Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 145 Bilag 1
Offentligt
1725935_0001.png
NOTAT
Miljø & Biodiversitet
J.nr. 17-8097-000056
Ref. LINOER
Den 10. februar 2017
Notat om høringssvar fra ekstern høring
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække
Lovforslaget blev i udkast sendt i ekstern høring fra den 20. januar 2017 med frist for afgivelse af
høringssvar den 10. februar 2017.
Der er modtaget høringssvar fra:
- Danmarks Jægerforbund, jf. pkt. 1
- Bæredygtigt Landbrug, jf. pkt. 2
- Dansk Gartneri, jf. pkt. 3
- Landbrug og Fødevarer, jf. pkt. 4
- Danmarks Naturfredningsforening, jf. pkt. 5
Danske Vandværker har ikke haft bemærkninger til udkast til lovforslaget.
Høringssvar
1. Danmarks Jægerforbund
1.1
Danmarks Jægerforbund finder det positivt, at der
indføres målrettede virkemidler i dansk
miljøregulering. Men det bekymrer Danmarks
Jægerforbund, at både ordningen med målrettede
efterafgrøder samt ordningerne med MFO og
pligtige efterafgrøder, giver landmænd ret til at
destruere og nedpløje efterafgrøderne henholdsvis
den 20. og 27. oktober. Til trods for, at der på dette
tidspunkt stadig kan være vækst i efterafgrøderne.
1.2
Når der indføres virkemidler som efterafgrøder, bør
det sikres at sådanne virkemidler leverer den størst
mulige multifunktionelle effekt for samfundet.
Derfor kan det undre, at lovgivningen ikke tager
højde for, at efterafgrøder også skal have maksimal
effekt på biodiversitet, og vildtets fødegrundlag.
Opfølgning
Giver ikke anledning til ændringer
Lovforslaget vedrører en bemyndigelse til miljø- og
fødevareministeren til at fastsætte et krav om
etablering af målrettede efterafgrøder i områder,
hvor der er et indsatsbehov. Destruktions- og
nedpløjningsfrister for efterafgrøder reguleres ikke
af dette lovforslag.
Giver ikke anledning til ændringer
Gødskningslovens formål er at regulere jordbrugets
anvendelse af gødning og fastsætte krav om
etablering af plantedække og om andre
dyrkningsrelaterede tiltag med henblik på at
begrænse udvaskningen af kvælstof, jf.
gødskningslovens § 1. Det falder dermed uden for
lovens formål at regulere biodiversitet og vildtets
fødegrundlag. Indsatsbehovet er derfor alene fastsat
ud fra behovet for kvælstofreduktion i de enkelte
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen • Nyropsgade 30 • 1780 København V
Tlf. 33 95 80 00 • EAN 5798000877955 • [email protected] • www.lfst.dk
 L 145 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren
1725935_0002.png
1.3
Danmarks Jægerforbund foreslår, at efterafgrøder
tidligst må destrueres efter 1. februar, da de henover
vinteren kan give både dækning og føde til vildtet.
Danmarks Jægerforbund mener desuden, at
gældende frist for destruktion af efterafgrøder i majs
bør fastholdes.
2. Bæredygtigt Landbrug
2.1
Overordnet set mener Bæredygtigt Landbrug, at
ordningen med de frivillige efterafgrøder er gjort
unødvendigt bureaukratisk og uigennemskuelig.
områder.
Giver ikke anledning til ændringer
Se besvarelse af punkt 1.1.
Giver ikke anledning til ændringer
Opbygningen af ordningen med de frivillige
efterafgrøder reguleres ikke i dette lovforslag.
Lovforslaget vedrører en bemyndigelse til ministeren
om at reducere kvælstofkvoten i tilfælde af
manglende etablering af frivillige efterafgrøder.
Giver ikke anledning til ændringer
Miljø- og Fødevareministeriet har - bl.a. på
baggrund af faglige projekter udført af forskere -
foretaget en undersøgelse af merudledningen til
kystvande og grundvande, som er baseret på den
bedste tilgængelige faglige viden om
sammenhængen mellem øget gødskning og
belastningen af kystvande og grundvande.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan ikke udelukke, at
der i enkelte tilfælde vil være tale om et
ekspropriativt indgreb. Det er domstolene, der vil
afgøre, om der er tale om et ekspropriativt indgreb.
