Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
15. maj 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. maj 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 8
(jf. L 147) som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 8:
J.nr.
16/09431
”Indgår
den sidste udbetaling af efterløn før overgang til folkepension i indtægts-
grundlaget for folkepension?”
Svar:
Den sidste udbetaling af efterløn kan efter de gældende regler finde sted efter, at en
borger er overgået til at modtage folkepension. Udbetalingen vil i det tilfælde indgå
i indtægtsgrundlaget for folkepension, og vil dermed kunne påvirke størrelsen af
den udbetalte pension.
Det bemærkes, at efterløn betragtes som indtægt ved personligt arbejde i pensions-
lovens forstand. Det indebærer, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget gælder
et bundfradrag på 60.000 kr. årligt/5.000 kr. pr. måned. Udbetaling af efterløn vil
kun påvirke folkepensionen, hvis bl.a. bundfradraget er udnyttet.
Efter vedtagelsen af lov nr. 624 af 8. august 2016 skal efterløn med virkning fra 1.
juli 2017 imidlertid overgå til acontoudbetaling månedsvis bagud med efterfølgen-
de regulering på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret. Udbetaling af den
sidste måneds efterløn sker således den sidste bankdag i udbetalingsmåneden, og
vil derfor ikke påvirke indtægtsgrundlaget for folkepensionen.
Med henvisning til bundfradraget og øvrige fradragsregler ved indtægtsregulering
af folkepensionen, er det samtidig vurderingen, at et evt. efterreguleringsbeløb
vedr. efterlønnen, som udbetales efter overgang til folkepension ikke vil påvirke
udbetalingen af folkepension.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen