Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 150 Bilag 20
Offentligt
1760768_0001.png
Til lovforslag nr.
L 150
Folketinget 2016-17
Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 0. maj 2017
4. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område
(Udvidelse og tydeliggørelse af muligheden for at yde en tidlig forebyggende indsats efter serviceloven, forenkling af
udmålingssystemet for merudgiftsydelsen, indførelse af varsling ved afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp efter
serviceloven m.v.)
[af børne- og socialministeren (Mai Mercado)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget. Børne- og
socialministeren har stillet ændringsforslag nr. 2 og 4-6, og
Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændrings-
forslag nr. 1 og 3 til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 15. marts 2017 og var til 1.
behandling den 21. marts 2017. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Social-, Indenrigs- og
Børneudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Sammenhæng med andre lovforslag
Lovforslaget har været behandlet sammen med forslag til
lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse til ferier (L
151).
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og børne- og socialministeren sendte den 16.
januar 2017 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del – bi-
lag 109. Den 15. marts 2017 sendte børne- og socialministe-
ren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Suzanne W. S. Duxbury, Gilleleje
Dansk Handicap Forbund,
Muskelsvindfonden,
Camilla Maarbjerg, Dragør
RYK - Rygmarvsskadede i Danmark,
Spastikerforeningen og
UlykkesPatientForeningen.
Børne- og socialministeren har over for udvalget kom-
menteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har RYK - Rygmarvsskadede i Danmark og
Suzanne W. S. Duxbury, Gilleleje mundtligt over for udval-
get redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 64 spørgsmål til børne- og socialmi-
nisteren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
<>
Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal
Alliances, Alternativets, Radikale Venstres, SF’s og Det
Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget konstate-
rer, at der i aftalen om revisionen af servicelovens voksen-
bestemmelser indgår et initiativ om varsling på mindst 14
DokumentId
Journalnummer
L 150 - 2016-17 - Bilag 20: 4. udkast til betænkning
1760768_0002.png
2
uger for kommunernes afgørelser om frakendelse eller ned-
sættelse af visse typer hjælp efter serviceloven og en særlig
hurtig sagsbehandling af klagesager i Ankestyrelsen. Dette
medfører, at borgeren i varslingsperioden kan beholde den
hidtidige hjælp i uændret omfang. S, DF, V, LA, RV, SF,
ALT og KF er enige om at udvide aftalen, således at der
først skal ske en effektuering af kommunernes afgørelser i
forhold til de omfattede ordninger, når varslingsperioden på
14 uger er udløbet. Således indføres der nu opsættende virk-
ning i den konkrete opsigelsesperiode i klagesager omfattet
af ordningen. F.eks. vil den, der er arbejdsgiver i en ordning
med borgerstyret personlig assistance, først skulle afvikle
ordningen, herunder opsige ansættelsesaftaler med hjælpe-
rne, når varslingsperioden på 14 uger er udløbet. I opsigel-
sesperioden kan borgeren beholde sin hidtidige hjælp. Parti-
erne er enige om, at finansieringen heraf tilvejebringes i for-
bindelse med udmøntning af satspuljen for 2018.
Arbejdet med at finde en løsning på problematikken om-
kring kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter service-
lovens § 95 og overvågning er ikke udtømt. Partierne bag
aftalen finder, at det er af stor vigtighed, at denne problema-
tik bliver løst. Partierne konstaterer, at Børne- og Socialmi-
nisteriet nu er i færd med at afdække løsningsmuligheder i
dialog med KL, herunder de økonomiske konsekvenser og
målgruppeafgrænsningen. Dette arbejde skal være afsluttet
inden udgangen af august 2017. Partierne forudsætter her-
ved, at løsningsmulighederne drøftes med partierne bag afta-
len om revision af servicelovens voksenbestemmelser.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget vil gerne sik-
re, at borgere efter servicelovens voksenbestemmelserne får
en sammenhængende og en helhedsorienteret indsats, der
modsvarer det hjælpebehov, som borgerne har. Hjælpen skal
tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vur-
dering af borgerens behov.
Da regeringen første gang spillede ud med et lovforslag
om servicelovens voksenbestemmelser, ville indholdet af
udspillet ifølge DF have fået store konsekvenser for de bor-
gere, det drejede sig om. På det tidspunkt ville man nemlig
veksle »skal«-bestemmelser fra serviceloven til »kan«-be-
stemmelser.
I DF har vi kæmpet indædt mod de forringelser, der var
lagt op til i det oprindelige udspil. Nåede vi så helt i mål?