Giver ikke anledning til ændringer
Der er altid usikkerheder forbundet med
modelberegninger, men forslaget er baseret på det
bedst mulige faglige grundlag for at sikre
gennemførelse af Fødevare- og Landbrugspakken.
2.2
Et obligatorisk krav kræver en mere dybdegående
dokumentation for, at indgrebet er nødvendigt, end
der indtil nu er lagt frem. Hvis der ikke er en klar
dokumentation for nødvendigheden af et
obligatorisk krav, og indgrebet desuden foretages
uden kompensation, er der tale om ekspropriation i
strid med grundlovens § 73.
2.3
Med Landbrugspakken blev det stillet os i udsigt, at
der ville ske et paradigmeskifte i reguleringen af
landbruget, men i stedet kommer der flere og flere
modelberegnede tiltag, der gør reguleringen af dansk
landbrug endnu mere bureaukratisk og
uigennemskuelig
.
Det er flere gange påvist, at modellerne der
anvendes, ikke afspejler den virkelighed, der er
derude, når der foretages faktiske målinger i
modelområdet. Vi er derfor skeptiske, når der
udstedes ordninger, som med de målrettede
efterafgrøder, der er baseret på
skrivebordsudregninger. Det er ikke holdbart, at
finde og løse teoretiske udfordringer i vandmiljøet
igennem modelberegninger, hvor tesen ikke kan
bekræftes ude i virkeligheden.
2.4
Det fremgår ikke klart af forslaget, hvilke ordninger
Giver ikke anledning til ændringer
2
 L 145 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren
1725935_0003.png
et eventuelt obligatorisk krav kan blive omfattet af. I
forhold til de frivillige målrettede efterafgrøder
fremgår det, at disse efterafgrøder ikke kan
kombineres med bl.a. pligtige og MFO-efterafgrøder.
Dette forklares med, at en sådan kombination ville
medføre en dobbeltkompensation.
2.5
Vi går ud fra, at et eventuelt obligatorisk krav kan
puljes med andre ordninger for efterafgrøder, så et
overskud af pligtige og/eller MFO-efterafgrøder kan
tælle med som obligatoriske målrettede
efterafgrøder, også selvom de overskydende
efterafgrøder ikke ligger indenfor det ID15-område,
der ud fra beregningerne mangler efterafgrøder i.
Det vil under alle omstændigheder give det samme
resultat, som hvis den samlede kvote for en bedrift
bliver nedsat som følge af manglende opfyldelse af
kravet om målrettede efterafgrøder.
3. Dansk Gartneri
3.1
Dansk Gartneri finder det nødvendigt at gøre
opmærksom på kravene i forhold til den forestående
ændring af Gødskningsloven. Med forståelse om
tilbuddet om frivillig etablering af efterafgrøder med
kompensation, virker det trods alt noget kompliceret
og administrativt tungt ikke alene for jordbruget, at
skulle praktisere og udføre 4-5 forskellige regelsæt
omkring etablering af efterafgrøder. Med andre ord,
det er efterhånden en ret kompliceret affære at holde
rede i.
Foruden denne overordnede betragtning, så er dette
lovforslag om bemyndigelse til miljø- og
fødevareministeren om endnu en ordning, som
skaber lidt forvirring.
3.2
Der ønskes en præcisering af om gartneriafgrøder og
givet fald hvilke, som indgår i efterafgrødearealet til
denne ordning eller om det er det samme regelsæt,
som ved de pligtige efterafgrøder. I hvert fald er der
afgrøder, hvor det ikke giver mening at skulle
etablere efterafgrøder nemlig frugttræer og visse
grøntsager som høstes sent.
4. Landbrug & Fødevarer
4.1
Landbrug & Fødevarer finder det dybt kritisabelt, at
NaturErhvervstyrelsen fremlægger et lovforslag til
kommentering og senere folketingsbehandling med
fastsatte indsatser, som ikke er dokumenteret
Da der skal sikres en miljøeffekt af de målrettede
efterafgrøder er der ikke mulighed for at kombinere
med andre efterafgrødeordninger.
Giver ikke anledning til ændringer
Da der skal sikres en miljøeffekt af de målrettede
efterafgrøder er der ikke mulighed for at kombinere
med andre efterafgrødeordninger.
Giver ikke anledning til ændringer
Det erkendes, at ordningen er omfattende og kan
være kompliceret at forstå. Det forsøger Landbrugs-
og Fiskeristyrelsen at imødegå gennem en
omfattende informationsindsats, møder med
erhvervet, spørgetimer og lignende.
Giver ikke anledning til ændringer
De afgrøder, der indgår i efterafgrødegrundarealet
følger reglerne for de pligtige efterafgrøder. Dog er
økologiske bedrifter undtaget for evt. obligatorisk
krav om målrettede efterafgrøder.
Giver ikke anledning til ændringer
Miljø- og Fødevareministeriet har - bl.a. på
baggrund af faglige projekter udført af forskere -
foretaget en undersøgelse af merudledningen til
3
 L 145 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren
1725935_0004.png
nærmere. Landbrug & Fødevarer har udbedt det
samlede konsoliderede faglige grundlag for
indsatsernes størrelse ved ministeriet, men har ikke
fået dette før høringsfristen på dette lovforslag. Det
er derfor ikke muligt at give en tilstrækkelig konkret
kommentering af lovforslaget.
4.2
Det beskrives i lovforslaget, at den foreslåede
ordning om krav om udlægning af målrettede
efterafgrøder vil kunne indføres som erstatningsfri
regulering, men at det ikke kan udelukkes, at der vil
kunne være virksomheder, der bliver ramt atypisk
skævt og så økonomisk intensivt, at der vil kunne
være tale om et ekspropriativt indgreb, som vil
kunne berettige til erstatning efter grundlovens § 73.
Særligt i situationer, hvor virksomheder har været
afskåret fra at indgå en frivillig aftale på rimelige
vilkår, kan det være relevant at overveje
rimeligheden i indgrebet.
4.3
Uanset indgrebets karakter skal der foreligge en
fyldestgørende saglig begrundelse. Landbrug &
Fødevarer finder, at det faglige grundlag skal styrkes
væsentligt, og at der er tale om væsentlige fejl og
mangler, som bør rettes i beregningerne. Før et
obligatorisk krav fastlægges bør følgende forhold
inddrages i beregningerne.
Det er alene nitratindholdet i det vand, der
løber til grundvandet, der er regnet på. Der
er ikke taget hensyn til, hvor meget nitrat,
der i øvrigt er i grundvandsmagasinerne.
Der er alene tale om beregnede
udvaskningsniveauer med Nles-4 modellen,
som nyere data peger på overvurderer
udvaskningen og som derfor er under
revision. Udvaskningsniveauerne bør
verificeres med resultaterne af de mange
målinger af grundvandets nitratindhold,
som GEUS er i besiddelse af.
Man har forudsat, at der under afgrødernes
rodzone kun er nitratreduktion i den
såkaldte ”redoxzone” til trods for, at der
også er nitratreduktion i den oxiderede
zone, hvor der midlertidigt ikke er ilt til
stede, blandt andet ved biologisk
denitrifikation.
Man har regnet med, at landmændene, fra
kystvande og grundvande, som er baseret på den
bedste tilgængelige faglige viden om
sammenhængen mellem øget gødskning og
belastningen af kystvande og grundvande.
Der er altid usikkerheder forbundet med
modelberegninger Ordningen er baseret på det bedst
mulige faglige grundlag for at sikre gennemførelse af
Fødevare- og Landbrugspakken.
Giver ikke anledning til ændringer
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan ikke udelukke, at
der i enkelte tilfælde vil være tale om et
ekspropriativt indgreb. Det er domstolene, der vil
afgøre, om der er tale om et ekspropriativt indgreb.
Giver ikke anledning til ændringer
GEUS har i deres beregninger opgjort
indsatsbehovet som den merbelastning, der
medfører overskridelse af tærskelværdien for nitrat i
grundvandsforekomsterne. I den forbindelse er
effekten af alle grundvandsrelevante baselineeffekter
anvendt i forbindelse med vandområdeplanerne.
Mht. redox-zonen kan det ikke afvises, at der kan
være enkelte højtliggende grundvandsmagasiner,
hvor nitrat-belastningen er svagt overvurderet og
tilsvarende enkelte dybere liggende magasiner, hvor
nitrat-belastningen er svagt undervurderet.
GEUS afviser dog, at dette skulle have en væsentlig
betydning for resultaterne.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen vurderer på
baggrund af ovenstående, at der i beregningerne er
taget højde for de af Landbrug & Fødevarer nævnte
forhold.
