Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 147:

Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Ændrede regler om meddelelse om ret til folkepension, opsat pension m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 28.02.2017).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til hr. Jan Johansen som ordfører for Socialdemokratiet.

Tak for det, hr. formand. L 147, som vi behandler nu, er et forslag om ændrede regler om meddelelse om ret til folkepension, herunder opsat pension. Der er to elementer i lovforslaget, og det ene er, at man ikke længere vil sende breve ud til borgerne og oplyse dem om, at de har ret til folkepension. Siden 1978 har man sendt breve ud til alle danskere kort tid før pensionsalderen, hvorefter man kunne søge sin folkepension. Brevene er ikke blevet sendt til danskere i udlandet, og det har mødt kritik af Folketingets Ombudsmand. Jeg har hørt, at det er derfor, man vil stoppe helt med at sende breve ud, men det vil ministeren nok svare på. Man har så i stedet forlænget fristen for ansøgninger til sin pension til senest den 10. i den tredje måned, efter man har opnået retten til folkepension, altså med tilbagevirkende udbetaling fra den dag, man kunne få folkepension. Men om den tidsfrist er tilstrækkelig, er jeg meget i tvivl om.

Der er mange mennesker, der i dag ikke ved, hvornår de kan gå på pension, og den nye pensionsreform, vi har nu, hvor der er mange forskellige aldersgrænser for, hvornår man kan gå på folkepension, kan i sig selv være et problem. Der kan være syge mennesker, demente f.eks., der slet ikke har noget netværk, eller syge ældre, der heller ikke har noget familie eller netværk og bor alene, og som ikke opdager eller først lang tid efter opdager, at de kunne have været gået på pension. Så om tidsfristen på 2 måneder og 10 dage er lang nok, er jeg i tvivl om.

Vi lever jo i en tidsalder, hvor alt efterhånden er digitaliseret, og som de nye generationer af ældre kommer til, bliver der færre, der ikke er digitaliseret, og eftersom vi ved, at der er ældre, der vil falde igennem og ikke får søgt deres pension, fordi de ikke har fået brevet eller har fået søgt for sent, giver det ekstra arbejde for kommunerne med forskud, boligtilskud og ikke mindst klager osv. Det skriver Udbetaling Danmark selv i deres svar til lovforslaget.

Er det, vi er i gang med, altså at afskaffe brevet, rigtigt? Er det ikke noget, ministeren vil tænke godt over under behandlingen af lovforslaget? Jeg synes, vi skal se fremad og ikke tænke tilbage til før 1978 med en dårligere service over for borgerne, når næsten alle borgere i fremtiden bliver digitaliseret og derved letter administrationen for Udbetaling Danmark.

Det andet element er opsat pension. Opsat pension betyder, at fortsætter man med at arbejde uden at gå på pension, selv om man har nået pensionsalderen og er berettiget til en folkepension, kan man vente med at få penge, men så til gengæld modtage et større beløb den dag, man endelig går på pension. Nu kan man vente med at søge, til man er gået på pension eller går på pension, hvor man før skulle huske at søge, når man var berettiget til en pension. Det er en fordel, som vil hjælpe dem, der fortsætter på arbejdsmarkedet, fordi nogle hidtil har mistet penge, fordi de har glemt at søge opsat pension.

Alt i alt er det et lovforslag, som vi ser perspektiv i, men også bekymringer og problemer, og dem vil vi have svar på under lovbehandlingen. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Tak for en god gennemgang af lovforslaget og for en nuanceret holdning til de forskellige elementer. Jeg deler fuldstændig ordførerens betænkeligheder ved, at man vil stoppe med at sende breve hjem til folk i tiden op til, at de har retten til folkepension. Ordføreren spørger, om det nu er det rigtige at gøre det, og har dermed en kritik af det. Jeg må nok sige, at jeg er gået det skridt videre at sige: Det er ikke det rigtige.

Så det, jeg vil spørge ordføreren om, er, om Socialdemokratiet vil støtte et ændringsforslag i den videre behandling, hvor vi fjerner det element i lovforslaget.

Ordføreren.

Vi har som sagt vores bekymringer og problemstillinger omkring det her, og dem vil vi undersøge under udvalgsbehandlingen.

Spørgeren.

Det må jeg så opfatte sådan, at man ikke giver et klart tilsagn, men at man heller ikke på forhånd vil afvise, at det kan blive aktuelt for Socialdemokratiet at støtte et ændringsforslag, der fjerner det element i lovforslaget.

Ordføreren.

