Kulturudvalget 2016-17
L 148 Bilag 1
Offentligt
1751749_0001.png
Høringsnotat – Udkast til lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af
bygninger og bymiljøer (Bevaring af særlige kulturarvsmæssige samlinger).
Dansk Folkeparti fremsatte den 14. marts 2017 et udkast til lov om ændring af lov om bygningsfredning og
bevaring af bygninger og bymiljøer (Bevaring af særlige kulturarvsmæssige samlinger). Samtidig blev
lovforslaget sendt i høring den 15. marts 2017.
Dansk Folkeparti har udarbejdet lovforslaget, hvormed kulturministeren pålægges at sørge for, at flere
fagligheder end kun den arkitektfaglige bliver inddraget i Det Særlige Bygningssyn. Samtidig får
kulturministeren mulighed for at gå mod Det Særlige Bygningssyns indstilling og tillade en nedrivning af en
fredet bygning, hvis bygningen samtidig fungerer som et statsligt eller statsanerkendt museum, og hensynet
til bevaringen af museets samling vurderes at have større kulturarvsmæssig værdi end selve bygningen.
Høringsfristen udløb den 19. april 2017.
Ved fristens udløb var der indkommet 17 høringssvar fra hhv. Kommunernes Landsforening, DOCOMOMO
Danmark, Kulturministeriet, Arkitektskolen Aarhus, Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og
Konservering (KADK), BYFO og Historiske Huse, privatpersonerne Mads Kampmann, Marcus Fenger
Sættem Mandal og Malthe Skytte Nordentoft Nielsen, Det Særlige Bygningssyn, Akademiraadet,
Byggeskadefonden vedr. bygningsfornyelse,
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, ICOMOS
Danmark,
Dansk Byggeri,
Arkitektforeningen, Europa Nostra Danmark, Organisationen Danske Museer,
samt Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring.
I det følgende redegøres for hovedsynspunkterne i de modtagne høringssvar. Bemærkninger, der ikke
vedrører lovforslaget, gengives ikke. De to svar, der alene går på, at der ikke er bemærkninger til
lovforslaget, er markeret med kursiv ovenfor.
Justeringer af lovforslaget
Den offentlige høring har ikke givet anledning til justeringer af lovforslaget.
Generelt om ændring af Det Særlige Bygningssyns sammensætning.
DOCOMOMO Danmark bemærker, at den foreslåede ændring af den faglige sammensætning af Det Særlige
Bygningssyn er overflødig, idet den gældende lov allerede rummer mulighed for forandring af
bygningssynets sammensætning. En nuanceret faglig rådgivning er altid relevant, men da Det Særlige
Bygningssyn varetager en rådgivende funktion i forhold til spørgsmål vedrørende bygningsfredning,
forekommer det indlysende at den arkitektfaglige ekspertise er centralt repræsenteret i synet.
Kulturministeriet finder det relevant, at der tilgodeses flere fagligheder i Det Særlige Bygningssyn. Det vil
dog være hensigtsmæssigt at præcisere i bestemmelsen, at bygningssynet udvides til 13 medlemmer, og at
det ekstra medlem udpeges af en museumsfaglig organisation.
Arkitektskolen i Aarhus finder, at det strider mod armslængdeprincippet, hvis de indstillingsberettigede
organisationers udpegning af medlemmer til Det Særlige Bygningssyn ikke anerkendes. Det er de
indstillingsberettigede organisationers ret at udpege personer, som efter deres vurdering repræsenterer dem
bedst. At 8 ud af 12 medlemmer i det nuværende Bygningssyn har en arkitektfaglig baggrund er et tilfælde,
der kan ændre sig i den efterfølgende periode.
1
 L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
1751749_0002.png
Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) vurderer, at det fremsatte
lovforslag vil føre til en svækkelse at Bygningssynets faglige kompetence og uvildighed, til skade for den
sagkyndige fundering at lovens forvaltning.