4
 L 145 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren
1725935_0005.png
og med 2017, fuldt ud vil bruge den ekstra
kvælstofkvote, der er en følge af
tilbagerulningen af tilførselsnormerne til
afgrøderne. Dette til trods for, at det allerede
i 2016 har vist sig, at landmændene tilpasser
gødskningen til de individuelle behov på
bedriften. For 2016 har man i et par af
scenarierne regnet med, at landmændene
ville bruge 60 procent af normforøgelsen,
eller i alt 231.000 tons. Et tal, som svarer
godt til SEGES' forventning. Men det er ikke
i alle scenarier, man har anvendt dette
”faktiske tal”, og som nævnt regner man ikke
med, at noget tilsvarende vil være gældende
i de kommende år.
4.4
Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at
landmændene generelt er meget interesserede i at
indgå frivillige aftaler om efterafgrøder, hvorfor det
er Landbrug & Fødevarers vurdering, at der næppe
bliver behov for at tvinge væsentlige arealer med
yderligere efterafgrøder igennem. Dette afhænger
dog af den detaljeringsgrad, der anlægges, når
målopfyldelsen betragtes.
4.5
Den rummelige og tidslige usikkerhed, som det
faglige grundlag bygger på ved de anvendte
modeller, gør, at man må anlægge en tilsvarende
passabel betragtning i efterafgrødernes placering i
tid og rum. Landbrug & Fødevarer vurderer
herunder, at det vil være relevant at medregne
effekter fra nabo-ID15-oplande i forhold til
grundvandsindsatsen og tillade forskydninger
mellem år.
5. Danmarks Naturfredningsforening
5.1
Danmark Naturfredningsforening(DN) er tilfreds
med den indskærpelse, der sikrer, at hvis der ikke
bliver indgået tilstrækkelige frivillige aftaler om
efterafgrøder inden ansøgningsfristen udløber den
21. april 2017, så vil ministeren påbyde, at det
nødvendige areal med efterafgrøder bliver lagt ud på
de arealer, hvor det er nødvendigt i
overensstemmelse med den eksisterende
kortlægning.
5.2
Vi er usikre på, at det er muligt at håndhæve lovens
bogstav om at placere efterafgrøderne nøjagtigt der,
hvor de sikrer den nødvendige kvælstofreduktion og
Giver ikke anledning til ændringer.
Giver ikke anledning til ændringer.
Det forventes, at GEUS på baggrund af de indmeldte
frivillige efterafgrøder vil forholde sig effekter fra
nabo-ID15-oplande i forhold til
grundvandsindsatsen inden der tages stilling til
behovet for krav om obligatoriske målrettede
efterafgrøder.
Giver ikke anledning til ændringer.
Giver ikke anledning til ændringer.
Der vil blive udmeldt et obligatorisk krav pr ID15.
Beregningerne m.m. opsættes så der tages højde for
5
 L 145 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren
1725935_0006.png
ønsker at pointere, at det fordrer en stor beregnings-
og kontrolindsats.
5.3
For at sikre en rettidig etablering af efterafgrøderne,
som har afgørende indflydelse på effektiviteten af
kvælstoftilbageholdelsen i efteråret, foreslår DN, at
det bliver obligatorisk at etablere efterafgrøderne
som udlæg i den primære afgrøde i det pågældende
år, såfremt denne er en vårsået afgrøde.
5.4
For at undgå et øget herbicidforbrug ved nedvisning
af efterafgrøden, foreslår DN, at der udelukkende må
tages mekaniske midler i brug, når efterafgrøden
skal fjernes.
dette.
Giver ikke anledning til ændringer.
Lovforslaget vedrører en bemyndigelse til miljø- og
fødevareministeren til at fastsætte et krav om
etablering af målrettede efterafgrøder i områder,
hvor der er et indsatsbehov. Krav vedrørende
metode til etablering af efterafgrøderne samt
etableringsfrist reguleres ikke af dette lovforslag.
Giver ikke anledning til ændringer.
Dette lovforslag angår som nævnt i høringsbrevet en
bemyndigelse til miljø- og fødevareministeren om
krav til etablering af målrettede efterafgrøder.
Nedvisning bliver således ikke behandlet i
lovforslaget.
6