Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 151 Bilag 1
Offentligt
1733144_0001.png
KOMMENTERET HØRINGSNOTAT
Enhed
Handicap
Sagsbehandler
Laura Brogaard
Poulsen
Koordineret med
Lovkoordinering
Sagsnr.
2016 - 8699
Doknr.
450502
Dato
14-03-2017
over
forslag til lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse til ferier
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag blev den 13. januar 2017 med svarfrist den 13. februar 2017
sendt i høring hos:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Dansk Erhverv, Dansk Socialrådgiverforening, Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Den Uvildige Konsulentordning på Handi-
capområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Fagligt Fælles Forbund (3F), FOA
HK/Kommunal, Institut for Menneskerettigheder, KL, Selveje Danmark, Socialcheffor-
eningen, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialt Leder Forum, Socialtilsyn Ho-
vedstaden (Frederiksberg Kommune), Socialtilsyn Midt (Silkeborg Kommune), Social-
tilsyn Nord (Hjørring Kommune), Socialtilsyn Syd (Faaborg-Midtfyn Kommune), Soci-
altilsyn Øst (Holbæk Kommune) og Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF).
Børne- og Socialministeriet har modtaget svar fra følgende myndigheder og organisa-
tioner:
Ankestyrelsen, Daghjemmet Øresund, Danske Handicaporganisationer, Danske Regi-
oner, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Socialrådgiverforening, Den
Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH), Epilepsiforeningen, FOA,
Foreningen af kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark
(FSD), Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningen Autisme, LEV, LOS, Selveje
Danmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialtilsyn Hovedstaden, Socialtilsyn
Øst, Socialt Lederforum, Spastikerforeningen, Sølund Musik Festival, Udviklings-
hæmmedes Landsforbund (ULF) og Århus Kommune.
I afsnit 3 nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
2. Ændringer foretaget efter høringsrunden
Der er udover sproglige præciseringer og korrekturmæssige ændringer foretaget føl-
gende ændringer efterhøringsrunden:
Det er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at det er døgntilbuddets
ledelse, der kan træffe beslutning om at tilbyde tilkøb.
Det er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at kravet i lovforslagets §
2, stk. 1, om, at der skal være tale om døgntilbud for voksne, medfører, at an-
bringelsessteder efter servicelovens § 66, stk. 1, ikke er omfattet af loven,
selvom anbringelsesstedet modtager unge over 18 år i efterværn efter ser-
vicelovens § 76, stk. 3.
 L 151 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
Det er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at døgntilbuddet, hvis der
er usikkerhed om, hvorvidt den enkelte borger har krav på socialpædagogisk
ledsagelse til ferier og/eller omfanget heraf som en del af den visiterede ydel-
se, skal rette henvendelse til borgerens handlekommune med henblik på en
afklaring heraf.
Det er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at det ikke i sig selv vil
være tilstrækkeligt, at en pårørende eller en værge tager initiativ til tilkøbet.
Dog vil den pårørendes eller værgens vurdering af beboerens ønske om tilkøb
typisk vægte tungt i den samlede vurdering af beboerens ønske om at foreta-
ge tilkøb, idet den pårørende/værgen typisk vil have et godt kendskab til be-
boeren og dennes adfærd.
Det er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at det forhold, at borgerne
har mulighed for at tilkøbe socialpædagogisk ledsagelse til ferier, ikke er ens-
betydende med, at kommunen ikke fortsat kan have en pligt til at undersøge,
om borgeren har ret til socialpædagogisk ledsagelse efter servicelovens § 85.
Det er skrevet ind i lovforslagets § 11 og i bemærkningerne hertil, at kommu-
nalbestyrelsens afgørelse om magtanvendelse kan indbringes for Ankestyrel-
sen.
Det er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at personalet i forbindelse
med magtanvendelse skal være opmærksomt på, at de, når de anvender
magt i forbindelse med en ferie i udlandet, er omfattet af det pågældende
lands strafferetlige lovgivning, og at der derfor vil kunne opstå situationer, hvor
magtanvendelse, der er lovlig efter de danske regler, er ulovlig efter den straf-
feretlige lovgivning i det land, hvor magten anvendes.
Henvisningen til servicelovens § 148 a i lovforslagets § 12 er slettet, da de til-
bud, der er omfattet af servicelovens § 148 a, ikke er omfattet af lovforslaget.
3. Høringssvarene
DUKH har ingen bemærkninger til lovforslaget.
3.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
3.1.1. Overordnet holdning til lovforslaget
Daghjemmet Øresund, Danske Regioner, Dansk Socialrådgiverforening, FSD,
Selveje Danmark, Socialpædagogerne, Socialtilsyn Hovedstaden, Socialt Leder-
forum, Sølund Musik Festival
og
Århus Kommune
anser det for positivt, at der med
lovforslaget skabes mulighed for, at beboerne kan tilkøbe socialpædagogisk ledsagel-
se til ferier fra kendt personale.
FOA
mener, at tildeling af ydelser altid skal være baseret på et samarbejde med bor-
geren, tage udgangspunkt i borgerens individuelle behov og tildeles efter kompensati-
onsprincippet. FOA mener, at lovforslaget bryder med disse grundlæggende princip-
per, og at det er bekymrende for den videre udvikling af det fremtidige specialiserede
socialområde. De mener derfor, at lovforslaget bør trækkes tilbage.
Landsforeningen Autisme
anbefaler, at lovforslaget bortfalder, og at man i stedet
tilfører døgntilbuddene midler til at tilbyde socialpædagogisk ledsagelse til ferier og
lignende.
LOS
mener, at der bør udarbejdes et nyt lovforslag, som både omfatter private og
offentlige udbydere. Dermed vil private og offentlige være underlagt samme tilsynsfor-
pligtelse, beføjelser og kontrol, hvilket vil skabe større sammenlignelighed og sikker-
hed for korrekt udførelse. Dertil ønsker LOS det redegjort, hvorvidt lovændringen reelt
har til hensigt at tilgodese borgeren eller tilsigter at skabe lovhjemmel for, at kommu-
nalbestyrelsen kan opkræve betaling fra borgeren for ekstraordinære ydelser.
2
 L 151 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
LEV
anbefaler, at lovforslaget forkastes, bl.a. fordi borgerne i målgruppen er for sårbå-
re til at varetage deres egen retssikkerhed i relationen med offentlige myndigheder.
ULF
er bekymrede for, hvordan det skal sikres, at tilkøb af socialpædagogisk ledsa-
gelse ikke vil medføre forringelser. Ifølge ULF åbner forslaget op for forringelser, som
ikke udelukkende har relation til lovgivningen om tilkøb af socialpædagogisk ledsagel-
se.