Lovforslaget er således ikke alene til skade for etablering af saglighed i forbindelse med forvaltning af
Bygningsfredningsloven. Hvis lovforslaget bliver gennemført, vil der efter KADKs opfattelse ligeledes ske
en svækkelse af den generelle tillid til den statslige forvaltning af samfundets fælles kulturarvsværdier.
KADK fremhæver også armslængdeprincippet i høringssvaret. Den politiske indflydelse på Det Særlige
Bygningssyn ligger i udpegning af de medlemmer, der repræsenterer landets kommuner og i det særlige
forhold, at det er ministeren, der udpeger
Bygningssynets formand.
Privatpersonerne Mads Kampmann, Marcus Fenger Sættem Mandal og Malthe Skytte Nordentoft Nielsen
finder det problematisk, at ministeren kan bestemme de indstillede berettigede organisationer uden at henvise
til kulturministerens nærmere regler om Det Særlige Bygningssyns sammensætning. I stedet lægger
lovforslaget op til, at ministeren bliver enerådig på området, ved at ministeren direkte kan ændre de
indstillede berettigede organisationer.
Det Særlige Bygningssyn fremhæver, at det allerede er sammensat af forskellige faglige kompetencer for på
bedste måde at kunne rådgive kulturministeren. Det er også kulturministeren, der beskikker paletten af
interessenter, der udgør Det Særlige Bygningssyn, og ministeren kan ændre på denne sammensætning uden
lovindgreb. Der er kompetencer i dansk kulturhistorie fra både det Kulturhistoriske museumsudvalg og
Nationalmuseet, og der er kompetencer inden for bygnings- og landskabskunst på de specifikke specialer,
som er nødvendige for at kunne foretage faglige vurderinger: restaurering, byplanlægning og landskab både
på teoretiske og historiske niveauer foruden der er praktiske udøvere af arkitekturfaget siddende i udvalget.
Der er ligeledes repræsentanter fra ministerier dvs. med forvaltningserfaring, fra Kommunernes
Landsforening og Bygningsfredningsforeninger. Det er rigtigt, at der pt. i Synet sidder 8 arkitekter, men idet
det er organisationerne selv, der har foretaget personvalget, at finde den bedst egnede repræsentant, er det til
dels en tilfældighed, at det er arkitekter. Formanden har tidligere været en billedkunstner, og at en
repræsentant fra f.eks. miljøministeriet er en arkitekt må selvfølgelig bunde i, at ministeriet har vurderet at
denne person besidder de rette faglige kompetencer. Denne blanding af fagfolk giver et bredt favnende viden
grundlag for at løse Synets hovedopgaver - at vurdere byggeprojekters kvalitet i forhold til de bærende
fredningsværdier i en given byggesag samt vurdere ny- og affredninger. Det er bydende nødvendigt at
ministeren har adgang til de højeste faglige kompetencer, når Danmarks bygningsarv skal beskyttes også
arven efter første verdenskrig. En politisk motiveret indsnævring af bygningshistorien og revision af Synets
sammensætning vil være både udemokratisk og i modstrid med folketingets håndhævede armslængdeprincip.
Et demokratisk styre forudsætter endvidere at de folkevalgte kan træffe beslutninger på solide og valide
fakta, der ikke påvirkes at tidens meget skiftende opinion.
Akademiraadet skriver, at man kan få det indtryk, at Dansk Folkeparti opfatter sammensætningen af Det
Særlige Bygningssyn, der er statens højeste rådgiver i fredningssager, som en hindring for at kunne nedrive
Vikingeskibsmuseet og at det er på denne baggrund, forslaget om at kulturministeren skal kunne fastsætte
nærmere regler om sammensætningen af Det Særlige Bygningssyn mm.
Ifølge Akademiraadet er der i dag — og har altid været — en overvægt af arkitektfaglig kompetence til stede
i Det Særlige Bygningssyn. Vel at mærke hovedsageligt arkitekter med særlige evner til at aflæse, forstå og
vurdere historisk arkitektur. Alt andet ville være uansvarligt, når synet netop skal tage stilling til historisk
arkitektur. Akademiraadet kan ikke forestille sig, at en kulturminister vil sammensætte Det Særlige
Bygningssyn med enkeltpersoner, der ikke har den fornødne ekspertviden til at vurdere bygningers bærende
fredningsværdier og slet ikke, at en kulturminister vil kunne finde på at sammensætte et syn alene med det
formål at kunne nedrive en enkelt, fredet bygning — uden hensyn til Det Særlige Bygningssyns øvrige
opgaver.
