være dømt for rimelig hård kriminalitet, før man får 6 måneders fængsel; det er ikke noget, man bare lige får for at lave noget gadetyveri eller stjæle noget i en butik. 6 måneders fængsel er altså en hård straf, og jeg synes, det er helt fair at sige, at hvis man har siddet i fængsel i 6 måneder for kriminalitet, der er så alvorlig, så er det kun fair, at man ikke på noget tidspunkt kan få tidsubegrænset opholdstilladelse.

I det hele taget skal man udvise evne og vilje til at ville integrere sig i det danske samfund, passe sit arbejde og opføre sig pænt. Det skal ikke være alle forundt at modtage permanent opholdstilladelse i Danmark. Det er med andre ord en status, man ganske enkelt skal gøre sig fortjent til.

Nu vil jeg ikke opsummere alle lovforslagets enkeltdele en gang til, det har min gode kollega fra Dansk Folkeparti lige gjort, men jeg vil bare sige, at jeg er glad for, at Dansk Folkeparti kom med de her forslag i vores forhandlinger, for jeg synes, de er rigtig, rigtig fornuftige. Bundlinjen er, at vi skal være kritiske over for de personer, som vi giver den her særlige status til, og det bliver vi med det her forslag. Så Venstre støtter naturligvis op om forslaget, der strammer reglerne på området.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Jeg er interesseret i at høre, hvordan Venstre stiller sig til Socialdemokratiets ændringsforslag, som vil sikre, at lærlinge og elever, som deltager i ustøttet arbejde på overenskomstmæssig løn og fuld tid, også kan tælle perioden med, når de forsøge at leve op til beskæftigelseskravet.

Værsgo.

Jamen vi indgår altid gerne i en dialog om konstruktive ændringsforslag. Nu har jeg ikke set detaljerne på skrift, så lad os bare tage det i udvalgsbehandlingen. Hvis vi synes, det giver mening, så tager vi gerne en snak om det.

Hr. Mattias Tesfaye.

Jeg har ikke flere kommentarer.

Tak for det. Der er i det hele taget ikke flere korte bemærkninger, og så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører for Enhedslisten. Værsgo.

Når man læser bemærkningerne til det her lovforslag, kommer man altså til at savne begrundelse for, at det igen igen skulle være nødvendigt at stramme reglerne for permanent opholdstilladelse. Det er det, som i lovgivningen kaldes tidsubegrænset opholdstilladelse.

Jeg taler nogle gange med mennesker, som tror, at det her handler om, hvem der må være i Danmark. Det handler det ikke om. Det handler om de mennesker, som er i Danmark og har lovligt ophold: Hvor svært skal det være for dem at få en permanent opholdstilladelse med den sikkerhed, som det giver, for, at man ikke risikerer at blive smidt ud i morgen, og den mulighed, det giver, for at komme i nærheden af et dansk statsborgerskab, så man f.eks. kan stemme til folketingsvalg.

Inden jeg går i gang med min tale, vil jeg sige, at jeg synes, det er fint, at hr. Mattias Tesfaye og Socialdemokraterne mener, at lærlinges læreperiode også skal tælle med i det her beskæftigelseskrav. Jeg synes til gengæld, det er uforståeligt, at uddannelse ikke tæller med. Jeg synes, det er dybt tragisk, at vi har en lovgivning, som sådan set opfordrer unge mennesker til ikke at uddanne sig, men til at tage ufaglært arbejde, fordi uddannelse ikke tæller med.

Jeg troede egentlig, at Socialdemokraterne var et parti, der kæmpede for, at flere unge skulle uddanne sig og måske endda især unge med anden etnisk baggrund. Men man lægger tilsyneladende gladelig stemmer til en lovgivning, som betyder, at uddannelse ikke tæller.

I Enhedslisten mener vi ikke, at der er noget behov for at stramme de her regler. Vi mener tværtimod, at det skaber nogle problemer. Flere og flere mennesker kommer til at leve i Danmark som sådan en slags andenrangsborgere.

Altså, de bor her og arbejder her og betaler skat, men de får ligesom ikke fulde rettigheder ligesom os andre. Og dem, der særlig vil blive ramt, er selvfølgelig dem, som måske er ramt af sygdom eller har været ude for en arbejdsulykke eller sådan er på kanten af arbejdsmarkedet. Dem vil man så gøre livet endnu sværere for, end det er i forvejen.

De her mennesker må leve i Danmark i årevis og måske endda resten af livet uden den sikkerhed, som en permanent opholdstilladelse giver, og uden adgang til at deltage i demokratiet ved at stemme til folketingsvalg. Og selv hvis det lykkes at få permanent opholdstilladelse, er der jo et godt stykke til at leve op til de krav, som stilles for at få dansk statsborgerskab.

Der er tale om opskruede krav, og jeg har sådan en fornemmelse af, at man sidder der til finanslovsforhandlingerne med Dansk Folkeparti, og så tænker man: Uh, hvor skal vi stramme på udlændingeområdet nu? Man har strammet masser af gange på det her med permanent ophold, men man skal jo finde på et eller andet, så hr. Martin Henriksen bliver glad, og så strammer man bare igen igen uden sådan i øvrigt at argumentere.

De her opskruede krav til den permanente opholdstilladelse betyder jo, at vi har en gruppe mennesker i Danmark, som er rigtig, rigtig bange for at miste deres arbejde, og de er endnu mere bange, end alle vi andre er. For for alle mennesker er en fyreseddel eller en arbejdsulykke selvfølgelig et kæmpemæssigt problem. Det betyder, man få sværere ved at betale sin husleje, at man ikke sådan har et kollegafællesskab, og hvad ved jeg. Men for den her gruppe mennesker bliver fyreseddelen jo altså endnu værre og endnu farligere.

