Beskæftigelsesudvalget 2016-17
L 147 Bilag 10
Offentligt
1759447_0001.png
Til lovforslag nr.
L 147
Folketinget 2016-17
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 17. maj 2017
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
(Ændrede regler om meddelelse om ret til folkepension, opsat pension m.v.)
[af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 10 ændringsforslag til lovforslaget. Beskæf-
tigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 5 og 7. So-
ciademokratiets og Dansk Folkepartis medlemmer af udval-
get har stillet ændringsforslag nr. 3, 4, 6, 8 og 9. Enhedsli-
stens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr.
1, 2 og 10.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2017 og var til
1. behandling den 21. marts 2017. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 25.
november 2016 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del –
bilag 61. Den 28. februar 2017 sendte beskæftigelsesmini-
steren de indkomne høringssvar og et notat herom til udval-
get.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse fra Ældre Sagen.
Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommen-
teret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 8 spørgsmål til beskæftigelsesmini-
steren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Svare-
ne på spørgsmål nr. 5-8 er optrykt som bilag 2 til betænknin-
gen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
med de under 3-9 stillede æn-
dringsforslag.
Flertallet vil stemme imod de under nr. 1, 2 og 10 stillede
ændringsforslag.
Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis medlemmer af
udvalget udtaler, at med de ændringsforslag, der nu er til-
føjet lovforslaget, og som øger sikkerheden for, at ældre
borgere får den folkepension, de har ret til, og dermed sikrer
tryghed for vores ældre borgere, kan S og DF tilslutte sig
lovforslaget. Med ændringsforslagene er det bl.a. blevet sik-
ret, at den oprindeligt foreslåede periode på op til 3 måne-
der, hvor folkepension kan udbetales med tilbagevirkende
kraft, bliver forlænget med yderligere 2 måneder. Samtidig
bliver der via en bemyndigelsesbestemmelse fastsat regler i
en bekendtgørelse, som skal sikre, at alvorligt syge borgere,
som på grund af deres sygdom ikke har fået søgt om folke-
pension, alligevel kan få deres folkepension.
Et
mindretal
i udvalget (EL, ALT og SF) indstiller lov-
forslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Såfremt de under nr. 1, 2 og 10 stillede ændringsforslag
bliver forkastet ved 2. behandling, vil mindretallet stemme
imod lovforslaget.
Enhedslistens medlemmer af udvalget finder, at der ikke
er nogen saglig begrundelse for at afskaffe myndighedernes
pligt til at sende breve til kommende folkepensionister om
deres ret til folkepension – en pligt, som bliver endnu mere
nødvendig i betragtning af de løbende forhøjelser af pensi-
onsalderen og usikkerheden om dette spørgsmål generelt.
De af ministeren og andre partier stillede ændringsforslag
afbøder nogle af de negative konsekvenser af den gældende
beregningsmodel som påpeget af Ældre Sagen, men langt
fra alle. EL har noteret sig, at ministeren for en række andre
AX020131
L 147 - 2016-17 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 17. maj 2017
1759447_0002.png
2
indtægters vedkommende vil overveje senere ændringer af
reglerne, men det rigtige ville efter EL´s opfattelse være at
trække lovforslaget tilbage, indtil disse problemer er løst.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et
mindretal
(EL), tiltrådt af et
mindretal
(ALT og SF):
Til titlen
1)
Undertitlen affattes således:
»(Opsat pension m.v.)«
[Konsekvensændring]
Til § 1
2)
Nr. 2
udgår.
[Udbetaling Danmarks pligt til at udsende meddelelse om
ret til folkepension opretholdes]
Af et
mindretal
(S og DF), tiltrådt af et
flertal
(det øvrige
udvalg):
3)
Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 29, stk. 1,
indsættes som
nr. 8:
»8) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bort-
ses fra tilbagebetalte efterløns- og fleksydelsesbi-
drag.««
[Ændring af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg m.v.]
4)
Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:
»02.
I
§ 32 a, stk. 1,
indsættes som
nr. 7:
»7) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bort-
ses fra tilbagebetalte efterløns- og fleksydelsesbi-
drag.««
[Ændring af indtægtsgrundlaget for førtidspension]
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af
udvalget:
5)
Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:
»03.