Vi vil gerne undersøge de problemstillinger og bekymringer, vi har, under udvalgsbehandlingen og diskutere dem. Jeg håber selvfølgelig også, ministeren vil tænke meget over, om det nu er den rigtige vej, vi går. Men de bekymringer vil vi gerne have afklaret, inden vi svarer.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så giver jeg ordet til hr. Bent Bøgsted som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Det her lovforslag er jo kommet, fordi Ombudsmanden har klaget over, at det ikke var alle, der fik et brev om, hvornår de kunne få folkepension. Det er svært at finde alle dem, der bor i udlandet, og det giver selvfølgelig nogle problemer. Så har regeringen valgt at sige, at så dropper man helt brevet. Det kan også være godt nok, men i den forbindelse er der selvfølgelig nogle problemstillinger, man skal tage højde for. Der er også nogle fordele, der er både problemer og fordele.

Fordelene er, at når man er på arbejdsmarkedet, fortsætter man med at arbejde. Man skal ikke tænke over, at der er noget, der hedder pension, og i det øjeblik man så har fundet ud af, man vil stoppe på arbejdsmarkedet, henvender man sig og siger: Så, nu skal jeg have pension. Og samtidig skal man så have lavet en beregning over opsat pension. Det er jo helt klart en fordel for dem, der er på arbejdsmarkedet.

Jeg kan bare ikke se, hvorfor det er nødvendigt at søge om opsat pension, når man skal søge om pension, f.eks. når man er 70 år. Så vidt jeg husker, står der i loven, at så skal man søge både pension og opsat pension. Er man på arbejdsmarkedet, og søger man om pension som 70-årig, bør det være en selvfølge, at der på det tidspunkt sker en beregning af opsat pension. Det er et spørgsmål om at fjerne noget bureaukrati.

Men der er sådan visse ting i det, når man kigger på forslaget. Jeg synes f.eks., det bør være sådan, at det sker pr. automatik, når førtidspensionister går på folkepension. Det burde ikke være nødvendigt at søge om folkepension. Man går over på folkepension, når man når den alder, og det bør ske pr. automatik. Det samme med efterlønnere, det burde ikke være nødvendigt for dem at søge, og det bør ske pr. automatik, når efterlønnen ophører.

I den forbindelse skal man selvfølgelig også se på dem, der er syge, dem, der har problemer, dem, der ikke selv magter at søge. Det kan være nogle, der er blevet demente; det kan være nogle, der er indlagt på sygehus i længere tid; der kan være andre årsager til, at man ikke kan søge. Der skal findes en løsning for dem, for det skal selvfølgelig ikke være sådan, at de bliver ladt i stikken. Det har jeg talt med beskæftigelsesministeren om, og beskæftigelsesministeren er, så vidt jeg har forstået, absolut ikke afvisende over for, at der skal findes en løsning.

Der har været noget kritik af det, der handler om de socialt udsatte. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor det ikke skulle kunne laves sådan, at dem, der får en social ydelse, der stopper, når de når pensionsalderen, pr. automatik får besked om, at nu stopper f.eks. ens kontanthjælp eller noget andet, hvad man nu får, at grunden til, at den stopper, er, at man har nået pensionsalderen, og at man nu får pension fremadrettet. Jeg går ud fra, at kommunen skal begrunde over for en person, der får en social ydelse, hvorfor vedkommendes ydelse stopper, og der vil det være naturligt at sige: Jamen det er, fordi du er gået over på folkepension, det sker pr. automatik. Det er noget af det, vi skal have set på og have afklaret.

Hvad angår det her med tilbagevirkende kraft, synes jeg, det er fint, at ministeren er lydhør over for, at den periode, der er nævnt i lovforslaget, er for kort. Nu snakker vi om 3 måneder, men det bør som minimum være sådan, at det er 3 måneder ud over den måned, som man fylder år i, for der er forskel på, om man fylder år den 1. i en måned eller den 30. i en måned. Så det bliver som minimum 3 måneder ud over den måned, hvor man fylder år. Det tror jeg nok er noget, der ville være rimelig nemt at få på plads.

Så har jeg selvfølgelig også et ønske om, at ansøgningsskemaet til folkepension skal forenkles fremover.

Men en anden ting, som bl.a. Ældre Sagen har rejst, og som vi ved der er et stort ønske om – det er også noget, de har talt med den tidligere beskæftigelsesminister, Jørn Neergaard Larsen, om – er det her med, hvis en ydelse, der er optjent før folkepensionsalderen, og som ikke har noget at gøre med perioden, efter man går på folkepension, bliver udbetalt, efter at man er gået på folkepension, så kan den modregnes i folkepensionen. Det hører ingen steder hjemme. Det er noget, vi må have ændret, og jeg har forstået det sådan, at der egentlig under den tidligere minister var blevet givet lovning på, at det skulle løses.

For uanset hvad det er for en ydelse, man har optjent – om det er feriepenge, eller det er nogle andre ting, man har optjent – mens man var på arbejdsmarkedet, så skal det ikke modregnes i folkepensionen, bare fordi det bliver udbetalt i den måned, hvor man får den første pensionsydelse. Det er hvert fald noget, vi skal have på plads, og jeg håber, ministeren er lydhør over for de ønsker.