Så siger hr. Mattias Tesfaye: Jamen sådan er det jo, så længe der er et beskæftigelseskrav. Arh, hr. Mattias Tesfaye er jo kvik nok til at kunne forstå, at det er klart, at jo skrappere og jo mere rigidt det krav er, jo farligere er det at blive ramt af f.eks. en arbejdsulykke.

Jeg synes, det er meget svært at finde en egentlig begrundelse for de her stramninger, når jeg læser forslaget, og jeg har også meget svært ved at se, hvilken gavn det danske samfund skulle have af at have sådan en gruppe mennesker, som lever her, men ikke har fulde rettigheder.

Enhedslisten arbejder for at gøre det lettere at få en permanent opholdstilladelse. Jeg tror, det i allerhøjeste grad vil være til gavn for det danske samfund, hvis flere af os, som bor her i Danmark, faktisk har fulde rettigheder og betragtes som ligeværdige borgere og f.eks. har adgang til at deltage i demokratiet. Så Enhedslisten stemmer nej til her lovforslag.

Tak. Hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet, for en kort bemærkning.

Og jeg skal lige sige, at man holder sig i ro oppe på tilhørerpladserne, ellers må man forlade dem. Tak!

Tak for Enhedslistens ordførertale. Jeg er klar over, hvad Enhedslisten er imod, bl.a. de regler, vi har, om, at man skal have arbejde, før man kan få permanent opholdstilladelse. Det er en ærlig sag. Men hvad er Enhedslisten for? Altså, hvilke krav skulle der stilles, for at man kunne få tildelt en permanent opholdstilladelse – om overhovedet nogen krav?

Ordføreren.

Vi har ikke sådan en beslutning, hvor vi siger, at lige præcis sådan her skal lovgivningen se ud, og vi forhandler naturligvis gerne med andre partier. Vi mener, at retningen er den forkerte i disse år og har været det i mange år. Vi synes, det er fornuftigt, at man stiller krav om, at folk lærer dansk. Men det er klart, at man til mennesker skal stille krav, som er rimelige. Det vil sige, at man ikke skal stille sådan et krav til folk, som er fuldstændig smadret af f.eks. torturskader, eller hvis en læge helt klart siger, at det kan ikke kan lade sig gøre for den her kvinde at lære dansk på så højt et niveau på grund af det, hun har været udsat for. Hvem får dog noget ud af det? Det kan også være rimeligt at stille beskæftigelseskrav, naturligvis ikke til syge mennesker, men til mennesker, som kan arbejde – men ikke så rigidt et system som det her.

Så må jeg sige, at noget, som er meget, meget vigtigt for mig, og som jeg ikke forstår ikke også er vigtigt for Socialdemokratiet, er at lade uddannelse tælle. Man skulle da mene, at det var fantastisk, når mennesker, som er her på midlertidig opholdstilladelse – vi skal huske på, at nogle af dem jo er født i Danmark, for man får ikke en permanent opholdstilladelse, bare fordi man bliver født i Danmark – uddanner sig. Det er da vidunderligt for den enkelte og for integrationen.

Tak. Specielt for de inviterede gæster, der sidder deroppe, er det ekstra nødvendigt at holde sig i ro, tak!

Hr. Mattias Tesfaye.

Med det kan jeg forstå, at Enhedslisten er tilhænger af, at der skal stilles et danskkrav og et beskæftigelseskrav, og at beskæftigelseskravet også kan indeholde uddannelse. Men skulle det være 1 år eller 2 år eller 3 år? Jeg er med på, at Enhedslisten mener, at retningen her er forkert – det har jeg forstået – men jeg ved også, at ordføreren har arbejdet med udlændingepolitik i mange år, og ordføreren må da have gjort sig nogle overvejelser over, hvad Enhedslistens holdning egentlig er. Er det 1 års beskæftigelseskrav, og er det okay, at man bare er indskrevet på RUC og dukker op til halvdelen af timerne, og at man f.eks. følger undervisningen på engelsk? Er det nok til at opnå permanent opholdstilladelse?

Tak. Så er det ordføreren.

Vi har ikke vedtaget sådan et papir, hvorpå der står, at præcis så længe skal du have arbejdet. Som sagt synes jeg, at det kan være fornuftigt nok at stille et beskæftigelseskrav, men jeg synes, at det, der ligger her, er for rigidt, og jeg synes, at det er helt tosset, at man ikke belønner uddannelse. Og som sagt synes jeg oprigtigt – og det er ikke bare sådan noget folketingstalerstolspolemik – det er svært at forstå, at Socialdemokratiet ikke mener, at unge mennesker, som uddanner sig, skal belønnes for den uddannelse.

I øvrigt har vi en fremdriftsreform, som betyder, at man ikke bare kan skrive sig ind på RUC og ikke komme til timerne og så blive ved med at gå der. Jeg tror såmænd, at Socialdemokratiet lagde stemmer til den, så vidt jeg husker.

Tak. Så er det hr. Marcus Knuth, Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg vil følge den samme spørgelinje, men bare præcisere det lidt her. Altså, er der nogle enkeltdele af det her, som ordføreren kan se logikken i? Lad os prøve at fokusere på det med kriminalitet. Nu sætter vi en ny barre, der hedder, at man ikke kan få tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis man har været i fængsel i ½ år – og jeg minder om, at man skal have lavet noget forholdsvis alvorligt eller noget meget alvorligt for at ryge i ubetinget fængsel i ½ år. Kan ordføreren se logikken i, at sådanne personer ikke bør få tidsubegrænset opholdstilladelse?