Nej, men vi mindskede skadens omfang i betydelig grad i
forhold til det, der var lagt op til, og det kan vi så glæde os
over. Hvis det havde stået til DF alene, ville lovforslaget ha-
ve indeholdt mere. DF mener, at vi burde have løst overvåg-
ningsproblematikken, og at man skulle have givet kommu-
nerne en hjemmel til at videreføre den praksis i forhold til
overvågning, de havde før dommen i landsretten, hvor
landsretten vurderede, at overvågning ikke var en del af
BPA-ordningen. Desværre mangler vi stadig at få løst denne
problemstilling. Dog pågår der stadig forhandlinger om det-
te i KL-regi.
DF fik i sin tid flertal for beslutningsforslag nr. B 36 om
opsættende virkning i klagesager for borgere med handicap
(folketingsåret 2015-2016). Beslutningsforslaget indebar, at
ingen ville kunne fratages deres hjælp, før der lå en afgørel-
se fra Ankestyrelsen. Derudover fremgik det også af beslut-
ningsforslaget B 36, at det skal være nemt og hurtigt for bor-
gere at få vurderet, om der kan opnås opsættende virkning i
deres klagesag. Regeringen lægger med dette lovforslag nu
op til at realisere beslutningsforslaget ved at indføre en be-
stemmelse om et varsel på minimum 14 uger kombineret
med en fast track-ordning for klagesagerne i Ankestyrelsen.
Dette vil ifølge Børne- og Socialministeriet imødekomme de
hensyn, som ligger bag det vedtagne beslutningsforslag om
opsættende virkning i klagesager for borgere med handicap.
Obligatorisk brug af tro- og loveerklæring ved ansøgning
om udskiftning af hjælpemidler var også en af DF’s mærke-
sager. Børne- og socialministeren har under udvalgsbehand-
lingen oplyst, at dette kan laves ved en bekendtgørelsesæn-
dring, jf. svar på spørgsmål 61.
DF er helt parat til at drøfte eventuelle forbedringer af
lovforslagets delelementer, hvis man i aftalekredsen kan bli-
ve enige om dette, bl.a. i forhold til nogle af de ting, som
høringssvarene har gjort opmærksom på.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et
mindretal
(EL), tiltrådt af < >:
1)
I den under
nr. 3
foreslåede
§ 3 a
ændres »§§ 95, 96 og
98« til: »§§ 95, 96, 98, 103 og 104 samt efter § 85, for så
vidt angår personer, som bor i en boform efter denne lov el-
ler en tilsvarende bolig,«.
[Udvidelse af det foreslåede minimumsvarsel til også at om-
fatte frakendelse eller nedsættelse af hjælp efter §§ 85, 103
og 104 i lov om social service]
Af
børne- og socialministeren,
tiltrådt af [udvalget]:
2)
I den under
nr. 3
foreslåede
§ 3 a
indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Iværksættelse af kommunalbestyrelsens afgørel-
ser efter bestemmelserne nævnt i stk. 1 må i de tilfælde,
hvor kommunalbestyrelsens afgørelse påklages til Ankesty-
relsen, først påbegyndes, når varslingsperioden, jf. stk. 1, er
udløbet.«
[Iværksættelse påbegyndes efter varslingsperiodens udløb i
klagesager]
Af
et mindretal
(EL), tiltrådt af < >:
3)
Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
L 150 - 2016-17 - Bilag 20: 4. udkast til betænkning
1760768_0003.png
3
»01.
I
§ 95, stk. 2,
indsættes efter »20 timer ugentligt«: »og
hjælp til overvågning for at forhindre pludseligt opståede og
livstruende situationer«.«
[Indførelse af hjemmel til tilskud til overvågning]
Af
børne- og socialministeren,
tiltrådt af [udvalget]:
4)
I den under
nr. 6
foreslåede ændring af
§ 95, stk. 3,
æn-
dres i
3. pkt.
»1. pkt.« til: »2. pkt.«
[Præcisering af, at den foreslåede øvre grænse på 48 timer
om ugen skal gælde for de nærtstående tilsammen]
Til § 2
5)
I den under
nr. 6
foreslåede
§ 18 f
ændres i
stk. 2
og
5-9
»virksomheder« til: »private virksomheder«.
[Ensretning af formuleringerne]
6)
I den under
nr. 6
foreslåede
§ 18 g
ændres i
stk. 3
Ȍrs-
budgetterne samt« til: »årsbudgetterne, samt«.
[Præcisering af, at børne- og socialministeren har hjemmel
til at fastsætte regler om revision og indsendelse af årsregn-
skab]
7)
I den under
nr. 6
foreslåede
§ 18 h
ændres
i stk. 2, nr.
2,
»foreningen eller virksomheden« til: »foreningen eller
den private virksomhed«.