I
§ 33, stk. 1,
indsættes efter »er opfyldt«: », jf. dog 2.
pkt. og stk. 9«.«
[Teknisk ændring]
Af et
mindretal
(S og DF), tiltrådt af et
flertal
(det øvrige
udvalg):
6)
I det under
nr. 10
foreslåede
§ 33, stk. 1, 2. pkt.,
ændres
»tredie« til: »femte«.
[Udvidelse af periode med tilbagevirkende kraft]
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af
udvalget:
7)
Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:
»04.
I
§ 33
indsættes som
stk. 9:
»Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om
udbetaling af folkepension med tilbagevirkende kraft fra den
1. i måneden efter opnåelse af folkepensionsalderen, når an-
søgeren har været forhindret i at indgive ansøgning om fol-
kepension på grund af egen alvorlige sygdom fra opnåelse
af folkepensionsalderen.««
[Dispensation ved sygdom]
Af et
mindretal
(S og DF), tiltrådt af et
flertal
(det øvrige
udvalg):
Til § 2
8)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 25, stk. 1,
indsættes som
nr. 7:
»7) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bort-
ses fra tilbagebetalte efterløns- og fleksydelsesbi-
drag.««
[Ændring af indtægtsgrundlaget for førtidspension m.v.]
Til § 3
9)
Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 01 og 02, og § 2, nr. 01, har virk-
ning fra den 1. januar 2015.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
[Ændring af indtægtsgrundlaget med tilbagevirkende kraft]
Af et
mindretal
(EL), tiltrådt af et
mindretal
(ALT og SF):
10)
Stk. 2
udgår.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
[Konsekvensændring]
Bemærkninger
Til nr. 1, 2 og 10
Formålet med ændringsforslagene er at fastholde den nu-
værende forpligtelse for Udbetaling Danmark til skriftligt og
i god tid at oplyse borgerne om deres ret til at søge folke-
pension. Det fremsatte forslag om at ophæve denne forplig-
telse savner enhver saglig begrundelse. Det rammer en udsat
gruppe borgere, som sjældent eller aldrig benytter sig af in-
ternettet. De jævnlige forhøjelser af pensionsalderen skaber
tvivl i befolkningen om, hvad den enkeltes faktiske pen-
sionsalder er, også af den grund skal der være en oplys-
ningspligt ved hjælp af et medie, som tilgår alle. Besparel-
sen ved forslaget er mikroskopisk og vil sandsynligvis slet
L 147 - 2016-17 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 17. maj 2017
1759447_0003.png
3
ikke blive realiseret, da ændringen ifølge Udbetaling Dan-
mark vil medføre mange flere klagesager.
Til nr. 3
Når et medlem af en arbejdsløshedskasse når folkepen-
sionsalderen, skal arbejdsløshedskassen automatisk tilbage-
betale efterlønsbidrag, hvis medlemmet ikke har gjort brug
af efterlønsordningen eller har optjent ret til skattefri præ-
mie. Hvis tilbagebetalingen af bidragene sker efter overgang
til folkepension, vil de indgå i indtægtsgrundlaget og kan
medføre en nedsættelse af folkepensionens pensionstillæg
og andre tillæg. Hvis tilbagebetalingen sker før overgang til
folkepension, kan det medføre en nedsættelse af en eventuel
ægtefælles eller samlevers pension. Tilbagebetaling af bi-
dragene påvirker ikke grundbeløbet, da de ikke indgår i ind-
tægtsgrundlaget som indtægt ved personligt arbejde. Tilsva-
rende skal Udbetaling Danmark af egen drift betale fleksy-
delsesbidrag tilbage til en person, der har indbetalt fleksy-
delsesbidrag, og som har nået folkepensionsalderen uden at
have fået fleksydelse. Udbetaling Danmark har dog tilrette-
lagt administrationen således, at tilbagebetalingen sker, før
personen overgår til at modtage folkepension, der udbetales
med virkning fra den 1. i måneden efter opnåelse af folke-
pensionsalderen. Udbetalingen påvirker derfor ikke folke-
pensionen.