Tak. Så er det ordføreren.

Nu så jeg lige, at hr. Don Ø vist fik ændret sin straf til 1½ år, men det kan være, at den var betinget. Skal man, fordi man idømmes ½ års fængselsstraf som 18-årig, fortsat som 60-årig være forhindret i at få permanent opholdstilladelse? Nej, det mener jeg ikke er rimeligt. Jeg synes, at en vis karensperiode kan være rimelig nok, altså at der går en årrække, før man så igen har mulighed for at søge opholdstilladelse. Så kan vi diskutere, hvor lang den skal være. Men at man som 18-årig begår kriminalitet, der betyder, at man får ½ års fængsel og derved resten af livet forhindres i at få en permanent opholdstilladelse og dermed f.eks. et dansk pas og mulighed for at stemme til folketingsvalg, synes jeg er uklogt. Og jeg synes, det strider imod hele det princip, som vores retssamfund jo ellers bygger på, nemlig at når du har udstået din straf, så har du udstået din straf.

Tak. Hr. Marcus Knuth.

Jeg kan jo ikke overraskende sige, at jeg er uenig. Men så lad os sænke barren en smule og høre, hvad ordføreren mener om det, at vi siger, at man skal kunne forsørge sig selv for at kunne få tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Kan ordføreren ikke se, der er noget rimeligt i, at man ikke skal kunne sidde på sociale ydelser, men at man rent faktisk skal ud og bidrage til det samfund, man åbenbart gerne vil være en del af?

Værsgo til ordføreren.

Man kan jo altså så også med det her lovforslag få sociale ydelser i en periode, men nu i en kortere periode, fordi man gør beskæftigelseskravet endnu mere rigidt. Jeg tror, vi her er inde på noget af den grundlæggende forskel, der er på hr. Marcus Knuth og mig. Jeg har ikke det syn på mennesker, som er syge, at det nok er, fordi de snyder, og at de bare synes, det er magafedt at skulle ned på kommunekontoret og søge kontanthjælp. Jeg har ikke det syn på mennesker, som er ramt af ledighed, at de nok synes, at det er virkelig fantastisk. Jeg tror, at langt, langt de fleste mennesker, som rammes af ledighed, har lyst til at arbejde. Og i øvrigt er der så meget kontrol – vi bruger millioner af kroner på det, alt for mange penge efter min smag – at man jo ikke bare kan lægge sig på sofaen.

Hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Fru Johanne Schmidt-Nielsen får det nærmest til at lyde, som om vi er ved at tage noget fra folk, eksempelvis fra dem, der er ved at tage en uddannelse, men man kan jo tage en uddannelse i Danmark. Hvis man kommer til Danmark og man får en midlertidig opholdstilladelse, er det danske samfund så generøst, at man får mulighed for at gennemføre en uddannelse, som er betalt af de danske skatteborgere. Man burde da i øvrigt være taknemlig for, at man har den mulighed, og det er da ikke en selvfølge, at fordi man gennemfører en uddannelse, har man krav på at få permanent opholdstilladelse i Danmark eller et krav på at få statsborgerskab i Danmark, og jeg kan slet ikke forstå den tankegang. Hvis man så gennemfører den uddannelse, som man har fået, som er betalt af de danske skatteydere, kan man bagefter gå ud og vise, at man kan bruge den uddannelse på arbejdsmarkedet, betale sin skat osv., og så er det først derefter, at det bliver vurderet, at man har givet noget tilbage til det danske samfund, og så kommer man i betragtning til at få permanent opholdstilladelse. Kan Enhedslisten slet ikke følge den logik?

Værsgo til ordføreren.

Hvis vi endelig skal gå ind på sådan en bundlinjelogik, hvor vi nøjes med at se på mennesker som en bundlinje, kan det da for det danske samfund langt bedre betale sig, at et ungt menneske tager en uddannelse, end at et ungt menneske arbejder ufaglært. Og hr. Martin Henriksen må huske på, at man sagtens kan være født i Danmark og ikke have permanent ophold, så de her mennesker, der skal være så taknemlige over for det generøse danske samfund, kan altså være mennesker, der er født i Danmark. Jeg betragter dem som danskere. Det kan være børn, der er kommet hertil som 6-årige.

Hr. Martin Henriksen.

Jeg synes, det er en underlig holdning at have: Du får stillet en uddannelse til rådighed, betalt af de danske skatteydere, folk, der i generationer har opbygget det her samfund og har sørget for, at mennesker, der kommer her til landet på den ene eller den måde, får en uddannelse, og de danske skatteydere betaler for uddannelsen, men det, at du så gennemfører den uddannelse, gør da ikke, at du har krav på et eller andet. Det gør det da ikke. Det gør da bare, at man burde være taknemlig for, at man har fået den mulighed for at gennemføre en uddannelse – ligesom danskere bør være taknemlige for, at de har mulighed for at gennemføre en uddannelse. Det, at man gennemfører en uddannelse, gør ikke, at man kan tillade sig at stille sig op og sige: Nu har jeg krav på et eller andet. Men hvis man bagefter bruger sin uddannelse til at komme ud at arbejde på det danske arbejdsmarked og betale noget tilbage til det samfund, der har givet én en uddannelse, kan man komme i betragtning til at få permanent opholdstilladelse. Det giver rigtig god mening.

Ordføreren.