2
 L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
1751749_0003.png
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur skriver i deres høringssvar, at medlemmerne af Det
særlige Bygningssyn repræsenterer et bredt udsnit af interesser og fagligheder, og at ministeren fastsætter
rammerne for Styrelsens administration og udpeger medlemmerne af Det Særlige Bygningssyn.
Landsforeningen bemærker i den sammenhæng også, at loven tager udgangspunkt i de arkitektoniske og
kulturhistoriske forhold, hvilket arkitekter er uddannet til at tage vare på. Hvilket er endnu en grund til, at det
ikke er nødvendigt at foretage ændring af loven
ICOMOS Danmark beklager, at man med lovforslaget har set sig sur på arkitektstanden og de faglige
kompetencer, som Det særlige Bygningssyn besidder. ICOMOS Danmark finder, at den nuværende
sammensætning af Bygningssynet, hvor både arkitektfaglige, restaureringsfaglige og museumsfaglige
kompetencer er til stede fuldt ud repræsenterer en bredde inden for det felt som Bygningssynets rådgivning
skal dække med dets nuværende beføjelser. Historisk set har det altid været fagpersoner med
bygningshistorisk indsigt, herunder både arkitekter, historikere og museumsansatte, som skiftende
kulturministre har udpeget til at rådgive sig — hvilket til fulde lader sig gøre inden for lovens nuværende
rammer.
Europa Nostra Danmark peger i deres høringssvar på, at den foreslåede ændring af sammensætningen af
Det Særlige Bygningssyn med det ene formål at begrænse arkitekters adgang hertil vil være stærkt
uhensigtsmæssig. I en tid, hvor landets bygningsfredningsmyndighed nødvendigvis må behandle nyere
bygningsværker, der er opført i såkaldt utraditionelle eller ligefrem eksperimenterende konstruktioner, vil
kendskab til og erfaring med netop byggetekniske og konstruktive problemstillinger udgøre en vigtig del af
Det Særlige Bygningssyns grundlag for at træffe fagligt forsvarlige beslutninger.
Organisationen Danske Museer er enig i, at der er grund til at se på bygningssynets sammensætning og de
kompetencer, der er til stede i synet, og finder overordnet set, at der længe har været, og fortsat er, en
ubalance mellem arkitektonisk kompetence og kompetence i kulturhistorie og bygningshistorie. Der er i
synet en forholdsvis stærk vægtning af arkitektur trods det forhold, at loven ligeligt arbejder med
kulturhistoriske og arkitektoniske værdier som grundlag for fredning. Ubalancen i bygningssynets
sammensætning har ikke særlig sammenhæng med den konkrete sag, men drejer sig om en mere generel
problemstilling, som længe har været kendt, nemlig at der mangler kompetencer i kulturhistorie og
bygningshistorie både ved nyfredninger, ved behandling af byggesager for fredede ejendomme og ved
affredninger.
Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring foreslår, at spørgsmålet om Det Særlige Bygningssyns
sammensætning kan bringes på bane i forbindelse med det forestående “gennemsyn” af
bygningsfredningsloven, som kulturminister Mette Bock har annonceret i 2017.
Generelt om indførelse af hjemmel til ministeren til nedrivning af fredede bygninger
Kommunernes Landsforening (KL) bemærker indledende, at KL principielt kun afgiver høringssvar til
lovforslag fremsat af regeringen, og at svaret fra KL derfor skal ses som et input til udvalgets videre drøftelse
af emnet. KL er af den opfattelse, at der i forbindelse med de truede kulturmiljøer ikke kun bør indgå
vurderinger af æstetiske og kulturhistoriske aspekter, men også bygningers potentiale i forhold til
fremadrettede formål og dermed anvendelse af bygningerne. Dette kunne tale for, at ministeren får hjemmel
til at af-frede museumsbygninger, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn i øvrigt taler herfor.