[Ensretning af formulering]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at be-
grundelsen for indførelsen af et varsel for frakendelse eller
nedsættelse af hjælp efter §§ 95, 96 og 98 er, at der vil være
tale om, at en nedsættelse eller frakendelse af de omfattede
ydelser altid vil have vidtrækkende konsekvenser, som ikke
eller kun vanskeligt lader sig genoprette. Et tilsvarende hen-
syn må ifølge Enhedslisten også gør sig gældende for tilbud
om socialpædagogisk bistand efter § 85, beskyttet beskæfti-
gelse efter § 103 og aktivitets- og samværstilbud efter § 104.
Ændringsforslaget indebærer derfor, at det foreslåede mi-
nimumsvarsel med opsat virkning på 14 uger udvides til og-
så at omfatte afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af
hjælp efter §§ 85, 103 og 104.
Målgruppen for ydelser efter §§ 85, 103 og 104 er i me-
get stort omfang borgere med betydelige og meget indgri-
bende funktionsnedsættelser. Hjælpen efter disse paragraffer
har således helt afgørende betydning for livskvalitet og triv-
sel for en særligt sårbar gruppe borgere, hvorfor det foreslås,
at de ligeledes omfattes af den nye varslingsbestemmelse.
De eksisterende kommunale forvaltningsretlige forplig-
telser til at give et rimeligt varsel i forbindelse med fraken-
delse og nedsættelse af ydelser efter §§ 85, 103 og 104, vur-
deres ikke at være tilstrækkelige til at undgå at sårbare bor-
gere mister tilbud, som de er berettiget til i ganske lange pe-
rioder.
Økonomiske konsekvenser
Da børne- og socialministeren ikke har været i stand til at
oplyse, hvad en meromkostning ved den foreslåede ændring
vil være, jf. ministerens svar på spørgsmål 17, forhøjes de i
lovbemærkningers punkt 3 anførte udgifter med et skøns-
mæssigt fastsat beløb på 30 mio. kr., der skal kompensere
kommunerne for de forøgede udgifter samt finansiere de ek-
stra statslige udgifter.
Omkostningen finansieres af en del af provenuet ved en
genindførelse af sodavandsafgiften, der jf. skatteministerens
svar på spørgsmål nr. 188 af 23. januar 2017 (SAU alm. del)
vil indbringe staten et merprovenu på 610 millioner kroner i
varig virkning efter tilbageløb.
Til nr. 2
I den foreslåede § 3 a fremgår det, at kommunalbestyrel-
sens afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp ef-
ter servicelovens § 95 om kontant tilskud til ansættelse af
hjælpere, § 96 om borgerstyret personlig assistance og § 98
om kontaktpersonordning til døvblinde skal meddeles med
et varsel på mindst 14 uger fra borgerens modtagelse af af-
gørelsen. Det samme gælder for kommunalbestyrelsens af-
gørelser om frakendelse af en plads i et særligt dag- eller
klubtilbud efter servicelovens §§ 32 og 36, om frakendelse
af bilstøtte efter § 114 inden udløbet af genanskaffelsespe-
rioden og om ophør af hjælp til dækning af tabt arbejdsfor-
tjeneste efter § 42 i de tilfælde, der er omfattet af de af bør-
ne- og socialministeren fastsatte regler om afviklingsperio-
de.
I forlængelse heraf foreslås det i det nye stk. 2, at iværk-
sættelse af kommunalbestyrelsens afgørelser efter de be-
stemmelser i serviceloven, der er omfattet af forslaget om
varsling, først må påbegyndes, når varslingsperioden er ud-
løbet i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsens afgørelse på-
klages til Ankestyrelsen.
Med ændringsforslaget sikres det således, at borgerne,
når der klages til Ankestyrelsen, modtager den hidtidige
hjælp i uændret omfang i hele varslingsperioden, og at kom-
munalbestyrelsens afgørelse om frakendelse eller nedsættel-
se af den hidtidige hjælp først skal effektueres, når varsling-
sperioden på 14 uger er udløbet. Med ændringsforslaget ind-
føres der således opsættende virkning i den konkrete opsi-
gelsesperiode i klagesager omfattet af varslingsordningen.
For eksempel vil en borger, som har fået sin ordning med
kontant tilskud eller borgerstyret personlig assistance efter
servicelovens §§ 95 eller 96 frakendt, først skulle effektuere
kommunalbestyrelsens afgørelse efter udløbet af varsling-
sperioden på 14 uger. Det samme vil gælde for afvikling af
kontaktpersonordningen til døvblinde i servicelovens § 98.