Jeg kan forstå, at hr. Martin Henriksen synes, at jeg har en underlig holdning til det. Jeg kan forsikre hr. Martin Henriksen om, at jeg også synes, at hr. Martin Henriksen har ualmindelig mange dybt underlige holdninger.

Hvad angår uddannelse, så mener jeg, at det er meget klogt at forsøge at indrette samfundet sådan, at vi motiverer unge mennesker til at tage en uddannelse frem for at tage ufaglært arbejde. Det er ikke, fordi der nødvendigvis er noget galt med ufaglært arbejde, for sådan noget findes der også i Danmark, men der bliver mindre og mindre af det. Det er derfor, at Folketinget på alle mulige andre planer bruger voldsomt mange kræfter på at forsøge at få flere unge mennesker i uddannelse. Det er en målsætning, som alle partier har tilsluttet sig, altså at flere skal uddanne sig. Og vi taler tit om det i forbindelse med unge med anden etnisk baggrund: Hvis bare de ville uddanne sig. Så er det da tåbeligt at lave en lovgivning, som straffer dem, der uddanner sig, og belønner dem, der tager ufaglært arbejde.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger.

Jeg skal udsætte mødet til kl. 13.00, hvor det er fru Laura Lindahl, Liberal Alliance, som ordfører.

Mødet er udsat. (Kl. 12:03).

Mødet er genoptaget.

Vi er nået til fru Laura Lindahl, Liberal Alliance, i rækken af ordførere. Værsgo.

Tak for det. Med L 154 udmønter vi den del af finanslovsaftalen for 2017, der omhandler en skærpelse af reglerne om permanent opholdstilladelse. Grundlæggende handler det jo om, at partierne bag aftalen er enige om, at det at få permanent opholdstilladelse i Danmark er noget helt særligt. Derfor ønsker vi at skærpe reglerne på området.

Foregående ordførere har fint redegjort for de konkrete dele af lovforslaget, så det vil jeg undlade at gøre, men jeg vil alligevel gerne konstatere, at de stramninger, vi her foretager, jo ikke påvirker den særlige model, vi har i dag, hvor udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde og bidrage til samfundet, allerede kan opnå permanent opholdstilladelse efter 4 år ved at opfylde de af os fastsatte fire supplerende betingelser. Det er meget vigtigt for os i Liberal Alliance, da vi jo netop er optaget af, at danske virksomheder er attraktive, så de kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Det er ikke nemt at opnå permanent opholdstilladelse i Danmark, men for dem, der virkelig vil, kan det altså lade sig gøre gennem hårdt arbejde. Det er præcis sådan, vi mener det bør være. Danmark skal være åbent for dem, som kan og vil.

Liberal Alliance støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste er fru Josephine Fock for Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Det, vi førstebehandler her i dag, er lovforslag L 154 om forslag til ændring af udlændingeloven. Det er en skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse. De foregående ordførere har fint gennemgået stramningerne, så jeg vil gå i gang med at redegøre for min opfattelse af, hvad det her lovforslag gør. Lovforslaget gør det endnu sværere at få permanent opholdstilladelse. De ordførere, som har været oppe på talerstolen, og som er positive over for lovforslaget, tilkendegiver, at det skal være endnu sværere. Og de siger, at det er godt, at man kan se, at de mennesker, der ønsker permanent opholdstilladelse, virkelig vil det.

Jeg kunne godt tænke mig at vende det lidt om og sige, at for det danske samfund og for de personer, det drejer sig om, synes jeg, der skal være mulighed for, at vi åbner for at byde de her mennesker velkomne, så vi siger, at det er et ligeværdigt medborgerskab, vi tilbyder dem. Det gør vi ikke med det her lovforslag. Det er jo mennesker, der har fået opholdstilladelse. Det her lovforslag drejer sig altså om at give dem permanent opholdstilladelse. Jeg tror på, at det vil gavne Danmark, hvis vi byder de her mennesker ordentligt velkommen og siger, at vi inviterer dem indenfor. De har fået lov til at være her, og nu skal de selvfølgelig have et ligeværdigt ophold i Danmark som andre danskere. De skal være ligeværdige medlemmer af det danske samfund. Det gør det her lovforslag ikke, tværtimod. Jeg tror ikke, at det her lovforslag fremmer integrationen.

Når man ser på høringssvarene, ser man, at der i rigtig mange høringssvar spørges om, hvorfor det her lovforslag kommer lige nu. Jeg er med på, at det har stået i regeringsgrundlaget, at man ønsker at stramme, men der er ikke nogen selvstændig begrundelse for, hvorfor man ønsker at stramme igen, bortset fra at man bare vil stramme. Socialdemokratiets ordfører var inde på, at de mennesker, som er i landet, bliver endnu en gang udsat for usikkerhed. Den mållinje, de troede de havde nået, bliver rykket endnu en gang. Det må være uendelig frustrerende. Jeg er ret sikker på, at alle mine ordførerkolleger får rigtig, rigtig mange mails fra mennesker, som er meget frustrerede, fordi de nu endnu en gang må se sig slået på den mållinje, de lige troede de havde nået. Det er i min optik ikke noget, der på nogen måde fremmer integrationen, tværtimod. Det må gøre, at de her mennesker bliver frygtelig frustrerede og til tider helt mister modet. Igen vil jeg sige, at det heller ikke fremmer integrationen. Så jeg har uendelig svært ved at forstå, hvorfor vi skal stramme bare for at stramme.

Så er der den pointe, som Enhedslistens ordfører slog meget på, og som jeg er helt enig i. Det er helt grotesk, at uddannelse ikke tæller med. Hvorfor siger vi ikke, at uddannelse tæller med ved ansøgning om permanent opholdstilladelse?

