Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af lovforslag nr. L 145:

Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. (Krav om etablering af målrettede efterafgrøder).

Af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen).

(Fremsættelse 23.02.2017).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Simon Kollerup.

I dag behandler vi forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Forslaget giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte et krav om etablering og placering af de såkaldte målrettede efterafgrøder i år 2017 og 2018. Formålet med efterafgrøderne er at reducere kvælstofbelastningen fra fødevare- og landbrugspakken. Den målrettede efterafgrødeordning, efter hvilken der skal udlægges mange tusinde hektar ekstra efterafgrøder mod statslig kompensation, har indtil nu været frivillig, men med lovforslaget her bliver det nu et lovkrav.

En af de største danske erhvervsmænd nogen sinde havde et motto, som lyder cirka sådan her: Intet tab skal os ramme, som ved rettidig omhu kunne afværges. De kvikke i salen – kan jeg allerede konstatere – har selvfølgelig gættet, at det er A.P. Møller, der er tale om. Men mottoet siger faktisk rigtig meget om det her lovforslag. For forslaget, vi behandler lige nu, er nemlig præcis udtryk for, at regeringen ikke udviste rettidig omhu, da vi i førjuledagene i 2015 forhandlede om fødevare- og landbrugspakken. Dengang sagde vi i Socialdemokratiet igen og igen, at fødevare- og landbrugspakken ikke indeholdt den rigtige balance mellem hensyn til erhvervet og hensyn til miljøet og derfor ville være på konfliktkurs med EU-retten. Ganske rigtigt må regeringen nu trække i land for at råde bod på skaderne. Formanden for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, har skønnet, at regeringens frivillige målrettede efterafgrødeordning kan bringe op til 2.000 produktionsanlæg i fare. Så det er altså i landbrugserhvervet, at vi hører røster om, at det er et indgribende forslag, der ændrer betydeligt i fødevare- og landbrugspakken. Forslaget, vi behandler i dag, er et endegyldigt livtag med den såkaldte frivillighed i landbrugspakken. Nu bliver kravene nemlig obligatoriske. Det er åbenbart, hvad der skal til for at gøre Europa-Kommissionen tilfreds.

Måske burde Venstre have lyttet noget mere til folk som A.P. Møller. Derved kunne vi nemlig have udvist rettidig omhu og i et bredt forlig forhandlet en fødevare- og landbrugspakke, som var i balance. Det havde skabt ro og stabilitet om landbrugets rammevilkår, så der ikke var kommet grimme overraskelser fra regeringen. Desværre ville regeringen ikke lytte, da vi sagde, at pakken vil give problemer både for miljøet i Danmark og med EU-retten. I stedet har vi nu fået en ordning, der allerede volder problemer. Landets landbrugskonsulenter er i den grad blevet sendt på overarbejde. Jeg har talt med nogle af dem og nogle af dem, der repræsenterer dem. De fortæller, hvor besværlig en situation de sidder i. De skal prioritere mellem de enkelte landmænd og beslutte, hvem de først skal taste ind i systemerne, fordi de ansøgningsrunder, der ligger i efterafgrødemodellen, gør det enormt besværligt. Og ud fra den begrænsede kompensation, der er i det, bliver det også et spørgsmål om økonomi, hvem der først bliver tastet ind i systemerne. Det er ærgerligt, at der skal være sådan et ræs i arbejdet, og det giver et dårligt miljø, ikke alene ude i naturen og på markerne, men også mellem landmændene og landbrugskonsulenterne.

Sagen er nemlig den, at måden, efterafgrødeordningen er skruet sammen på, har betydet, at de landmænd, der har søgt om tilskud til efterafgrøder, ikke kan udlægge dem, hvor der er et behov. Nu er der så på papiret ikke flere støttekroner til at udlægge efterafgrøder i de områder, hvor indsatsbehovet ikke er indfriet. Det er jo lidt af en kattepine for landmændene og deres konsulenter, og det er et meget godt billede på det, som vi har sagt før, nemlig at vi mener, at landbrugspakken er noget makværk.

Mit bud vil være, at vi kunne have undgået det her bøvl, hvis der fra starten var blevet lyttet til os i Socialdemokratiet. I Socialdemokratiet mener vi, at der skal føres en bredt funderet fødevare- og landbrugspolitik, som er i balance med miljøet og i overensstemmelse med EU-retten. Derfor er vi enige i, at der er behov for at ændre i landbrugs- og fødevarepakken. Så meget om det konkrete indhold i lovforslaget.

Dernæst vil jeg sige, og jeg tror, det er tredje gang, jeg må tage emnet op her på talerstolen, at vi igen står med et lovforslag, som udmønter en del af fødevare- og landbrugspakken, og igen oplever vi en alt for forhastet tidsplan for Folketingets arbejde med en lov, som er enormt vigtig for erhvervet. Det er noget, vi kommer til at tage op i udvalget. Vi mener, det er manglende respekt for Folketingets arbejde, og det er utilfredsstillende forhold at arbejde under.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Vi så for ikke ret lang tid siden ordføreren for Socialdemokratiet citeret for at sige, at nu skulle der skabes ro om dansk landbrug. Det synes jeg sådan set var en god melding, for det er jo lige præcis det, der er brug for, så man kan følge op netop på de initiativer, der bliver sat i værk. Lige præcis den frivillige efterafgrødeordning kan vi se der er, vil jeg næsten sige, massiv opbakning til fra landmændenes side. Det kan vi følge med i, efterhånden som de forskellige ansøgningsrunder bliver lukket op, så man kan søge om det. Jeg har sågar set, at en af de første runder var overtegnet. Så er der lidt koordineringsarbejde med lige at få det til at falde helt på plads. Det er altså fuldstændig i modstrid med, hvad den socialdemokratiske ordfører står og siger nu. Så jeg vil næsten sige det på den måde, at i går skulle der skabes ro, og i dag skal der åbenbart her fra Folketingets talerstol skabes usikkerhed. Det synes jeg er en slingrekurs. Det synes jeg bare er ærgerligt.

Hvordan harmonerer det med, at man nu kan aflæse, at der faktisk er dokumentation for meget stor tilstrømning fra landmænd, som gerne vil søge den frivillige ordning? Det harmonerer da ikke med det, som man signalerer fra Socialdemokratiets side nu.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Tak for det, og tak for kommentarerne og spørgsmålet. Jeg tror nok, man skal være mere end almindelig Venstremand – havde jeg nær sagt; jeg ved ikke, hvordan jeg skulle få sagt det anderledes – for at synes, at det ikke er en slingrekurs, man er ude i med landbrugspakken. Man har vedtaget en landbrugspakke, som klokkeklart er i strid med EU-retten, som belaster miljøet mere, end den må, og nu kommer man så med en model for efterafgrøder, som jeg ikke engang tror Storm P. kunne have tegnet så indviklet og kompliceret. Det skaber utryghed, det skaber usikkerhed, det skaber frustrationer mellem landmændene og deres konsulenter, og det er ikke det, der er behov for. Derfor burde man have lavet det her i balance fra starten. Jeg refererer så til A.P. Møller og siger, at der ikke er noget, der skulle have ramt os så negativt, hvis vi havde tænkt på at have det i balance fra starten. Så jeg køber ikke modellen, og jeg synes også, at Venstre fortegner virkeligheden og underdriver alvoren, når man siger, at der er lidt korrektioner osv. Jeg tror ikke, at landmændene oplever det her som små korrektioner.

Det, jeg kunne have lyst til, er, at vi i fællesskab får lavet en ordentlig tidsplan for det her, så vi i Folketinget har tid til at gå ned i det her komplekse arbejde, og det håber jeg på Venstres opbakning til.

Spørgeren, Erling Bonnesen.

I Venstre har vi signaleret masser af gange, at vi gerne vil samarbejde om de her ting. Det har vi sagt og udtrykt flere gange. At der stilles spørgsmål til det her, f.eks. at EU stiller nogle spørgsmål til tingene, er fuldstændig naturligt. Det gør man jo i masser af andre sager. Det, jeg harcelerer lidt over her, er, at Socialdemokratiet siger, at skal der skabes ro, og når man så skal debattere tingene, forsøger de at skabe usikkerhed. Det hænger altså bare ikke sammen. For øvrigt er der godt styr på at få tingene til at hænge sammen. I den her konkrete sag siger man, at vi tror på, at det bliver indfriet ad frivillighedens vej. Selvfølgelig skal vi også i mål. Det er netop at udvise rettidig omhu og sikkerhed.

Tak. Så er det ordføreren. Værsgo.

Tak for det. Det er helt rigtigt, at i Socialdemokratiet ønsker vi at skabe ro og stabilitet om de helt grundlæggende rammevilkår, landbruget har. Men helt ærligt: Hvis vi ser tilbage på det sidste års landbrugs- og fødevarepolitik i Danmark, tror jeg, man skal finde en grimasse, der kan passe, for at kalde det års forløb for landbruget roligt og stabilt. Jeg tror, at man må sige, at det system, der er blevet bygget op her, ikke er roligt og stabilt. Vi konstaterer bare, hvordan forholdene er. Nu går vi ind i lovarbejdet i udvalget. Vi ønsker os kraftigt en bedre tidsplan og forbedret respekt for Folketingets arbejde med de her emner, og det vil vi så søge opbakning til fra bl.a. Venstre i udvalgsarbejdet.

Der er ikke flere, der har korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til fru Lise Bech fra Dansk Folkeparti.