I forhold til kommunalbestyrelsens afgørelse om fraken-
delse af en plads i et særligt dag- eller klubtilbud efter ser-
vicelovens §§ 32 eller 36 vil der på tilsvarende vis, hvis der
klages til Ankestyrelsen, først kunne ske opsigelse af plad-
sen, når varslingsperioden på14 uger er udløbet. Ligeledes
skal en afgørelse om frakendelse af bilstøtte efter servicelo-
vens § 114 før udløbet af genanskaffelsesperioden først ef-
fektueres, når varslingsperioden er udløbet. Endelig vil af-
viklingsperioden på tre måneder for en afgørelse om ophør
af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter service-
L 150 - 2016-17 - Bilag 20: 4. udkast til betænkning
1760768_0004.png
4
lovens § 42 først begynde at løbe efter udløbet af varsling-
sperioden.
Ændringsforslaget indebærer endvidere i kombination
med den særligt hurtige sagsbehandling i Ankestyrelsen for
de sagstyper, der er omfattet af varslingsforslaget, at i de til-
fælde, hvor borgeren i Ankestyrelsen får medhold i en even-
tuel klagesag, kan hjælpen fortsætte uændret. Borgerne be-
høver dermed f.eks. ikke at påbegynde afviklingen af en
ordning efter servicelovens §§ 95 eller 96, herunder opsige
hjælpere, mens klagesagen verserer i Ankestyrelsen.
Ændringsforslaget omfatter ikke de sager, hvor der ikke
klages til Ankestyrelsen over kommunalbestyrelsens afgø-
relse. I disse tilfælde gælder derfor det i lovforslagets § 3 a,
stk. 1, fastsatte varsel på 14 uger.
Til nr. 3
Med ændringsforslaget oprettes der hjemmel til, at kom-
munernes hidtidige praksis om at yde tilskud til overvågning
kan fortsætte. Hensigten med ændringsforslaget er således at
forhindre, at personer med behov for overvågning mister de-
res ret til hjælp med henvisning til Ankestyrelsens principaf-
gørelse (nr. 63-15 af 12. oktober 2015), hvilket vil forringe
både borgernes og de pårørendes vilkår markant.
Økonomiske konsekvenser
Børne- og socialministeren har ikke kunnet oplyse, hvor
store merudgifter, der vil være forbundet med at indføre en
hjemmel til at medtage overvågning i udmåling af hjælp ef-
ter § 95. Det kan på baggrund af ministerens besvarelse af
spørgsmål 29 og det til svaret knyttede bilag 10 af 12. febru-
ar 2016 konstateres, at Børne- og Socialministeriet indtil for
nylig har vurderet, at indførsel af en hjemmel til overvåg-
ning efter § 95 ikke ville medføre merudgifter. I sit svar på
spørgsmål 8 oplyser ministeren, at den nu skønnede udgift
på 80 til 240 millioner kroner bygger på en antagelse om en
udvidelse af målgruppen i et ikke nærmere defineret omfang
samt en merudgiftsberegning, der alene baserer sig på kend-
skab til praksis i én kommune i ét budgetår, og i sit svar på
spørgsmål 51 skriver ministeren, at der er tale om meget
usikre beregninger. Da det således på baggrund af ministe-
rens svar ikke er muligt at opgøre finansieringsbehovet, af-
sættes der skønsmæssigt et beløb på 80 millioner kr.
Omkostningen finansieres af en del af provenuet ved en
genindførelse af sodavandsafgiften, der jf. skatteministerens
svar på spørgsmål nr. 188 af 23. januar 2017 (SAU -
alm.del) vil indbringe staten et merprovenu på 610 millioner
kroner i varig virkning efter tilbageløb.
Til nr. 4
Ved lovforslagets § 1, nr. 6, er foreslået, at servicelovens
§ 95, stk. 3, ændres således, at der indføres en øvre ugentlig
grænse for det antal timer, hvori en nærtstående, der funge-
rer som hjælper for borgeren med funktionsnedsættelse, og
som samtidig er modtager af tilskuddet til ansættelse af
hjælpere og dermed arbejdsgiver og arbejdsleder for hjælpe-
rne, kan varetage pasningsopgaven i forhold til borgeren. I §
95, stk. 3, 3. pkt., foreslås det, at grænsen på 48 timer om
ugen skal gælde for de nærtstående tilsammen, hvilket skal
medvirke til at sikre, at borgeren modtager hjælp i overens-
stemmelse med kommunalbestyrelsens bevilling.
I formuleringen af den foreslåede lovændring af § 95, stk.
3, 3. pkt., er der fejlagtigt henvist til 1. pkt. Henvisningen
skal rettelig være til 2. pkt.
I ændringsforslaget er fejlen korrigeret, således at græn-
sen på 48 timer om ugen skal gælde for de nærtstående til-
sammen.