Med den her tale undrer det nok ikke, at Alternativet ikke bakker op om L 154.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører er fru Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Der er flere ordførere før mig, bl.a. Alternativets ordfører, der har redegjort for nogle af de her nye skærpelser og ændringer i reglerne om tidsubegrænset ophold. I Radikale Venstre kan vi også tilslutte os bemærkningerne fra den foregående ordfører. Vi synes også, det er mystisk, at uddannelse ikke tæller med.

Helt grundlæggende er det måske noget andet, jeg vil fremhæve her. Reglerne om permanent ophold er blevet ændret så mange gange, at mennesker, der bor og arbejder i Danmark og har været her rigtig længe – mange har fået børn – hele tiden skal forholde sig til en udsættelse af det, som rigtig mange føler som det danske samfunds anerkendelse af dem som medborgere. Vi har en opdeling af, om man er A-borger eller B-borger. Der lægges til det med den her skærpelse. Vi fortæller med det her lovforslag de mennesker, som allerede er i Danmark, at vi alligevel ikke anerkender dem helt.

Det kunne f.eks. være Alison. Hun er gift og familiesammenført med en dansker. Hun har boet her i en årrække, og hun og andre som hende er en andel af vores samfund. Hun har sådan set opfyldt alle kravene hidtil. De er bare blevet ændret. Det blev de sidste år, og nu ændres de igen, så hun nu skal kigge en anden vej. Hun har hele tiden arbejdet for at opfylde de krav. Det er Alison, som har fast job som akutsygeplejerske. Hun deltager aktivt i alle mulige dele af det danske samfund. Hun taler flydende dansk og har sammen med sin danske ægtefælle arbejdet målrettet for at opfylde de her krav. Den skærpelse kommer nu, ikke engang et år efter at reglerne blev lavet om, og den gør, at hun nu igen skal orientere sig anderledes. Nu er det, hun har gjort, alligevel ikke rigtig dansk. Nu skal der noget andet til, for at hun kan opfylde kravene. Derfor ser hun og rigtig mange andre den her lov som en straf, som en manglende anerkendelse af, at det, hun har gjort for at opfylde kravene, var det rigtige, hvilket var hendes opfattelse sidste år.

Der er høringssvar fra f.eks. Danes Worldwide, og der er mange andre, der fremhæver det samme. Det er måske lidt sværere at sætte på formel, men det handler om, at vi hele tiden udskyder den anerkendelse af helt almindelige medborgere i vores samfund. Ud over de helt konkrete ting, der er blevet nævnt af foregående ordfører, synes jeg, det er rigtig ærgerligt.

Radikale Venstre er imod det her lovforslag.

Dermed siger vi tak til ordføreren. Vi er nået til Socialistisk Folkeparti. Jeg kan se, at det er hr. Holger K. Nielsen, der er på vej op på talerstolen. Værsgo.

Tak, formand. Jeg skal ikke redegøre for indholdet. Det har mine kolleger gjort ganske udmærket. Jeg vil bare sige, at vi ikke kan støtte de stramninger, som er en del af det her lovforslag.

Vi har ærlig talt svært ved at se den dybere mening med det. Der er en ting, man altid skal være opmærksom på. Det er, at når Dansk Folkeparti forhandler finanslov, skal de have en luns til allersidst. Folk ude i landet sidder og ryster og bæver, fordi de venter på, hvad Dansk Folkeparti skal have denne gang i form af forskellige stramninger på specielt udlændingeområdet. I denne omgang blev det så stramninger af muligheden for at få permanent ophold. Det er altså også den eneste begrundelse, der er for det her. Det er jo realiteten i det.

Der er sket adskillige stramninger de seneste år. Det skete senest for et år siden. Som andre har påpeget, giver det hver gang usikkerhed hos de mennesker, der sidder ude i landet og skal opleve dem. Det er mennesker, der har gjort sig umage for at kunne få permanent ophold og senere statsborgerskab gennem uddannelse og gennem aktiviteter osv. Men lige pludselig, lige før de er ved målstregen, får de at vide, at målstregen er blevet rykket. Det kan de ikke få alligevel. Det er jo ikke rimeligt for de mennesker. Det er i det hele taget kontraproduktivt for integrationsprocessen. Jeg er lidt uforstående over for, hvor stor umage et flertal her i Folketinget gør sig for at svække integrationsindsatsen med en række forskellige tiltag som det her. De vil stadig væk opfatte sig som andenklassesborgere, og det er jo ikke særlig fremmende, hvis man skal integrere.

Som sagt kan vi ikke støtte det. Vi vil stemme imod det her forslag. Den eneste begrundelse, vi kan se, er, at man skulle tilfredsstille sulten hos Dansk Folkeparti. Det bidrager vi ikke med kødben til.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, hr. Naser Khader. Værsgo.

Det er vigtigt, at vi kun giver permanent ophold til dem, der vil bidrage til Danmark, og ikke til dem, der ikke vil bidrage. En permanent opholdstilladelse er et privilegium. Derfor skal vi også stille høje krav til ansøgernes evne og vilje til at integrere sig. Det er nemlig et spørgsmål om integration, fordi vi kun kan få vellykket integration ved at sende klare signaler om, hvilke evner og hvilken vilje det kræver at være en del af samfundet. Vi skal have mulighed for at se tiden an, når det gælder folk, der kommer og bosætter sig her, før de får permanent ophold. Stærkt kriminelle skal ikke bo her, og man skal kunne forsørge sig selv og bidrage til samfundet. Det må være udgangspunktet.

