Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 151
Offentligt
1745134_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2016 - 8264
Doknr.
464401
Dato
19-04-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 4. april 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 3 (L 151) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).
Spørgsmål nr. 3:
”Finder ministeren det acceptabelt, at der var 18 kommuner, der ifølge KL’s
undersø-
gelse vedrørende socialpædagogisk ledsagelse fra november 2014 angav, at deres
serviceniveau for ledsagelse i forbindelse med ferie var nul dage årligt, og vurderer
ministeren, at det er i overensstemmelse med Ankestyrelsens principafgørelse 60-15,
hvis der fortsat er et serviceniveau på nul dage i disse kommuner?”
Svar:
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, skal kommunerne ved vurderin-
gen af, om borgerne har ret til socialpædagogisk ledsagelse til ferier som en del af
den visiterede ydelse efter servicelovens § 85, altid foretage en konkret og individuel
vurdering af den enkelte borgers behov. Det afgørende er nemlig, at borgeren ud fra
en sådan konkret og individuel vurdering bliver kompenseret for sit hjælpebehov, så-
ledes at borgeren så vidt muligt bliver i stand til at leve og udfolde sig som andre, der
ikke har en funktionsnedsættelse.
Kommunerne må således gerne have et generelt serviceniveau, men de skal stadig
foretage konkrete og individuelle vurderinger i hvert enkelt tilfælde, og derfor kan de
ikke undlade at opfylde servicelovens bestemmelser om hjælp og støtte med henvis-
ning til, at deres serviceniveau for socialpædagogisk ledsagelse til ferier er nul dage
årligt.
Med venlig hilsen
Mai Mercado