LOS
mener, at det bør fremgå af lovtekstens ordlyd, at indsatsen efter servicelo-
vens bestemmelser ikke skal afskæres, reduceres eller på anden måde forringes ved,
at beboerne kan tilkøbe ledsagelse.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Lovforslaget udmønter dele af aftalen om revision af servicelovens voksenbestemmel-
ser, som blev indgået den 4. november 2016. Aftalen og dermed også lovforslaget har
til formål at skabe mulighed for, at borgere i døgntilbud skal kunne få lov til at kunne
købe det kendte personale med på ferie, som det har været praksis i nogle kommuner
før i tiden. Aftalepartierne ønsker, at reglerne skal have så lidt karakter af bureaukrati-
sering som muligt. Blandt andet derfor lægges der med lovforslaget op til, at det er op
til det enkelte døgntilbud at beslutte, om der skal tilbydes tilkøb efter loven, ligesom
det vil være op til det enkelte døgntilbud at sikre, at brugen af tilkøbsydelser ikke med-
fører negative konsekvenser for hverken borgerne eller personalet.
Lovforslaget omfatter udelukkende kommunale og regionale døgntilbud, idet private
døgntilbud allerede i dag kan tilbyde tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse til ferier.
For at undgå at tilkøbsordningen vil medføre forringelser, er det skrevet ind i bemærk-
ningerne til lovforslaget, at døgntilbuddet har ansvaret for hjælpens udførelse, herun-
der hvor meget personale der skal til for at yde den rette indsats over for den konkrete
borger, samt ansvaret for at sikre, at brugen af tilkøbsydelser hverken medfører nega-
tive konsekvenser for beboeren, som tilkøber socialpædagogisk ledsagelse, eller for
beboere på døgntilbud, der ikke benytter sig af tilkøbsmuligheden. Det fremgår også,
at det ikke er hensigten, at kommunalbestyrelsen på baggrund af denne lov kan eller
skal reducere eller give afslag på ansøgninger om socialpædagogisk bistand, herun-
der ledsagelse, efter servicelovens § 85, som den enkelte beboer i målgruppen for
socialpædagogisk bistand på baggrund af en konkret og individuel vurdering har be-
hov for.
3.1.2. Tilsyn og klageadgang
FOA
finder det stærkt bekymrende, at tilkøb efter lovforslaget ikke underkastes nogen
form for tilsyn, kontrol eller klageadgang, idet de bemærker, at den foreslåede til-
købsmodel indebærer en uholdbar købs-/salgsrelation mellem døgntilbud og beboere,
som i mange tilfælde har meget svage forudsætninger for at gennemskue rimelighe-
den i transaktionen.
LEV, LOS, Socialt Lederforum
og
Spastikerforeningen
mener
også, at socialtilsynet skal føre kontrol på området. I tråd hermed anbefaler
Danske
Handicaporganisationer,
at det skrives ind i loven, at socialtilsynet i deres tilsyn med
døgntilbud, der har indført mulighed for tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse til ferier,
skal vurdere opretholdelsen af den faglige kvalitet i døgntilbuddet, når en eller flere
faste medarbejdere er tilkøbt til at ledsage en eller flere beboere på ferie.
Danske Handicaporganisationer
anbefaler, at beslutning om tilsagn eller afslag på
tilkøb af ledsagelse skal være en myndighedsafgørelse, som borgeren skal kunne
klage over.
Socialt Lederforum, Spastikerforeningen
og
ULF
er enige i dette.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Aftalepartierne ønsker, at reglerne skal indeholde så lidt bureaukratisering som muligt,
og at tilkøbsordningen skal være så smidig som muligt. Derfor lægges der ikke op til,
at socialtilsynet skal føre særskilt tilsyn med døgntilbuddets levering af tilkøb af soci-
alpædagogisk ledsagelse til ferier. Det fremgår af lovforslagets § 2, stk. 1, at det alene
er kommunale og regionale døgntilbud, som er omfattet af lov om socialtilsyn, som
kan tilbyde tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse til ferier. Det bliver dermed sikret, at
3
 L 151 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
de døgntilbud, som har mulighed for at tilbyde beboeren tilkøb, løbende bliver god-
kendt af socialtilsynet. Dette betyder, at tilbuddet efter en samlet vurdering har den
fornødne kvalitet. Dette medfører blandt andet, at døgntilbud, som kan levere tilkøb af
socialpædagogisk ledsagelse til ferie, løbende bliver vurderet generelt i forhold til
blandt andet personalets kompetencer, samt hvorvidt døgntilbuddet drives fagligt og
økonomisk forsvarligt. Men socialtilsynet skal ikke særskilt godkende de kommunale
og regionale døgntilbuds levering af socialpædagogisk ledsagelse til ferie, da dette
ligger uden for døgntilbuddenes daglige drift.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at døgntilbuddet har ansvaret for
hjælpens udførelse, herunder hvor meget personale der skal til for at yde den rette
indsats over for den konkrete borger, samt ansvaret for at sikre, at brugen af tilkøbs-
ydelser hverken medfører negative konsekvenser for beboeren, som tilkøber social-
pædagogisk ledsagelse, eller for beboere på døgntilbud, der ikke benytter sig af til-
købsmuligheden.
Det er afgørende for aftalepartierne, at mulighed for tilkøb besluttes og tilrettelægges i
beboerens døgntilbud, fordi døgntilbuddet har de bedste forudsætninger for at tage
stilling til, hvorvidt et ønske om tilkøb af ledsagelse til ferier vil kunne imødekommes,
og såfremt ønsket kan imødekommes, hvordan tilkøbet af ferie kan organiseres. Hvis
en beboer enten er utilfreds med døgntilbuddets levering af tilkøb til ferie eller mangel
på samme, vurderes det mest hensigtsmæssigt, at dette afklares gennem dialog med
døgntilbuddet, fremfor gennem klage til en myndighed. Derfor lægges der ikke op til,
at beslutninger om tilkøb skal være myndighedsafgørelser, som der kan klages over.
