Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 150 Bilag 12
Offentligt
1753248_0001.png
Spastikerforeningen
Landsforeningen for cerebral parese
Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup
Tlf. 38 88 45 75 (10-12 & 12.30-15.00)
CVR nr. 20248815
Mail: [email protected]
www.spastikerforeningen.dk
Folketingets Socialudvalg
Christiansborg
1240 København K
Taastrup, den 7. maj 2017
Vedr. lovforslag L 150
14 ugers varsling ved indgribende afgørelser
Lovforslag nr. L L50 indeholder en ordning med et minimumsvarsel på 14 uger for visse kommunale
afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp efter serviceloven.
Bestemmelsen om varsling var en af de helt centrale og vigtige nybrud i forbindelse med drøftelserne af
reformen af servicelovens voksenbestemmelser. Og en bestemmelse, vi i Spastikerforeningen var meget
glade for.
Nu kan vi imidlertid konstatere, at ministeren, i sin besvarelse på spørgsmål 45, introducerer en fortolkning
at varslingsbegrebet, som helt underminerer betydningen af bestemmelsen.
Det fremgår bl.a. af svaret på spørgsmål 45, at borgeren ikke kan undlade at indrette sig efter kommunens
Afgørelse i varslingsperioden, "herunder for eksempel opsige hjælperne i en ordning efter servicelovens §
96".
Hvis den fortolkning bliver gældende, vil varslingsreglerne i praksis være uden betydning i forbindelse med
BPA-ordningen, da de konsekvenser, borgeren må drage af kommunens varsling, de facto vil have stort set
samme effekt, som en øjeblikkelig ændring eller fratagelse af en BPA. Hvis borgeren er forpligtet til, at
påbegynde afviklingen af sig BPA-ordning i varslingsperioden, så vil varslingsreglerne ikke give borgeren den
beskyttelse mod urigtige beslutninger, som var hele ideen med varslingsreglerne.
Spastikerforeningen opfordrer derfor Folketingets Socialudvalg til at præcisere, at der ikke skal tages skridt
til at effektuere den kommunale afgørelse, før Ankestyrelsens afgørelse er truffet.
Med venlig hilsen
Mogens Wiederholt
Direktør
Protektor: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte