Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 144 Bilag 1
Offentligt
1725943_0001.png
Miljø & Biodiversitet
J.nr. 16-8097-000259
Ref. KAVI/KAWOCH
Den 10. januar 2017
Til Folketingets udvalg for Miljø- og Fødevarer
Notat om høringssvar vedr.
Forslag til lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder
Baggrund
Lovforslaget om ændring af lov om drift af landbrugsjorder er en del af udmøntningen af
Aftale om
Naturpakke
fra maj 2016.
Lovforslaget har været i offentlig høring fra den 7. november 2016 til den 5. december 2016 hos en
bred kreds af myndigheder og organisationer. Der er i forbindelse med høringen modtaget
bemærkninger fra følgende interessenter:
Landbrug & Fødevarer, Bæredygtigt Landbrug, Agri Nord, Økologisk Landsforening, Dansk
Pattedyrforening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, KL og samlet fra
Realkreditforeningen, Realkreditrådet og Finansrådet.
Indledningsvis kan det nævnes, at overordnet er høringsparterne i udgangspunktet positive overfor
ændringsforslaget. Som den eneste af de indsendte høringssvar stiller Danmarks
Naturfredningsforening sig negativ overfor ændringsforslaget.
De enkelte høringssvar gennemgås i det væsentligste nedenfor med bemærkninger fra Miljø- og
Fødevareministeriet. Høringssvarene er gengivet i hovedtræk. For en nærmere uddybning henvises til
de enkelte høringssvar.
Det fremgår også, at der i forbindelse med høringen er modtaget en del svar, som ligger uden for
rammerne af det foreliggende forslag til ændring af driftsloven, en ændring, der udelukkende går på
den tidsmæssige udvidelse af genopdyrkningsretten.
De enkelte høringssvar
Bæredygtigt Landbrug (BL)
anfører, at det ønskes, at ændringen skal gælde alle arealer, der ikke
er i omdrift, i stedet for kun halvkultur eller udyrkede arealer.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker hertil, at formålet med anmeldelse af et omdriftsareal efter
§ 6 i loven er, at udyrkede omdriftsarealer eller arealer som drives ekstensivt ikke efter en årrække
bliver omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven. Når et areal henligger, kan det efter en årrække
udvikle en tilstand, der ville medføre, at arealet uden anmeldelse blev omfattet af § 3 i
naturbeskyttelsesloven. Anmeldelse af et omdriftsareal indebærer altså, at arealet på trods af
ændret tilstand ikke vil blive omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven.
For det andet ønsker BL, at kommunerne i forbindelse med anmeldelsen tager stilling til, om arealet er
omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven, da det ellers vil være et problem efterfølgende.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker hertil, at det kun er arealer, der ved anmeldelsen ikke er
omfattet af § 3, der kan henlægges med ret til genopdyrkning. Det vil sige, at kommunerne allerede,
ifølge gældende regler, ved anmeldelsen skal have vurderet arealets eventuelle § 3 tilstand.
Endelig ønsker BL, at der udtømmende tages stilling til, hvilke regler, der normalt vil betyde, at
landmanden alligevel ikke kan genopdyrke trods en forventning herom. Ønsket skyldes, at en sådan
NaturErhvervstyrelsen • Nyropsgade 30 • 1780 København V
Tlf. 33 95 80 00 • EAN 5798000877955 • [email protected] • www.naturerhverv.dk
 L 144 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1725943_0002.png
stillingtagen beskytter landmanden, da BL mener, at det er urimeligt, at der kommer nye regler eller
skærpet praksis. Tages der ikke tydeligt stilling hertil, vil det ifølge BL betyde, at jævnlig pløjning er at
foretrække.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker hertil, at der i bemærkningerne til lovforslaget er taget
stilling til den nuværende lovgivning, der evt. kan forhindre en genopdyrkningsret. Den pågældende
lovændring sikrer mod, at det anmeldte areal bliver omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 på
permanent basis. Ændringen af § 6 vedrører alene en tidsmæssig udvidelse af retten til at
genopdyrke det anmeldte areal. Det ønskede ligger derfor udenfor rammerne for ændringen af
driftsloven.