Tak, hr. formand. L 145 er et forslag til lov om ændring af en lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Det her lovforslag har, som vi også har hørt, med en del af fødevare- og landbrugspakkens gennemførelse at gøre. Den frivillige efterafgrødeordning skal sikre, at der ikke sker tilbagegang i miljøtilstanden, efter at kvælstofnormerne er blevet forhøjet. Nu kommer der så et obligatorisk krav om etablering af efterafgrøder som mulighed, hvis behovet opstår. Det er for at sikre den fornødne beskyttelse af vandmiljøet. Det er vigtigt, at efterafgrøderne bliver udlagt i de områder, hvor de har den største effekt på reduktionen af kvælstof.

På nuværende tidspunkt er etablering af efterafgrøder som sagt en frivillig tilskudsberettiget ordning. Som det ser ud p.t., har der været stor tilslutning til den frivillige ordning. Landmændene har virkelig vist, at de påtager sig et ansvar, fordi de nu må gøde noget mere. I 2017 skal der udlægges i alt 137.000 ha efterafgrøder, og runde 1 er faktisk stort set udnyttet. Runde 2 startede i går, og det ser simpelt hen ud til, at interessen fortsat er stor. Runde 3 åbner den 22. marts, og alle runder er åbne til den 21. april. Det mener jeg har noget med tidsplanen at gøre, som hr. Simon Kollerup bemærkede.

Alligevel synes jeg også, at det her lovforslag er godt, for det tager højde for en situation, hvor nogle områder mangler at opfylde kvælstofkvoten. Lovforslaget giver miljø- og fødevareministeren bemyndigelse til at fastsætte et krav om etablering af målrettede efterafgrøder i områder, hvor der er behov for kvælstofreduktion, i tilfælde af manglende etablering af efterafgrøder.

Dansk Folkeparti støtter forslaget, men vi mener, at der bør laves et betænkningsforslag, der hegner ind, at forligskredsen skal inddrages, så det ikke er den til enhver tid siddende miljø- og fødevareminister, der alene fastsætter kravet om etablering af efterafgrøder i bestemte områder. Det håber jeg vi kan tage med os. Tak.

Der er en, der har bedt om en kort bemærkning. Det er fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten.

Tak for det. Er det ordførerens opfattelse, at vi står med det her lovforslag, fordi Europa-Kommissionen har krævet det?

Ordføreren.

Det er ordførerens opfattelse, at vi gør det her for at passe på miljøet, i tilfælde af at den frivillige ordning ikke dækker det hele.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Men er det ordførerens opfattelse, at det her var en del af den oprindelige landbrugspakke, eller er det noget, der er kommet på senere under forhandlinger med Kommissionen?

Ordføreren.

Det er jo kommet på senere, fordi det her er et forslag til lov om ændring af en lov, men det er det jo, for at vi kan være sikker på, at vi opnår det her i 2017 og 2018.

Hr. Simon Kollerup, Socialdemokratiet.

Tak for det. Det synes jeg var et meget klart svar. Det, jeg kunne tænke mig at spørge om, er med hensyn til den tidsplan, vi arbejder under i Folketingets udvalg. Vil Dansk Folkeparti være indstillet på at støtte op om at få bedre tid til udvalgsbehandlingen? Jeg kan nemlig læse i bemærkningerne til lovforslaget, at den bekendtgørelse, som skal udstedes i medfør af den her lov, først skal udstedes forventeligt i juni måned. Alligevel kører der en meget stram proces her i Folketinget, hvor vi skal afgive betænkning meget snart, og det hele skal træde i kraft den 5. april. Så er ordføreren ikke enig i, at det ville være godt for Folketingets arbejde med sager, der vedrører landbrugspakken, og konkret i det her tilfælde, at vi får en bedre tidsplan at arbejde under?

Ordføreren.

Jo, hvis det ikke sætter noget tilbage, er jeg enig i, at tidsplanen godt kan være anderledes, men der er jo nogle grunde – som jeg ikke lige på stående fod kender til – til, at tidsplanen er foreslået, som den er. En grund er, at de her ansøgningsrunder stopper den 21. april, og hvis man så skal tage den obligatoriske i brug, skal man sikkert have noget tid til lige at finde ud af, hvordan vi gør det inden juni – kunne jeg forestille mig. Men ja, jeg er indstillet på, at vi kigger på det i udvalgsarbejdet.

Hr. Simon Kollerup.

Tak. Det synes jeg er vigtigt, fordi Folketinget også skal have sin tid til at arbejde med lovforslaget. Jeg kan ikke få det til at hænge sammen, at loven skal træde i kraft den 5. april, når ansøgningsrunden først slutter den 21. april, og når bekendtgørelsen, der så udmønter kravet om de obligatoriske efterafgrødeområder, i øvrigt så først skal træde i kraft i juni måned. Så jeg synes, at det virker meget forhastet uden grund, og det burde vi kunne stå sammen om.

Ordføreren vil gerne have et betænkningsbidrag ind, fordi forligskredsen åbenbart ikke bliver involveret af den siddende minister, eller hvordan skulle jeg forstå det? Hvad går det der betænkningsbidrag så ud på, når forligskredsen skal involveres?

Ordføreren.

Tak. Det går sådan set bare ud på det, der står i selve lovforslaget, nemlig det her med, at vi bemyndiger miljø- og fødevareministeren til årligt at fastsætte krav om etablering og placering af målrettede efterafgrøder, og hvis det er miljø- og fødevareministeren selv, der afgør det, kan det jo gælde til evig tid, selv om vi egentlig godt ved med os selv, at vi taler om 2017 og 2018 her. Så det vil jeg bare gerne have hegnet ind.

Hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak for det. Ordføreren adresserer noget af det, som også er min bekymring i det her, nemlig at der er en sådan meget vidtgående bemyndigelse til ministeren til selv at kunne styre de her ting. Jeg har tænkt på, at hvis det her skal have sin gang på jorden, bør tingene ligge meget mere fast i nogle paragraffer, altså, at hvis det og det ikke er opfyldt, sker der automatisk det, at landmanden skal opfylde de og de krav. Ville det ikke være en bedre form, og skulle vi ikke arbejde på, at vi får en bedre version af lovforslaget på den måde?

Ordføreren.

Jeg synes, at vi skal tage det her i udvalgsarbejdet, og det, jeg ligesom i første omgang har hæftet mig ved, er, at der bare står »årligt«, og at det er miljø- og fødevareministeren alene, der beslutter det her. Jeg synes, at vi skal arbejde videre med det – og vi støtter jo lovforslaget.

Hr. Christian Poll.

Ja, fordi det bliver sådan lidt udemokratisk, hvis det er ministeren alene, der sådan bare skal bestemme, at nu skal de landmænd der gøre lidt og de andre ikke skal gøre noget. Jeg kan i hvert fald godt lide, at vores regler bliver lige for alle, og at man kan læse ud af regelsættet, hvad der gælder lige for alle landmænd. Så det vil jeg da synes kunne gøre forslaget meget bedre.

Ordføreren.

Jamen det er jeg da enig i. Jeg synes da, at det hele er noget, vi tager med os.

Vi siger tak til fru Lise Bech og går videre i ordførerrækken til hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. I forbindelse med behandlingen af lovforslaget her, L 145, om krav om etablering af efterafgrøder stemmer Venstre naturligvis for lovforslaget. Forslaget skal ses i sammenhæng med en række initiativer i vores fødevare- og landbrugspakke, hvor vi har foretaget et paradigmeskift af den måde, vi miljøregulerer på, en miljøregulering, hvor vi fremover målretter miljøindsatsen, så indsatsen gøres der, hvor der er behov for det.

Med fødevare- og landbrugspakken fik vi lempet de generelle gødningskrav, så landmænd kan gødske mere efter afgrødernes behov og dermed fortsat være i stand til at bidrage til det danske samfund med vækst og danske arbejdspladser. Samtidig sørger vi for, at udviklingen sker i balance med miljø og natur, og vi sætter ind med miljøindsatser, hvor der er behov for det. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at vi også indfører en frivillig ordning om efterafgrøder. I Venstre mener vi, at vi skal gå så langt, vi kan, ad frivillighedens vej. Vi ønsker og tror nemlig på, at danske landmænd langt hen ad vejen selv kan finde ud af at udlægge tilstrækkelige efterafgrøder og beskytte miljøet mod udledning af næringsstofferne. Det har vi faktisk også allerede set. På bare nogle få dage søgte mange danske landmænd jo om at etablere mange tusind hektar målrettede efterafgrøder, og det viser jo netop, at landmændene aktivt støtter op om fødevare- og landbrugspakken, og at de gerne vil være med til at finde nogle gode løsninger, så vi fortsat passer på vores miljø og natur. Det glæder jeg mig selvfølgelig over.

Denne bemyndigelse til at fastsætte krav om etablering af efterafgrøder skal altså kun anvendes, i tilfælde af at der ikke udlægges tilstrækkeligt med efterafgrøder efter den frivillige metode. Forslaget bidrager dermed til at sikre, at vi passer tilstrækkeligt på vores miljø og lever op til de EU-retlige forpligtelser på området. Vi sikrer vækst og arbejdspladser i balance med miljø og natur, og derfor støtter Venstre naturligvis lovforslaget.

Hr. Simon Kollerup for en kort bemærkning.

Tak for det, og tak for en jo meget positiv, må man sige, tale om efterafgrøder og det her meget sindrige system omkring det. Jeg kunne godt have lyst til at spørge Venstres ordfører, hvorfor Venstre, som jo på daværende tidspunkt sad i en etpartiregering, ikke på det tidspunkt foreslog den her model.

Ordføreren.

Jamen hele øvelsen har jo fra starten gået ud på at sige, at vi gerne så langt som overhovedet muligt vil gøre det ad frivillighedens vej. Nu viser udviklingen også, at vi kommer langt af sted med det. Så har der været en debat foranlediget af forskellige synspunkter, altså hvad nu, hvis man ikke kommer i mål? EU har spurgt, og andre har spurgt til det i debatten sådan i almindelighed. Vi har sagt, at det er klart, at vi selvfølgelig skal i mål med det her, så vi ikke kommer ud i den her hvad nu hvis-situation. Vi står selvfølgelig på mål for, at vi skal have balance i tingene, også i forhold til miljøet, og derfor så den her bemyndigelse.

Hr. Simon Kollerup.

Mener ordføreren, at der er frivillighed tilbage i de indsatser, som landmændene skal lave? Lovforslaget her er jo en de facto-bortskaffelse af frivilligheden. Det er jo ikke frivilligt længere. Selvfølgelig kan man søge en frivillig ordning, men hvis ikke, der kommer nok ansøgere ind, så kommer statsmagten og pålægger efterafgrøder. Så er det ikke korrekt, at frivilligheden de facto sådan set slet ikke er gældende længere i landbrugspakken?

Ordføreren.

Jamen der er lige åbnet for en ny runde, hvor man kan søge igen, og jeg kan i hvert fald med glæde konstatere, at landmændene rask væk søger aktivt og hurtigt – og mange – ind på puljen. Så det viser jo sådan set tydeligt, at man så langt som muligt vil løse det her ad frivillighedens vej. Men selvfølgelig skal vi jo også samle det. Det er os her i Folketinget, der har ansvaret for, at tingene hænger sammen til sidst. Det skal jo sikres, og det har vi bl.a. en sikkerhed for med det her – i tilfælde af hvad nu hvis.

Fru Ida Auken, Radikale Venstre.

Jeg tænker, at når man nu laver det her med frem og tilbage for landmændene derude – at først er det frivilligt, og så bliver det måske obligatorisk – havde det så ikke være meget smart også for de danske landmænd, at man havde fået vurderet lovligheden af den landbrugspakke, man var ved at lave, før man gav sig i kast med at vedtage den i Folketinget?

Ordføreren.

Lovligheden af det? Jamen jeg tror da fuldt og fast på, at det her er i orden. Det er både blevet forhandlet, og vi er ved at gennemføre det nu, vi behandler et lovforslag. Vi har jo et godt og dygtigt embedsapparat, som er med til understøtte det, så jeg er helt rolig ved, at det, vi foretager os, er i orden.

Fru Ida Auken.

Så Venstres ordfører kan blankt afvise, at det her lovforslag har noget som helst at gøre med den kommunikation, man har haft med Europa-Kommissionen?

Ordføreren.

Jamen det har jeg forklaret tidligere, og det kan jeg jo henvise til. Jeg tror, at man kan komme i mål med det her ad frivillighedens vej. Så har der været en debat. EU har spurgt, andre har spurgt, og i debatten er der blevet spurgt: Hvad nu, hvis ...? Jamen der er det så til syvende og sidst vores ansvar som Folketing at sikre, at vi kommer i mål med det her. For jeg tror, alle er enige om, at vi skal i mål med det, sådan at vi har balance i miljøet og også passer på miljøet, og der er det her lige præcis med til at sikre det.

Der blev tidligere i debatten her brugt det velkendte, gode begreb rettidig omhu, og det her kan næsten omsættes til, at det også er rettidig omhu fra os i Folketinget, der skal følge op på det. Og så er jeg glad for, at det er ad frivillighedens vej, at vi kommer godt i vej med det, og jeg håber, vi kommer helt i mål ad frivillighedens vej.

Fru Maria Reumert Gjerding fra Enhedslisten for en kort bemærkning.

Lad mig spørge lidt mere direkte: Anerkender ordføreren, at vi står med det her lovforslag i dag, fordi Europa-Kommissionen gennemskuede, at det miljøregnskab, man havde lagt frem, og som viste en positiv bundlinje for miljøet hele vejen igennem, ikke hang sammen?

Ordføreren.

Jeg anerkender ikke spørgerens præmis, men flere her har jo spurgt til det. EU har spurgt til det, andre har spurgt til det, der har været en debat om det, og så udviser vi i Folketinget rettidig omhu ved nu at få den her bemyndigelse.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Så det her lovforslag er kommet på baggrund af et krav fra Europa-Kommissionen, fordi man forhandlede med dem, og fordi de satte spørgsmålstegn ved miljøregnskabet i landbrugspakken?

Ordføreren.

Som jeg har svaret flere gange, er det her jo i mit hoved afstedkommet af, at flere har spurgt. EU har spurgt, andre har spurgt, der har været en debat her i Folketinget, og der har været en debat i samfundet. Og så er vi jo enige om – og det synes jeg er godt – at vi skal i mål med det her, så vi sikrer balancen, også i forhold til miljøet. Og så sikrer vi den her bemyndigelse, så vi kommer i mål.

Jeg glæder mig så også over, at landmændene i tusindvis søger ind på den frivillige ordning, som vi har lagt til rette. Så det viser jo, at det kører godt med den linje, der er lagt.

Hr. Christian Poll, Alternativet.

Jeg undrer mig også lidt. Havde det ikke været rettidig omhu, hvis regeringen helt fra starten havde sagt: Nu laver vi det her som sådan en bagstopper og en sikkerhedsklods for hele landbrugspakken, som vi jo har hørt sagkundskaben sige vil give anledning til yderligere 6.000 t kvælstof? Så kunne man måske nærmest have reddet en minister, og man kunne have foldet det her ud på en langt mere sober måde fra starten af. Det, vi står med nu, er jo at skulle hastebehandle et lovforslag, som vi ikke kan nå at forholde os grundigt nok til, og det er vel en følge af, at der har været indsigelser fra Kommissionen.

Så kan ordføreren bekræfte, at det er det, der er forløbet – at der har været indsigelser fra Kommissionen, som har gjort, at man har måttet lappe på landbrugspakken på den her måde?

Ordføreren.

Jeg anerkender ikke spørgerens præmis, men jeg har det sådan som Venstres ordfører, at jeg er glad for, at vi nu kommer i vej med landbrugs- og fødevarepakken, og at vi, kan vi sige, med den ene hånd, giver landmændene lov til at gøde mere; og så skal vi sikre balancen for miljøet med den anden hånd. Og det gør vi med en række forskellige tiltag, herunder efterafgrøder, og der skal vi selvfølgelig i mål med det. Det er jo os i Folketinget, der har, kan vi sige, det samlede overordnede ansvar for, at vi til syvende og sidst kommer i mål. Jeg er glad for, at den frivillige ordning ser ud til at virke godt, men vi skal også i mål.

Så for at give svaret på hvad nu hvis-situationen, som jo har været her og er her, vil jeg sige, at det er godt, at vi får den her bemyndigelse på plads.

Der er endnu en kort bemærkning fra fru Trine Torp, SF.

Jeg vil bare gerne spørge Venstres ordfører, om det så er ordførerens indtryk, at Europa-Kommissionen nu har godkendt miljøregnskabet og der ikke kommer flere krav fra EU på baggrund af landbrugspakken.

Ordføreren.

Jamen i forhold til EU er jeg helt rolig ved, at vores minister og regering fører en dialog med Kommissionen og EU i den her sag, lige så vel som man gør i alle mulige andre sager, og får de spørgsmål, der måtte være rejst af EU, bragt på plads. Det er jeg helt rolig ved, lige så vel som jeg er rolig ved, at vi så også får den her bemyndigelse på plads til at, kan vi sige, give svaret på hvad nu, hvis-situationen, som vi har haft her i debatten.

Fru Trine Torp.

Så landbruget kan med sikkerhed godt regne med, at der ikke kommer flere reguleringskrav?

Ordføreren.

Hypotetiske spørgsmål kan man jo altid stille. Jeg forholder mig til virkeligheden, og jeg er glad for, at vi nu får den her bemyndigelse på plads, sådan at vi har et klart svar i en hvad nu hvis-situation.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører i ordførerrækken er Enhedslistens fru Maria Reumert Gjerding.

Tak for det. Det her lovforslag er en konsekvens af landbrugspakken. Det er en konsekvens af, at man har valgt at forringe miljøregler. Man forsøgte at skjule det. Man forsøgte at fremlægge et miljøregnskab, der fik det til at se ud, som om der som følge af landbrugspakken ville være et grønt plus, et plus for miljøet i alle de år, hvor landbrugspakken ville være gældende.

Det var ikke rigtigt, og det blev afsløret. Og Kommissionen insisterer nu på, at der indføres miljøkompenserende virkemidler, der kan beskytte grundvandet, som f.eks. målrettede efterafgrøder. Men det ændrer ikke på, at det her er en lappeløsning, som skal reducere den forurening, som landbrugspakken giver anledning til. Det er en lappeløsning, som skal dæmme op for de værste konsekvenser af den rodebutik af en landbrugspakke, som man ærlig talt skulle have lavet ordentligt fra starten, så man fra starten havde en pakke, der havde en rimelig balance; en balance, der på den ene side tog hensyn til landbruget, men som på den anden side samtidig respekterede naturens og miljøets grænser.

Lovforslaget skal give ministeren bemyndigelse til at udlægge målrettede efterafgrøder og til at reducere kvælstofkvoten i tilfælde af, at der ikke er etableret frivillige efterafgrøder i de mest sårbare vandoplande.