Flere ordførere har været inde på detaljerne i de stramninger, der bliver lagt op til her. Det vil jeg ikke komme ind på. Vi foretager de stramninger, fordi vi er på de lovlydige borgeres side. Vi er med dem, der vil Danmark. Men hvis man er udenlandsk forbryder, skal man ikke have lov til at bo permanent i Danmark. Men det er også i flygtningenes og indvandrernes interesse, for med høje krav opstiller vi også nogle klare retningslinjer for, hvad integrationen kræver. Vi hæver barren for at få en ekstra indsats fra dem, der gerne vil bo her permanent.

Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er vi nået til ministeren. Værsgo til udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for indlæggene. Jeg kan jo notere mig, at der synes at være relativ bred opbakning til lovforslaget her. Som det allerede er sagt, er formålet med lovforslaget at udmønte initiativet om strammere regler for ophold i Danmark i finanslovsaftalen for 2017. Muligheden for at få permanent opholdstilladelse i Danmark er efter regeringens opfattelse et privilegium, og aftalepartierne er enige om, at der skal stilles højere krav til flygtninge og indvandreres evne og vilje, ikke mindst til at integrere sig i det danske samfund. Derfor foreslås det at skærpe en række af de grundlæggende betingelser, der er, for at få permanent opholdstilladelse.

For det første skærpes opholdskravet, og det betyder, at kravet om det antal år, man skal have haft lovligt ophold i Danmark, hæves fra 6 til 8 år. Det har en afledt virkning på ægtefællesammenføring, fordi der normalt i dag stilles krav til indvandrere om permanent opholdstilladelse i 3 år for at få ægtefællesammenføring. Indvandrere skal også som udgangspunkt have haft 11 års lovligt ophold for at opnå ægtefællesammenføring. Som det også fremgår af lovforslaget, er vi her helt på kanten af, hvad der er muligt efter den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8. Det kan man så være uenig i, men min holdning er, at det er en procesrisiko, som vi bliver nødt til at løbe, som verden ser ud nu.

For det andet skærpes vandelskravet, dvs. reglerne om, at man helt udelukkes fra at få permanent opholdstilladelse, hvis man har begået alvorligere kriminalitet. I dag udelukkes udlændinge, der er idømt en straf på 1 års ubetinget fængsel eller mere, fra at få permanent opholdstilladelse. Fremover sker det allerede ved en straf på 6 måneder.

For det tredje skærpes karenstiderne, dvs. reglerne om, at man udelukkes fra at få permanent opholdstilladelse i en periode, hvis man har begået kriminalitet, og med skærpelsen svarer de gældende karenstider for at opnå permanent opholdstilladelse i videre omfang til karenstiderne for indfødsret, altså statsborgerskab. Det betyder bl.a., at karenstiden ved ubetinget fængselsstraf forlænges fra 4½ til 6 år, og at karenstiden ved ubetinget frihedsstraf på mellem 60 dage og 6 måneder forlænges fra i dag 12 år til 15 år.

For det fjerde skærpes selvforsørgelseskravet. I dag må udlændinge ikke have modtaget visse typer af offentlig forsørgelse i de seneste 3 år forud for ansøgningen om permanent opholdstilladelse, og det hæves nu til 4 år.

Endelig, for det femte, skærpes beskæftigelseskravet. I dag kræves det, at en udlænding har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 2½ år inden for de sidste 3 år for at opnå permanent opholdstilladelse. Beskæftigelseskravet hæves nu til 3½ år inden for de seneste 4 år.

En række af de grundlæggende betingelser for permanent opholdstilladelse videreføres uændret. Det drejer sig f.eks. om kravet om, at udlændinge ikke må have forfalden gæld til det offentlige, at udlændinge skal underskrive en erklæring om integration og aktivt medborgerskab, og at udlændinge har bestået prøve i dansk 2.

I nogle af de modtagne høringssvar fra høringsparterne udtrykkes der bekymring for, at lovforslaget rammer højt kvalificerede udlændinge, som virksomheder, uddannelsesinstitutioner og myndigheder ellers arbejder strategisk på at rekruttere og også fastholde i Danmark. Det er i dag et krav for at opnå permanent opholdstilladelse, at udlændinge opfylder minimum to ud af fire supplerende integrationsrelevante betingelser. De fire betingelser er for det første et krav om bestået medborgerskabsprøve eller aktivt medborgerskab, for det andet et skærpet beskæftigelseskrav, for det tredje et indkomstkrav og for det fjerde et skærpet sprogkrav. Hvis alle fire supplerende betingelser er opfyldt, kan udlændingen opnå permanent opholdstilladelse allerede efter 4 år.

Lovforslaget berører ikke denne særlige model. Det vil derfor fortsat være sådan, at udlændinge, der har udvist en særlig evne og vilje til at integrere sig i det danske samfund, kan opnå permanent opholdstilladelse på et tidligere tidspunkt.

Desuden er der i nogle af de modtagne høringssvar udtrykt bekymring for, at lovforslaget vil betyde, at en endnu større gruppe af de mest udsatte flygtninge udelukkes fra at få permanent opholdstilladelse. Det er regeringens opfattelse, at alle herboende udlændinge bør have vist evne og vilje til at integrere sig i det danske samfund for netop at kunne opnå permanent opholdstilladelse. Regeringen ønsker at tilskynde herboende flygtninge til at lære det danske sprog og også til at komme i beskæftigelse. Jeg er af den opfattelse, at de højere krav, vi stiller til alle udlændinge, også flygtninge, vil føre til, at udlændinge vil gøre en ekstra indsats for netop at blive en integreret del af det danske arbejdsmarked og samfund i øvrigt. På den måde styrkes deres muligheder for en velintegreret integration. Flygtninge bør således ikke have en lempeligere adgang til at få permanent opholdstilladelse end alle andre udlændinge, og det er så også baggrunden for, at vi for godt et år siden ophævede den særlig lempelige adgang til permanent opholdstilladelse for flygtninge. Det er fortsat vores holdning i dag, vil jeg gerne understrege.