Da tilbagebetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag ikke
kan anses som en naturlig forlængelse af lønindtægten, er
det ikke rimeligt, at tilbagebetaling af efterløns- og fleksy-
delsesbidrag skal indgå i indtægtsgrundlaget for folkepen-
sion og dermed eventuelt stille pensionisten økonomisk rin-
gere, end hvis pågældende ikke havde betalt bidrag til ord-
ningen. Det foreslås derfor, at tilbagebetalte efterløns- og
fleksydelsesbidrag ikke skal indgå i indtægtsgrundlaget for
beregning af pensionstillæg m.v.
Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Det vurderes på baggrund af foreliggende indkomstop-
lysninger, at ca. 700 pensionister om året får tilbagebetalt
efterløns- og fleksydelsesbidrag efter tilkendelsen af pen-
sion. Heraf er langt hovedparten folkepensionister. Det til-
bagebetalte beløb til de ca. 700 pensionister skønnes i gen-
nemsnit at udgøre knap 50.000 kr. pr. pensionist. Friholdes
beløbet fra indtægtsgrundlaget for social pension, vurderes
det at medføre ydelsesmæssige merudgifter for 6,2 mio. kr.
årligt, svarende til knap 3 mio. kr. efter skat og tilbageløb.
Der påløber en yderligere ydelsesmæssig merudgift på
12,4 mio. kr. det første år, idet reglerne ændres med tilbage-
virkende kraft fra 2015.
Hertil følger endvidere administrative konsekvenser for
Udbetaling Danmark på 0,6 mio. kr. til omkostninger til
sagsbehandling af de sager, der skal genoptages i 2017. De
administrative merudgifter vedrører en opgavevaretagelse,
som Udbetaling Danmark har overtaget fra kommunerne, og
reguleres dermed i kommunernes administrationsbidrag til
Udbetaling Danmark.
Ændringsforslaget skønnes således at medføre direkte of-
fentlige merudgifter til social pension på 19,2 mio. kr. i
2017 og 6,2 mio. kr. i 2018 og frem, jf. nedenstående tabel.
Tabel: Økonomiske konsekvenser af at friholde tilbage-
betalt efterlønsbidrag fra indtægtsgrundlaget for social pen-
sion
Mio. kr. 2017-priser
2017
2018
2019 2020
Stat
18,6
6,2
6,2
6,2
Kommuner
0,6
0,0
0,0
0,0
Regioner
0,0
0,0
0,0
0,0
I alt
19,2
6,2
6,2
6,2
Anm. : Reglerne ændres med tilbagevirkende fra 2015,
hvor kalenderårsmodellen blev indført, hvorfor der påløber
en yderligere merudgift det første år.
De samlede økonomiske konsekvenser for kommunerne
af ændringsforslaget skal forhandles med de kommunale
parter.
Til nr. 4
Indbetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag kan efter an-
modning betales tilbage kontant, hvis personen får tilkendt
førtidspension efter lov om social pension. Beløbet indgår i
dette tilfælde ikke i den skattepligtige indkomst og påvirker
derfor ikke indtægtsgrundlaget for førtidspensionen.
Skattepligtige efterløns- og fleksydelsesbidrag, der tilba-
gebetales til pensionistens ægtefælle eller samlever, vil ind-
gå i indtægtsgrundlaget for førtidspensionen og kan derfor
medføre en nedsættelse af førtidspensionen.
Da tilbagebetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag ikke
kan anses som en naturlig forlængelse af lønindtægten, er
det ikke rimeligt, at tilbagebetaling af efterløns- og fleksy-
delsesbidrag skal indgå i indtægtsgrundlaget for førtidspen-
sion og dermed eventuelt stille pensionisten økonomisk rin-
gere, end hvis pågældendes ægtefælle eller samlever ikke
havde betalt bidrag til ordningen. Det foreslås derfor, at til-
bagebetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag ikke skal indgå
i indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspension. Der
henvises i øvrigt til bemærkninger til nr. 3.
Til nr. 5 og 7
Efter lovens § 33, stk. 1, udbetales folkepensionen må-
nedsvis bagud fra den 1. i måneden, efter at der er ansøgt
om folkepension og lovens betingelser er opfyldt.
I lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås, at folkepension kan
udbetales med tilbagevirkende kraft fra den 1. i måneden ef-
ter opnåelse af folkepensionsalderen, hvis ansøgning om fol-
kepension modtages i Udbetaling Danmark senest den 10. i
den tredje måned efter opnåelse af folkepensionsalderen.