Der er alene tale om en præcisering. Ændringsforslaget
medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 5
Ved lovforslagets § 2, nr. 6, er foreslået at indsætte et nyt
kapitel 3 a om godkendelse af og tilsyn med foreninger og
private virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i
ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om social service.
Herunder er foreslået i en ny § 18 f, at socialtilsynet kun
efter § 18 b, stk. 1, godkende foreninger og private virksom-
heder omfattet af § 18 a, der er oprettet som fonde, og som
er undtaget fra lov om fonde og visse foreninger og lov om
erhvervsdrivende fonde, hvis foreningen eller virksomheden
er lovligt etableret som en fond.
I ændringsforslaget ensrettes formuleringerne i § 18 f,
stk. 2 og 5-9, således at der ikke kan opstå tvivl om, at be-
stemmelserne finder anvendelse for foreninger og private
virksomheder.
Der er alene tale om en ensretning af formuleringerne.
Ændringsforslaget medfører ikke indholdsmæssige ændrin-
ger.
Til nr. 6
Ved lovforslagets § 2, nr. 6, er foreslået at indsætte et nyt
kapitel 3 a om godkendelse af og tilsyn med foreninger og
private virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i
ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om social service.
Herunder er foreslået en ny § 18 g, stk. 3, hvorefter so-
cialministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdel-
se, indsendelse og godkendelse af årsbudget, herunder om
frister for indsendelse af årsbudget til socialtilsynet og af
årsbudgetterne. Det fremgår endvidere, at ministeren også
kan fastsætte regler om revision og indsendelse af årsregn-
skab.
I ændringsforslaget præciseres det, at ministeren har selv-
stændig hjemmel i bestemmelsen til at fastsætte regler om
revision og indsendelse af årsregnskab.
Der er alene tale om en præcisering. Ændringsforslaget
medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 7
Ved lovforslagets § 2, nr. 6, er foreslået at indsætte et nyt
kapitel 3 a om godkendelse af og tilsyn med foreninger og
private virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i
ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om social service.
Herunder er foreslået en ny § 18 h, stk. 2, nr. 2, der om-
handler foreningen eller den private virksomheds pligt til ef-
ter anmodning at give socialtilsynet oplysninger om, hvilke
kommuner der har truffet afgørelse om hjælp efter servicelo-
vens §§ 95 eller 96, til de borgere, foreningen eller virksom-
L 150 - 2016-17 - Bilag 20: 4. udkast til betænkning
1760768_0005.png
5
heden har indgået aftale med, jf. §§ 9-9 b i lov om retssik-
kerhed og administration på det sociale område.
I ændringsforslaget ensrettes formuleringen således, at
der ikke opstår tvivl om, at foreningen eller den private virk-
somhed efter anmodning skal give oplysninger om hvilke
kommuner, der har ansvar for at yde hjælp til de borgere,
som foreningen eller den private virksomhed virksomheden
har indgået aftale med.
Der er alene tale om en ensretning af formuleringen. Æn-
dringsforslaget medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Karin Nødgaard (DF)
nfmd.
Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Pernille Bendixen (DF) Morten Marinus (DF) Jakob Engel-Schmidt (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V)
Klaus Markussen (V) Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Orla Østerby (KF)
Karen J. Klint (S) Erik Christensen (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S)
fmd.
Ane Halsboe-Jørgensen (S) Yildiz Akdogan (S) Finn Sørensen (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT)
Marianne Jelved (RV) Lotte Rod (RV) Trine Torp (SF) Jacob Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Radikale Venstre (RV)
46
37
34
14
13
10
 8
Socialistisk Folkeparti (SF)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Tjóðveldi (T)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
6
1
1
1
1
L 150 - 2016-17 - Bilag 20: 4. udkast til betænkning
1760768_0006.png
6
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 150
Bilagsnr.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
Titel
Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
Henvendelse af 23/3-17 fra RYK - Rygmarvsskadede i Danmark, Taa-
strup
Henvendelse af 1/4-17 fra Camilla Maarbjerg
Præsentationer fra RYK til brug ved foretræde for udvalget 20/4-17
Ændringsforslag, fra børne-og socialministeren
1. udkast til betænkning
2. udkast til betænkning
Henvendelse af 1/5-17 fra Camilla Maarbjerg
Henvendelse af 7/5-17 fra Muskelsvindfonden
Henvendelse af 7/5-17 fra Spastikerforeningen
Henvendelse af 8/5-17 fra Dansk Handicap Forbund
Henvendelse af 9/5-17 fra UlykkesPatientForeningen
3. udkast til betænkning
Henvendelse af 11/5-17 fra Camilla Maarbjerg, Dragør
Henvendelse af 17/5-17 fra Muskelsvindfonden
Henvendelse af 19/5-17 fra Suzanne W. S. Duxbury, Gilleleje
Ændringsforslag, fra børne- og socialministeren
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 150
Spm.nr.
