Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2016 - 8264
Doknr.
472126
Dato
08-05-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 3. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 29 (L 151) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 29:
”Ministeren bedes redegøre detaljeret for, hvordan
man som kommune kan have et
serviceniveau på nul ift. socialpædagogisk ledsagelse og alligevel leve op til skalbe-
stemmelserne i serviceloven. Herunder ministeren bedes redegøre for, hvad et ser-
viceniveau på 0 indebærer samt eventuelle konsekvenser og uhensigtsmæssigheder i
praksis.”
Svar:
Serviceniveauer er lokalt fastsatte vejledende retningslinjer, hvormed kommunalbesty-
relserne udfylder de områder, hvor der er givet kommunerne et lokalt politisk handle-
rum. Serviceniveauer beskriver generelle retningslinjer, som understøtter afgørelserne
i konkrete sager, når der træffes afgørelser efter serviceloven, men som ikke erstatter
den konkrete og individuelle vurdering.
Uanset om kommunen har et serviceniveau eller ej, ændrer det ikke på, at kommunen
har en forsyningsforpligtelse i forhold til at levere hjælp og støtte efter servicelovens §
85 til de borgere, der har behov herfor. Der skal således altid foretages en konkret og
individuel vurdering af den enkelte borgers behov. Et serviceniveau kan i denne for-
bindelse altså alene fungere som rettesnor.
Dette følger også af Ankestyrelsens principafgørelse 60-15, som netop fastslår, at
man kan have ret til at modtage socialpædagogisk støtte under kortere ophold uden
for hjemmet. Det fremgår af afgørelsen, at kommunalbestyrelsen skal vurdere, om
borgeren allerede er kompenseret i forhold til ansøgning om støtte uden for hjemmet.
Kommunalbestyrelsen skal i denne vurdering inddrage, om borgeren modtager social-
pædagogisk støtte til ophold uden for boligen som en integreret del af et døgntilbud,
eller om borgeren modtager anden støtte i forbindelse med ophold uden for hjemmet.
Ankestyrelsens principafgørelse er baseret på afgørelser i to konkrete sager. I den
ene sag fandt Ankestyrelsen, at borgeren var berettiget til at få socialpædagogisk
støtte med under ophold uden for hjemmet, da støtten var nødvendig for, at borgeren
kunne komme på et kortere ophold af 4-5 dages varighed i Danmark uden for borge-
rens døgntilbud. Kommunalbestyrelsen havde henvist til, at kommunalbestyrelsen ikke
havde en servicestandard, der gav mulighed for socialpædagogisk støtte uden for
hjemmet i forbindelse med ferieophold. Afgørelsen fastslår, at kommunalbestyrelsen
ikke kan undlade at opfylde servicelovens bestemmelser om hjælp og støtte til borge-
re med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller særlige problemer med
henvisning til, at kommunalbestyrelsen ikke har en servicestandard, der giver mulig-
hed for ferieophold. I den anden sag fandt Ankestyrelsen, at borgeren var tilstrække-
ligt kompenseret, da borgeren som følge af kommunalbestyrelsens afgørelse var be-