Det skønnes dog rimeligt, at personer, som på grund af
alvorlig sygdom ikke får søgt om folkepension i tide, får en
udvidet mulighed for at ansøge om folkepension med tilba-
gevirkende kraft.
Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren får be-
myndigelse til at fastsætte regler om udbetaling af folkepen-
sion med tilbagevirkende kraft fra den 1. i måneden efter
opnåelse af folkepensionsalderen, når ansøgeren har været
forhindret i at indgive ansøgning om folkepension på grund
af egen alvorlige sygdom fra opnåelse af folkepensionsalde-
ren.
L 147 - 2016-17 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 17. maj 2017
1759447_0004.png
4
Det er hensigten, at denne bemyndigelse anvendes til at
fastsætte nærmere betingelser for at anvende den udvidede
mulighed for at indgive ansøgning om folkepension med til-
bagevirkende kraft, når ansøgeren har været forhindret i at
indgive ansøgning på grund af egen alvorlige sygdom. Det
er hensigten, at der i bekendtgørelsen vil blive fastsat krav
om, at sygdommen har været af en så alvorlig karakter, at
sygdommen i det væsentlige har begrænset borgerens mu-
lighed for selv at ansøge om eller anmode andre om hjælp til
at ansøge om folkepension i perioden, indtil ansøgning ind-
gives. Borgeren skal som udgangspunkt kunne verificere
dette ved dokumentation fra hospital eller fra egen læge. Det
er endvidere hensigten at fastsætte som betingelse, at når an-
søgeren ikke længere er forhindret i at indgive ansøgning
om folkepension på grund af egen alvorlige sygdom, er an-
søgningen omfattet af reglerne i lovens § 33, stk. 1, det vil
sige, at ansøgning om folkepension efter forslaget skal mod-
tages i Udbetaling Danmark senest den 10. i den femte må-
ned efter dette tidspunkt, for at der kan udbetales folkepen-
sion med tilbagevirkende kraft fra den første i måneden efter
opnåelse af folkepensionsalderen.
Der forslås endvidere en lovteknisk ændring. Hovedreg-
len om, at der ikke kan udbetales folkepension, før der er
ansøgt herom, fremgår af lovens § 33, stk. 1, 1. pkt. De fore-
slåede undtagelser hertil om muligheden for at udbetale fol-
kepension med tilbagevirkende kraft fremgår af den foreslå-
ede § 33, stk. 1, 2. pkt., og den foreslåede § 33, stk. 9.
Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Ændringsforslaget vurderes ikke at medføre yderligere
økonomiske og administrative konsekvenser.
Til nr. 6
I lovforslaget er det foreslået, at folkepension kan udbeta-
les med tilbagevirkende kraft fra den 1. i måneden efter op-
nåelse af folkepensionsalderen, hvis ansøgning om folke-
pension modtages i Udbetaling Danmark senest den 10. i
den tredie måned efter opnåelse af folkepensionsalderen.
Det foreslås at forbedre denne mulighed ved at forlænge
fristen med 2 måneder, således at folkepension kan udbeta-
les med tilbagevirkende kraft fra den 1. i måneden efter op-
nåelse af folkepensionsalderen, hvis ansøgning om folke-
pension modtages i Udbetaling Danmark senest den 10. i
den femte måned efter opnåelse af folkepensionsalderen.
Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Ændringsforslaget vurderes ikke at medføre yderligere
økonomiske og administrative konsekvenser.
Til nr. 8
Efterløns- og fleksydelsesbidrag kan efter anmodning be-
tales tilbage kontant, hvis personen får tilkendt førtidspen-
sion efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v. Beløbet indgår i dette tilfæl-
de ikke i den skattepligtige indkomst og påvirker derfor ikke
indtægtsgrundlaget for førtidspensionen.
Skattepligtige efterløns- og fleksydelsesbidrag, der tilba-
gebetales til pensionistens ægtefælle eller samlever, vil ind-
gå i indtægtsgrundlaget for førtidspensionen og kan derfor
medføre en nedsættelse af førtidspensionen.
