Til lovforslag nr.
L 151
Folketinget 2016-17
Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 0. maj 2017
5. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse til ferier
[af børne- og socialministeren (Mai Mercado)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Børne- og
socialministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, og En-
hedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor-
slag nr. 2 til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 15. marts 2017 og var til 1.
behandling den 21. marts 2017. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Social-, Indenrigs- og
Børneudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Sammenhæng med andre lovforslag
Lovforslaget har været behandlet sammen med forslag til
lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn
og lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område (L 150).
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og børne- og socialministeren sendte den 16.
januar 2017 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del – bi-
lag 109. Den 15. marts 2017 sendte børne- og socialministe-
ren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse fra Edel og Bjarne Aarkrogh.
Børne- og socialministeren har over for udvalget kom-
menteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 29 spørgsmål til børne- og socialmi-
nisteren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
[Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af EL)
indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af børne- og so-
cialministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme
imod det af EL under nr. 2 stillede ændringsforslag,]
Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal
Alliances, Radikale Venstres, SF’s, Alternativets og Det
Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker,
at socialtilsynene som led i deres almindelige driftsoriente-
rede tilsyn med døgntilbud skal føre tilsyn med, at tilbuddets
administration af tilkøbsordningen og den praktiske gen-
nemførelse ikke påvirker den generelle faglige praksis og
hverdagen i tilbuddet negativt i forhold til den enkelte bebo-
er og i forhold til den samlede beboergruppe. Oplysninger
om døgntilbuddets faglige praksis og hverdagen i tilbuddet,
som kan henføres til tilkøbsordningen, indgår således i
grundlaget for socialtilsynets vurdering af tilbuddets kvalitet
på lige fod med andre oplysninger.
Socialtilsynet skal ikke føre tilsyn med det enkelte døgn-
tilbuds levering af socialpædagogisk ledsagelse til beboere
på ferie, når denne leveres som tilkøbsydelse til konkrete be-
boere, jf. bemærkningerne til lovforslaget. Socialtilsynet
skal derimod, som det gælder for deres varetagelse af til-
synsopgaven generelt, bl.a. anvende oplysninger fra kom-
muner, beboere og pårørende om indsatsen i forhold til de
enkelte beboere som grundlag for deres vurdering af den ge-
nerelle kvalitet af tilbuddets praksis.
Partierne henholder sig til aftalen af 4. november 2016,
hvoraf følgende fremgår:
»Aftalepartierne er enige om følgende tiltag:
DokumentId
Journalnummer