Fra: Martin Duxbury [mailto:[email protected]]
Sendt: 19. maj 2017 14:07
Til: SOU | Social- og Indenrigsudvalget <[email protected]>
Emne: anmodning om fortræde ang. lovforslag L150
Til Social/ Indenrigs og børneudvalget,
Jeg anmoder hermed om at komme i fortræde for udvalget i forbindelse med lovforslag L150.
Grunden til min anmodning er, at jeg mener, at der synes at være forhold vedrørende
lovforslaget,angående § 95 stk 3 der ikke er taget højde for.
Her ønsker jeg at rette opmærksomhed på forholdet omkring folketingets ønske om, at der skal indføres
en begrænsning af hvor meget den nærtstående tilskudsmodtager og andre nærtstående må arbejde i BPA
ordningen efter § 95 stk 3. Man henviser i denne henseende til EU reglerne om max arbejdstid.
Jeg mener at man med dette forslag har glemt at tage højde for, det forhold, at tilskudsmodtageren er at
sidestille med en arbejdsgiver og at ansvaret for pasningen og plejen af den handicappede borger, som er
tildelt en BPA ordning efter § 95 stk 3, nu ligger hos tilskudsmodtageren. Kommunen har således overført
dets pasningsansvar til tilskudsmodtageren. En arbejdsgiver skal følge EU reglerne om max arbejdstid, for
vedkommendes ansatte, idet de ansatte er omfattet ( beskyttet) af disse regler. Dette betyder, at hvis en
arbejdsgiver beder en af sine ansatte om at arbejde mere end de fastlagte 48 timer ugentligt over en
gennemsnitsperiode af 4 måneder, så risikerer arbejdsgiveren, at skulle betale kompensation til den
ansatte, hvis den ansatte vælger at lægge sag an et mod arbejdsgiveren. Det der er vigtigt at bemærke, at
det såedes ikke er arbejdstageren der er underlagt en max ugentlig arbejdstid, men derimod
arbejdsgiveren, som ikke må tvinge sine ansatte til at udføre arbejde i mere end den fastsatte max grænse
uden at dette, i så fald kunne betyde at arbejdsgiveren, siden skulle betale kompensation til den ansatte.
Ingen lønmodtagere i Danmark er således, som jeg forstår det, underlagt en lov om max arbejdstid. En
lønmodtager kan ikke straffes for at udføre mere arbejde end EU reglerne, idet en lønmodtager ikke kan
lægge sag an mod sig selv for at have udført et arbejde.
En arbejdsgiver er heller ikke selv omfattet af EU reglerne om max arbejdstid, idet vedkommende selv har
ansvaret for firmaet og for at arbejdet bliver udført, også hvis dette betyder, at arbejdsgiveren må varetage
arbejdet selv. Dette er logisk, idet en arbejdsgiver ikke kan sikre at arbejdet bliver udført, hvis
arbejdsgiverens mulighed for selv at påtage sig arbejdet er begrænset. Da tilskudsmodtageren samtidigt er
arbejdsleder, har denne ansvaret for borgerenes pleje. Dette ansvar nødvendiggør, at arbejdslederen ikke
er begrænset til en max arbejdstid.
Jeg ønsker også, at gøre opmærksom på, at Ankestyrelsens principafgørelse 26-17 har relevans til dette,
idet Ankestyrelsens afgørelse forholder sig til ordlyden i socialloven vedr. Eu reglerne om arbejdstid og især
formuleringen, at "den nærtstående tilskudsmodtager ikke er arbejdtager efter beskæftigelsesministeriets
defi itio Fortolk i ge af de e ordlyd, har A ketyrelse afgjort, betyder, at tilskuds odtagere , derfor
ikke er berettiget til feriegodtgørelse, pension og heller ikke optjener ret til dagpenge, idet vedkommende
ikke er ansat af kommunen eller udfører et arbejde for kommunen efter kommunens instruktion. Dette er
ikke i overensstemmelse med udmålingsbekendtgørelsen eller vejledningen på BPA området, som
foreskriver, at der skal udbetales lden samme løn til samtlige hjælpere, om hvorvidt disse er nærtstående
eller ej. I lønnen skal indgå alle løn elementer, som ved andre sammenlignelige grupper.
Anketsyrelsen afgør samtidigt, at hvis tilskudsmodtageren vælger at overføre tilskuddet til et firma, så vil
tilskudsmodtageren være omfattet af EU reglerne om max arbejdtid og vil være berettiget til
feriegodtgørelse, pension mv.