Da tilbagebetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag ikke
kan anses som en naturlig forlængelse af lønindtægten, er
det ikke rimeligt, at tilbagebetaling af efterløns- og fleksy-
delsesbidrag skal indgå i indtægtsgrundlaget for førtidspen-
sionen og dermed eventuelt stille pensionisten økonomisk
ringere, end hvis pågældendes ægtefælle eller samlever ikke
havde betalt bidrag til ordningen. Det foreslås derfor, at til-
bagebetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag ikke skal indgå
i indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspension. Der
henvises i øvrigt til bemærkninger til nr. 3.
Til nr. 9
Ved lov nr. 574 af 10. juni 2014 om anvendelse af ind-
komstregisteret ved indtægtsregulering af social pension og
boligstøtte m.v. blev der med virkning fra den 1. januar
2015 indført nye regler om beregning af social pension (ka-
lenderårsmodellen). En utilsigtet konsekvens heraf har væ-
ret, at tilbagebetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag i for-
bindelse med overgang til folkepension kunne indgå i ind-
tægtsgrundlaget for folkepension og dermed medføre en
nedsættelse af pensionen. Det skønnes ikke rimeligt, at tilba-
gebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag indgår i ind-
tægtsgrundlaget og dermed eventuelt stiller pensionisten
økonomisk ringere, end hvis pågældendes ikke havde betalt
bidrag til ordningen. Det foreslås derfor, at forslagets § 1,
nr. 01 og 02, og lovens § 2, nr. 01, om ikke at medtage tilba-
gebetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag i indtægtsgrundla-
get får tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2015.
Bent Bøgsted (DF)
fmd.
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Karina Adsbøl (DF)
Marlene Harpsøe (DF) Jeppe Jakobsen (DF) Klaus Markussen (V) Peter Juel Jensen (V) Louise Schack Elholm (V)
Carl Holst (V) Anni Matthiesen (V) Britt Bager (V) Joachim B. Olsen (LA) Laura Lindahl (LA) Merete Scheelsbeck (KF)
Ane Halsboe-Jørgensen (S) Bjarne Laustsen (S)
nfmd.
Mattias Tesfaye (S) Leif Lahn Jensen (S)
Lennart Damsbo-Andersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Jan Johansen (S) Henning Hyllested (EL) Christian Juhl (EL)
Finn Sørensen (EL) Josephine Fock (ALT) Torsten Gejl (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Karsten Hønge (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
L 147 - 2016-17 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 17. maj 2017
1759447_0005.png
5
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Radikale Venstre (RV)
46
37
34
14
13
10
8
Socialistisk Folkeparti (SF)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Tjóðveldi (T)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
6
1
1
1
1
L 147 - 2016-17 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 17. maj 2017
1759447_0006.png
6
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 147
gsnr.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Titel
Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
Henvendelse af 17/3-17 fra Ældre Sagen
Udkast til revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
Udkast til betænkning
Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 147
Spm.nr.
1
2
3
Titel
Spm. om, at Datatilsynet ikke er opført i notatet som høringspart, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentarer til henvendelse fra Ældre Sagen, til beskæfti-
gelsesministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om at bekræfte, at konsekvenserne af kalenderårsmodellen med
hensyn til modregning af for sen udbetaling af efterløn m.m. er som
beskrevet i Ældre Sagens supplerende høringssvar, til beskæftigelses-
ministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvad ministeren konkret vil gøre for at løse det problem,
som Ældre Sagen har påpeget i sommeren 2016, og som Ældre Sagen
påpeger igen i sit supplerende høringssvar , til beskæftigelsesministe-
ren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvilken forpligtelse kommunerne har til at vejlede borgere,
når en social ydelse stoppes, til beskæftigelsesministeren, og ministe-
rens svar herpå
Spm., om man automatisk overgår til folkepension, når man når folke-
pensionsalderen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar her-
Spm., om der fortsat skal søges om opsat pension, til beskæftigelses-
ministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om indtægtsgrundlaget for folkepension, til beskæftigelsesmini-
steren, og ministerens svar herpå
4
5
6
7
8
L 147 - 2016-17 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 17. maj 2017
1759447_0007.png
7
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål og beskæftigelsesministeren svar herpå
Spørgsmålene og ministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra Dansk Folkeparti
Spørgsmål nr. 5:
»Hvilken forpligtelse har kommunerne til at vejlede borgere, når en social ydelse stoppes, f.eks. i for-
bindelse med, at man når folkepensionsalderen, og hvad er rækkevidden af denne vejledningsforpligtel-
se? «
Svar:
Borgere, der får en ydelse stoppet, som der ikke er ret til at få udbetalt efter opnåelse af folkepensionsal-
deren, vil i begrundelsen for afgørelsen få oplyst, at ydelsen ikke længere kan udbetales, da den pågæl-
dende har nået folkepensionsalderen.