Kulturministeriet finder det relevant at justere proceduren for tilladelse til nedrivning af fredede bygninger,
så bygningssynet får indstillingsret og ikke vetoret. Således skabes der en parallelitet med proceduren for
ansøgning om affredning af fredede bygninger, hvor bygningssynet ikke kan afvise en ansøgning.
3
 L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
1751749_0004.png
Arkitektskolen i Aarhus vurderer overordnet, at lovforslaget strider markant imod ånden i den nuværende
lov, hvor armslængdeprincippet er et centralt element, som skal sikre, at det politiske system på den ene side
træffer beslutninger om overordnede formål. På den anden side træffes de konkrete beslutninger af
sagkyndige råd og nævn. Derved sikres det, at beslutningerne træffes på et fagligt grundlag, og man undgår
mistanke om partipolitisk styring.
Armslængdeprincippet bliver omgået, hvis kulturministeren får mulighed for at gå imod en indstilling fra Det
Særlige Bygningssyn, som består af landets faglige eksperter på området. Heri ligger en betydelig fare for, at
mere eller mindre tilfældige politiske særhensyn vil komme til at vægte højere end faglig viden.
BYFO/Historiske Huse tilkendegiver i deres høringssvar, at det allerede i dag indirekte er muligt, at
kulturministeren, imod Det Særlige Bygningssyns indstilling, kan tillade nedrivning af en bygningsfredet
bygning. Her tænkes på den situation, at ejeren af en fredet bygning ansøger kulturministeren/Slots- og
Kulturstyrelsen om ophævelse affredningen. Efter den eksisterende bygningsfredningslovs § 23, stk. 3, skal
ansøgningen forelægges Det Særlige Bygningssyn til udtalelse. Slots- og Kulturstyrelsen, og ved en
efterfølgende klagesag kulturministeren, kan ophæve en fredning, når fredningsværdierne er gået tabt eller
ikke længere kan opretholdes, jf. lovens § 8, stk. 2. Beslutningen om fredningsophævelse kan ske imod Det
Særlige Bygningssyns udtalelse, da synets udtalelse alene er rådgivende. Dette er også tilfældet i den
situation, hvor ejerens ønske om ophævelse af bygningsfredningen entydigt er med henblik på en
efterfølgende nedrivning af bygningen.
BYFO/Historiske Huse finder imidlertid behov for, at rollefordelingen mellem Det Særlige Bygningssyn og
Kulturministeriet præciseres. Synet skal ikke kun i teorien, men også i praksis, udelukkende tage stilling til
bygningernes arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdier. Alle andre interesser, herunder
funktion, økonomi, ejerforhold etc., der også har betydning ved lovens administration, bør alene varetages af
Kulturministeriet.
Privatpersonerne Mads Kampmann, Marcus Fenger Sættem Mandal og Malthe Skytte Nordentoft Nielsen
finder, at lovforslaget giver for meget magt til kulturministeren til at være smagsdommer over hvad
ministeren finder æstetisk og relevant passende. Desuden fremhæves det, at det burde være muligt at
klimasikre Vikingeskibsmuseet i Roskilde uden implementering lovforslaget, idet ministeren mod
bygningssynets indstilling kan tillade en delvis nedrivning af en fredet bygning, f.eks. i forbindelse med
bygningsarbejdet.
Det Særlige Bygningssyn skriver i deres høringssvar, at et bygningsværk fremhæves i en periode og
forkætres i en anden. Sådan har det altid været og sådan vil det sikkert forblive. Derfor stilles der ekstra
strenge kvalitetskrav til yngre byggerier der påtænkes fredet. Det nuværende Særlige Bygningssyn har dette i
mente, når der skal tages vare på beslutninger om fredninger som tidligere Syn har foretaget, og ikke falde
for fristelsen til at lade en umiddelbar opstand mod betonbyggeri, afspejle sig i affredninger af 60’ernes
byggerier. Synet skal sætte sig ud over populistiske strømninger og nøje vurdere det faglige
fredningsgrundlag.