Der er jo ingen tvivl om, at Enhedslisten er positiv over for alle de tiltag, der kan dæmme op for mere forurening fra landbruget, men det er altså uhensigtsmæssigt, at vi gør det på en måde, så vi bygger et bureaukratisk monster op omkring miljøreguleringen af landbruget. Det vil kræve rigtig meget kontrol, og det vil kræve rigtig meget overvågning at sikre, at landmændene gør præcis det, der er nødvendigt; at efterafgrøder bliver udlagt præcist der, hvor de skal, for at have den nødvendige virkning. At øge kvælstofforureningen ved at ændre gødningsnormerne og bagefter kompensere for det med komplicerede efterafgrøderordninger, er hverken landbruget eller miljøet tjent med.

Hr. Simon Kollerup fra Socialdemokratiet påpegede det, og jeg vil også gerne kritisere tidsplanen for det her lovforslag. Hvis loven skal nå at træde i kraft den 5. april, som der er lagt op til, så er det endnu et lovforslag, som vi bliver nødt til at haste igennem Folketingssalen, som det sker igen og igen i forbindelse med den her landbrugspakke. Jeg må bare sige, jeg synes, at Folketinget allerede har stået model til rimelig meget med landbrugspakken. Vi blev forsøgt ført bag lyset, og nu står vi med den ene lovgivning efter den anden, der skal hastes igennem helt urimelige tidsfrister, fordi regeringen har travlt med i en fart at få stillet Kommissionen tilfreds. Jeg mener simpelt hen, at vi som Folketing bør stå sammen og sige, at nu må det være nok, og vi må kræve, at regeringen giver os den tid, som er nødvendig, for at vi kan udføre vores arbejde ordentligt.

Der er en enkelt kort bemærkning. Den er fra hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Enhedslisten er jo som bekendt ikke med i pakken, så hvis ordføreren havde holdt en meget anderledes tale end den, ordføreren holdt, ville jeg have været overrasket. Det overrasker mig ikke, at ordføreren forsøger så at sige at sable den ned. Men når nu fakta er, når vi taler om det her med de frivillige efterafgrøder, at vi kan se, at landmændene søger om det i tusindvis og stort set – i hvert fald i nogle af puljerne – næsten overtegner dem, så harmonerer det jo ikke ret godt med den argumentation, som Enhedslisten står med her. Så det er måske lige før, det er ærgerligt for Enhedslistens ordfører, at landmændene jo strømmer til den frivillige ordning. Det, som Enhedslisten har gang i her, hænger jo ikke sammen.

Ordføreren.

Jeg er glad for, at jeg opfører mig, som hr. Erling Bonnesen forudsiger. Men er det ordførerens opfattelse, at landbruget bredt set siger: Hvor er det herligt, at vi nu har en regering, der sørger for, at vi udlægger efterafgrøder? Er det sådan, det skal forstås, at man bare har ventet på at få adskillige forskellige typer af efterafgrødeordninger med forskellige ansøgningsfrister? Og nu er der det sidste tiltag her, hvor vi siger: Hvis I ikke gør det, som vi vil have, og udlægger dem præcis der, hvor det er nødvendigt, så kommer vi med nogle obligatoriske efterafgrøder, og ellers trækker vi jer i gødningskvoten. Er det ordførerens opfattelse, at de derude jubler over, at det her nu bliver strikket sammen?

Hr. Erling Bonnesen, anden korte bemærkning.

Jeg kan godt forstå, at Enhedslistens ordfører her bruger det velkendte kneb, når man ligesom er lidt på den, nemlig at det bedste forsvar er et modangreb i stedet for. Her er spillereglerne jo sådan, at når man står hernede, stiller man spørgsmålene, og når man står oppe på talerstolen, svarer man. Mit spørgsmål var om det – og jeg vil ikke gentage hele forklaringen – at den argumentation, som Enhedslisten står med, jo ikke hænger sammen. Så når der er så mange tusinde landmænd, der søger den frivillige ordning, ærgrer det så ligefrem Enhedslistens ordfører?

Ordføreren.

Så lad mig svare: Det er ikke min opfattelse, at det, at man lemper på gødningskvoten for så at strikke et dybt kompliceret efterafgrødesystem sammen, som bygger på en række frivillige ordninger, der lægges oven på hinanden, men til sidst trumfes af det her, at vi siger, at hvis I ikke gør det præcis de rigtige steder, kommer der obligatoriske efterafgrøder, og ellers trækker vi jer i gødningskvoten, er en hensigtsmæssig måde at lave miljøregulering for landbruget på. Det var et svar.

Hr. Simon Kollerup, Socialdemokratiet, har bedt om en kort bemærkning. Værsgo.

Tak for det. Jeg tager bare ordet, fordi jeg synes, det er lidt tankevækkende at overvære den her dialog og debat, der er, hvor man nærmest ser et Venstre, der er meget virkelighedsfjernt over for landbruget og ligesom nærmest taler lidt jublende om de her mange forskellige systemer, der skal søges inden nogle frister, og frivilligheden, og at det kører derudad. Jeg har lyst til at spørge ordføreren, fordi jeg ved, at ordføreren er meget grundig og dermed måske har set noget, jeg ikke har set: Er det ordførerens opfattelse, at der med de tiltag, vi behandler i dag, ikke vil komme flere krav som følge af dialogen med Europa-Kommissionen? Har ordføreren den opfattelse, at regeringen nu har lukket den dialog med Europa-Kommissionen på baggrund af det her lovforslag?

Ordføreren.

Nej det er ikke min opfattelse, at det her lukker for den kommunikation, der er i gang, med Kommissionen. Det her er et af tiltagene, ved vi. Det skulle hastes igennem, og man har muligvis travlt, men jeg tror, og det bør stå klart for enhver, at det her forløb ikke er afsluttet endnu.

Der er ikke yderligere bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Maria Reumert Gjerding og går videre i ordførerrækken til hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance. Værsgo.

I går blev der åbnet for anden runde af ansøgning til de frivillige, målrettede efterafgrøder. Det er den runde, der har fokus på kystvandområderne, og alene på førstedagen i går blev der søgt mere end 35.000 ha af langt over 1.000 ansøgende landmænd. Der har desuden allerede i en måned været godt gang i ansøgningerne til de frivillige, målrettede efterafgrøder rettet mod grundvandet. Godt begyndt er som bekendt halvt fuldendt, og interessen har altså fra starten af været decideret overvældende. I flere områder af landet er behovet i forhold til grundvandet allerede efter få uger opfyldt.

Det glæder mig rigtig meget som liberal miljø- og fødevareordfører. Det giver mig også et håb om, at intentionen om konstruktivt samarbejde og frivillighed, som i hvert fald var den ånd, som Liberal Alliance gik ind i fødevare- og landbrugspakken med, rent faktisk også kan føres ud i livet. Det giver mig også ny positiv energi til den videregående politiske proces og udmøntning af aftalen om fødevare- og landbrugspakken, så vi samlet set sikrer, at der ikke sker en forringelse af tilstanden for vandmiljøet i overgangsperioden fra 2017 til 2018 som følge af de politiske initiativer, der nu engang er en del af pakken. Den store interesse bekræfter mig desuden i, at landbruget faktisk er indstillet på at imødekomme de samlede politiske intentioner, der ligger bag fødevare- og landbrugspakken.

Men hvorfor står vi så her i dag og skal førstebehandle en obligatorisk efterafgrødeordning? Desværre skyldes det efter min mening langt hen ad vejen en manglende forståelse i EU-systemet for det traditionelle danske frivillighedsprincip og det konstruktive samarbejde mellem myndigheder og landbruget om at passe på vandmiljøet. I stedet for presses vi i Danmark til at gå med livrem og seler, så der lægges en slags sikkerhedsnet af ekstra efterafgrøder ind oven i den her obligatoriske efterafgrødeordning, hvor styrelsen efter den tredje og sidste ansøgerrunde om de frivillige efterafgrøder kan komme efter landmændene med et krav om udlægning af efterafgrøder uden kompensation, hvis de – selvfølgelig mod al forventning – ikke skulle melde hundrede procent frivilligt ind. Indsatsen kan derfor virke overdrevet, og det er bestemt heller ikke med Liberal Alliances gode vilje, men Liberal Alliance støtter lovforslaget og håber, at EU's kritiske tilgang til frivillighed og konstruktivt samarbejde bliver gjort til skamme ved den igangværende ansøgning om de frivillige efterafgrøder. Tak.

Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Simon Kollerup, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg synes, vi ser den liberale ordførere udi den ædle kunst at blæse og have mel i munden. For på den ene side understreger man sit liberale islæt og tror på frivilligheden, men samtidig er det her lovforslag lige præcis et udtryk for, at man ikke tror på frivilligheden. Så mit første spørgsmål til ordføreren er: Hvad er det, der gør, at Liberal Alliance ikke længere tror på frivillighed i forhold til landmændenes udlægning af efterafgrøder? Hvorfor skal der sådan et krav her på bordet?

Den anden del af det der med at blæse og have mel i munden er jo så, at man i virkeligheden slet ikke synes, at det her skal indføres, fordi Europa-Kommissionen har forstået tingene forkert. Nu står det jo Liberal Alliance frit for at mene det – og det gør Liberal Alliance ofte en dyd af, altså at man er et parti for sig, og at dem, der er ministre, er i regering for sig. Men derfor kan Liberal Alliance vel godt sige, at det her vil man ikke være med til, fordi man mener, at Europa-Kommissionen opererer på et helt forkert grundlag.

Så spørgsmålet er: Hvorfor tror man ikke længere på frivillighed i landbrugets regulering, og hvorfor stemmer man for det her, når man mener, at det er på et helt fejlagtigt grundlag, at det er blevet besluttet?

