Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 151
Offentligt
1745131_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2016 - 8264
Doknr.
464401
Dato
19-04-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 4. april 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 4 (L 151) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).
Spørgsmål nr. 4:
”Vil
ministeren fremlægge en beregning af, hvad kommunernes merudgifter (dvs. fra-
regnet udgifter forbundet med eksisterende kommunale ledsagelsesforpligtelser efter
loven) vil være ved at indskrive en ret i loven til socialpædagogisk ledsagelse til hen-
holdsvis 5 dages og 10 dages ferie for den personkreds, der er omfattet af Ankestyrel-
sens principafgørelse nr. 60-15?”
Svar:
Ved lovgivningsmæssige ændringer af denne type, hvor opgavefordelingen mellem
kommune og stat ændres, skal det statslige bloktilskud justeres svarende til de sam-
lede udgiftsmæssige konsekvenser. Justeringen følger af det såkaldte DUT-princip
(Det Udvidede Totalbalanceprincip). Det pågældende fagministerium fastlægger de
udgiftsmæssige konsekvenser ud fra relevante antagelser og på baggrund af tilgæn-
gelig data, hvorefter de bilaterale forhandlinger mellem ministeriet og KL om den sam-
lede økonomiske kompensation via bloktilskuddet indledes. I det følgende illustreres
en merudgift med udgangspunkt i følgende beregningsforudsætninger:
Målgruppen forudsættes at være personer, der som minimum har en kognitiv
funktionsnedsættelse. Denne målgruppe er skønnet til 11.900 personer.
En gennemsnitsborgers behov for socialpædagogisk ledsagelse forudsættes
at skulle dækkes af to medarbejdere med en daglig arbejdstid på 12 timer.
Timeudgiften for en enkelt medarbejder antages at være 348 kr. inkl. over-
head.
Timeudgiften er skønsmæssigt estimeret og indeholder kun udgiften til perso-
naleaflønning. Der er ikke taget højde for specifikke tillæg, som den pågæl-
dende medarbejder har oparbejdet, eventuelle højere lønudgifter i weekender,
udgifter til transport, kolonitillæg samt lokale tillæg, evt. vikardækning, jf. loka-
le lønaftaler m.v.
Under de nævnte forudsætninger skønnes merudgifterne til socialpædagogisk ledsa-
gelse i forbindelse med ferie at være 0,5 mia. kr. årligt for fem sammenhængende
feriedage og 1 mia. kr. årligt for 10 sammenhængende feriedage. Det skal dog be-
mærkes, at der er tale om et udgiftsskøn, der er behæftet med betydelig usikkerhed,
idet der ikke umiddelbart foreligger et datagrundlag, der kan skabe et sikkert grundlag
for vurderingen af de økonomiske konsekvenser. Et skøn for merudgifterne må derfor
L 151 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 4: MFU spm. om en beregning af, hvad kommunernes merudgifter (dvs. fraregnet udgifter forbundet med eksisterende kommunale ledsagelsesforpligtelser efter loven) vil være ved at indskrive en ret i loven til socialpædagogisk ledsagelse, til børne- og socialministeren
bygge på de ovennævnte antagelser omkring målgruppen for ændringen samt hjæl-
pens omfang.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2