Det er efter Akademiraadets mening ikke logisk at sammenkæde “statslige eller statsanerkendte museer”
med en særlig bestemmelse om, at kulturministeren kan tillade affredning og nedrivning af en fredet
bygning, hvis ikke museumsbygningen kan beskytte sine samlinger forsvarligt. En bygning kan være fredet
med fast inventar, men ikke pga. sit løse inventar, som museumsgenstande må karakteriseres som. Er der et
æstetisk samspil mellem en bygningsform og dens indhold, så er det naturligvis en smuk balance, det er godt
at holde sig for øje. Akademiraadet opfatter det derfor som en fordel, at ethvert statsligt eller statsanerkendt
museum i dag frit kan flytte sin samling fra en fredet bygning uden at være tvunget til at affrede og nedrive
efter sig.
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur skriver i deres høringssvar, at ministeren, i det
væsentlige, allerede med den gældende lov, har de videre beføjelser man med lovforslaget ønsker at give
ministeren, hvis ministeren ønsker at bruge dem.
4
 L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
1751749_0005.png
ICOMOS Danmark skriver i deres høringssvar, at hvis lovforslaget gennemføres, vil det kunne få
konsekvens for en lang række andre fredede museumsbygninger opført efter 1918, der alt efter den siddende
ministers smag på det givne tidspunkt, vil have en tvivlsom skæbne. Dette er et yderst kritisk forhold for
Danmarks byggede kulturarv.
ICOMOS Danmark påpeger desuden, at inden for den nuværende lovgivning kan Slots- og Kulturstyrelsen
ophæve en fredning, selv om Bygningssynet er imod det. Den konkrete sag, hvorom dette lovforslag er
stillet, ville således kunne håndteres inden for den nuværende lovgivning, hvis der vel at mærke var en saglig
begrundelse herfor. Lovforslaget findes derfor unødvendigt.
Organisationen Danske Museer (ODM) er grundlæggende af den holdning, at der bør fastholdes
armslængde-princip i forhold til bygningssynet, og at et syn, der er nedsat i henhold til gældende lov, skal
kunne træffe beslutninger, som også er ubelejlige. Såfremt der brydes med armslængdeprincippet bør
ministeren i stedet udstyres med mulighed for at affrede fredede bygninger, der huser statsanerkendte eller
statslige museer af hensyn til bevaringen og udstillingen af museets samlinger. Herefter er der større råderum
for graden af ombygning, at anvende bygningen til andre formål end museumsdrift eller at nedrive
bygningen.
Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring henviser til Bygningsfredningsloven kap. 7, hvorefter den
siddende minister kan affrede en bygning, også selvom Det Særlige Bygningssyn udtaler sig imod det. Den
affredede bygning kan efterfølgende nedrives, som det på beklagelig vis var tilfældet for f.eks. KB Hallen.
Foreningen finder derfor lovforslaget unødvendigt.
Generelt om første verdenskrig som tidsgrænse
DOCOMOMO Danmark konstaterer, at ”Dette kan på ingen måde komme vor eftertid til gode”.
Kulturministeriet mener, at en ændring af proceduren bør gælde for alle fredede bygninger og ikke kun for
bygninger opført efter første verdenskrig, som samtidig fungerer som et statsligt eller statsanerkendt
museum.
Arkitektskolen i Aarhus finder, at det ikke er relevant at skelne mellem bygninger før og efter første
verdenskrig. Det er en vurdering af selve bygningens kulturhistoriske og arkitektoniske kvalitet, som bør
være afgørende for, om en bygning er fredningsværdig og ikke byggetidspunktet.
Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) finder det uforsvarligt og i
modstrid med bygningsfredningslovens formål, hvis bygningsfredningsloven - begrundet i en konkret
problemstilling - giver en særlig periodes bygninger (bygninger opført efter første verdenskrig) en særstatus
fagligt. Bygningsfredningsloven har netop til formål at “at værne landets ældre bygninger at arkitektonisk,
kulturhistorisk eller miljømæssig værdi, herunder bygninger, der belyser bolig-, arbejds-, og
produktionsvilkår og andre væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling”.
