MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
21. oktober 2016
2016 - 4963
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 6. oktober stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L15 – Forslag til lov om etablering af en ny jernbane til
Aalborg Lufthavn med tilhørende anlæg, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 1:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 6. oktober 2016 fra Torben
Leenhart Andersen, Støvring, jf. L 15 – bilag 2.
Svar:
Jeg har forelagt henvendelsen for Banedanmark, som har følgende bemærk-
ninger:
”Torben Leenhart Andersen har ved henvendelse af 6. oktober 2016 til Trans-
port- og Bygningsudvalget bl.a. foreslået en PRT-løsning i stedet for banebetje-
ning af Aalborg Lufthavn. En PRT-løsning er såkaldt Personal Rapid Transit,
som er en form for individuel kollektiv transport, hvor førerløse eldrevne vogne
med plads til omkring 4 personer kører enkeltvis til og fra lufthavnen på dertil
indrettede guideways med en hastighed på omkring 30 km/t. En PRT-løsning
er således ikke en baneløsning, men mere en bus-/taxalignende løsning med
førerløse køretøjer.
En sådan PRT-løsning har ikke været en del af Banedanmarks undersøgelser af
en baneforbindelse til Aalborg Lufthavn. Formålet med den undersøgte bane-
forbindelse er bl.a., at landstrafikken skal kunne køre direkte til lufthavnen, så
passagerer undgår skift på rejsen. En PRT-løsning fordrer skift på rejsen til
lufthavnen og vurderes dermed at få færre passagerer end baneløsningen. Der-
til kommer, at en løsning med førerløse køretøjer i egen bane vil være et væ-
sentligt mere komplekst projekt, som kan vise sig at være meget dyrere at an-
lægge end en jernbaneløsning.
For at kunne tilvejebringe et beslutningsgrundlag for en PRT-bane til Aalborg
Lufthavn, skal der igangsættes et større analysearbejde, herunder skal der gen-
nemføres en ny VVM-undersøgelse, da PRT-banen ligger uden for de allerede
undersøgte strækninger. Dette vil samlet set tage op mod 2 år afhængig af,
hvornår undersøgelserne igangsættes. Undersøgelserne vil desuden kræve