Så kan jeg se, at min tid er gået.

Det er den, ja. Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren. Jeg synes, det var nogle rigtig god pointer, ordføreren tog op i sin tale. Jeg er sådan set enig i dem alle sammen. Så er spørgsmålet bare, hvordan Dansk Folkeparti stiller sig til lovforslaget, altså om stillingen til lovforslaget er betinget af, at vi får rettet de ting, som ordføreren pegede på. Det er det ene spørgsmål.

Det andet går på det her med, at man ikke længere vil sende brev hjem. Der syntes jeg det var lidt utydeligt, hvad ordføreren egentlig mente om det. Altså er sådan, at ordføreren synes, at det så er i orden, og det kan vi ikke gøre noget ved, eller vil ordføreren være med til ændre den del af lovforslaget også?

Ordføreren.

Jamen Dansk Folkeparti kan altså godt acceptere, at der ikke bliver sendt brev ud, men det er også betinget af, at det andet, som jeg nævnte her, så kommer i orden. Men, altså, hvis man skal fjerne det punkt om, at der fortsat skal sendes brev ud, så kan man lige så godt droppe hele lovforslaget, for det er på grund af det brev, at lovforslaget er fremsat. Det ville ikke være fremsat, hvis ikke det om breve var kommet fra Ombudsmanden.

Så hvis Enhedslisten ønsker, at der skal laves et ændringsforslag om, at man fortsat skal sende brev ud, så kan man lige så godt droppe hele lovforslaget, for så hænger det ikke sammen længere. Det er på grund af det brev, at lovforslaget her er blevet fremsat.

Spørgeren.

Det er jeg ikke enig med ordføreren i. Det kan godt være, at det er spørgsmålet om udsendelse af brev, der er anledningen til, at man laver lovforslaget, men der er andre elementer i lovforslaget, der ikke har noget som helst med det brev at gøre. Der er også nogle af de kritikpunkter, som ordføreren tager op, f.eks. det her med modregningen i folkepensionen af en ydelse, der først bliver udbetalt, efter at man er kommet over på folkepension – det har jo ikke noget med det brev at gøre. Så det er jeg altså slet ikke enig med ordføreren i.

Det undrer mig virkelig, at Dansk Folkeparti vil acceptere, at der ikke længere bliver sendt brev ud, for som det bliver påpeget i adskillige høringssvar, rammer det jo lige nøjagtig den svage gruppe, som ikke er med på al den her vidunderlige digitalisering – hjemløse og svage pensionister osv. Så jeg fatter slet ikke, hvordan Dansk Folkeparti kan acceptere sådan noget.

Ordføreren.

Jamen, altså, hvis hr. Finn Sørensen hørte efter, sagde jeg netop om socialt udsatte, altså dem, der får en social ydelse i forvejen, at jeg går ud fra, at de får et brev, forhåbentlig, fra kommunen om, hvorfor deres ydelse stopper. Og i det brev skal der vel også stå, at det er, på grund af at de overgår til folkepension. Det går jeg egentlig ud fra, for man kan ikke stoppe en ydelse uden at begrunde, hvorfor man stopper ydelsen. Det er, så vidt jeg ved, sådan, loven er i dag.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste i rækken er hr. Klaus Markussen som ordfører for Venstre.

Tak for det. Alting har en første gang, og for mig er det første gang på Folketingets talerstol lige nu i dette øjeblik. Jeg glæder mig rigtig meget til opgaven.

Vi behandler her et lovforslag, der for det første vil afbureaukratisere og forenkle reglerne i loven om folkepension og opsat pension. For det andet vil det forbedre retstilstanden for borgerne. Det synes jeg faktisk er et udmærket forslag at tage med på talerstolen første gang. I dag er Udbetaling Danmark forpligtet til at gøre borgerne opmærksom på deres mulighed for folkepension, inden de når folkepensionsalderen. Sammenlignet med andre offentlige sociale ydelser eller borgere med fast bopæl i udlandet er dette en ganske særlig service. Lovforslaget baserer sig på en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand, der ikke så et lovmæssigt grundlag, for at Udbetaling Danmark fortsat skal orientere kommende folkepensionister om deres mulighed for at søge folkepension.

Regeringen ønsker at ophæve meddelelsespligten, fordi vi mener, at den er utidssvarende. Vi står midt i en digital tidsalder, vi har ubegrænsede muligheder for at søge al den information, vi behøver. Ifølge Danmarks Statistik havde hele 79 pct. af de 65-79-årige internetadgang i hjemmet sidste år, og 70 pct. af den målgruppe var ugentligt på nettet. Derfor mener regeringen, at internettets muligheder er med til at gøre Udbetaling Danmarks meddelelsespligt overflødig, og vi foreslår at ophæve den. Derudover er det med lovforslaget stadig muligt at søge pension med op til 3 måneders tilbagevirkende kraft, hvis det forholder sig sådan, at man skulle glemme at få ansøgt. Samtidig skal vi huske på, at ophævelsen selvfølgelig ikke ændrer på, at myndigheder også i fremtiden skal hjælpe de borgere, der henvender sig. Hvis vi fjerner opgaven fra Udbetaling Danmarks skrivebord, frigør vi samtidig 1,3 mio. kr. i 2020, som vi så kan bruge på andre og bedre ting. Vi fjerner altså unødigt bureaukrati, og det synes jeg faktisk er sund fornuft.

Med lovforslaget foreslår vi også at forbedre reglerne for opsat pension. De personer, der vælger at blive en del af arbejdsstyrken i længere tid, på trods af at de har ret til at gå på pension, skal ikke belemres med usmidigt bureaukrati. Det betyder, at personer, der først anmoder om at gå på folkepension, efter de har opnået folkepensionsalderen, og opfylder beskæftigelseskravet, vil kunne få en opsat pension udbetalt med tilbagevirkende kraft. Regeringen mener ikke, at det er rimeligt, at folkepensionister går glip af opsat pension, alene fordi de ikke fik indgivet en ansøgning, da de besluttede at fortsætte med at være på arbejdsmarkedet. Derfor forbedrer vi reglerne, så disse personer først behøver at ansøge om opsat pension, når de rent faktisk ønsker at gå på pension.

Til sidst foreslår vi eksplicit, at opgørelsen af indtægtsgrundlaget baseres på skattemåneden. Reglerne for udbetaling af social pension er lige nu usikre og svære at gennemskue. Med lovforslaget forenkler vi og præciserer disse regler. Samlet set peger det her lovforslag i den rigtige retning. Det er i overvejende grad et udtryk for afbureaukratisering og regelforenkling til gavn for den enkelte borger og for Udbetaling Danmark. Vi ophæver forpligtelser, forsimpler tunge regler og øger muligheden for digital selvbetjening. Det kan Venstre naturligvis støtte. Og jeg skal hilse fra De Konservative – hr. Rasmus Jarlov er ude at rejse i denne uge – og på deres vegne meddele, at de støtter regeringen. Tak for ordet.

Tak. Her fra formandsstolen skal der lyde et velkommen til arbejdet i Folketinget, og tillykke med jomfrutalen. Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Ordføreren er aftrådt.

Den næste i rækken af ordførere er hr. Finn Sørensen som ordfører for Enhedslisten. Værsgo.

Mange tak. Der er nogle gode ting i lovforslaget, som det også blev nævnt af den socialdemokratiske ordfører, men der er også nogle stærkt kritisable punkter, som både Socialdemokratiets ordfører og Dansk Folkepartis ordfører fik nævnt. Jeg vil især hæfte mig ved to ting, nemlig at der ikke længere skal sendes breve ud til kommende folkepensionister om deres ret til folkepension, og at ved beregningen af pensionen skal indkomsterne ud over pensionen beregnes i den måned, hvor de udbetales.

Forslaget om, at der ikke længere skal sendes breve ud, bliver sablet ned af de høringssvar, der forholder sig til det spørgsmål, og det er langt de fleste af dem. Det vil medføre det, som flere, bl.a. KL, påpeger, at man rammer en svag befolkningsgruppe, der meget nemt kan overse, at de har ret til folkepension, f.eks. de ca. 10 pct. ældre, der meget sjældent eller aldrig bruger internettet. Som Rådet for Socialt Udsatte påpeger, viser en måling, at 83 pct. af befolkningen faktisk ikke ved, hvornår de har ret til folkepension. Interessant nok tror det store flertal altså, at deres pensionsalder er lavere, end den faktisk er. Det gælder også for de 51-60-årige, hvor 34 pct. tror, at deres pensionsalder er lavere, end den faktisk er.

Det er jo ikke så mærkeligt, at befolkningen er forvirret på det punkt, når man ser på, hvor travlt flertallet herinde på Christiansborg har med at hæve pensionsalderen. Det fører jo til den konsekvens, at nulevende danskere har vidt forskellig tilbagetrækningsalder. Hvis man er 64 år, kan man gå på folkepension, når man bliver 65 år, men hvis man kun er 18 år, må man altså vente, til man bliver 74 år, med den aftale, der blev lavet i 2006, og de efterfølgende aftaler. Så det er ikke mærkeligt, at folk er forvirrede, men så meget mere nødvendigt er det jo, at folk i god tid bliver oplyst om det, når de nærmer sig det tidspunkt, hvor de har ret til pension.

Der bliver givet forskellige begrundelser for det. En af dem, og den vil jeg betegne som en dårlig undskyldning, er, at hvis man skal fastholde at skrive det til dem, der bor her i landet, bliver man også nødt til at skrive det til potentielle pensionister i udlandet. Til det vil jeg bare sige: Ja, det manglede da bare. Vi har en lovgivning, der gør, at folk har ret til at tage deres pension med til udlandet – det kan man diskutere for og imod, men sådan er lovgivningen – og så skal disse mennesker vel også oplyses om deres ret til folkepension, når den tid kommer. Der synes jeg bare det er for sløjt man bruger EU-regler som en undskyldning for at lave en forringelse af den art.

Besparelsen er så lille – ca. 1 mio. kr. – at det overhovedet ikke vil kunne ses i det offentlige budget. Man skal i hvert fald meget, meget langt ud i decimalerne for at kunne se et eller andet lillebitte udslag. Sandsynligvis bliver der ikke engang nogen besparelse. Udbetaling Danmark forventer, at 15 pct. af de pensionsberettigede først vil søge, efter at de har nået pensionsalderen. Det tal vil så falde til 10 pct. fra 2019 og fremefter; det er Udbetaling Danmarks prognose. Men det vil jo sige, at Udbetaling Danmark får en hel masse sager om pension med tilbagevirkende kraft. Udbetaling Danmark forventer i det hele taget et stigende antal klagesager som følge af denne lov. Så det er jo det, man kunne kalde Ebberød Bank, der kommer ud af det. Men måske er det slet ikke ønsket om forenkling, der driver værket, måske er det et skjult ønske om, at der er mange der vil glemme at søge, og det er så også en måde at spare på.

Men der er også en anden grim fejl i forslaget. Ældre Sagen har påpeget, at den kalenderårsmodel for beregning af folkepension, som et enigt Folketing indførte i 2014, har nogle negative konsekvenser, som ingen af os, heller ikke Ældre Sagen, desværre var opmærksom på dengang. Det betyder nemlig, at hvis pensionisten får en forsinket udbetaling af feriepenge eller efterløn, kan det i givet fald medføre nedsættelse af pensionstillægget med op til 30 pct., og det kan blive beløb i størrelsesordenen mellem 10.000 kr. og 30.000 kr.; det oplyser Ældre Sagen. Men her svarer ministeren til Ældre Sagen, at det er administrativt besværligt for Udbetaling Danmark, hvis man skal undgå det.

Igen vinder trangen til digitalisering altså over borgernes rettigheder. Ministeren lover ganske vist at overveje, om man kan ændre den måde, udbetaling af efterløn, tilbagebetaling af efterlønsbidrag og feriepenge indgår i indkomstgrundlaget på, sådan at man kan undgå den her modregning. Det er selvfølgelig meget fint, at ministeren vil overveje det, men hvis der skal være noget reelt i det, skal det altså løses nu i forbindelse med behandlingen af dette lovforslag. Ellers er det jo bare en fugl på taget, og den slags kan man som bekendt ikke putte i ovnen.

Jeg tror, mit budskab er meget klart for forsamlingen, nemlig at Enhedslisten stemmer imod lovforslaget, medmindre de to kritiske punkter bliver løst, og at vi derudover gerne vil bidrage til at løse de problemer, som Dansk Folkeparti også pegede på.

Der er en kort bemærkning fra hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det er med hensyn til den påstand, som Enhedslisten kom med, at der var flertal for at hæve pensionsalderen yderligere. Jeg tror ikke, at hr. Finn Sørensen kan finde, at der er et flertal for at sætte pensionsalderen op ud over det, der er aftalt. Hvis hr. Finn Sørensen har lyttet til, hvad Dansk Folkeparti har sagt, vil ordføreren vide, at vi siger nej til at hæve pensionsalderen yderligere. Jeg ved også, at Socialdemokratiet har sagt nej til at hæve pensionsalderen yderligere, og så er der ikke flertal for at hæve pensionsalderen. Vil hr. Finn Sørensen ikke godt bekræfte, at der ikke er flertal for at hæve pensionsalderen ud over det, der har aftalt, og at det ikke er at fortsætte med at hæve den til 74 år, som hr. Finn Sørensen sagde? Det er den pensionsalder, der er nu. Det er 67 år for mit eget vedkommende. I 2030 er den 68 år. Det er det, der har aftalt, og så ikke mere – og der er ikke flertal for at hæve den yderligere.

Ordføreren.

Så har jeg da misforstået Dansk Folkepartis signaler. Nu sagde jeg ikke, at Dansk Folkeparti var en del af et flertal, eller at der skulle være et flertal for at hæve den yderligere. Jeg henholdt mig bare til den velfærdsaftale, der blev indgået i 2006, hvor de partier, der indgår i den – heriblandt Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti – lovede hinanden, at pensionsalderen skulle stige, i takt med at middellevealderen stiger, og det er det, der vil få til konsekvens, hvis man følger det, der lå til grund for den, og den stigning i middellevealderen, vi kan se, at en person på 18 år i dag må vente med at få folkepension, til vedkommende er 74 år. Men det afføder jo et spørgsmål til Dansk Folkeparti, for det var meget klar tale, Dansk Folkeparti kom med her. Betyder det, at man dermed undsiger den velfærdsaftale, man indgik i 2006?