Privatpersonerne Mads Kampmann, Marcus Fenger Sættem Mandal og Malthe Skytte Nordentoft Nielsen
nævner i deres høringssvar, at der savnes en begrundelse for, hvorfor skellet skal sættes for bygningsværker
opført efter afslutningen på første verdenskrig (1918), da der ingen arkitektonisk begrundelse er for at sætte
skellet ved netop denne begivenhed.
Akademiraadet opfatter denne tidsskillelinje som en tyndbenet præmis for at ændre lovgivningen. Alle
fredede ejendommes største farer er naturkatastrofer, krige og tidernes skiftende smag.
Bygningsfredningsloven kan alene sikre det fredede mod tidernes skiftende smag, og med lovens nuværende
formuleringer er dette forhold sikret bedst muligt efter Akademiraadets opfattelse.
5
 L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
1751749_0006.png
ICOMOS Danmark finder, at lovforslaget vil kunne danne præcedens for andre sager og mener, at det er
bekymrende, at den danske bygningsarv opført efter 1918 i den grad degraderes.
Europa Nostra Danmark mener, at lovforslaget - i stedet for at fremme en løsning, der tilgodeser hensynet til
begge kulturarvssager, bygger på en prioritering af kulturarven, hvor bygningsarven tilsidesættes til fordel
for museumssamlingen, ikke blot i tilfældet Vikingeskibsmuseet, men generelt for dansk bygningsarv efter
1918.
Organisationen Danske Museer er betænkelig ved kriteriet omkring bygningens alder (alt efter 1.
verdenskrig), idet der synes at være indbygget en ikke hensigtsmæssig prioritering af den ældre
bygningsmasse frem for den yngre bygningsmasse.
Øvrige synspunkter i høringssvarene i relation til lovforslaget
Lovgivning på baggrund af enkeltsag
Nogle høringssvar fremhæver, at lovforslaget udspringer af en aktuel sag om Vikingeskibshallen i Roskilde,
og at en enkeltsag ikke bør danne grundlag for lovændringer. Det drejer sig om høringssvarene fra
DOCOMOMO Danmark, Arkitektskolen i Aarhus, privatpersonerne Mads Kampmann, Marcus Fenger
Sættem Mandal og Malthe Skytte Nordentoft Nielsen, Det Særlige Bygningssyn, ICOMOS Danmark;
Arkitektforeningen, Europa Nostra Danmark
Forslag om ændring af bygningsfredningsloven
I enkelte høringssvar henvises til kulturministerens varslede forslag til en ændring af bygningsfredningsloven
i 2017. Det drejer sig om Arkitektforeningen som tilkendegiver, at de afventer forslaget fra ministeren og
Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring.
Forskel på statslige og private bygninger
Arkitektskolen i Aarhus finder, at det er yderst uhensigtsmæssigt med en lov, som udelukkende har fokus på,
om bygningen fungerer som et statsligt eller statsanerkendt museum. Der bør efter Arkitektskolens
overbevisning være de samme regler for såvel statslige som private bygninger.
Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) finder det betænkeligt, at en særlig
gruppe bygninger, som f.eks. de bygninger, der huser de statsanerkendte museer, bliver behandlet anderledes
end øvrige bygninger. Det gælder for en lang række at de fredede bygninger, at man skal opnå den rette
balance mellem bygningens fredningsværdier og bygningens funktion, hvilket også er en del at lovens
formål.
Bygningsfredningslovens formål
Akademiraadet skriver i deres høringssvar, at det stillede lovforslag går stik imod formålet med
bygningsfredningsloven ved at udpege “statslige eller statsanerkendte museer” som en særlig
bygningsgruppe, der fremover skal kunne affredes og nedrives, hvis museet ikke kan beskytte sine samlinger
forsvarligt. Formålet med at frede en bygning er netop, at den uanset om den kan varetage sin oprindelige
funktion eller ej — bevares og beskyttes mod eftertidens forskellige påfund/indfald.
6