Ordføreren.

Jeg garanterer hr. Simon Kollerup for, at vi i Liberal Alliance i den grad stadig væk går ind for frivillighed. Hvorfor stemmer vi for lovforslaget her om obligatoriske efterafgrøder? Det gør vi, fordi vi i Liberal Alliance i bund og grund er folk, der – kan man sige – tager andres bekymringer alvorligt. Og det er netop det, det her lovforslag er udtryk for – det er udtryk for, at de fire partier bag fødevare- og landbrugspakken tager bekymringer om vandmiljøet udefra alvorligt.

Hr. Simon Kollerup.

Så man er ikke enig med Europa-Kommissionen, men man tager det vældig alvorligt, og derfor stemmer man så alligevel efter, hvad Europa-Kommissionen mener at Danmark skal gøre. Det er et spændende nyt liberalt princip, som jeg ikke synes jeg har set fra Liberal Alliances side tidligere.

Så kunne jeg godt tænke mig at spørge: Når man nu tager andres bekymringer alvorligt, er ordføreren så enig med hr. Flemming Fuglede Jørgensen i, at det her forslag om efterafgrøder som følge af landbrugspakken kan risikere at koste op mod 2.000 produktionsanlæg?

Ordføreren.

Med hensyn til den første bemærkning fra hr. Simon Kollerup vil jeg blot gøre opmærksom på, at det jo hele tiden har været en del af aftaleteksten at tage eventuelle bekymringer alvorligt og efterfølgende ændre i ordningen.

I forhold til udtalelsen fra hr. Flemming Fuglede Jørgensen vil jeg sige, at det har jeg svært ved at kommentere – jeg ved ikke, hvor hr. Flemming Fuglede Jørgensen har de tal fra.

Fru Maria Reumert Gjerding for en kort bemærkning.

Det er lidt i forlængelse af det foregående. Jeg kan ikke forstå, hvordan man som liberal politiker kan hylde et princip, hvor man bygger en miljøregulering op omkring landbruget, der er enormt kompliceret og bureaukratisk, som vil kræve enormt meget kontrol og overvågning. Jeg kan ikke forstå, hvordan det kan være en del af Liberal Alliances grundprincipper og grundværdier, og at man synes, at det her er en genial måde at gøre det på.

Ordføreren.

Det kan jeg godt forstå at fru Maria Reumert Gjerding ikke kan forstå. Jeg er også ret sikker på, at hvis fru Maria Reumert Gjerding havde lyttet rigtig godt efter, havde hun heller ikke hørt nogen hyldest til de her efterafgrødeordninger, som bestemt er bureaukratiske, og som Liberal Alliance bestemt gerne ville have været foruden. Men efterafgrødeordningerne har trods alt eksisteret også før fødevare- og landbrugspakken og var sådan set egentlig oprindeligt en del af fødevare- og landbrugspakken. Så der er ikke kommet et nyt system til efterfølgende, hvis det er det, fru Maria Reumert Gjerding antyder.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Nej, det antyder jeg ikke. Jeg antyder bare, at det kompleks, man nu er ved at bygge op, er enormt bureaukratisk og enormt besværligt. Og man har erstattet noget, der trods alt var relativt enkelt, ja, man var vred på det som landmand, men det var trods alt enklere, med noget, der er enormt kompliceret og enormt bureaukratisk. Det er rigtigt, at ordføreren ikke hyldede det, men jeg har lige lyst til at stille de her ekstra spørgsmål.

Når vi nu har en produktionsform, som meget mere naturligt holder sig inden for de grænser, der er, både fordi det hedder økologi, både fordi gødningsforbruget er markant lavere, og der ikke bruges sprøjtegifte, som giver os mulighed for at omlægge til et landbrugssystem, som vil kræve en væsentlig mindre kontrol af miljøforurening og grundvandsforurening, kunne det så ikke være noget, som vi kunne mødes med en liberal politiker om?

Ordføreren.

Jeg vil garantere, at jeg altid godt vil mødes med fru Maria Reumert Gjerding. Og så vil jeg sige, at foranstaltningerne, som vi her i dag taler om, jo handler, som jeg vist også fik sagt i min ordførertale, om en overgangsordning frem mod en målrettet regulering, så der er tale om en overgangsordning for 2017 og 2018.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har korte bemærkninger. Efter aftale med formandsstolen er det nu Radikale Venstres fru Ida Auken.

Mange tak. Så står vi her som en slags sweepere, der skal rydde op med den store fejekost efter et noget rodet forløb om en landbrugspakke. Nu skal jeg ikke sådan ligesom ophøje mig til spåmand, men jeg kan huske – jeg tror, det var til bl.a. hr. Simon Kollerup, da vi gik ud af forhandlingslokalet i december 2015 – at jeg sagde, at først bliver de grønne sure, så bliver EU sur, og så bliver landmændene sure. Det var sådan nogenlunde min vurdering af, hvordan det ville gå med den her landbrugspakke. Og ja, det er jo, fordi jeg har oplevet det før.

Jeg må jeg sige, at det forløb, vi var igennem, nærmest var en en til en-kopi af det, vi oplevede i 2009, hvor man valgte at ophæve braklægningsordningen og satte noget i stedet, der ikke var godt nok, og så måtte man så alligevel komme rendende med nogle nye krav bagefter til landmændene. Dengang kom man så med efterafgrøderne og randzonerne, og nu kommer man så med en ny bureaukratisk ordning, der alligevel fjerner frivilligheden i de her randzoner. Så det er altså en meget mærkelig måde at lave lovgivning på, det er en meget mærkelig måde at lave politik i det her land på.

Det er også derfor, at jeg bliver nødt til at stå her på Folketingets talerstol i dag som en af dem, der har været med til at rydde op efter den sidste runde, hvor vi jo kom bagud med vandplaner, vi var ved at få en dom, og det gjorde, at jeg måtte haste en ekstrahøring igennem, hvilket var et meget uskønt forløb. Så jeg synes simpelt hen ikke, at det er nogen klog måde at lave politik på. Regeringen kunne jo have strakt sig i retning af dem, de forhandlede med, i stedet for at sige, at det bare skulle være regeringens 16-punktsplan. Man kunne have prøvet at opretholde den balance mellem natur og miljø, som den tidligere regering med S og R og en del af perioden også SF forsøgte at oprette.

Vi lavede en Natur- og Landbrugskommission, som netop skulle finde de her løsninger, f.eks. den målrettede regulering, der kunne komme både naturen og landmændene til gode. Vi brugte utrolig mange kræfter på at prøve at komme ud af den her evige skyttegravskrig mellem natur- og landbrugsinteresser og var faktisk rigtig godt på vej, indtil man altså valgte at komme med en 16-punktsplan, som en lille smule er en, nu har jeg brugt »fejekost« i første sætning, så kan jeg bruge »damptromle« her. Det er bare ikke sådan, man laver god politik, det er ikke sådan, man laver langsigtede rammer. Og jeg synes jo altså, at det, at vi står her i dag allerede nu og skal rydde op efter en landbrugspakke, fordi den ikke var i overensstemmelse med den internationale lov, man jo selv har bundet sig til og skrevet under på, siger det hele.

Så fra Radikale Venstres side er vi ikke særlig begejstret for den måde, man har valgt at gøre det her på. Vi synes ligesom både Socialdemokratiet og Enhedslisten, at tidsplanen for det her endnu en gang viser, at det simpelt hen er hastværk, at det simpelthen ikke er nogen måde at lave regler for så stort og komplekst et område som landbruget, at man skal haste det igennem Folketinget, og at vi knap når at behandle det. Så Radikale Venstre er meget tilbageholdende med at give sin støtte til det her forslag, men vil gå ind i udvalgsarbejdet og se, hvad vi kan få ud af det i den her korte periode, vi har.

Der er en kort bemærkning fra hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak for det. Og tak for talen, og tak for at involvere os andre i bijobberiet som spåkone. Det synes jeg er fint, for det er altid rart, når der er nogle, der kan se ind i fremtiden. Når jeg møder de mennesker, og det er sjældent, jeg gør det, men når jeg møder dem, plejer jeg at holde mig ganske tæt til dem. Det kan jo give gevinst i den sidste ende. Så det kan være, at fru Ida Auken og jeg skal til at tilbringe lidt mere tid sammen.

Men anerkender fru Ida Auken ikke, at der også godt kan være noget i at udfordre EU-systemet og sige, at nok er nok – får jeg næsten lyst til at sige – og presse lidt på EU's snævre bånd, hvis man virkelig har den ambition, som de fire blå partier havde tilbage i december 2015, nemlig ambitionen om at give nogle rammevilkår for det danske landbrug, som kan udvikle det danske landbrug og gavne det danske landbrug?

Fru Ida Auken.

Hr. Carsten Bach er altid velkommen til at holde sig tæt på, og han kan komme med til fyraftenssang her i Vartov om lidt, det bliver helt sikkert hyggeligt, hvor vi skal synge alle mulige gode danske sange om både naturen og landbruget. Han er meget velkommen.

Jo, selvfølgelig kan man politisk vælge at forsøge at få sine ting igennem, men hvis man ved, at det, man gør, er direkte så meget på kant med loven, at man bliver advaret af sine embedsmænd om, at det her faktisk er i strid med loven, synes jeg faktisk ikke, det er en politisk frihed, man har. Det synes jeg faktisk ikke. Jeg synes ikke, det er vores ret at gå så tæt på loven, at vi faktisk næsten med åbne øjne bryder lovgivningen, og det er altså nærmest det, man så der var tilfældet her, når man læste den pilot, der kom fra EU – det er jo 8 siders sønderlemmelse af landbrugspakken – og det var jo ikke, fordi de havde misforstået den. Det var bare nitratdirektivets paragraffer om frivillighed, som man overtrådte.