3.1.3. Evaluering
Socialpædagogerne
mener, at det er positivt, at det fremgår af lovforslaget, at ord-
ningen skal evalueres et års tid efter lovforslagets ikrafttræden. De bemærker dog, at
de på andre områder har set, at kommunal praksis har forskubbet sig over tid, hvorfor
de anbefaler, at der evalueres løbende over de følgende fem år efter lovens ikrafttræ-
den. Dette vil sikre, at der ikke over tid sker en forskydning af den kerneydelse, bor-
gerne har ret til at blive visiteret til. Endeligt foreslår de, at der udarbejdes en status
over, hvordan situationen i dag er for de borgere, der er omfattet af Ankestyrelsens
principafgørelse nr. 60-15, herunder hvor mange borgere, der er visiteret til socialpæ-
dagogisk støtte efter servicelovens § 85 til ferieophold af 4-5 dages varighed, og hvor-
vidt der er forskel på ydelserne alt efter, hvilken kommune borgeren er tilknyttet. De
mener, at en sådan kortlægning vil kvalificere grundlaget for at vurdere udviklingen på
området.
Institut for Menneskerettigheder
anbefaler, at det præciseres, at der i forbindelse
med evalueringen af effekten af indførelsen af tilkøbsordningen foretages en vurdering
af ordningens betydning for den generelle udmåling af socialpædagogisk støtte.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Det er aftalt med aftalepartierne, at der skal foretages evaluering af tilkøbsordningen i
2019. Det er endnu ikke fastlagt, hvad evalueringen skal fokusere på, men ministeriet
takker for og vil overveje de input, der er fremført i høringssvarene. Ministeriet kan
ikke på nuværende tidspunkt sige, om der efterfølgende vil blive foretaget yderligere
evalueringer.
3.1.4. Mulige konsekvenser for erhvervslivet
Dansk Erhverv
mener, at kommunerne med lovforslaget vil kunne konkurrere med
selvejede og private leverandører gennem indtægtsdækket virksomhed, og de finder
dette kritisabelt. De mener derfor, at det er vigtigt, at de kommunale og regionale
døgntilbud fastsætter prisen for tilkøb, så prisen ikke er lavere end de samlede om-
kostninger forbundet med ydelsen.
4
 L 151 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
LOS
fremhæver, at de private leverandører af socialpædagogisk ledsagelse til ferier
ikke har hjemmel til at anvende magt overfor borgerne under ferien, og derfor indebæ-
rer lovforslagets magtanvendelsesregler, at de privates muligheder for at tilbyde til-
købsydelser ikke svarer til de offentliges muligheder herfor.
LOS
mener også, at det bør fremgå af lovforslaget, at private leverandører ligeledes
kan levere socialpædagogisk ledsagelse til ferier.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Lovforslaget ændrer ikke på de vilkår, som private leverandører af socialpædagogisk
ledsagelse til ferier har. Ministeriet vurderer derfor ikke, at lovforslaget indebærer kon-
sekvenser for erhvervslivet.
Det fremgår allerede af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at private leve-
randører allerede i dag kan levere tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse til ferier.
3.1.5. Snitflader til FN’s Handicapkonvention og anden lovgivning
LEV
ønsker det præciseret, om tilkøbsaftaler med hjemmel i lovforslaget er omfattet af
lovgivning om køb, aftaler og markedsføring.
Socialpædagogerne
mener, at det bør fremhæves i lovforslaget, at det bygger på
FN’s Handicapkonvention.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
En aftale om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse til ferier vil være omfattet af de
almindelige køberetlige og aftaleretlige principper samt af markedsføringsloven. Mini-
steriet vurderer ikke, at det er nødvendigt, at dette fremgår af lovforslaget. Ministeriet
mener heller ikke, at det er nødvendigt at nævne FN’s Handicapkonvention, da kon-
ventionen altid er gældende.
3.2. Bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer
3.2.1. Formål
Danske Regioner
mener, at det er uklart, hvad der ligger i formuleringen ”visse kom-
munale og regionale døgntilbud” i § 1, udover at døgntilbuddene selv beslutter, hvor-
vidt de ønsker at sælge ledsagelse til beboerne.
Dansk Handicap Forbund
mener, at beboerne skal behandles lige, og det kan i den-
ne forbindelse kun ske ved, at der kompenseres for tilkøb af socialpædagogisk ledsa-
gelse.
FOA
mener, at egenbetalingen på tilkøb indebærer, at en stor del af målgrup-
pen ikke vil være i økonomisk stand til at foretage tilkøb. FOA er også bekymrede for,
at kommunerne vil nedsætte deres serviceniveau for socialpædagogisk ferieledsagel-
se, hvilket vil betyde en glidning mod fuldstændig brugerbetaling på denne ydelse.
FOA mener endvidere, at egenbetalingen vil føre til stor forskelsbehandling af perso-
ner med handicap, idet borgere med et større hjælpebehov vil skulle betale mere for
ledsagelse end borgere med et mindre hjælpebehov. Dette anfører
Socialt Lederfo-
rum
og
LEV
også. Derudover mener
Danske Handicaporganisationer,
at lovforsla-
get vil medføre en skævvridning mellem de beboere, som har råd til selv at betale for
deres ledsagelse til ferie og de, der ikke har. I tråd hermed anbefaler
Socialtilsyn
Hovedstaden,
at lovgiver forholder sig til de beboere, der ikke selv har mulighed for at
afholde udgiften til tilkøb.
ULF
og
LOS
er også bekymrede for problemstillingen.
Dansk Handicap Forbund
mener, at der mangler en præcisering af, hvad det er, der
kan tilkøbes.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
5
 L 151 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1733144_0006.png
Formuleringen ”visse kommunale og regionale døgntilbud” i lovforslagets § 1 henviser
dels til afgrænsningen i lovforslagets § 2, stk. 1, dels til det forhold, at det er op til det
enkelte døgntilbud at beslutte, om det ønsker at tilbyde tilkøb af ledsagelse til beboer-
ne.
Muligheden for at tilkøbe ekstra socialpædagogisk ledsagelse afhænger både af, om
borgeren ønsker at tilkøbe socialpædagogisk ledsagelse, og om borgeren har råd til
det. Tilkøbsordningens element af brugerbetaling er en del af den politiske aftale, der
er indgået af aftalepartierne. Det er vigtigt at understrege, at muligheden for tilkøb er
indrettet således, at flere borgere vil kunne tage sammen på ferie og dermed dele
udgiften til den socialpædagogiske ledsagelse.
Det fremgår af lovforslagets ordlyd, at det, der kan tilkøbes efter loven, er socialpæ-
dagogisk ledsagelse til ferier, der ligger udover den indsats efter servicelovens § 85,
som beboeren er visiteret til i døgntilbuddet. Det er bevidst, at afgrænsningen er bred,
da det vurderes mest hensigtsmæssigt, at det er op til den enkelte beboer og det en-
kelte døgntilbud at aftale, hvordan tilkøbet skal udmøntes.
3.2.2. Anvendelsesområde
Til § 2
LEV
ønsker det præciseret, hvad der menes, når der i lovens ordlyd står ”døgntilbud”.