Når det er sagt, vil jeg også gerne understrege, at de enkelte betingelser for permanent opholdstilladelse på samme måde som i dag ikke vil skulle stilles, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder også FN's handicapkonvention, tilsiger det. De foreslåede skærpelser berører derfor ikke de udlændinge, der i dag er undtaget fra kravene som følge af Danmarks internationale forpligtelser.

I nogle af de modtagne høringssvar har høringsparterne peget på, at reglerne for permanent opholdstilladelse er ændret mange gange i løbet af de seneste år – det var også noget af det, den socialdemokratiske ordfører pegede på – og at ikrafttrædelsesbestemmelserne betyder, at de nye regler får tilbagevirkende kraft. Der peges på, at det skaber usikkerhed og uforudsigelighed om, hvilke betingelser der skal opfyldes for at få permanent ophold, og at det gør det svært for de berørte at tilrettelægge deres liv. Jeg vil derfor igen gerne understrege, at det helt grundlæggende er regeringens opfattelse, at muligheden for at få permanent opholdstilladelse er et privilegium. Derfor er det også et område, hvor vi både kan, men også bør stille høje krav til udlændinges evne og vilje til at integrere sig i det danske samfund. Det er med dette mål for øje, at vi skærper reglerne for permanent ophold.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke for den opbakning, der har været til forslaget her. Jeg ser meget frem til den videre behandling og de spørgsmål, der måtte rejse sig enten her i dag eller i løbet af udvalgsbehandlingen.

Tak til ministeren. Vi tager i hvert fald et enkelt spørgsmål her i dag. Det er fra fru Josephine Fock, Alternativet. Værsgo.

Tak til ministeren for gennemgangen. Ministeren nævner jo flere gange det omkring integration, og jeg er jo helt enig i, at den lovgivning, vi skal lave, gerne skulle fremme god integration. Der, hvor jeg tror vi er meget uenige, er i virkeligheden om, hvad der så skal til for at fremme god integration. Vi bliver ved med at rykke mållinjen for de her mennesker, som er i Danmark, og hvordan tænker ministeren, at det kan fremme god integration, altså at de mennesker, der virkelig kæmper hårdt for at leve op til alle de her ting og leve op til den seneste stramning, der var, nu igen ser mållinjen forsvinde ud i horisonten? Kan ministeren ikke knytte nogle ord på, hvordan det lige fremmer god integration?

Ministeren.

Jeg synes jo sådan set, man kan sige, at det fremmer det. Jeg er helt med på, at man skal strække sig lidt længere, men det længere, man skal strække sig, er også på nogle felter, hvor jeg synes det er helt rimeligt, altså at man f.eks. skal være beskæftiget, man skal forsørge sig selv, og jo også at man skal holde sig ude af kriminalitet. Det synes jeg sådan set er helt fair, hvis man vil have det privilegium, som permanent ophold i Danmark er. Det er jo ikke nogen given sag, at man får det, og derfor er det her også præcis et sted, hvor vi selv kan sætte nogle ret strikse rammer for, hvordan tingene skal være. Jeg tror, det er helt rigtigt, at det her er et af de steder, hvor det i meget, meget høj grad skiller vandene mellem regeringspartierne og Alternativet. Sådan er det jo nogle gange i politik. Men jeg må sige, at når det handler om f.eks. beskæftigelse, at man skal tilegne sig sproget, at man skal forstå samfundet, og at man skal holde sig ude af kriminalitet, så synes jeg sådan set, at det er nogle helt fair steder at stramme op, hvis det er sådan, at man tilkendegiver – og det gør man jo, når man søger permanent ophold – at man vil være en del af det her land.

Spørgeren.

Tak for svaret. Men er ministeren ikke enig i, at det, der også er vigtigt for vores samfund og sammenhængskraften i vores samfund, jo er, at vi behandler hinanden som ligeværdige borgere? Ud fra mit udgangspunkt ser jeg, at vi hele tiden sørger for at stramme lovgivningen. Der har været ti stramninger inden for de sidste år på det her område. Er ministeren ikke enig i, at vi på den måde ikke behandler hinanden ligeværdigt? Det er jo mennesker, der har ophold i Danmark, og det er vel vigtigt, at vi involverer dem og inddrager dem og ser dem som ligeværdige mennesker i stedet for hele tiden, synes jeg jo, at have den der tilgang til dem om, at de nok ikke vil arbejde, de vil nok helst ligge derhjemme, og de vil nok helst heller ikke lære dansk. Det er i hvert fald ikke det indtryk, jeg har af de mennesker, som jeg er ude at besøge. De vil rigtig gerne deltage i det danske samfund. De vil gerne være en del af det danske samfund, men de oplever nok, at vi ikke behandler dem som ligeværdige, og at vi ikke får lavet det der medborgerskab, som jeg synes er så vigtigt.

Ministeren.