1
Titel
Spm. om at kommentere henvendelsen af 23/3-17 fra RYK - Ryg-
marvsskadede i Danmark, til børne- og socialministeren, og ministe-
rens svar herpå
Spm. om at stille ændringsforslag til lovforslaget, der indebærer, at
kommunerne får hjemmel til at yde overvågning som en del af hjæl-
pen efter servicelovens § 95, stk. 3, til børne- og socialministeren, og
ministerens svar herpå
Spm., om ministeren er enig med sin forgænger, social- og indenrigs-
minister Karen Ellemann, om, at der skal findes en løsning for de bor-
gere, som er berørt af, at der ikke er hjemmel i servicelovens § 95 til
at udmåle timer til overvågning, til børne- og socialministeren, og mi-
nisterens svar herpå
Spm. om at kommentere henvendelsen af 1/4-17 fra Camilla Maar-
bjerg, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
MFU spm., om det er ministerens vurdering, at lovforslaget forbedrer
retssikkerheden for borgere, som på grund af deres funktionsnedsæt-
telse og manglende »retssikkerhedsbistand« fra deres pårørende ikke
formår at udnytte klagemulighederne i serviceloven, til børne- og so-
cialministeren, og ministerens svar herpå
2
3
4
5
L 150 - 2016-17 - Bilag 20: 4. udkast til betænkning
1760768_0007.png
7
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
MFU spm., om ministeren vil tage initiativer, der kan imødegå retssik-
kerhedsproblemer som følge af mangelfulde eller grænsesøgende
kommunale afgørelser for voksne med funktionsnedsættelser, til bør-
ne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
MFU spm., om ministeren kan give eksempler på borgere, der falder
ind under beskrivelsen i lovbemærkningerne punkt 2.2.3, til børne- og
socialministeren, og ministerens svar herpå
MFU spm. om at uddybe, hvilke beregninger der ligger til grund for
ministerens vurdering af merudgiften ved, at der kan bevilges hjælp til
overvågning efter § 95, stk. 3, til børne- og socialministeren, og mini-
sterens svar herpå
MFU spm. om at bekræfte, at landsretsdommen fra maj 2015 ikke ve-
drører hjælp efter servicelovens § 95, stk. 3, men alene hjælp efter ser-
vicelovens § 83, til børne- og socialministeren, og ministerens svar
herpå
MFU spm. om, hvor mange BPA-ordninger efter henholdsvis § 95 og
§ 96 i serviceloven der var i hvert af årene fra 2009 og frem, til børne-
og socialministeren, og ministerens svar herpå
MFU spm. om, hvorvidt det vil påvirke hjælpen til borgere med BPA,
såfremt det ikke bliver muligt for virksomhederne at få dækket deres
omkostninger til tilsynet gennem administrationsbidraget, til børne- og
socialministeren, og ministerens svar herpå
MFU spm., om ministeren vil give sin vurdering af, hvorvidt de æn-
drede økonomiske betingelser vil betyde en forøgelse af antallet af
konkurser blandt virksomhederne på BPA-området, til børne- og so-
cialministeren, og ministerens svar herpå
MFU spm. om årsagen til, at borgere med merudgifter over 2.501 kr.
skal dokumentere merudgifterne og ikke sandsynliggøre udgiften, til
børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
MFU spm., om det er ministerens vurdering, at der blandt målgruppen
for socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85 er en stor andel
sårbare borgere, for hvem denne bistand spiller en helt afgørende rolle
i deres tilværelse, til børne- og socialministeren, og ministerens svar
herpå
MFU spm., om der blandt målgruppen for beskyttet beskæftigelse ef-
ter servicelovens § 103 samt aktivitets- og samværstilbud efter § 104
er en stor andel sårbare borgere, for hvem det pågældende tilbud spil-
ler en helt afgørende rolle i deres tilværelse, til børne- og socialmini-
steren, og ministerens svar herpå
MFU spm. om ministeren kan uddybe, hvorfor det ikke anses for at
»have indgribende betydning« for en borger at miste sit tilbud om so-
cialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85, til børne- og social-
ministeren, og ministerens svar herpå
MFU spm. om, hvorfor det ikke anses for at »have indgribende betyd-
ning« for en borger at miste sit tilbud om beskyttet beskæftigelse efter
§ 103 eller sit aktivitets- og samværstilbud efter § 104, til børne- og
socialministeren, og ministerens svar herpå
L 150 - 2016-17 - Bilag 20: 4. udkast til betænkning
1760768_0008.png
8
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
MFU spm., om der vil være merudgifter forbundet med at lade ser-
vicelovens § 85, § 103 og § 104 omfatte af varslingsbestemmelsen på
14 uger, og hvad merudgiften i givet fald vil være, til børne- og social-
ministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om lovforslaget, fsva. tilbud om gruppebaserede tilbud om