Det følger af den almindelige vejledningspligt efter forvaltningsloven, at Udbetaling Danmark i konkre-
te situationer fortsat er forpligtet til at vejlede borgere om muligheden for at ansøge om folkepension og
om konsekvenserne af at undlade at søge. ¬
Det følger endvidere af retssikkerhedsloven (§ 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område om helhedsorienteret hjælp og vejledning), at kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så
hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Kommunen skal
behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp
efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunen skal desuden være op-
mærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. Det kan
fx omfatte muligheden for at søge om folkepension i Udbetaling Danmark.
Spørgsmål nr. 6:
»Overgår man automatisk til folkepension når man når folkepensionsalderen, eller kræver det en aktiv
handling? «
Svar:
Det er som udgangspunkt en betingelse for udbetaling af folkepension, at borgeren har indgivet en an-
søgning. Ved ansøgningen skal det påses, om betingelserne (indfødsret, aktuel bopæl, mv.) for ret til fol-
kepension er opfyldt.
Førtidspensionister overgår dog uden ansøgning til at modtage folkepension fra den 1. i måneden efter
at have nået folkepensionsalderen. Det skyldes, at grundbetingelserne for ret til pension er de samme –
der er således allerede taget stilling til de generelle betingelser for ret til folkepension.
Spørgsmål nr. 7:
»Skal der fortsat søges om opsat pension? «
Svar:
Ja, der skal fortsat ansøges om opsat pension.
I dag er det sådan, at man skal ansøge om opsat pension samtidig med eller senere, end man ansøger om
folkepension. Man kan altså først få opsat pension, hvis man forinden har søgt om folkepension, og man
L 147 - 2016-17 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 17. maj 2017
1759447_0008.png
8
kan kun få opsat pension for den periode, der følger efter ansøgningen om opsat pension. Det vil sige, at
man i dag ikke kan opsætte pensionen med tilbagevirkende kraft.
Med lovforslag L 147 sker der en forbedring af reglerne om opsat pension. Som noget nyt vil der efter
lovforslaget fremover kunne søges om opsat pension med tilbagevirkende kraft. Personen kan således
samtidig med ansøgning om folkepension anmode Udbetaling Danmark om at få beregnet og udbetalt fol-
kepension med en venteprocent for perioden fra den 1. i måneden efter at have nået folkepensionsalderen,
hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor.
Spørgsmål nr. 8:
»Indgår den sidste udbetaling af efterløn før overgang til folkepension i indtægtsgrundlaget for folke-
pension? «
Svar:
Den sidste udbetaling af efterløn kan efter de gældende regler finde sted efter, at en borger er overgået
til at modtage folkepension. Udbetalingen vil i det tilfælde indgå i indtægtsgrundlaget for folkepension,
og vil dermed kunne påvirke størrelsen af den udbetalte pension.
Det bemærkes, at efterløn betragtes som indtægt ved personligt arbejde i pensionslovens forstand. Det
indebærer, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget gælder et bundfradrag på 60.000 kr. årligt/5.000
kr. pr. måned. Udbetaling af efterløn vil kun påvirke folkepensionen, hvis bl.a. bundfradraget er udnyttet.
Efter vedtagelsen af lov nr. 624 af 8. august 2016 skal efterløn med virkning fra 1. juli 2017 imidlertid
overgå til acontoudbetaling månedsvis bagud med efterfølgende regulering på baggrund af oplysninger
fra indkomstregistret. Udbetaling af den sidste måneds efterløn sker således den sidste bankdag i udbeta-
lingsmåneden, og vil derfor ikke påvirke indtægtsgrundlaget for folkepensionen.
Med henvisning til bundfradraget og øvrige fradragsregler ved indtægtsregulering af folkepensionen, er
det samtidig vurderingen, at et evt. efterreguleringsbeløb vedr. efterlønnen, som udbetales efter overgang
til folkepension ikke vil påvirke udbetalingen af folkepension.