Økologisk Landsforening (ØL)
bakker op om ændringen, da ØL gerne ser, at alle landbrug sikrer
et vist minimum af naturelementer eller arealer, og at landbrugsstøtten til produktionsarealer erstattes
med betaling for fx pleje og opretholdelse af naturarealer og lignende. ØL er af den opfattelse, at hvis
genopdyrkningsretten kan fortabes, så har det den utilsigtede virkning, at landmænd undlader at
lægge arealer ud til natur, alene fordi de ikke vil tabe råderet over arealet. ØL opfordrer derfor til, at
forbuddet erstattes med et positivt incitament til at lade arealet fortsætte som uopdyrket, samt at der i
denne forbindelse gøres en indsat for at styrke jordbrugeres kendskab til flora og fauna. ØL ser således
gerne, at uopdyrkede arealer fortsætter som uopdyrkede, også efter at genopdyrkningsretten gøres
permanent, men mener, at målet bedre nås via incitamenter og viden end gennem forbud.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærker hertil, at ministeriet har noteret sig ØLs synspunkt, men at
bemærkningerne ikke medfører ændringer i lovforslaget. Det foreliggende ændringsforslag
vedrører udelukkende en udvidelse af tidsrammen for genopdyrkningsretten, og det foreslåede
ligger således udenfor rammerne af lovforslaget.
Dansk Pattedyrforening (DP)
kan se idéen i, at der skabes flere naturarealer og dermed
levesteder i agerlandet. DP gør dog opmærksom på, at jo ældre et natur- eller halvkulturareal er, desto
større vil dets naturværdi sandsynligvis være. DP finder det derfor problematisk, at de udlagte
områder ikke vil være sikret. DP så hellere, at der blev arbejdet for ordninger, der kan incitere til
skabelse af permanente naturområder. Som minimum bør den foreslåede udvidelse af
genopdyrkningsretten ledsages af en krav om erstatningsarealer, hvis der gøres brug af
genopdyrkningsretten.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærker hertil, at ministeriet har noteret sig DPs synspunkt, men at
bemærkningerne ikke medfører ændringer i lovforslaget. Det foreslåede ligger udenfor rammerne af
lovforslaget.
Agri Nord (AN)
er tilfredse med, at der ikke længere er en udløbsdato, og mener, at ordningen bør få
en større udbredelse. AN mener dog, det stadig er en udfordring, at anmeldelserne ikke kommer frem
ved ejerskifte og foreslår, at der skal være en registrering i Arealinformation. Endvidere påpeger AN, at
det kunne være ønskeligt at få fastslået, at genopdyrkningsretten tilkommer den til enhver tid værende
ejer og/eller bruger af arealet. Endelig ønskes en mere ensartet administration i kommunerne
fremover, fx retningslinjer for, på hvilke vilkår fire ugers fristen kan suspenderes.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker hertil, at det allerede fremgår af den nuværende § 6, at
anmeldelsen kan foretages af såvel ejer som bruger, og at ejeren eller bruger opnår ret til at
genopdyrke arealet. Med hensyn til bemærkningerne omkring registrering og forvaltning af § 6
arealer bemærkes, at det foreslåede ligger udenfor rammerne af lovforslaget.
Realkreditrådet, Finansrådet og Realkreditforeningen (RFR)
finder forslaget positivt, idet
fjernelsen af den tidsmæssige begrænsning vil øge forudsigeligheden af panteværdierne bag
realkreditlån og muligheden for at landmændene kan lave midlertidige tiltag, der fremmer miljø og
biodiversitet.
2
 L 144 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1725943_0003.png
RFR ønsker dog at påpege, at landmænd fortsat vil kunne komme i en situation, hvor arealet trods
korrekt anmeldelse ikke kan genopdyrkes pga. anden lovgivning, hvorfor det bør overvejes at give
erstatning for værditabet.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærker hertil, at ministeriet har noteret sig bemærkningerne fra
RFR, men at bemærkningerne ikke medfører ændringer i lovforslaget. Det kan oplyses, at der
indenfor Natura 2000-områder i visse tilfælde ydes erstatning. Der henvises til bemærkningerne i
lovforslagets afsnit 3.1.
Danmarks Jægerforbund
er positive overfor lovforslaget, og ser dette som et godt skridt på vejen
til at få skabt mere incitament til at udlægge flere arealer uden at skulle bekymre sig om
bureaukratiske regler eller lignende.
Landbrug & Fødevarer (L&F)
mener udvidelsen vil medføre en reduceret administrativ byrde for
lodsejerne, idet arealerne ikke længere skal genanmeldes. L&F forventer således, at endnu flere arealer
vil blive anmeldt, hvilket vil være med til at øge naturindholdet i landbrugslandet.
L&F understreger dog, at der på trods af ændringen fortsat kan være tilfælde, hvor lodsejeren, på trods
af korrekt anmeldelse, ikke kan genopdyrke arealet. Dette kan fx være tilfældet ved visse arealer
beliggende inden for Natura 2000, eller hvis der indvandrer en beskyttet dyre- eller planteart. L&F
finder det yderst beklageligt, at der ikke er gjort op med disse forhold, og opfordrer kraftigt til, at
mulighederne for at give erstatning undersøges i disse tilfælde (indvandring af beskyttede arter), hvor
råderetten indskrænkes.
Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at der med lovforslaget alene er tale om en
ændring af den nuværende § 6 i driftsloven, således at den nuværende 15 års ret til genopdyrkning
udvides til en permanent ret. Eventuelle ændringer i anden lovgivning er udenfor rammerne af dette
ændringsforslag. Det kan oplyses, at der indenfor Natura 2000-områder i visse tilfælde ydes
erstatning. Der henvises til bemærkningerne i lovforslagets afsnit 3.1.
L&F har yderligere anført specifikke bemærkninger til flere dele af lovbemærkningerne, blandt andet
er ovenstående vedrørende Natura 2000 uddybet, og der er knyttet kommentarer til de øvrige
bestemmelser/forhold, der kan begrænse genopdyrkningsretten.
L&F bemærker således til forholdet om naturbeskyttelseslovens § 19 b (anmeldeordningen i Natura
2000-områder), at det fremgår af bemærkningerne, at genopdyrkning af arealer inden for Natura
2000-områderne kan være omfattet af særlige forhold. Man vil i den forbindelse gerne have
præciseret, at anmeldeordningen jf. naturbeskyttelseslovens § 19 b kun gælder for de aktiviteter, der
fremgår af samme lovs bilag 2, og at arealer omfattet af genopdyrkningsretten, som ikke falder ind
under anmeldeordningens punkt 2-4, således ikke er omfattet af reglerne i kapitel 2 a, og derfor frit vil
kunne genopdyrkes uden forudgående anmeldelse til kommunen.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker hertil, at det fremgår af bemærkningerne i lovforslagets
pkt. 3.1., hvornår Natura 2000-områder kan være omfattet af anmeldeordningen i Natura 2000,
hvorfor der henvises hertil. Miljø- og Fødevareministeriet skal i den sammenhæng henvise til, at
bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens kapitel 2 a evt. i særlige tilfælde kan bringes i brug også
overfor ikke-anmeldelsespligtige genopdyrkninger, der måtte påvirke udpegningsgrundlaget
negativt, jf. naturbeskyttelseslovens § 19 e og bemærkningerne i lovforslagets pkt. 3.1.