hjælp og støtte indebærer, at tilbuddene fortsat tager udgangspunkt i
den enkeltes individuelle behov, til børne- og socialministeren, og mi-
nisterens svar herpå
Spm. om proceduren i forhold til den situation, hvor en borger har fået
tildelt et hjælpemiddel, og en kommune derefter beslutter sig for en ny
leverandør af hjælpemidlet, til børne- og socialministeren, og ministe-
rens svar herpå
Spm., om ministeren anerkender, at der er stor forskel på kateterbru-
gere, og at der er stor forskel på hjælpemiddelprodukter f.eks. katetre,
til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om en kommune efter lovforslaget kan udskifte et hjælpemid-
delprodukt med et andet hjælpemiddelprodukt uden at foretage en
konkret individuel vurdering af borgerens behov, til børne- og social-
ministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om ministeren finder det i tråd med servicelovens intentioner og
formålsparagraffer, at adskillige københavnske kateterbrugere har
modtaget et standardbrev fra Københavns Kommune uden en konkret
og individuel vurdering, til børne- og socialministeren, og ministerens
svar herpå
Spm., om ministeren er enig i, at f.eks. de københavnske borgere skal
finde sig i at miste deres kateterbevilling og få tildelt et andet kateter
uden at blive hørt og uden at blive individuelt vurderet, til børne- og
socialministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvad hensigten er med, at kommunalbestyrelsen i enkle og
entydige sager om hjælpemidler og forbrugsgoder, jf. servicelovens §§
112 og 113 (ad. forslagets § 1, nr. 13), kan vælge at anvende en for-
enklet sagsbehandlingsprocedure, til børne- og socialministeren, og
ministerens svar herpå
Spm. om, hvilke type sager der kan være enkle og entydige, jf. lovfor-
slaget § 1, nr. 13, til børne- og socialministeren, og ministerens svar
herpå
Spm., om der er nogle retssikkerhedsmæssige konsekvenser ved den
foreslåede § 113 a, til børne- og socialministeren, og ministerens svar
herpå
Spørgsmålet er tilbagetaget
Spm., om Børne- og Socialministeriet har haft et notat eller andet i mi-
nisteriet med en bestemt ordlyd, til børne- og socialministeren, og mi-
nisterens svar herpå
Spm. om konkrete eksempler på tilbud og organisationer/foreninger,
hvormed der efter § 82 d kan etableres samarbejde, til børne- og so-
cialministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om tilbud efter § 82 d i samarbejde med frivillige sociale organi-
sationer og foreninger, som kommunalbestyrelsen henviser til, forud-
L 150 - 2016-17 - Bilag 20: 4. udkast til betænkning
1760768_0009.png
9
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
sættes finansieret af disse organisationer og foreninger, til børne- og
socialministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om en nærtstående person, der modtager tilskud efter servicelo-
vens § 95, stk. 3, og som selv påtager sig pasningsopgaven, er beretti-
get til ferie, feriepenge eller feriegodtgørelse, til børne- og socialmini-
steren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvor mange personer, som efter den nyeste opgørelse har
kunne sandsynliggøre merudgifter til et større beløb end 2.500 kr., til
børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorledes begrebet »dokumentation« efter § 100 helt præ-
cist tænkes defineret, til børne- og socialministeren, og ministerens
svar herpå
Spm. om, hvorledes en befordringsudgift vil kunne dokumenteres ef-
ter servicelovens § 100, til børne- og socialministeren, og ministerens
svar herpå
Spm., om f.eks. kørebog, kvitteringer eller fotos af bilens kilometer-
tæller anses for tilstrækkelig dokumentation af befordringsudgifter, til
børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvilke forpligtelser kommunen har til at bidrage til doku-
mentation/sandsynliggørelse af de enkelte merudgifter efter § 100, til
børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvem der har pligt til at dokumentere den konkrete udgift
for »andre mennesker på samme alder og i samme livssituation«, der
indgår som sammenligningsgrundlag for enhver beregning af merud-
gifter efter servicelovens § 100, til børne- og socialministeren, og mi-
nisterens svar herpå
Spm. om, hvilke overvejelser der ligger til grund for dokumentions-
krav for merudgifter over 2.500 kr., til børne- og socialministeren, og
ministerens svar herpå
Spm., om en person med merudgifter på for eksempel 1.400 kr. om
måneden, og som derfor får en ydelse på 1.000 kr. om måneden, vil få
forhøjet den faste ydelse op til næste trin, hvis vedkommende i perio-
