Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2016 - 8264
Doknr.
464401
Dato
19-04-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 4. april 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 13 (L 151) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).
Spørgsmål nr. 13:
”Kan
ministeren uddybe, hvori den kommunale forpligtelse til at undersøge, om en
borger i målgruppen har ret til socialpædagogisk ledsagelse efter servicelovens § 85
(om behovet er dækket) består?”
Svar:
Kommunens forpligtelse til at undersøge, om socialpædagogisk ledsagelse til ferie er
indeholdt i den visiterede ydelse efter servicelovens § 85, består i, at kommunen skal
foretage en konkret og individuel vurdering af borgerens hjælpebehov. Borgeren skal
kompenseres for dette hjælpebehov, således at borgeren så vidt muligt bliver i stand
til at leve og udfolde sig som andre, der ikke har en funktionsnedsættelse. Da vurde-
ringen altid skal være konkret og individuel, kan jeg ikke komme det nærmere.
Jeg gør opmærksom på, at denne kommunale forpligtelse allerede eksisterer, og at
lovforslaget ikke ændrer på forpligtelsen. Som det fremgår af bemærkningerne til lov-
forslaget, skal det kommunale eller regionale døgntilbud, hvis der er usikkerhed om,
hvorvidt den enkelte borger har krav på socialpædagogisk ledsagelse til ferier og/eller
omfanget heraf som en del af den visiterede ydelse, rette henvendelse til borgerens
handlekommune med henblik på en afklaring heraf. En beboer eller værge, der ønsker
spørgsmålet afklaret, har også mulighed for at rette henvendelse til beboerens hand-
lekommune. Hvis det derimod ligger fast, at beboeren ikke har krav på ledsagelsen
som en del af den visiterede ydelse, vil døgntilbuddet uden videre kunne tilbyde tilkøb,
uden at kommunen inddrages i sagen.
Med venlig hilsen
Mai Mercado