Spørgeren.

Nu er det ikke mig, der stilles spørgsmål til, men jeg kan oplyse hr. Finn Sørensen om, at i aftalen står der også: hvis partierne kan blive enige om det. Det vil sige, at man ikke har bundet sig til, at den skal hæves. Det kræver, at partierne, der er med i velfærdsforliget, kan blive enige om det. Der står direkte, at det er det, der blev aftalt dengang. Så mon ikke det løser sig selv.

Men noget andet er jo, at jeg håber, at hr. Finn Sørensen, som hr. Finn Sørensen har givet udtryk for, vil bakke op om, at vi skal have løst det problem, som han selv har nævnt på talerstolen at der er vedrørende det her lovforslag, for det er rigtigt, at Ældre Sagen har rejst nogle problemer, bl.a. om den her modregning, som er helt urimelig, og som den tidligere minister også sagde at der skulle findes en løsning på. Jeg går ud fra, at regeringen står ved det, som den tidligere minister har sagt – men det må tiden jo vise.

Ordføreren.

Jamen det er klart, og det er vi selvfølgelig enige om, og så vil jeg da håbe, at Dansk Folkeparti er med. Jeg nævnte faktisk selv i min tale, at det problem skulle løses. Det er jeg meget tilfreds med at Dansk Folkeparti også pegede på, så det håber jeg at vi kan samarbejde om, og at vi kan stille nogle ændringsforslag, hvis ikke ministeren selv kan finde ud af det, så vi om muligt kan få stemt det igennem, hvis vi kan få nogle andre partier med til det. Så vil jeg da bare håbe, at Dansk Folkeparti også vil revurdere deres syn på spørgsmålet om det her brev, sådan at vi kan blive enige om, at det også fremover skal sendes hjem til folk, så de får en rimelig retssikkerhed i forhold til at blive oplyst om deres rettighed til folkepension.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste på talerstolen er fru Laura Lindahl som ordføreren for Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Med det her forslag ophæver man Udbetaling Danmarks pligt til at meddele ret til folkepension før folkepensionsalderen og muligheden for at få opsat pension. Til gengæld vil man yde opsat pension med tilbagevirkende kraft for dem, som har opfyldt beskæftigelseskravet. Der vil også blive givet mulighed for udbetaling af folkepension med tilbagevirkende kraft, hvis man ansøger efter at have konstateret, at man ikke automatisk har modtaget folkepension. Sluttelig vil man præcisere reglerne for periodemæssig opgørelse af indtægtsgrundlaget og omregning og efterregulering af pension.

I forhold til den del, der handler om meddelelse om folkepension, synes vi egentlig, det giver rigtig fin mening, at man ligestiller folkepensionen med alle mulige andre ydelser, særlig når man samtidig åbner op for, at folk kan få pensionen med tilbagevirkende kraft efter ikke at have fået den pension, som de troede at de skulle have. Samtidig er det rigtig dejligt, at man sikrer de mennesker, som egentlig har krav på opsat pension, som ikke har fået søgt.

På den baggrund støtter LA forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Torsten Gejl som ordfører for Alternativet.

Tak, formand. Alternativet mener ikke, at man skal droppe det brev, der minder ældre om, at de skal ansøge om pension. Vi er bange for, at nogle ældre ikke får ansøgt i tide og mister pension, også på trods af at det er med tilbagevirkende kraft på 3 måneder. Den bekymring deles jo af en lang, lang række ældreorganisationer samt Udbetaling Danmark. Som Enhedslisten også anfører, tror vi, at det, hvis man skulle bruge det her med 3 måneders tilbagevirkende kraft, ville være noget rod og give ny administration, som muligvis ville æde den der lille besparelse op, som man regner med at få med det her. Til gengæld synes vi, det er fint med den udvidede mulighed for at få opsat pension, hvis det her kan skilles ud.

Men alt i alt er vi imod det her forslag. Vi vil gerne fortsætte med at sikre, at folk i Danmark, der skal have pension, får et brev, der minder dem om, at de skal ansøge om deres pension, og vi mener for så vidt, at det vil være fint, hvis danske borgere i udlandet får samme service.

Tak til ordføreren for Alternativet. Den næste taler i rækken er fru Sofie Carsten Nielsen som ordfører for Det Radikale Venstre.