den får bevilget en enkeltudgift, som svarer til et yderligere beløb på
mere end 100 kr. om måneden, til børne- og socialministeren, og mini-
sterens svar herpå
Spm., om i hvilken rækkefølge kommunerne skal gennemgå de allere-
de beregnede merudgiftsydelser, til børne- og socialministeren, og mi-
nisterens svar herpå
Spm., om en borger har ret til selv at anmode om en hurtig omregning
af den gældende merudgiftsydelse, til børne- og socialministeren, og
ministerens svar herpå
Spm., om servicelovens § 41 tænkes ændret efter samme principper
som servicelovens § 100, til børne- og socialministeren, og ministe-
rens svar herpå
Spm. om, hvordan firmaer og foreninger tænkes kompenseret for de
ekstra omkostninger, der følger med godkendelsesproceduren og den
efterfølgende kontrol, til børne- og socialministeren, og ministerens
svar herpå
L 150 - 2016-17 - Bilag 20: 4. udkast til betænkning
1760768_0010.png
10
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
Spm. om, hvordan formuleringen af servicelovens § 3 a skal forstås,
til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om der er noget til hinder for, at § 3 a træder i kraft tidligere
end 1. januar 2018, til børne- og socialministeren, og ministerens svar
herpå
Spm. om at kommentere præsentationerne fra RYK - Rygmarvsskade-
de i Danmark, til børne- og socialministeren, og ministerens svar her-
Spm., om et skøn på en forventet meromkostning på overvågning til
en trods alt begrænset del af § 95-målgruppen på mellem 80-240 mio.
kr. er urealistisk højt, til børne- og socialministeren, og ministerens
svar herpå
Spm., om ministeren er indstillet på at ændre i serviceloven, således at
det præciseres, at hjælp til borgere altid skal tilrettelægges på bag-
grund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons be-
hov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte, til børne- og
socialministeren, og ministerens svar herpå
MFU spm. om at uddybe, hvorfor der efter ministerens vurdering sker
en udvidelse af målgruppen for § 95, hvis der efter servicelovens § 95,
stk. 3, skal kunne bevilges hjælp til overvågning i eget hjem, til børne-
og socialministeren, og ministerens svar herpå
MFU spm., om ministeren er enig i, at det økonomiske skøn hviler på
et uhyre spinkelt faktuelt grundlag, til børne- og socialministeren, og
ministerens svar herpå
MFU spm. om, hvilke politiske begrundelser aftalepartierne havde for
at lade udgifter over 2.501 kr. være omfattet af et dokumentationskrav
og ikke et sandsynlighedskrav, til børne- og socialministeren, og mini-
sterens svar herpå
MFU spm. om, hvor stor en andel af de påklagede kommunale afgø-
relser vedrørende henholdsvis § 85, § 103 og § 104, som er enten til-
bagevist eller omgjort i Ankestyrelsen, til børne- og socialministeren,
og ministerens svar herpå
Spm., om det er ministerens opfattelse, at hyrdebrevet er nået ud til de
rette vedkommende, og hvordan ministeren vil sikre, at fremtidige
hyrdebreve til kommunerne når ud til en bredere skare i kommunerne,
til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om at uddybe svar på spørgsmål 26, til børne- og socialministe-
ren, og ministerens svar herpå
Spm. om at kommentere henvendelsen af 1/5-17 fra Camilla Maar-
bjerg, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om at kommentere henvendelsen af 7/5-17 fra Muskelsvindfon-
den, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om at kommentere henvendelsen af 7/5-17 fra Spastikerforenin-
gen, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om at kommentere henvendelsen af 8/5-17 fra Dansk Handicap
Forbund, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om at kommentere henvendelsen af 9/5-17 fra UlykkesPatie-
ntForeningen, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
L 150 - 2016-17 - Bilag 20: 4. udkast til betænkning
1760768_0011.png
11
61
62
63
64
Spm. om, i aftalen om en revision af servicelovens voksenbestemmel-
ser fra november 2016 står der, at… » Der indføres obligatorisk brug
af tro- og loveerklæringer ved genbevilling af hjælpemidler, hvis bor-
gerens funktionsevne i al væsentlighed er uændret.« Mener ministe-
ren, at lovforslaget lever op til dette, til børne- og socialministeren, og
ministerens svar herpå
Spm. om at kommentere henvendelsen af 11/5-17 fra Camilla Maar-
bjerg, Dragør, til børne- og socialministeren, og ministerens svar her-
Spm. om at kommentere henvendelsen af 17/5-17 fra Muskelsvind-
fonden, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om at kommentere henvendelsen af 19/5-17 fra Suzanne W. S.
Duxbury, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå