Det sidste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af lovforslag nr. L 152:

Forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte. (Tilskud til nyhedsmedier i grænselandet).

Af kulturministeren (Mette Bock).

(Fremsættelse 15.03.2017).

Jeg vil da i aften byde særlig velkommen til vores gæster, vennerne fra syd for grænsen.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Christian Rabjerg Madsen. Værsgo.

Tak for det. Det er en god dag med det her lovforslag – ikke alene fordi vi har gæster fra syd for grænsen, men fordi det jo er fuldstændig afgørende, at vi sikrer, at der er en stærk avis for mindretallet syd for grænsen. Jeg er selv medlem af Sydslesvigudvalget og ved, hvor meget Flensborg Avis betyder som samlingssted for sproget, for de mange foreninger og i det hele taget for den fælles danske identitet. Man skal ikke have besøgt mindretallet mange gange for at blive klar over, hvor afgørende vigtigt det er.

Jeg synes som udgangspunkt, at reglen om, at man ikke kan modtage støtte som medie, hvis man modtager mere end 50 pct. af sin økonomi fra offentlig side, er fornuftig. For alle danske medier nord for grænsen er det en glimrende og udmærket regel, men jeg tror, at det er åbenlyst for enhver, der har studeret forholdene syd for grænsen, at den regel ikke er hensigtsmæssig eller anvendelig for et medie som eksempelvis Flensborg Avis. Der er nogle helt særlige forhold, der gør sig gældende, og det er selvfølgelig de helt særlige forhold, som vi adresserer med lovforslaget i dag, altså når vi fritager medier syd for grænsen for 50-procentsreglen.

Vi bliver jo tit herinde beskyldt for alle mulige ting, f.eks. kaldt for en børnehave og lignende, men det her forslag er jo et eksempel på, at vi på tværs af partier – alle partier – er i stand til at arbejde sammen om at finde konkrete og gode løsninger på konkrete, men også lidt vanskelige juridiske problemer. Vi har igennem mange måneder arbejdet sammen på tværs af alle partierne. Vi har indkaldt til lukkede samråd og haft en god dialog med den tidligere kulturminister, hr. Bertel Haarder, og nu fortsætter vi så arbejdet med den nye kulturminister, fru Mette Bock. Det er et udtryk for et stærkt demokrati, et stærkt samarbejdende folkestyre, at vi på tværs af partierne har kunnet blive enige om at finde en løsning. Og jeg er glad for det meget stærke signal, der ligger i, at vi har fundet en løsning i forhold til mindretallet og Flensborg Avis – en løsning, som jeg tror er til gavn for alle og særlig mindretallet.

Så det er en glædens dag, og Socialdemokratiet kan selvfølgelig støtte lovforslaget. Tak.

Tak til hr. Christian Rabjerg Madsen. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Morten Marinus fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand, og fra Dansk Folkeparti skal der også lyde et velkommen til vores gæster fra Flensborg.

Dansk Folkeparti har også fulgt den her sag med stor interesse, og også vi undrede os, da den første gang kom frem i Sydslesvigudvalget og senere i Kulturudvalget, altså at netop Flensborg Avis var ramt af, at man pludselig blev pålagt at betale et tilskud tilbage, fordi man samlet set havde opnået mere end 50 pct. af ens daglige drift i tilskud. Underligt var det kun i et år, at der kom en påtale, selv om det faktisk var sket for Flensborg Avis i to år.

I Dansk Folkeparti har vi hele tiden opfattet mediestøttereglerne som en ting for sig og støtten fra Sydslesvigudvalget som noget andet, altså som både en støtte til det danske mindretal og de dansksindede i Sydslesvig, altså på den tyske side af grænsen, og dermed som en støtte, der netop skal bruges til at gøre, at man netop har et medie, som kan samle dansksindede syd for grænsen. Det mener vi også er en nødvendighed.

I Dansk Folkeparti er vi også glade for, at det så endelig er lykkedes at få en aftale på plads, som det ser ud til hele Folketinget bakker op omkring, så de medier, der netop er i grænselandet, bliver fritaget for den 50-procentsregel.