I Radikale Venstre kan vi godt støtte det her lovforslag, først og fremmest fordi det handler om at klargøre retstilstanden efter Ombudsmandens udtalelser, og vi ser det også som en modernisering og – som Liberal Alliances ordfører understregede – som en ligestilling med alle andre offentlige ydelser. Vi synes, at der i lovforslaget er taget de hensyn, som selvfølgelig skal tages. Det vigtige her er måske at sikre, at der bliver informeret grundigt om det her lovforslag, men der er sådan set taget hånd om vores bekymringer. Man må forvente, at mennesker, der ikke er i stand til selv at søge, allerede er i en situation, hvor der ydes hjælp. Det er klart, at informationen om den her ændring må tilgå alle de myndigheder, som har behov for at få den, så det bliver tydeligt, men ellers bakker vi op om lovforslaget.

Tak til den radikale ordfører. Den næste i rækken er hr. Karsten Hønge som ordfører for SF.

Se, nu er jeg også postordfører, og ovre i den forligskreds har vi jo noget bøvl. Det er helt bekymrende at komme her og konstatere, at arbejdet i én kreds med at få økonomien til at hænge sammen bliver undergravet af en anden kreds. Men det skal nu ikke være argumentet for, at SF er imod det her lovforslag.

Danmark er verdens mest digitaliserede samfund, og det er jo rigtig godt i mange sammenhænge. Men samtidig er det sådan, at det langtfra er alle borgere, der er i stand til at holde sig orienteret om de moderne kommunikationsformer. Og at få sin pension er så vigtig en sag, at staten skal sikre sig, at alle får en ordentlig og forståelig besked i god tid. Ældre borgeres retsstilling skal hvile på et fast grundlag, og så er det bedst at benytte sig af kommunikationsformer, der passer til målgruppen. Det bliver mere og mere aktuelt, i og med at det kan være sværere at holde sig orienteret om, hvornår man rent faktisk kan gå på pension. Hvis nu der var en fast alder, så man for så vidt kunne køre en kampagne fra statens side i medierne om, at folk skulle huske pensionen, præcis når de fyldte 67½ år, så kunne man måske afhjælpe noget af problemet, men sådan er det ikke. Pensionsalderen flytter sig jo opad.

Desuden er SF modstander af de nye beregningsmetoder med modregning inden for den samme måned. Til gengæld synes vi, at det er godt at få nogle nye regler for den opsatte pension, men det er ikke nok til, at vi kan stemme for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Da der ikke er flere ordførere, der har bedt om ordet, er det beskæftigelsesministeren.

Lad mig starte med at takke for de mange indlæg, der har været her under førstebehandlingen af et lovforslag, der jo bestemt også indeholder nogle, kan man sige, udfordrende elementer, som den altid nærværende ordfører for Enhedslisten, hr. Finn Sørensen, jo syleskarpt borede sig ned i. Det er godt, at vi kommer til bunds i lovforslaget, og det vil vi også gøre under udvalgsbehandlingen.

Der var jo andre takter, kan man sige, fra Socialdemokratiet, som nu er i en dyb dialog med Dansk Folkeparti, og det er jo altid farligt, når det sker med de to partier i Folketingssalen. Men hvis den socialdemokratiske ordfører et øjeblik kan indstille flirteriet med Dansk Folkeparti, vil det selvfølgelig være en udsøgt fornøjelse for ministeren. Jeg må sige, at de bekymringer, som Socialdemokratiet gav udtryk for, synes jeg er helt fair, og det er jo noget af det, vi må diskutere under udvalgsbehandlingen. Nu er der jo sådan set også relativt god tid til udvalgsbehandlingen. Det er primært spørgsmålet om vejledningen, altså hvordan man sikrer, at de mennesker, der ikke længere – og det er jo stort set alle – får tilsendt et brev, ikke kommer i klemme i en verden, hvor flere og flere bliver digitale, men hvor der er nogle, som er svage, udsatte borgere, som kan have problemer med at forstå, hvordan reglerne er, eller ikke er klar over de rettigheder, de har.

Det er sådan set det samme, som Dansk Folkeparti gav udtryk for, i forhold til dele af det element, som handler om, at man ikke længere sender en meddelelse til folk. Jeg er helt villig til at diskutere, hvordan man kan klargøre og tydeliggøre det. Og det er jo også sådan, at det i lovforslaget er ridset op, hvad det er for personer, som er undtaget det her, og som går fra én ydelse og så direkte på folkepension. Men det må vi vende tilbage til, og det synes jeg er helt i orden.

Jeg synes også, det er vigtigt at sige, at det nu bliver muligt at ansøge om folkepension med tilbagevirkende kraft i en periode efter opnåelse af folkepensionsalderen, som der også er redegjort for. Og det mener jeg er en kraftig forbedring, så det netop sikres, at man ikke går glip af pensionen. Jeg må også sige, at jeg står fuldt på mål for hele den der diskussion om, hvorfor man skal gå bort fra det, der har været gældende før, som jo helt rigtigt bl.a. skyldes den kritik, som Ombudsmanden er kommet med. Jeg synes, det er helt fornuftigt, som den radikale ordfører også var inde på, at man i den verden, vi lever i nu, hvor det her jo ikke er det eneste, man selv skal være opmærksom på som individ, også dér selv er personligt ansvarlig for det at få ansøgt. Og i det tilfælde, at man ikke er i stand til det, vil der jo også blive lavet en vejledningsindsats, som det også fremgår af lovforslaget, i forhold til de myndigheder, der er ansvarlige. Men det kan man selvfølgelig være uenige om.

Derudover foreslår vi også, at man får mulighed for at søge om opsat folkepension, når man ønsker at overgå til folkepension på et senere tidspunkt end folkepensionsalderen. Og på den måde går man jo ikke glip af opsat pension, blot fordi man ikke har søgt om opsat pension, da man nåede folkepensionsalderen. Det er også noget, som jeg synes giver ganske god mening, og som er en forbedring af de vilkår, som vi kender.

Men der er ikke nogen tvivl om, at udfordringerne i det her lovforslag jo er i detaljerne, og derfor glæder jeg mig også til et konstruktivt udvalgsarbejde, hvor vi må betrygge hinanden i, at det her lovforslag ikke kommer til at efterlade mennesker i en situation, hvor de ikke er klar over, hvilke rettigheder de har, og hvornår man har ret til folkepension, hvis man måtte ønske det.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Tak. Jeg synes jo, det ligger ligefor, at hvis man gerne vil mindske faren for, at der er nogen, der kommer i klemme, ja, så lader man være med at sløjfe det der med at sende brev hjem til dem. Så gør man det, og jeg kan ikke se, hvad problemet skulle være. Så må man også sende det til dem, der bor i udlandet, hvis det er det, EU-reglerne kræver. Jeg kan ikke se, hvad problemet er i det. Det kan være, ministeren kan løfte sløret for det.

Men det, jeg gerne vil spørge til, er den problematik, som Ældre Sagen peger på i deres supplerende høringssvar, hvor de henviser til et brev – og det er vel fra sommeren 2016 – fra den tidligere minister, der skrev: »Jeg har derfor bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at undersøge problemstillingen nærmere samt opstille modeller for justering af de gældende regler, der vil kunne adressere dette problem.«

Jeg synes ikke, vi har set de modeller.

Ministeren.

Jeg tror, det er 6. juni-brevet. Nu har jeg desværre ikke brevet med på talerstolen, men jeg husker det, som om det var et brev fra Jørn Neergaard Larsen til Ældre Sagen i juni måned. Det er rigtigt nok, at det har Jørn Neergaard Larsen bedt STAR om at forholde sig til. Jeg har endnu ikke modtaget en fuldstændig oplyst sag. Jeg regner med, at vi under udvalgsbehandlingen her kan få den endelige afrapportering fra STAR om det, som var Ældre Sagens bekymring omkring kalenderårsmodellen, sådan som jeg husker den dialog, der var med min forgænger. Men det vender vi tilbage til. Så det kommer vi til at drøfte her under udvalgsbehandlingen.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Det ser jeg frem til. Men det havde vel været meget rimeligt, at man havde fået det på plads, inden man fremsatte det her lovforslag, sådan at det kunne have været løst. Nu risikerer vi, da der jo allerede tegner sig et eller andet flertal – måske, måske ikke – for lovforslaget, at det bliver vedtaget, uden at vi får løst det problem. Det er vel ikke rimeligt. For det jo er et fælles problem, vi har.

Alle Folketingets partier vedtog den her lov om kalenderårsberegningsmodellen, og den indebærer også en hel masse fordele, det er vi stadig væk enige om, men der var altså noget, vi overså. Og nu kommer Ældre Sagen og peger på det. Så er det vel rimeligt, at vi får det løst i forbindelse med det her lovforslag, og det er det, jeg gerne vil spørge ministeren om han er indstillet på: at problemet skal løses, inden vi vedtager det her lovforslag.

Ministeren.

Jeg kan jo ikke løse alle problemer på en gang. Jeg bliver nødt til at få afsluttet det arbejde i STAR, som har været igangsat, og det er jo ikke nogen kritik af Finn Sørensen, det er sådan set blot en kritik af mig selv og mit eget system. Men ja, det arbejde skal færdiggøres, og det er da også min klare forventning, at de problemstillinger, som er nævnt i forbindelse med kalenderårsmodellen, forhåbentlig nu kan blive løst i forbindelse med den udvalgsbehandling, vi har her. Det er jo et arbejde, som blev sat i gang i kraft af en henvendelse fra Ældre Sagen, som Jørn Neergaard Larsen kvitterede positivt for. Derfor forsøger jeg ikke at forhale noget eller sylte noget. Jeg ser bestemt også på de udfordringer med en vis grad af alvor.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.