Jeg synes godt, man kan behandle folk både godt og ligeværdigt og samtidig stille krav. Jeg synes specielt, at det på det her område, altså omkring permanent ophold, men selvfølgelig også, når man søger statsborgerskab og tager skridtet videre, er helt fair, at vi som land stiller nogle strikse krav om, at man f.eks. skal have forsørget sig selv, at man skal tage del i samfundet, at man behersker sproget og selvfølgelig også holder sig ude af kriminalitet. Det er jo ikke det samme som at sige, at vi ikke tror på, at de mennesker, der søger ophold her, rent faktisk ønsker at være en del af det danske samfund. Men man må bare sige, at det er et privilegium at få permanent ophold i Danmark, og derfor er det også noget, man skal række ud efter.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger mere. Den næste er fra fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten.

Tak for det. Tror ministeren, at det er bedst for integrationen – og ministeren er jo integrationsminister – at et ungt menneske, som bor her i Danmark, måske har boet her i årevis og måske er født her, uddanner sig eller tager ufaglært arbejde?

Ministeren.

Det synes jeg faktisk kan være svært at svare på. Jeg hylder selvfølgelig, at man også tager sig en uddannelse. Det synes jeg da er en vigtig del af det at leve og bo i Danmark. Det har vi en grundlæggende tradition for, og det er også noget af det, der er med til at gøre landet rigere. Men for mig handler det altså i høj grad om – jeg ved jo godt, hvor fru Johanne Schmidt-Nielsen vil hen – at man forsørger sig selv og har gjort det i en periode, hvis man vil have permanent ophold.

Spørgeren.

Jeg spørger jo, fordi man ikke får point for at uddanne sig, hvis man gerne vil have permanent ophold. Man får point for at arbejde. Det vil sige, at der er nogle unge mennesker, som bliver motiverede til at tage ufaglært arbejde frem for at tage en uddannelse. Jeg er ikke i tvivl om, at det er rigtig dårligt for integrationen, og jeg troede også, at ministeren var meget optaget af, at unge mennesker med anden etnisk baggrund fik en uddannelse. Det har mig bekendt altid været ret grundlæggende for integrationspolitikken, men okay, lad os nøjes med at koncentrere os om bundlinjen.

Ministeren siger, at man skal have arbejdet, at man skal forsørge sig selv for at kunne få permanent ophold. Det er så argumentet for, at uddannelse ikke tæller, på trods af at vi risikerer, at der er nogle unge mennesker, som så vælger uddannelse fra. Men ministeren sagde samtidig i sit svar til mig, at det kan betale sig for samfundet, at det er med til at gøre landet rigere – var ministerens ord – at unge mennesker uddanner sig. Så selv hvis vi kun ser på bundlinjen og er ligeglad med mennesker og integration, er det så ikke rigtigt, at det kan betale sig at motivere unge mennesker til at tage en uddannelse?

Ministeren.

Jeg mener ganske enkelt ikke, at uddannelse bør medregnes i beskæftigelseskravet. Vi skærpede allerede reglerne i 2016 på det her felt. Det gik jo bl.a. ud på, hvilket jeg også mener at jeg nævnte i min tale, at uddannelse ikke længere skal indgå i beregningen af beskæftigelseskravet. Det er jo, fordi beskæftigelse er omdrejningspunktet, og sådan mener jeg også at det skal være. Men det er så ikke ensbetydende med, at man ikke skal uddanne sig, tværtimod. Så jeg mener ikke, at man kan stille tingene op imod hinanden. Det er bare et udtryk for, at muligheden for at få tidsubegrænset opholdstilladelse altså bør være reserveret til dem, der aktivt knytter an til det danske samfund via et arbejde.

Der er en spørger mere, og det er hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det er egentlig bare lige et spørgsmål, fordi nu fremturer venstrefløjen jo med, at det at stramme krav til mennesker fører til dårlig integration. Så må de jo så mene, at det at lempe krav fører til bedre integration. Jeg vil godt lige spørge bare for en god ordens skyld, for jeg er jo vokset op i 1980'erne og kender hele diskussionen derfra og frem, hvor man stort set ikke stillede krav, og jeg synes jo ikke ligefrem, at integrationsindsatsen dengang var prangende. Jeg ved ikke, hvor mange der egentlig blev integreret. Der er alt for mange, der ikke er blevet, og det vil jeg godt have ministerens kommentar til.

Ministeren.

Jeg mener, at integration er meget afhængig af, at man tør stille krav til de mennesker, der kommer til Danmark, og jeg mener i virkeligheden også, at det er et ualmindelig pauvert menneskesyn, hvis man ikke stiller krav til hinanden. Så er det jo, fordi man ikke regner hinanden for noget. Hvis man vil opnå det privilegium, som det er at få tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark eller tage skridtet videre til netop at få et statsborgerskab, er det da i hvert fald helt på sin plads, at man stiller – synes jeg – også meget håndfaste krav.

Spørgeren.

Jamen jeg var lige ved at sige, at det ville være det samme som en, der vil tage et kørekort, og man sagde: Hvis man bare sætter sig ud i bilen, ender man som elitebilist på et eller andet tidspunkt uden overhovedet at leve op til færdselsreglerne. Men det, jeg så godt kunne tænke mig at vide, er: Hvad er egentlig udgangspunktet for den her diskussion, vi fører? Jeg vil mene, at det ikke er et spørgsmål om nødvendigvis bare at blive ligeværdig borger i Danmark. Det, der må være formålet med opholdet her, må være, at der ydes beskyttelse, og så skal folk selvfølgelig tilbage til deres eget land, når der er fred.

Ministeren.

Jeg tror ikke, at hr. Christian Langballe skal forsøge at overbevise mig i den her diskussion. Jeg tror mere, at det er andre her i Folketingssalen, der skal overbevises.

Dermed siger vi tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.