Det er jo en af grundene til, at man står med det her i dag. Det var habitatdirektivet, det var vandrammedirektivet. Det kan da godt være irriterende med de her direktiver, og når hr. Carsten Bach får det til at lyde, som om det er EU herude, så lyder det jo rigtig slemt. Men EU er jo os. Det er de regler, vi på befolkningens vegne har skrevet under på, og den lov kan vi da ikke bare bryde.

Hr. Carsten Bach.

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg deler fru Ida Aukens synspunkt og udlægning af sagen i den her sammenhæng. Og så må jeg desværre oplyse, at jeg har en sag mere i Folketingssalen, og at jeg desværre nok ikke kan tage imod invitationen.

Fru Ida Auken.

Ja, det er rigtig ærgerligt, at hr. Carsten Bach ikke kan komme med, og jeg ville sådan set også ønske, at vi ikke både skulle være folketingsmedlemmer ude i verden og herinde i Folketinget og passe rigtig mange ting. Så gid jeg også kunne være her til den sidste sag, men det kan jeg desværre ikke, fordi jeg skal over og synge. Ja, jeg tror ikke, der er så meget andet at sige, end at jeg bare generelt mener, at hvis man har skrevet under på en lov, holder man den, indtil den er ændret, og den skal selvfølgelig ændres der, hvor man kan gøre det, og det er jo med de andre EU-land. Så hvis man vil ændre loven og synes, at den skal være mere lempelig, gør man det jo ikke ved at bryde, så gør man det ved at ændre den der, hvor den er vedtaget.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og ønsker god sang.

Den næste ordfører i rækken er så hr. Christian Poll fra Alternativet.

Tak for det. På overskriftsniveau var jeg egentlig rimelig positiv, da jeg så det her lovforslag. Efterafgrøderne er jo et af de her veldokumenterede virkemidler, som vi ved fungerer. Derfor er det sådan set et positivt forslag.

Der er bare et problem med flere af de ting, som allerede er blevet taget op her i dag. Det første er, at den her sag skal hastes igennem. Da jeg begynde at læse i forslaget, så jeg ting, hvor jeg tænkte: Hvorfor er det skruet sådan sammen? Det virker da mærkeligt. Som ordføreren for Dansk Folkeparti fremhævede, ligger meget af det som beføjelser til ministeren, og det virker lidt, som om ministeren kan dele ud til højre og venstre baseret på den her formulering af loven. Jeg kunne godt tænke mig, at vi i udvalgsarbejdet bliver mere præcise. Jeg synes, man bør lægge en ordentlig indsats i, at vores lovgivning bliver gennemsigtig, og at det bliver tydeligt, at vi alle er lige for loven, og at folk ikke skal behandles, som ministeren synes, men efter paragraffer, så de på forhånd ved, hvad de kan risikere at møde af krav, når man f.eks. er landmand.

Selv om det sådan set grundlæggende er et positivt virkemiddel, der håndteres i det her lovforslag, kan vi ikke tage endelig stilling fra Alternativets side lige nu. Vi synes, det havde været rettidig omhu, hvis det her forslag var blevet præsenteret som en bagstopper, som et grundlag i den samlede landbrugspakke. Jeg kan forstå på især høringssvaret fra Bæredygtigt Landbrug, at det havde været meget upopulært, hvis det havde været med fra starten. Så jeg må jo opfatte det her som en reaktion på, at især Kommissionen har sat spørgsmålstegn ved den forurening, som resten af landbrugspakken giver anledning til. Det er måske også grunden til, at det skal hastes sådan igennem, og at flere dele af forslagene er utydelige i den forstand, at vi ikke helt ved, hvordan det i praksis vil blive reguleret, hvad landmændene vil komme til at møde af regler, hvis der ikke søges tilstrækkeligt om de frivillige virkemidler.

Så os i Alternativet venter til udvalgsarbejdet med at tage stilling.

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til fru Trine Torp fra SF.

Tak. Regeringen har vendt tingene på hovedet med landbrugspakken. Først gives der los for gødningsanvendelsen, og så skal der repareres bagefter. Det er den omvendte rækkefølge i forhold til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger fra 2013 i forhold til den målrettede regulering, fordi der jo faktisk står, at det er en klar forudsætning for den nye model for kvælstofregulering, at EU-målsætninger for vandmiljøets tilstand opfyldes, og at eksisterende regulering ikke afvikles, før ny regulering er udviklet og klar til implementering.

Ligesom andre ordførere har sagt, vil jeg også gerne rette en kritik af, at man på den her måde tordner et lovforslag igennem Folketinget på superkort tid. Regeringen har jo et flertal i forvejen, så hvorfor bekymre sig om besværlige folkevalgte fra andre partier, men jeg synes nu altså, at det er blokpolitik i overhalingsbanen og ikke særlig respektfuldt over for folkestyret.

En af konsekvenserne af regeringens ensidige satsning på landbrugets interesser er, at der er problemer med EU, fordi landbrugspakken ganske enkelt ikke er forenelig med EU-lovgivningen. Et af resultaterne ser vi så her. Regeringens forslag er et lovforslag, som er tvunget af Kommissionen, som ikke tillader, at kvælstofudvaskningen til drikkevand og vandmiljø øges, og derfor kræver efterafgrøder til at suge kvælstof op.

Regeringen har hele tiden lagt op til frivillighed for de danske landmænd, men har nu været nødt til at supplere med obligatoriske krav, hvis ikke målene opnås med den frivillige ordning. Det betyder reelt, at frihed er afløst af bureaukrati med flere ansøgningsrunder for efterafgrøder.

Vi vil gerne være med til at rette op på konsekvenserne af landbrugspakkens miljøsvigt, men er meget kritiske over for regeringens lovtsunami – kunne man kalde det – som fremsættes med tidsfrister, som reelt umuliggør en ordentlig lovbehandling og øger risikoen for lovsjusk. Vi vil dog uanset det, jeg lige har sagt, gå konstruktivt ind i udvalgsarbejdet fra nu af.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Jeg har bare en enkelt lille ting. Ordføreren indledte med, og jeg tror, ordvalget var noget i retning af, at landmændene bare kunne køre løs, eller at man gav los. Er det ordførerens opfattelse, at landmændene bare kan gøre fuldstændig, som de vil? Det lød næsten, som om det var helt wild west på den måde, det blev lagt ud på.

Ordføreren.

Nej, men man har jo i hvert fald med landbrugspakken givet los for, at de kan gøde mere, end EU tillader, og det er det, vi står med nu og skal reparere på.

Hr. Erling Bonnesen.

Så tror jeg, man skal lidt langt ud på landet for at finde dokumentation for ordene: mere end EU tillader. Så kan jeg spørge den anden vej rundt: Er ordføreren enig i, at der er nogle ret klare, for ikke at sige meget klare regler for, hvor meget gødning landmændene kan anvende på deres egen gård og på de enkelte marker, og at det ikke er, som ordføreren siger, bare at køre løs?

Ordføreren.

Det er jo et faktum, at det her er for at rydde op i den kvælstofudvaskning, der er, så jeg bliver bare nødt til at smide spørgsmålet tilbage. Hvorfor står vi så her i dag? Hvorfor står vi med et lovforslag, der reelt stiller endnu flere krav til landmændene, hvis den frivillige ordning bare var nok?

Selv om spørgsmålet kan smides tilbage, kan hr. Erling Bonnesen ikke svare, for hr. Erling Bonnesen har ikke flere korte bemærkninger, og der er ikke andre, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Trine Torp. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Orla Østerby fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Lovforslaget, vi behandler her i dag, er jo en del af den lovmæssige gennemførelse af fødevare- og landbrugspakken. Her bemyndiger vi miljø- og fødevareministeren til årligt at fastsætte et krav om etablering og placering af målrettede efterafgrøder svarende til en nærmere fastsat kvælstofreduktion samt mulighed for at reducere virksomheders kvælstofkvote for planperioden, hvis landmanden ikke udlægger efterafgrøderne. Den frivillige tilmelding til efterafgrøderne er lige nu overtegnet, og det betyder jo, at den frivillige del af det her får lov til at træde i kraft. Men muligheden for krav giver jo en sikkerhed for, at der i fremtiden altid er efterafgrøder nok på de rigtige arealer.

Med lovforslaget opfylder vi EU's krav om sikkerhed for, at de arealer, som vi jo i pakken var enige om, nemlig 29.000 ha, er til rådighed – det er det, vi sikrer over for EU med det her. Det er vel ikke anderledes end det, vi ser i forbindelse med mange andre lovforslag i dette høje Ting, som kommer ned i EU og bliver behandlet, og som der så kommer en reaktion fra, som vi så opfylder her i Folketinget. Så det, vi får her, er jo det, som vi i Det Konservative Folkeparti har kæmpet for, altså at vi får så mange efterafgrøder realiseret, såvel i landbrugspakken som i naturpakken. Med det her lovforslag får vi jo en sikkerhed for, at de hektarer, som skal udlægges, også bliver udlagt, men vi er glade for, at landmændene frivilligt melder ind, så det bliver en frivillig ordning, der kommer til at virke i praksis.

Så vil jeg sige her til sidst, at min oplevelse, når det gælder de her ordninger og den her landbrugspakke ude i det virkelige liv blandt landmændene, hvor jeg bor, er, at der er en meget positiv stemning over for det arbejde og den lovgennemførelse, vi er i gang med her i Folketinget. Så jeg er ked af, at der kommer en misstemning om, at de danske landmænd er meget, meget utilfredse med det her. Det er ikke min oplevelse.