Jeg tror, det er noget, som man vil se positivt på, både på den danske side af grænsen med Der Nordschleswiger, men også på den tyske side med Flensborg Avis. I Dansk Folkeparti støtter vi selvfølgelig lovforslaget og ser frem til det videre arbejde.

Tak til Morten Marinus. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til Britt Bager. Værsgo.

Tak for det. Forslaget her udspringer som bekendt af en utilsigtet virkning af de gældende regler i mediestøtteloven. Det er en problematik, vi har drøftet i efteråret i forbindelse med sagen om Flensborg Avis, og en problematik, som den tidligere kulturminister Bertel Haarder har haft fokus på at løse. De to forrige ordførere har allerede på fin vis redegjort for forslagets baggrund og for forslagets indhold, så det vil jeg afholde mig fra. I stedet vil jeg kort sige følgende:

Selvfølgelig skal vi rette op på lovgivningen, hvis vi opdager utilsigtede virkninger i de gældende regler, som tilfældet er her. Vi ønsker fortsat at støtte nyhedsmedierne i grænselandet. De er enormt vigtige i forhold til nyhedsformidlingen til danske og tyske mindretal på begge sider af grænsen, og de er med til at sikre et mangfoldigt medieudbud og at styrke den demokratiske debat i Danmark. På den baggrund kan jeg meddele, at Venstre selvfølgelig støtter det her forslag.

Tak til ordføreren. Vi går videre til hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Tak for det. Det er jo godt, at vi kan få rettet op på loven, når vi i første omgang har gjort den så uklar, at der kunne blive sået berettiget tvivl om den. Det er jo sådan, at Folketinget hvert år yder støtte til det danske mindretal i Sydslesvig med et ret anseligt beløb. Vi bruger godt og vel 400 mio. kr. om året til skoler, til medier, til parti og til organisationer. Det er jo et vigtigt arbejde, som har stået på siden 1920, da vi fik den nye grænse. Det samme sker også den anden vej, sådan at det tyske mindretal kan holde sig gående og bevare sprog, kultur og identitet på den her side af grænsen.

Når der så opstod et problem på medieområdet, var det, fordi loven var uklar, og det betød, at mediestøtten risikerede at falde bort, fordi Flensborg Avis havde fået mere end 50 pct. i offentlig støtte i et par år. Det var klart, at vi jo så måtte træde sammen, og jeg syntes, det var fint, at Kulturudvalget kunne lave en beretning den 9. november 2016 – endda en enig beretning – som faktisk lidt atypisk var en indirekte opfordring til de mennesker, der bevilger mediestøtten. Normalt siger vi jo, at det skal vi ikke blande os i, fordi der skal være armslængdeprincipper, men vi gjorde jo det forsøg, og så gjorde vi en indrømmelse, og så var det jo ikke sådan en slags opfordring til medieudvalget, men mere en erkendelse af, at vi selv havde gjort en fejl. Det viste sig faktisk også – det synes jeg også er vigtigt at nævne – at Flensborg Avis i en kort periode var i en meget, meget vanskelig økonomisk situation, altså hvis det havde vist sig, at de skulle betale penge tilbage. Det synes jeg måske også viser, at det vil være rigtig, rigtig godt at polstre mediet Flensborg Avis noget bedre, sådan at de kan stå imod nogle storme. Jeg skal jo ikke drive avis for mindretallet i Sydslesvig, men man kan vel komme med en opfordring til sine gode venner, og der kan komme storme, der er større end det, der skete i november 2016, og derfor kunne det være rigtig, rigtig godt, hvis det kunne lade sig gøre.

Lovforslaget præciserer, at de to mindretalsmedier kan få mediestøtte, selv om de får mere end 50 pct. statsstøtte. Jeg mener, det er vigtigt at understrege i den her situation, at det ikke kun handler om Der Nordschleswiger og Flensborg Avis, men at det også handler om de medier, som mindretallene måtte finde på at arbejde med i fremtiden. Det tror jeg er vigtigt at understrege, for ellers kan den her lovændring hurtigt blive lidt forældet. Vi ved jo, hvor usikkert det er for papiraviserne i øjeblikket, og der er det vigtigt, at vi understreger, at man skal arbejde med de medier, som folk nu engang ønsker at læse, og det vil sige, at der skal arbejdes med at finde muligheder med tv, og at der skal arbejdes med at finde muligheder med at bruge de sociale medier. Det er også noget af det, som Flensborg Avis netop i de seneste år har arbejdet en hel del med, altså både med at udvide avisens måde at arbejde på, men også det at lave tv og det at lave nyheder på de sociale medier. For ellers er jeg bange for, hvordan det bliver. Den særlige målgruppe for Der Nordschleswiger og for Flensborg Avis er jo ikke uendelig, den er relativt begrænset til mindretallet og omegn, altså vennerne, og derfor skal man jo huske, at der ikke er de store udvidelsesmuligheder. Det er også derfor, at det er reelt at sige, at her kan man godt lave en undtagelse, uden at det går hen og bliver – hvad skal man kalde det – unfair konkurrence. Derfor mener jeg jo, at vi skal prøve at arbejde sammen med vennerne i mindretallene, sådan at de kan have bæredygtige medier, som når ud, og efter min overbevisning også meget gerne længere ud, end de gør i dag. Det er et vigtigt medie, men mediet må meget, meget gerne nå længere ud, også de andre medier, der bliver arbejdet med, men det må vi jo prøve at kigge på i Sydslesvigudvalget. Men nu har vi i hvert fald fjernet den risiko, der var ved, at medierne kunne risikere at miste mediestøtten, og det er jeg rigtig glad ved, og derfor vil vi støtte forslaget.

Tak til hr. Christian Juhl. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Leif Mikkelsen, Liberal Alliance.

Tak for det. Der tegner sig jo en bred opbakning i Folketinget til, skal vi sige, at tilføje den klare præcisering, der er i forhold til mediestøtte, således at det er muligt at støtte i grænselandet, ud over hvad der er andre steder, og det er godt og rigtigt. Det er blevet nævnt herfra, hvor vigtigt arbejdet i grænselandet er, ikke mindst med formidling og kommunikation.

I mit tidligere job som DDGU- og senere DGI-formand har jeg kunnet registrere de helt afgørende og vigtige forbindelser, hele vort frivillige foreningsarbejde har i grænselandet, og de berøringsflader, grænselandet har til vore hovedorganisationer i Danmark, og i de forbindelser stødte vi også på medierne og så, hvilke muligheder og vilkår der var, og hvilken rolle de spillede. Det er, som om de skrevne medier måske spiller en stærkere rolle i grænselandet, hvor vi egentlig kan se at deres rolle i resten af Danmark er vigende og bliver svagere. De spiller en mindre og mindre rolle, og man holder næsten op med at holde avis. Uden at jeg lige har det præcise kendskab til det nu, kan jeg sige, at jeg dengang bare fornemmede, at de spillede en større rolle, og at der måske var en tendens til at holde mere fast i nogle traditioner. Så derfor er det her sådan set et vigtigt lovforslag. Vi giver mulighed for, at der kan være en støtte, så de dele kan leve videre syd for grænsen eller i grænselandet i det hele taget. Så vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i rækken til Carolina Magdalene Maier, Alternativet.

Tak for det. Jeg skal gøre det kort: Det lovforslag, som vi behandler her, skal jo ses i direkte forlængelse af den beretning, som et enigt Kulturudvalg vedtog, og som har haft til hensigt at rette op på den uhensigtsmæssige konsekvens, som mediestøtteloven har i forbindelse med at medierne, der henvender sig til det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Nordslesvig, har måttet tilbagebetale støtte, fordi de har haft over 50 pct. offentlig støtte i deres omsætning.