Danske Regioner
anbefaler, at det præciseres, om loven finder anvendelse for unge
voksne, overfor hvem kommunen har truffet afgørelse efter servicelovens § 76, stk. 3,
om, at døgnophold på et anbringelsessted opretholdes.
Danske Regioner
bemærker, at en borger, der er i gang med en udslusning til egen
bolig/tilbud udenfor socialtilsynets kompetence, men som stadig har tæt tilknytning til
sit tidligere kommunale/regionale døgntilbud, ikke er omfattet af lovforslaget.
Danske Regioner
og
FSD
mener, at kravet om mindst én overnatning vil sætte store
begrænsninger i beboernes mulighed for tilkøb af ledsagelse efter loven, da der i
praksis er behov for, at beboerne kan tilkøbe socialpædagogisk ledsagelse til en ræk-
ke andre selvvalgte aktiviteter, som ikke er indeholdt i hverken serviceniveauet eller
borgerens bevilling, og som ikke varer flere dage.
Sølund Musik Festival
anfører
ligeledes, at det er et væsentligt problem, at der stilles krav om minimum én overnat-
ning, da beboere, der ikke magter udflugter af flere dages varighed, derved mister
muligheden for kendt ledsagelse til endagsture.
Socialtilsyn Øst
anbefaler, at der fastsættes en øvre grænse for ophold i udlandet på
en måned, svarende til udlandsbekendtgørelsens § 3.
FSD
og
Danske Regioner
undrer sig over, at målgruppen for lovforslaget er snævrere
end målgruppen for socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85. Danske Regi-
oner anfører, at også beboere med særlige sociale problemer vil kunne profitere af at
have mulighed for tilkøb af ledsagelse til ferier, hvorfor de anbefaler, at personkredsen
udvides til at omfatte samme målgruppe som målgruppen for servicelovens § 85, her-
under borgere med fysisk handicap. Også
Århus Kommune
anbefaler, at borgere
med nedsat fysisk funktionsevne bliver omfattet af lovforslaget.
Daghjemmet Øresund
og
Landsforeningen Autisme
mener ikke, at det bør være et
krav, at beboeren på eget initiativ ønsker at tilkøbe ledsagelse efter loven. Daghjem-
met Øresund påpeger, at der er mange borgere i lovforslagets målgruppe, som ikke er
i stand til at tage initiativ, og som derfor ikke vil kunne tilkøbe ledsagelse efter loven.
De mener, at det er vigtigt, at også borgere, som er så dårlige, at de ikke er i stand til
at tage initiativ til tilkøb, skal kunne tilkøbe ledsagelse efter loven. I tråd hermed mener
6
 L 151 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
Danske Regioner
og
Dansk Handicap Forbund,
at det bør præciseres, hvad der
menes med begrebet ”på eget initiativ”. Danske Regioner mener, at det bør fremgå,
om det er tilstrækkeligt, at en eventuel værge tager initiativ til tilkøb.
FOA
mener, at
mange af borgerne i målgruppen ikke vil være i stand til at ansøge om ledsagelse,
hvorfor de vil være afhængige af pårørende og en eventuel værge. Dette vil ifølge
FOA svække borgernes rettigheder.
Danske Handicaporganisationer
anfører, at borgerne i målgruppen er særligt sårba-
re og dermed i risiko for udnyttelse. Derfor er det vigtigt, at det reelt er borgerens øn-
ske at foretage tilkøb, og DH mener ikke, at dette alene kan sikres ud fra en tillidsba-
seret dialog mellem medarbejdere og borger/værge.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
På baggrund af bemærkningen om definitionen af døgntilbuddet, er det præciseret i
bemærkningerne til lovforslaget, at det er døgntilbuddets ledelse, der kan træffe be-
slutning om at tilbyde tilkøb.
For så vidt angår bemærkningerne vedr. servicelovens § 76, stk. 3, bemærker ministe-
riet, at kravet i lovforslagets § 2, stk. 1, om, at der skal være tale om døgntilbud for
voksne, medfører, at anbringelsessteder efter servicelovens § 66, stk. 1, ikke er om-
fattet af loven, selvom anbringelsesstedet modtager unge over 18 år i efterværn efter
servicelovens § 76, stk. 3. Ministeriet har præciseret dette i lovforslagets bemærknin-
ger.
Ministeriet er opmærksomt på, at en borger, der er i gang med en udslusning til egen
bolig, ikke vil være omfattet af lovforslaget. Det bemærkes i den forbindelse, at til-
købsordningen alene er målrettet beboere på døgntilbud, da det vurderes, at disse har
størst behov for at kunne benytte sig af ordningen.
Kravet om mindst én overnatning er begrundet i et ønske fra aftalepartiernes side om i
første omgang at gøre tilkøbsordningen så afgrænset som muligt. Ministeriet henleder
opmærksomheden på, at der i 2019 vil blive foretaget en evaluering af ordningen, og
at der på baggrund af denne evaluering vil blive taget stilling til, om mulighederne for
tilkøb skal udvides.
Der er ikke i lovforslaget sat en øvre grænse for, hvor længe ferien vil kunne vare,
men de kommunale og regionale døgntilbud har ansvaret for, at de øvrige beboere,
som ikke er med på ferie, fortsat tilbydes den rette hjælp og støtte. Ministeriet vurde-
rer, at fastsættelse af en øvre grænse for ophold i udlandet vil indebære en unødven-
dig bureaukratisering. En øvre grænse er unødvendig, idet der altid skal leveres soci-
alpædagogisk bistand på baggrund af en konkret og individuel vurdering.
Målgruppen for lovforslaget er beboere med betydeligt nedsat psykisk funktionsevne.
Dermed er målgruppen snævrere end målgruppen for servicelovens § 85. Målgruppe-
afgrænsningen er begrundet i et ønske fra aftalepartiernes side om i første omgang at
gøre tilkøbsordningen så afgrænset som muligt. Ministeriet henleder opmærksomhe-
den på, at der i 2019 vil blive foretaget en evaluering af ordningen, og at der på bag-
grund af denne evaluering vil blive taget stilling til, om mulighederne for tilkøb skal
udvides. Det bemærkes i øvrigt, at personer med nedsat fysisk funktionsevne kan
have ret til ledsagelse efter servicelovens § 97 på baggrund af en konkret og individu-
el vurdering.
Betingelsen om, at beboeren på eget initiativ skal ønske at tilkøbe socialpædagogisk
ledsagelse til ferien, er opstillet af hensyn til borgeren. Da tilkøbsordningen er pålagt
brugerbetaling, og målgruppen for lovforslaget udgør en særlig sårbar persongruppe,
er det vigtigt at opstille betingelser, som kan forebygge misbrug af beboerens økono-
mi. Det er med andre ord vigtigt, at det reelt er borgerens ønske at foretage tilkøb.
Ministeriet er opmærksomt på, at en del af borgerne i målgruppen har så stort et han-
7
 L 151 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1733144_0008.png
dicap, at de ikke verbalt vil kunne udtrykke et ønske om tilkøb af socialpædagogisk
ledsagelse. Derfor er det fremhævet i bemærkningerne, at betingelsen om eget initia-
tiv både omfatter verbalt og non-verbalt udtryk samt øvrig adfærd. Der er altså ikke
tale om, at beboeren aktivt skal ansøge om tilkøb. Ministeriet vurderer i den forbindel-
se, at det personale, der har et dybdegående kendskab til beboeren, vil være i stand
til at vurdere, om den pågældende beboer ønsker at tage på ferie med sit kendte per-
sonale. Det vil ikke i sig selv være tilstrækkeligt, at en pårørende eller en værge tager
initiativ til tilkøbet. Dog vil den pårørendes eller værgens vurdering af beboerens øn-
ske om tilkøb typisk vægte tungt i den samlede vurdering af beboerens ønske om at
foretage tilkøb, idet den pårørende/værgen typisk vil have et godt kendskab til beboe-
ren og dennes adfærd. Dette er på baggrund af høringssvarene præciseret i bemærk-
ningerne til lovforslaget.
Ministeriet vurderer i øvrigt, at en eventuel tvivl om beboerens ønske til at foretage
tilkøb vil kunne løses ved en tillidsbaseret dialog mellem personalet og beboerens
pårørende/værge, således at der ikke foretages tilkøb mod beboerens vilje.
Til § 3
Ankestyrelsen
anfører, at det bør fremgå af lovbemærkningerne, at det forhold, at
borgerne har mulighed for at tilkøbe socialpædagogisk ledsagelse til ferier, ikke er
ensbetydende med, at kommunen ikke fortsat kan have en pligt til at undersøge, om
borgeren har ret til socialpædagogisk ledsagelse efter servicelovens § 85. I tråd her-
med er
Selveje Danmark
bekymrede for, om muligheden for tilkøb af socialpædago-
gisk ledsagelse vil føre til en reduktion i anvendelsen af socialpædagogisk støtte efter
servicelovens § 85. De mener, at det skal skrives ind i lovforslaget, at reglerne kun
gælder ferie, der ligger udover ferie af 4-5 dages varighed, som Ankestyrelsen i prin-
cipafgørelse nr. 60-15 har fastslået ligger indenfor kerneydelsen.
Dansk Handicap
Forbund
mener, at det skal præciseres, såvel i lovteksten som i bemærkningerne, at
kommunens pligt til at yde støtte efter servicelovens § 85 også omfatter den grund-
læggende kompensatoriske del af en ferie. Ligeledes mener
Danske Handicaporga-
nisationer,
at det bør fremgå tydeligere af loven, at kerneydelsen i servicelovens § 85
også omfatter ret til ledsagelse til ferie.
Spastikerforeningen
mener, at det klart og
tydeligt skal slås fast, at enhver beboer har ret til mindst en uges ferie med ledsagel-
se. Ledsagelse herudover skal derefter evt. kunne tilbydes som tilkøb.
Dansk Erhverv
mener, at dette skal fremgå direkte af lovteksten og ikke kun af bemærkningerne. I
tråd hermed er
LEV
bekymrede for, at indførelse af brugerbetaling vil udhule kerne-
ydelsen og medføre en glidning i retning af ren brugerbetaling og forringelser.
Epilep-
siforeningen
mener, at muligheden for tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse til ferier
skal bygge oven på en fastsat ret til minimum 14 feriedage, som gælder for alle bebo-
ere på et døgntilbud.
Landsforeningen Autisme, Dansk Handicap Forbund, Dan-
ske Handicaporganisationer
og
Socialt Lederforum
mener ligeledes, at det skal
sikres, at alle borgere med handicap har ret til et minimum antal timer af socialpæda-
gogisk ledsagelse til ferie, så der ikke sker forskelsbehandling af beboere på døgntil-
bud. Også
ULF
er bekymrede for forskellen på borgernes rettigheder og muligheder i
de forskellige kommuner, når der lægges op til, at det er op til det enkelte døgntilbud
selv at beslutte, om det vil tilbyde tilkøb.
Ankestyrelsen
mener, at det bør fremgå af lovbemærkningerne, at døgntilbuddene,
forud for beslutningen om at levere tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse til den en-
kelte beboer, skal inddrage kommunen i processen. Derved vil kommunen nemlig få
mulighed for at vurdere, om borgeren har ret til socialpædagogisk ledsagelse efter
servicelovens § 85. I tråd hermed mener
Danske Regioner,
at hjemkommunen i for-
hold til den konkrete borger skal have pligt til at tage stilling til, hvor meget ledsagelse
der skal indgå som en del af døgntilbuddet, og hvor meget der skal bevilges udover
døgntilbuddet, således at borgerens behov for hjælp er fastlagt.
LEV
mener også, at
der bør stilles krav om myndighedsinddragelse.
8
 L 151 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1733144_0009.png
Ankestyrelsen
mener i øvrigt, at det bør fremgå af lovbemærkningerne, at kommu-
nen har pligt til løbende at følge op på sagen.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
På baggrund af det anførte herom, er det præciseret i bemærkningerne til lovforslaget,
at det forhold, at borgerne har mulighed for at tilkøbe socialpædagogisk ledsagelse til
ferier, ikke er ensbetydende med, at kommunen ikke fortsat kan have en pligt til at
undersøge, om borgeren har ret til socialpædagogisk ledsagelse efter servicelovens §
85.
Ankestyrelsen har i en principafgørelse (nr. 60-15) fastslået, at borgere med betydeligt
nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne eller særlige sociale problemer kan have ret
til at modtage socialpædagogisk støtte under kortere ophold/ferieophold af 4-5 dages
varighed uden for døgntilbuddet. Det afgørende er, at borgeren altid ud fra en konkret
og individuel vurdering bliver kompenseret for sit hjælpebehov, således at borgeren så
vidt muligt bliver i stand til at leve og udfolde sig som andre, der ikke har en funktions-
nedsættelse. Lovforslaget ændrer ikke på indholdet af principafgørelsen.
Ministeriet vurderer, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at pålægge samtlige døgn-
tilbud at tilbyde tilkøb til socialpædagogisk ledsagelse, da det er vigtigt, at døgntilbud-
det besidder de personalemæssige ressourcer til at kunne undvære personale, der
købes med på ferie, uden at det manglende personale vil medføre forringelser i døgn-
tilbuddets ydelse. Det må være det enkelte døgntilbud selv, der bedst kan vurdere
dette.
For så vidt angår myndighedsinddragelse, fremgår det allerede af bemærkningerne, at
det kommunale eller regionale døgntilbud, hvis der er usikkerhed om, hvorvidt den
enkelte borger har krav på socialpædagogisk ledsagelse til ferier og/eller omfanget
heraf som en del af den visiterede ydelse, kan rette henvendelse til borgerens handle-
kommune med henblik på en afklaring heraf. En beboer eller værge, der ønsker
spørgsmålet afklaret, har ligeledes mulighed for at rette henvendelse til beboerens
handlekommune. På baggrund af høringsparternes bemærkninger præciseres det, at
døgntilbuddet ved usikkerhed ikke alene kan, men skal rette henvendelse til kommu-
nen.
For så vidt angår forslaget om, at det bør fremgå af lovforslaget, at kommunen har
pligt til løbende at følge op på sagen, vurderer ministeriet, at denne pligt er indeholdt i
kommunens generelle opfølgningspligt, hvorfor det ikke er nødvendigt at fremhæve
dette i lovforslaget.
3.2.3. Øvrige bestemmelser
Til § 4
Socialtilsyn Hovedstaden
anbefaler, at det skrives ind i lovforslagets §§ 4, 6, 8, 9 og
10, at det personale, der kan tilkøbes, skal være fastansat. Dette dels for at sikre, at
beboeren ledsages af noget personale, der kender borgeren godt, dels for at sikre
kvaliteten af den socialpædagogiske ledsagelse og dels for at sikre, at det tilkøbte
personale besidder de nødvendige kompetencer og tilstrækkelig erfaring til at kunne
træffe beslutninger om magtanvendelse.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Ministeriet vurderer, at det er mindre afgørende for personalets kendskab til borgeren,
om personalet er fastansat eller ej. Således kan der f.eks. være faste vikarer, som har
et indgående kendskab og et godt forhold til den pågældende beboer. Derfor er det
ikke et krav, at det tilkøbte personale skal være fastansat.
Som følge af bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 1, er det kun døgntilbud, der
er godkendt af socialtilsynet, som kan tilbyde tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse til
9
 L 151 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1733144_0010.png
ferier. Socialtilsynet påser bl.a., om døgntilbuddet drives personalemæssigt forsvarligt,
hvorfor det må forventes, at såvel fastansat som ikke fastansat personale på et social-
tilsynsgodkendt døgntilbud besidder de nødvendige faglige kompetencer til dels at
sikre kvaliteten af den socialpædagogiske ledsagelse og til dels at træffe beslutninger
om magtanvendelse.
Til § 5
Danske Regioner
mener, at det med fordel kunne fremgå direkte af lovteksten, og
ikke kun af lovbemærkningerne, at hensigten med § 5 er at fastlægge, hvorledes der
skal ske prisfastsættelse og omkostningsfordeling.
Selveje Danmark
mener, at det bør skrives ind i lovteksten og ikke kun i lovbemærk-
ningerne, at prisen for tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse skal fastsættes efter de
reelle omkostninger, og at hverken kommune eller region må tjene penge på at tilbyde
denne ydelse.
Danske Handicaporganisationer
anbefaler, at det skrives ind i loven, at socialtilsy-
net skal føre tilsyn med, at døgntilbuddets indtægter fra og omkostninger til tilkøb rent
faktisk holdes adskilt fra døgntilbuddets øvrige indtægter og omkostninger.
Socialtilsyn Hovedstaden
anbefaler, at døgntilbuddets indtægter fra og omkostnin-
ger til tilkøb indgår i døgntilbuddets budget og regnskab, dog som selvstændig post.
Dette for at efterleve kravet om økonomisk gennemsigtighed, som fremgår af lov om
socialtilsyn.
LEV
mener også, at det vil være svært for socialtilsynet at føre tilsyn med
døgntilbuddets regnskaber, såfremt indtægter fra og omkostninger til tilkøb ikke indgår
i døgntilbuddets budget og regnskab.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Af lovtekniske grunde vurderer ministeriet, at hensigten med lovforslagets § 5 bør
fremgå af lovbemærkningerne og ikke af lovteksten. Ligeledes vurderer ministeriet, at
det af lovtekniske grunde bør fremgå af lovbemærkningerne og ikke af lovteksten, at
prisen for tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse skal fastsættes efter de reelle om-
kostninger, og at hverken kommune eller region må tjene penge på at tilbyde denne
ydelse.
Som følge af et ønske om, at reglerne skal indeholde så lidt bureaukratisering som
muligt, og da tilkøb ligger uden for døgntilbuddets daglige drift, lægges der ikke op til,
at socialtilsynet skal føre særskilt tilsyn med døgntilbuddets levering af tilkøb af soci-
alpædagogisk ledsagelse til ferier. Derfor vil socialtilsynet ikke skulle føre tilsyn med,
at døgntilbuddets indtægter fra og omkostninger til tilkøb rent faktisk holdes adskilt fra
døgntilbuddets øvrige indtægter og omkostninger.
Af lovforslagets § 5 fremgår, at døgntilbuddets indtægter fra og omkostninger til tilkøb
skal holdes adskilt fra døgntilbuddets øvrige indtægter og omkostninger. Der er ikke
lagt op til, at socialtilsynet særskilt skal godkende de kommunale og regionale døgntil-
buds levering af socialpædagogisk ledsagelse til ferie, da tilkøb ligger uden for døgn-
tilbuddets daglige drift. Derfor fastholdes det, at døgntilbuddets indtægter fra og om-
kostninger til tilkøb skal holdes adskilt fra døgntilbuddets øvrige økonomi.
3.2.4. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
Landsforeningen Autisme
mener ikke, at det nogensinde er nødvendigt at anvende
magt, idet pædagogiske værktøjer gør magtanvendelse unødvendig.
Institut for Menneskerettigheder
anbefaler, at det undersøges, om der bør være
yderligere begrænsninger i adgangen til at anvende tvang i forbindelse med ferier i
forhold til, når borgeren opholder sig på døgntilbuddet. Instituttet anbefaler også, at
10
 L 151 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
ministeriet som minimum sikrer, at kravene til sagsbehandling og klageadgang lever
op til de betingelser og standarder, som følger af servicelovens kapitel 24. Endvidere
anbefaler instituttet, at ministeriet redegør for de foreslåede reglers forhold til menne-
skeretten i lovforslagets bemærkninger.