Der er en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning, og det er fru Maria Reumert Gjerding. Værsgo.

Men jeg går ud fra, at det er Det Konservative Folkepartis holdning, at en ændring af reguleringen i forhold til landbruget ikke må gå ud over natur og miljø. Er det ikke korrekt forstået?

Ordføreren.

Det er jo præcis derfor, vi kan sige, at det, Europa-Kommissionen sådan set bare har gjort her – og der kan være mange årsager til, at Kommissionen har valgt at reagere på det lovforslag, som vi behandler her i dag – er, at den frivillighedsordning, som vi i regeringen har lagt frem, og som jo har skullet virke på de 29.000 ha, der er lagt ud, nu er det, der bliver lovbestemt her, sådan at vi garanterer, at det bliver gennemført i praksis. Og det er vi glade for i Det Konservative Folkeparti.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Men vil ordføreren ikke give mig ret i, at det stadig er Det Konservative Folkepartis holdning, at det havde været bedre, hvis man havde haft styr på, at landbrugspakken ikke ville belaste natur og miljø, fra starten, i stedet for at vi skulle igennem hele det her kaotiske forløb, hvor Kommissionen nu pålægger Danmark at tage flere initiativer, og hvor vi ikke har nogen garanti for, at det her er det sidste?

Ordføreren.

Jeg kan jo ikke vide, hvad Maria Reumert Gjerding ved om, hvad der foregår nede i Europa-Kommissionen. Jeg kan forstå lidt på det, at I har en vej ind i systemet, og at det er det, der gør, at I ved, at man er i gang med nogle nye tiltag, der gør, at vi skal til at lave nye love om landmændene. Det er ikke det, jeg hører. Det, jeg bare er nødt til at sige, er, at det, vi sådan set nu gør i praksis, er det, som man også gør i forbindelse med masser af andre lovforslag i det her Ting, altså at det kommer ned forbi Europa-Kommissionen. De skal jo også vise deres berettigelse, og de skal også vise, at de er der, og de markerer sådan set bare, at de 29.000 ha, der skal udlægges til arealer til efterafgrøder, vil man have lovsikret. Og det er jo det, vi gør, når vi vedtager det ved tredjebehandlingen, altså at det så også bliver gennemført.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Orla Østerby, og vi går nu fra ordførerrækken over til miljø- og fødevareministeren. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak for bemærkningerne. Det er jo lidt morsomt, når man sidder her og hører på debatten. Vi hører en socialdemokratisk ordfører, der taler om, at det har været det mest kaotiske år det sidste år, og så reflekterer man sådan lidt over: Hvem har egentlig ansvaret for det? Hvem har ansvaret for utrolig mange, talrige polemiske samråd og urigtige påstande? Det er tilmed en ordfører, der har siddet med til forhandlinger indtil den sidste aften, hvor pakken bliver vedtaget, og som formentlig selv har været med til at skrive ind, at hvis der var tilbagegang i miljøtilstanden – og efter dialog med Kommissionen – så skulle der iværksættes sikkerhedsforanstaltninger, altså akkurat det, vi gør i dag. Det, der er så ærgerligt, er, at man ikke kan få sådan en bare nogenlunde lødig debat om det her, for seerne kan jo ikke kende historikken, som vi kan. Så når der tales om, at det seneste års tid har været præget af uro, og jeg ved ikke hvad, må jeg sige, at det er der meget, meget få mennesker i det her høje Ting der har ansvaret for, og den socialdemokratiske ordfører er så bestemt en af dem.

Så tales der også om, at nu er hele frivilligheden røget. Jeg tror, det var fru Maria Reumert Gjerding eller fru Trine Torp, der sagde det. Jamen det er, som om man slet ikke har læst det her. Hvad er det, frivilligheden er? Det er, at man kan vælge at tage frivillige efterafgrøder med 700 kr. i kompensation, og man kan vælge at få en reduktion i sin kvælstofkvote. Der er masser af frivillighed. Det afgør den enkelte landmand selv i forhold til sin egen planlægning af sine arealer. Ja, man forundres.

Nu er fru Ida Auken gået, og det er jo lidt ærgerligt, for fru Ida Auken gjorde jo meget ud af, at love skulle overholdes og utrolig mange andre ting. Jeg tror ikke, jeg behøver at minde om, hvem det var, der var minister, hvem det var, der fik sendt hele vandområdeplandossieret tilbage, fordi høringsfrister og lignende ikke blev overholdt, og hvem det var, der røg ind i retssager om det her. Jeg tror heller ikke, jeg behøver at nævne, at det var fru Mette Gjerskov, der fik sig en ordentlig omgang om randzoner. Altså, det er næsten lidt for morsomt at høre på, når man sidder her.

Det her er et fantastisk godt lovforslag. Det rammer netop essensen af fødevare- og landbrugspakken ind, at vi med tillid siger til landmændene: Her har I en mulighed for at kunne få en øget kvælstofkvote, eller I kan få mulighed for at udlægge nogle ekstra efterafgrøder mod kompensation. Det er et fantastisk miljøparadigme og en fantastisk regulering af fødevare- og landbrugsområdet, vi iværksætter med hele pakken. Det eneste, man kan ærgre sig lidt over, er, at hvor den socialdemokratiske formand forleden var ude at sige, at nu ville hun til at gøre det godt for landbruget, hører man så den socialdemokratiske ordfører agere fuldstændig modsat. Men der glæder det mig – og det vil jeg også gerne kvittere for – med det gode samarbejde med fru Lise Bech fra Dansk Folkeparti, og at vi skal arbejde med målrettet regulering, og det bliver det næste store dossier i forhold til fødevare- og landbrugsområdet. Men man kan selvfølgelig ærgre sig over, at det, som den socialdemokratiske formand sagde, om, at de gerne vil være med til rigtig meget, har den socialdemokratiske ordfører så fuldstændig undermineret ved sin opførsel i forhold til indholdet af den her landbrugspakke. Det er selvfølgelig ærgerligt, for regeringen vil gerne lave brede aftaler, der strækker sig langt på miljø- og fødevareområdet, så det giver en sikkerhed for erhvervet.

Det her lovforslag sikrer den ramme, der skal være, og for mig er det helt naturligt, at Kommissionen har set på, om Danmark lever op til sine forpligtelser, når det gælder direktiverne. Hvis ikke Kommissionen mener, at vi gør det, retter vi – som på så mange andre områder – naturligvis til, fuldstændig som der er blevet skrevet i den aftale, hvor Socialdemokratiet og Radikale var med indtil det sidste øjeblik inden dens offentliggørelse.

Der er en række, der har bedt om korte bemærkninger. Først er det hr. Simon Kollerup fra Socialdemokratiet.

Det var dog den mest polemiske ministertale, jeg tror jeg til dato har hørt her i Folketinget. Hvis det er den måde, ministeren agter at bruge sin taletid på, altså at angribe folketingsmedlemmer for at passe deres arbejde og påpege ting i et forløb omkring landbrugspakken, som jo helt åbenlyst af Europa-Kommissionen er blevet anerkendt som værende problemer, så synes jeg godt nok, at standarden er ved at være lav. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge, om det her lovforslag er et udslag af hr. Simon Kollerups arbejde som ordfører i Folketinget eller af Europa-Kommissionens henvendelse til Danmark. Det synes jeg må være ret nemt for ministeren at svare på.

Ikke nok med at vi skal høre på den polemiske tale; vi skal også arbejde under en fuldstændig urimelig tidsplan for det her lovforslag, ligesom vi skulle med husdyrreguleringen og andre forslag fra landbrugspakken. Så jeg vil bare spørge ministeren: Hvad er årsagen til, at vi ikke kan få en tidsplan, hvor man f.eks. skal afgive betænkning, lad os sige den 19. april?

Ministeren.

Polemikken må ordføreren stå for selv. Altså, enhver, der hørte de indlæg, der var, før jeg gik på den her talerstol, kunne jo høre den socialdemokratiske ordfører himle op om, hvor helt elendigt det her er, og hvordan Europa-Kommissionen går i rette med det ene og det andet, og det er vel at mærke en ordfører, der selv har siddet og forhandlet det indtil sidste øjeblik, hvor man sprang i målet. Og ordføreren ved også udmærket, at der står i aftalen, at hvis Europa-Kommissionen måtte have nogen forbehold i forhold til tilbagegang i miljøtilstanden, vil der blive rettet ind efter det. Det er fuldstændig det, vi gør.

Hr. Simon Kollerup.

Polemikken fortsætter, for ministeren står jo der og holder sin ministerreplik og mener, at folketingsmedlemmer himler op, fordi de har et problem med det her lovforslag og i øvrigt synes, at tidsplanen er for dårlig.

Men lad mig holde mig til det spørgsmål, som ministeren undlader at svare på: Agter ministeren at give Folketinget mere tid til at behandle det her lovforslag, så vi kan få en grundig og ordentlig lovproces, som mange partier har efterspurgt fra Folketingets talerstol?

Ministeren.

Jeg konstaterer, at hver gang vi har haft den her diskussion om fødevare- og landbrugspolitik, har hr. Simon Kollerup haft et ønske om at trænere enhver proces i udvalget. Det lader jeg udvalget om at tage stilling til. Det agter jeg ikke at blande mig i fra den her talerstol.

Hr. Christian Poll, Alternativet, for en kort bemærkning.

Tak. Jeg kunne nu også godt tænke mig lidt flere svar fra ministeren på noget af det, som jeg har følt mig usikker ved i det her lovforslag. Jeg har f.eks. problematiseret det her med, at meget gives som bemyndigelse til ministeren i stedet for at ligge i egentlige paragraffer. Og jeg vil da høre ministeren, om det i forbindelse med udvalgsarbejdet var muligt at se på, om man kunne gøre tingene mere specifikke i paragrafferne, så landmanden på forhånd har en mere klar fornemmelse af, hvad han kan forvente af regulering.

Der er en bekymring, som Danmarks Naturfredningsforening giver udtryk for, og som jo handler om, at de faktisk føler sig usikre på, om det er muligt at håndhæve lovens bogstav om at placere efterafgrøderne nøjagtig der, hvor de sikrer den nødvendige kvælstofreduktion. Og hvis det rent faktisk bliver meget svært og ikke helt kan lade sig gøre i forhold til det forslag, der ligger, er vi usikre på, om det overhovedet vil virke. Så det ville jeg synes var rart at få nogle svar på.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er nu ret tryg ved, at efterafgrøderne bliver udlagt i de kortlagte ID15-oplande, der skal optage kvælstof. Det er jo derfor, vi har været ret detaljerede i hele det setup, der har været, når det gælder åbningen af efterafgrødeordningen og den måde, hvorpå man indmelder i tre omgange. Det glæder mig jo også at se, og det vil jeg gerne rose Dansk Landbrug for, at de netop har taget en aktiv del i det her.

Jeg er meget tryg ved det setup, der er lavet, og er ret sikker på, at vi nok skal nå det, vi skal. Og så kan jeg ganske roligt kvittere for det, som også fru Lise Bech sagde fra talerstolen om betænkningsdelen, nemlig at det skal ind over forligskredsen. Det har jeg bestemt intet problem med.

Hr. Christian Poll for anden korte bemærkning.

Forligskredsen hjælper jo ikke mig meget. Og det er jo derfor, jeg ville synes, det var rimeligt, at tingene står i paragraffer i stedet for som en bemyndigelse til ministeren. For står det i paragraffer, kan enhver borger i Danmark gå ind og læse gældende lovgivning og finde ud af, hvad der gælder for mig, hvis det er mig, der er landmand. Og det synes jeg faktisk er relevant.

Jeg tænker på, om ikke ministeren kunne have set, at det havde været udtryk for mere rettidig omhu, hvis man var gået i gang med det på et tidligere tidspunkt. Man kunne allerede fra starten have set, at det her f.eks. kunne give anledning til øget kvælstofudledning, så hvis nu det blev tilfældet i sidste ende, kunne vi jo bare have en lov som den her, der faktisk samler op. Havde det ikke været udtryk for mere rettidig omhu?

Ministeren.

Tak for det. Jamen jeg tror sådan set, det er et udtryk for meget klar rettidig omhu, da fællesskemaet jo lukker den 21. april. Og hvis efterafgrøder skal have en virkning, skal de jo udmøntes derefter. Og da det jo først er nu, kvælstofkvoten er indfaset, er det også først nu, man kan se virkningerne af det i forhold til udlægget af efterafgrøder. Så på den måde er det jo helt naturligt, at det følger her i den proces.

Jeg er klar over, at hr. Christian Poll, som han siger, ikke får så meget ud af det, fordi han ikke er en del af forligskredsen, men det er jo så det vilkår, der er, når man arbejder i et parlamentarisk system. Men altså, hr. Christian Poll er da velkommen til at genoverveje, om han skal ind og være en del af aftalen. Det vil da kun være velkomment i forhold til Alternativets gode signal om gerne at ville tage del i brede aftaler i Folketinget.

Der er en kort bemærkning fra fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten.

Tak. Jeg er glad for, at ministeren morede sig under debatten. Jeg er lidt ked af, at jeg ikke blev krediteret som en af dem, der havde været med til at modarbejde den her landbrugspakke – vel at mærke ikke for at genere denne minister eller den tidligere minister, men fordi vi havde at gøre med en landbrugspakke, der kunne være til skade for vores natur og vores miljø. Og det er jo det, der er hele diskussionen her, og det, der er hele motivationen, kan man sige, for alle os, der har sat spørgsmålstegn ved miljøregnskab, ved de metoder, man har taget i anvendelse, og jo hele den her pakkes grundlag.

Jeg kan også forstå på ministeren, at det ikke har været et rodet forløb. Jeg husker også, at Venstres ordfører sagde – og jeg kan ikke huske citatet præcist – noget i stil med, at det her bare kører, at det kører på skinner, at det nærmest har været planlagt. Og hvis det har været det, vil jeg gerne bede ministeren svare på, om det her så er det sidste, vi ser, i forhold til at kompensere for landbrugspakkens merforurening, eller om der kommer flere lovforslag. Kommer der flere indgreb, eller er vi ved at være ved afslutningen?

Ministeren.

Jamen flere lovforslag og flere indgreb forudsætter, at der har været nogle forud for det, og det er jo ikke tilfældet. Altså, det her er jo det første, vi gør som en konsekvens af den dialog, der har været med Europa-Kommissionen. Så har vi haft vores husdyrregulering, som jo er en helt ny måde at indrette vores husdyrregulering på, og det er klart, at den har nogle elementer, i relation til hvad man kan eller ikke kan inden for landbruget.

Men det her er jo fuldstændig forventeligt, altså at man i en omlægning i forhold til den største landbrugs- og miljøregulering i nyere tid inden for det danske system har en indgående dialog i forhold til de direktivforpligtelser, der er for et land. Og det er da også derfor, at vi helt naturligt laver nogle systemer, som vi så kvalificerer sammen med bl.a. Kommissionen. Det ser vi i Tyskland, Frankrig og Holland, men til forskel fra de lande er vi jo ikke involveret i en retssag med Kommissionen, sådan som nogle af de lande er.

Jeg ser det her som en naturlig udvikling, når man laver så stor en omlægning, som vi gør. Vores forpligtelse er at leve op til direktiverne, og det er også det, man har skrevet ind i aftalen, og det er det, man honorerer i dag.

Fru Maria Reumert Gjerding, anden korte bemærkning.

Jeg synes, man skal være lidt påpasselig med bare at sige, at det her er en fuldkommen naturlig omlægning. Vi kunne også godt have ventet, indtil forudsætningerne for den målrettede regulering var på plads, med at omlægge det her system. Det valgte man ikke. Man valgte en anden model. Man valgte at forringe miljøreglerne først, før man havde det nye system på plads – at gå til kanten og endda lidt over, og så skulle man bagefter ud i en forhandling, så vi har nogle lappeløsninger. Husdyrreguleringen ser jeg også som værende en del af landbrugspakken og konsekvenserne af den.

Men spørgsmålet er: Kommer der mere, eller er vi ved at være ved afslutningen nu?

Ministeren.

Men jeg er slet ikke enig i, at det er en lappeløsning. Altså, uanset hvordan man laver et nyt miljø- og fødevareparadigme, skal man jo dokumentere, hvordan man på baggrund af det paradigme vil leve op til de direktivforpligtelser, man har. Og det foregår jo i en dialog med bl.a. Kommissionen, og så tilvejebringer man rammer om det. I nogle situationer har man lavet efterafgrøder, i nogle situationer har man lavet randzoner, og i nogle situationer har man brugt forskellige redskaber, og nu bruger vi så det her redskab.

Jeg er helt enig i det, fru Maria Reumert Gjerding siger, altså at man kunne have valgt forskellige modeller. Man kan sige: Starter man med hønen eller ægget? Det har jeg stor respekt for, og det ser vi bare forskelligt på. Vi har syntes, det var vigtigt at lave den model, vi har lavet, til stor gavn for dansk landbrug og også til gavn og glæde for miljøet, ikke mindst når vi så også får iværksat den målrettede regulering og det arbejde, der følger derefter med vandområdeplanerne.

Der er en kort bemærkning til hr. Orla Østerby, Konservative.

Tak for det. Jeg kan forstå, at Radikale Venstre og Socialdemokratiet i sidste øjeblik valgte at springe fra et forlig, som de selv var med til at udforme og forhandle, og jeg har behov for, at ministeren lige beskriver, hvordan Dansk Landbrug opfatter det her. Hvordan ser Dansk Landbrug på det, vi behandler her i dag? Hvad er det for nogle tilbagemeldinger, ministeren får på det her område fra dem, der i virkeligheden skal leve det ud? Jeg kan høre og forstå, at nogle mener, at de ved langt bedre, hvad landbruget mener, end landbruget selv ved. Kan ministeren give en beskrivelse af det?

Ministeren.

Tak. Det vil jeg meget gerne gøre. Jeg oplever et landbrug, der er fantastisk godt tilfredse med den fødevare- og landbrugspakke, der er leveret, herunder med den ny husdyrregulering. At man skal udlægge 29.000 ha efterafgrøder ud af et samlet areal på 2,3 mio. ha, vel at mærke med 700 kr. i kompensation pr. hektar, er en fantastisk god ordning, og det er naturligvis også derfor, vi ser en overansøgning på de her områder. Det er også et rigtig godt skridt at gå i forhold til at kunne producere mere i Danmark og gøre det mere målrettet, samtidig med at man tager et klart hensyn til den miljøtilstand, der skal være, og som vi direktivmæssigt er forpligtet til at have. Så jeg oplever ikke det, der bliver beskrevet af flere ordførere i dette høje Ting.

Er der ønske om en anden kort bemærkning?

Nej, det er der ikke. Der er ikke flere, der ønsker korte bemærkninger, og dermed siger vi tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)