Når netop de medier, der henvender sig til de nationale mindretal, er kommet i klemme, er det jo også, fordi de modtager kulturel og kulturbevarende støtte, og derfor er det godt, at vi i Folketinget kan træde sammen og rette op på det. Derudover har Danmark jo også underskrevet Europarådets konvention om beskyttelse af nationale mindretal, der skal sikre en bevaring og udvikling af de nationale mindretals kultur og identitet, så det skal også ses i sammenhæng med det her lovforslag.

Så helt kort tilslutter jeg mig rækken af de øvrige ordføreres gode argumenter for også at støtte det. Så Alternativet støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Vi støtter også forslaget, og jeg kan sige som en af dem, der var med i mediestøtteforhandlingerne dengang, at det virkelig var noget, vi ikke var opmærksomme på. Så det var udtryk for en fejl. Vi talte på intet tidspunkt om, at det her kunne ramme Flensborg Avis, så det var noget, vi ikke var opmærksomme på. Vi er rigtig glade for, at der er kommet en varig løsning.

Jeg må sige, at jeg var en lillebitte smule skeptisk og urolig over for den midlertidige løsning, vi fandt, for jeg synes, det er en lillebitte smule betænkeligt, at et folketingsudvalg går ind – og det var også det, Enhedslisten påpegede – og opfordrer et uafhængigt organ til at implementere loven eller fortolke loven på en anden måde, end det egentlig var tiltænkt. Der er jo ingen tvivl om, at det var et bredt ønske, vi havde, og at det var, fordi vi ikke havde taget højde for den her situation, da vi lavede loven, men jeg synes, det er lidt problematisk, når man går ind fra lovgivers side og med tilbagevirkende kraft opfordrer et uafhængigt udvalg til at udmønte – det var det ord, jeg ledte efter før – en lov imod lovens bogstav. Men det gjorde vi.

Det var jo godt, at det hjalp midlertidigt, men det er selvfølgelig allerbedst, at der nu er fundet en varig løsning på problemet, for der er ingen tvivl om, at mindretallenes aviser er utrolig vigtige nu, og det er jeg også sikker på de vil være i fremtiden, så det er godt, at vi har fået taget det hensyn, så vi kan beskytte de medier.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører, jeg ser der er her i salen, er hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Vi er blevet gjort opmærksom på, at der har været en utilsigtet virkning af loven om mediestøtte. Flensborg Avis er blevet pålagt at tilbagebetale mediestøtte på i alt 3,7 mio. kr. for 2015, fordi den samlede offentlige støtte udgjorde 56,2 pct. af avisens drift. Det er en bestemmelse i loven om mediestøtte, der gør, at der ikke kan ydes offentlig støtte, såfremt den offentlige støtte udgør mere end 50 pct. af driften. Det har de facto afskåret medier i grænselandet fra at modtage mediestøtte.

Derfor ønsker vi nu at ændre loven, så det som en undtagelse sikres, at der fortsat kan ydes støtte til medier i grænselandet. For vi vil gerne sikre, at vi kan støtte medier i grænselandet som f.eks. Flensborg Avis. Grænselandet er et virkelig godt eksempel på, hvordan to folkeslag lever side om side. Vi har siden 1920 støttet det danske mindretal i Sydslesvig, og det vil vi gerne forsætte med at have mulighed for. Flensborg Avis er en avis, hvori tyske og danske artikler står ved siden af hinanden som et billede på det gode forhold, der er mellem danskere og tyskere, som er i grænselandet. Det er en avis, vi gerne vil fremme med mediestøtten, fordi den fremmer et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder med henblik på styrkelse af det danske demokrati og den demokratiske debat.

Derfor bliver loven nu ændret. Vi løser problemet ved at specificere, at nyhedsmedier, der henvender sig til grænselandet, dvs. det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland, ikke er omfattet af bestemmelsen. Det synes vi i Det Konservative Folkeparti er en god og pragmatisk løsning på et problem, som vi gerne vil være med til at løse.

Derfor bakker vi op om lovændringen. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det kulturministeren.

Tak, formand. Det er jo den rene harmoni og idyl at afslutte dagen på denne måde med et fuldstændig enigt Folketing, så det synes jeg er rigtig dejligt. Mine bedsteforældre holdt Flensborg Avis, mine forældre holdt Flensborg Avis, og jeg selv har læst Flensborg Avis i mange år, jeg har i øvrigt også læst Der Nordschleswiger, så jeg kender dagbladene i grænselandet, og det er rigtig, rigtig vigtigt, at vi har medier i grænselandet, og det er det af mange forskellige grunde.

Med det her lovforslag sikrer vi jo, at nyhedsmedierne i grænselandet, som henvender sig til vores mindretal, kan få mediestøtte, uanset hvilket omfang der er af den offentlige finansiering. Det er rigtig godt, at vi sikrer det, men jeg vil stadig væk opfordre begge medier til at gøre sig umage, og det har jeg også hørt enkelte bemærkninger om fra de øvrige ordførere, med at få en økonomi, som er så sund som muligt, sådan at vi i virkeligheden måske kommer ud over den her problemstilling. Det er vanskeligt, og det er det ikke mindst i et grænseland.

Men det glæder mig, at vi kan understøtte nyhedsmedierne, som jo spiller en afgørende rolle ikke kun i forhold til nyhedsformidlingen, men også i forhold til at samle mindretallene. Det er et kulturelt mødested, at man har medier, og jeg synes, at det er en stor fornøjelse at se, at vi bredt, på tværs af alle politiske partier, blev enige om at gennemføre den her præcisering af loven, som især rammer i forhold til Flensborg Avis, fordi det er Danmark, der støtter Flensborg Avis, mens det i forhold til Der Nordschleswiger ikke er et aktuelt problem, fordi der kommer mediestøtten fra syd for grænsen. Så nyhedsmedierne i grænselandet er med til at opfylde mediestøttelovens formål om at fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder af samfundsmæssig og kulturel karakter med henblik på styrkelse af det danske demokrati. Og så vil jeg sige, at mediestøtten jo altså også er med til at løfte den demokratiske debat og det folkelige fællesskab, og det gælder ikke mindst for de nationale mindretal i grænselandet.

Der er enkelte, måske var det kun en enkelt, som også pegede på det her med, hvordan mediestøtten virker i det hele taget, og til det vil jeg sige, at det jo er en meget, meget stor diskussion, der ligger foran os, og vi skal bruge tiden i de næste par år til at få det drøftet, så vi kan få lavet en ordentlig reform omkring hele mediestøtten, som også indebærer det, at mediet ikke kun udkommer på papir, men også udkommer i form af radio, levende billeder, på nettet osv. Det er en udvikling, som er i fuld gang, og jeg synes faktisk, at den her lille krølle, som har været meget, meget vigtig i forhold til lige præcis Flensborg Avis, sådan set også er med til at pege på, at vi nok trænger til en modernisering af hele det samlede kompleks, vi har, omkring mediestøtten.

Jeg vil gerne se frem til den videre behandling, som jeg håber får en let gang på jorden, og endnu en gang vil jeg gerne sige tak for en meget positiv behandling, også til Kulturudvalget for de initiativer, der er taget fra udvalgets side. Det er rigtig fint, at vi får sagen på plads.

Så vil jeg sige generelt til medierne i grænselandet, at det sådan set også er vigtigt, at det ikke kun er mindretalsmedlemmerne, som interesserer sig for, hvad der står i de medier der. Det ville være rigtig, rigtig dejligt, hvis der var flere danskere, som interesserede sig for det danske mindretal syd for grænsen, ligesom jeg tror, at det er vigtigt, at man syd for grænsen faktisk bliver ved med at være opmærksom på, at man har et tysk mindretal nord for grænsen. Det kan medier også være med til at fremme. Så det er bare ud over stepperne, så vi ikke glemmer vores historiske bevidsthed omkring vores grænseland og omkring vores mindretal.

Så sluttede dagen i harmoni.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.