FSD
finder det positivt, at der i forbindelse med tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse
til ferier kan anvendes magt. De mener dog, at det skaber usikkerhed om, hvad for-
skellen er på tilkøbslovens magtanvendelsesregler og servicelovens magtanvendel-
sesregler, når de gentages særskilt i tilkøbsloven. De foreslår derfor, at tilkøbsloven i
stedet blot henviser til de relevante bestemmelser i servicelovens kapitel 24.
Danske Regioner
henviser til, at det fremgår af bemærkningerne til § 6, at den faglige
dokumentation for den nedsatte funktionsevne f.eks. kan være pædagogisk dokumen-
tation. De anfører i den forbindelse, at dette ikke stemmer overens med dokumentati-
onskravene i servicelovens kapitel 24.
Ankestyrelsen
mener ikke, at det bør være op til det tilkøbte personale at beslutte for
hvilken periode, stofseler kan anvendes samt løbende vurdere, om mindre indgriben-
de foranstaltninger kan anvendes. Styrelsen mener i den forbindelse, at døgntilbud-
dets ledelse bør have et ansvar for at udarbejde retningslinjer, som personalet skal
følge. I tråd hermed mener
Danske Regioner,
at indgreb efter §§ 9 og 10 bør god-
kendes af kommunen, før de foretages. De bemærker dog, at der kan være admini-
strative og tidsmæssige udfordringer forbundet med dette, da en godkendelse fra
kommunen vil skulle opnås forud for ferien, der potentielt kan planlægges med kort
varsel. Ligeledes mener
Danske Handicaporganisationer,
at det er afgørende for
borgernes retssikkerhed, at der ansøges om brug af magtanvendelse hos kommunal-
bestyrelsen forud for en ferie, da der ellers kan opstå unødig, tilfældig brug af magtan-
vendelse.
Ankestyrelsen, Institut for Menneskerettigheder
og
LOS
mener ikke, at det er til-
strækkeligt, at beboerne kan klage til kommunalbestyrelsen over anvendt magt, men
at de også bør kunne klage til Ankestyrelsen. Dette vil styrke beboernes retssikkerhed
samt sikre en ensartet praksis på magtanvendelsesområdet.
Ankestyrelsen
mener, at det bør fremgå tydeligere af lovforslaget, hvordan de pårø-
rende, værgen m.v., jf. lovforslagets § 11, stk. 2, bliver gjort bekendt med magtanven-
delsen.
Ankestyrelsen
mener, at det bør være tydeligt for borgeren, i hvilke situationer og
hvor længe vedkommende kan udsættes for brug af magt, og styrelsen mener ikke, at
lovforslaget i tilstrækkelig grad sikrer dette.
Danske Regioner
mener, at det er positivt, at der gives hjemmel til, at det tilkøbte
personale kan anvende magt på ferierne, da regler om magtanvendelse er med til at
sikre, at såvel beboernes som medarbejdernes retssikkerhed iagttages. De bemærker
dog, at det bør fremgå af lovbemærkningerne, at magtanvendelse foretaget i udlandet
vil være omfattet af dette lands lovgivning, som ikke nødvendigvis er identisk med
dansk lovgivning. I tråd hermed mener
Socialtilsyn Øst,
at det bør præciseres, at
magtanvendelse i udlandet også skal være hjemlet i den pågældende lands lovgiv-
ning.
Danske Regioner
undrer sig over, at indberetninger om magtanvendelse skal sendes
til kommunalbestyrelsen i den kommune, der fører det driftsorienterede tilsyn med
tilbuddet, jf. servicelovens § 148 a, da tilbud efter § 148 a ikke vil være omfattet af
lovforslaget, jf. lovforslagets § 2, stk. 1,1. pkt.
Socialtilsyn Øst
mener, at der i de regler, som børne- og socialministeren fastsætter
efter lovforslagets § 13 om registrering af magtanvendelse, bør tages højde for, at
frister for registrering af indgreb under en ferie, som strækker sig over flere dage, kan
11
 L 151 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
blive problematisk, hvorfor der bør foretages en fravigelse af 24 timers-kravet i §§ 10
og 11 i den gældende bekendtgørelse om magtanvendelse.
Selveje Danmark
mener ikke, at det fremgår tilstrækkeligt klart af lovforslaget, om
bestemmelserne om magtanvendelse også omfatter ikke-offentlige leverandører af
socialpædagogisk ledsagelse, der tilkøbes af beboere på kommunale eller regionale
bosteder og lignende.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Det har været en forudsætning for aftalepartierne, at borgeren får den samme pleje og
omsorg i forbindelse med tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse til ferier, som borge-
ren får indenfor døgntilbuddets fysiske rammer. Det er derfor efter ministeriets vurde-
ring nødvendigt, at der også i forbindelse med tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse
til ferier kan gøres brug af magtanvendelsesreglerne som en del af personalets udø-
velse af omsorgspligten overfor borgeren. Lovforslaget indeholder derfor regler, der er
identiske med reglerne i servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse, i det omfang de
kan være relevante i forbindelse med ferier, hvortil der er købt socialpædagogisk led-
sagelse. De betingelser i servicelovens kapitel 24, som har til hensyn at sikre borge-
rens retssikkerhed, er således gentaget i tilkøbslovforslaget, hvorved sikres, at der
med tilkøbslovforslaget ikke gives en videre adgang til magtanvendelse, end der gives
i serviceloven. Således fremgår det bl.a. tydeligt af lovforslaget, at personalet altid i
første omgang skal forsøge at opnå det pågældende ved pædagogiske metoder, og at
der kun skal anvendes magt, når mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstræk-
kelige. Da lovforslaget ikke indeholder en videre adgang til magtanvendelse end de
eksisterende regler i serviceloven, vurderer ministeriet ikke, at det er nødvendigt at
redegøre for magtanvendelsesreglernes forhold til menneskeretten i lovforslaget.
For så vidt angår det anførte om, at der i stedet for selvstændige bestemmelser om
magtanvendelse i tilkøbsloven alene bør henvises til servicelovens kapitel 24, kan
ministeriet oplyse, at dette af lovtekniske årsager ikke er muligt. For det første er det
efter servicelovens kapitel 24 kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om magt-
anvendelse, mens tilkøbslovforslagets magtanvendelsesregler giver personalet hjem-
mel til at anvende magt uden, at der foreligger en afgørelse herom. For det andet stil-
les der i servicelovens kapitel 24 krav om udarbejdelse af handleplaner, hvilket ikke er
et krav i forbindelse med magtanvendelse på ferier, hvortil der er købt socialpædago-
gisk ledsagelse.
Ministeriet er uenigt i det anførte om, at afsnittet i lovforslagets bemærkninger om, at
den faglige dokumentation for den nedsatte funktionsevne f.eks. kan være pædago-
gisk dokumentation, ikke stemmer overens med dokumentationskravene i servicelo-
vens kapitel 24. Ministeriet henviser til punkt 15 i Vejledning om magtanvendelse og
andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiske prin-
cipper.
Efter servicelovens kapitel 24 træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om magtanven-
delse. Personalet på døgntilbuddet skal således søge kommunalbestyrelsen herom og
afvente en afgørelse, forinden der anvendes magt. Reglerne i servicelovens kapitel 24
er som udgangspunkt begrænset til at finde anvendelse indenfor rammerne af det
døgntilbud, hvor personale og beboere har sin daglige færden. En ordning, hvor der
skal søges om magtanvendelse, og der efterfølgende skal træffes en afgørelse, egner
sig til disse forhold. Derimod vurderer ministeriet, at en sådan ordning ikke egner sig til
ferier, hvortil der er købt socialpædagogisk ledsagelse. For det første opholder perso-
nale og beboer sig i forbindelse med en ferie typisk langt fra det døgntilbud, hvor de
har deres daglige færden, og hvor der er nem adgang til døgntilbuddets ledelse samt
til kommunalbestyrelsen. Der vil derfor lettere kunne opstå uforudsete og akutte situa-
tioner, som kan gøre det nødvendigt for personalet at anvende magt for at kunne op-
fylde sin omsorgspligt overfor borgeren. For det andet vurderes det uhensigtsmæssigt
at stille krav om, at personalet skal nå at søge om og modtage en afgørelse fra kom-
12
 L 151 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
munalbestyrelsen, om at der kan anvendes magt på en ferie, som potentielt kan plan-
lægges med kort varsel. Det bemærkes, at der for de beboere, som det bliver nød-
vendigt for personalet at anvende magt overfor på ferien, i praksis ofte i forvejen vil
foreligge en afgørelse, som kommunalbestyrelsen har truffet efter servicelovens kapi-
tel 24 om, at der kan anvendes magt på døgntilbuddet. Som følge af bestemmelsen i
lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 1, er det kun døgntilbud, der er godkendt af socialtilsynet,
som kan tilbyde tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse til ferier. Socialtilsynet påser
bl.a., om døgntilbuddet drives personalemæssigt forsvarligt, hvorfor det må forventes,
at personalet på et socialtilsynsgodkendt døgntilbud besidder de nødvendige faglige
kompetencer til at træffe beslutninger om magtanvendelse. Det bemærkes i øvrigt, at
det fremgår af lovteksten, at personalets magtanvendelse forudsætter opfyldelse af
snævre betingelser, og at magtanvendelse efterfølgende skal registreres og indberet-
tes til kommunalbestyrelsen. Beboeren eller dennes pårørende/værge kan endvidere
klage over magtanvendelsen til kommunalbestyrelsen. Ministeriet vurderer på den
baggrund, at det er forsvarligt samt mest hensigtsmæssigt, at personalet kan anvende
magt under ferien, uden at der foreligger en afgørelse herom fra kommunalbestyrel-
sen.
Flere af høringsparterne mener ikke, at det er tilstrækkeligt, at der kan klages til kom-
munalbestyrelsen, men at der også bør være klageadgang til Ankestyrelsen. For at
styrke beboernes retssikkerhed samt sikre en ensartet praksis på magtanvendelses-
området, har ministeriet besluttet at indføre klageadgang til Ankestyrelsen. Beboeren
og dennes pårørende/værge vil således kunne klage over den anvendte magt til
kommunalbestyrelsen og tilmed kunne klage over kommunalbestyrelsens afgørelse til
Ankestyrelsen. Dette er ændret i lovteksten og i lovbemærkningerne.
For så vidt angår det anførte om, at det bør fremgå tydeligere af lovforslaget, hvordan
borgerens pårørende og eventuelle værge bliver bekendt med, at der er anvendt
magt, kan ministeriet oplyse, at dette vil fremgå af vejledningen til loven.
I forhold til anbefalingen om, at det bør være tydeligt for borgeren, i hvilke situationer
og hvor længe vedkommende kan udsættes for brug af magt, bemærkes det, at dette
kommer til at fremgå af en bekendtgørelse, som udstedes med hjemmel i lovforslagets
§ 13, og som vil træde i kraft samtidig med lovforslaget. Det vil i øvrigt blive præciseret
i vejledningen til loven.
Når en person opholder sig i udlandet, er vedkommende underlagt det pågældende
lands jurisdiktion og dermed også dette lands strafferetlige lovgivning. Når personalet
anvender magt under en ferie i udlandet, vil der således kunne opstå situationer, hvor
magtanvendelse, der er lovlig efter de danske regler, er ulovlig efter den strafferetlige
lovgivning i det land, hvor magten anvendes. Det er på baggrund af høringssvarene
herom præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at personalet skal være opmærk-
somt på denne problemstilling.
En af høringsparterne undrer sig over, at indberetninger om magtanvendelse skal
sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, der fører det driftsorienterede tilsyn
med tilbuddet, jf. servicelovens § 148 a, da tilbud efter § 148 a ikke vil være omfattet
af lovforslaget. Ministeriet er enigt i denne betragtning og har derfor fjernet henvisnin-
gen til servicelovens § 148 a i lovforslagets § 12.
Ifølge lovforslagets § 12 skal personalet registrere og indberette den magtanvendelse,
der er foretaget under ferien. De tidsmæssige krav for registreringen og indberetnin-
gen vil fremgå af en bekendtgørelse, som udstedes med hjemmel i lovforslagets § 13,
og som vil træde i kraft samtidig med lovforslaget. I forbindelse med fastsættelsen af
de tidsmæssige krav vil ministeriet tage højde for de praktiske udfordringer ved regi-
strering og indberetning af magtanvendelse under en ferie, som kan strække sig over
flere dage.
13
 L 151 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
Det er udelukkende kommunale og regionale døgntilbud, der har kompetence til at
tilbyde tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse til ferie efter lovforslaget, jf. lovforslagets
§ 1. Lovforslagets bestemmelser, herunder §§ 6-13 om magtanvendelse og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten, omfatter således udelukkende kommunale og regi-
onale døgntilbud. Private leverandører kan derfor ikke anvende magt med hjemmel i
lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse til ferier.
14