Endvidere bemærker L&F, at hvis genopdyrkning forhindres som følge af bestemmelsen i
naturbeskyttelseslovens § 19 b om anmeldeordning af visse aktiviteter, vil dette udløse erstatning til
lodsejer efter reglerne i samme lovs § 19 g. L&F mener dog ikke, at muligheden for erstatning ændrer
på det forhold, at det giver lodsejere en manglende motivation til frivilligt at udlægge arealer til natur
eller udyrket areal inden for Natura 2000-områderne. Det anbefales derfor, at der sikres en klar
kommunikation til lodsejere om dette forhold, således at risikoen kan tages med i overvejelserne inden
et areal evt. anmeldes under genopdyrkningsretten.
3
 L 144 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet noterer sig L&Fs anbefaling.
L&F ønsker endvidere, at sætningen på lovforslagets side 3, 3. sidste afsnit, 3. punktum ændres fra
”Det
gælder f.eks. vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområder”
til ”Det
gælder f.eks.
vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområder, hvilket ikke omfatter braklagte arealer”.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærker her til, at eksemplet og det anførte i bemærkningerne er
taget direkte fra naturbeskyttelseslovens regel herom. Der kan derfor ikke ændres i teksten.
I forhold til naturbeskyttelseslovens § 29 a (bilag IV-arter) anfører L&F, at det med hensyn til bilag IV-
arter og beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens § 29 a forholder sig lidt anderledes, idet der her ikke er
nogen form for erstatning, hvis en lodsejer ikke kan genopdyrke et areal, som er anmeldt under
reglerne om genopdyrkningsret. Samtidig anføres det, at det kan være vanskeligt at forudse den
konkrete risiko for indvandring af en bilag IV-art, da der ikke findes et entydigt kortmateriale over
forekomster af disse arter.
L&F henstiller derfor til, at der sikres den bedst mulige kommunikation og forventningsafstemning.
L&F vil også kraftigt opfordre til, at der tilvejebringes bedre viden om forekomsten af bilag IV arter,
ligesom der ses på muligheden for erstatning, hvis genopdyrkning ikke er muligt.
Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet noterer sig L&Fs synspunkt.
L&F finder endvidere, at der i lovbemærkningerne er behov for en præcisering af beskrivelsen af
beskyttelsen af bilag IV-arterne, idet de nuværende formuleringer efter L&Fs opfattelse kan give
anledning til en unødig restriktiv fortolkning af reglerne. L&F foreslår derfor, at teksten på side 3
nederst / side 4 øverst i lovforslaget ændres fra
”Genopdyrkningsretten efter driftslovens § 6 kan ikke bringes i anvendelse, hvis der er indvandret
bilag IV-arter, og genopdyrkningen påvirker den pågældende bestand af bilag IV-arter eller
enkeltindivider forstyrres eller dræbes. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan i særlige
tilfælde dispensere fra forbuddene”
Bør præciseres
til ”Genopdyrkningsretten
efter driftslovens § 6 kan ikke bringes i anvendelse, hvis
der er indvandret bilag IV arter, og genopdyrkningen kan beskadige eller ødelægge den økologiske
funktionalitet af arternes yngle- eller rasteområder, i arternes naturlige udbredelsesområder.
Opdyrkningen kan heller ikke tillades, hvis enkeltindivider dræbes, eller hvis arten forstyrres i en
grad så det har skadelig virkning for bestanden eller arten. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
kan i særlige tilfælde og evt. med vilkår om afværgeforanstaltninger dispensere fra forbuddene”.
Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at der med den foreslåede tekst ikke var tiltænkt
en mere restriktiv fortolkning, end hvad der følger af gældende ret. Miljø- og Fødevareministeriet
kan imødekomme den foreslåede præcisering. Lovforslaget vil blive tilrettet i overensstemmelse
hermed.
I relation til forholdet til artsfredningsbekendtgørelsen anfører L&F, at lodsejere også vil kunne
komme til at stå i en situation, hvor et areal på trods af anmeldelse til genopdyrkningsret ikke vil
kunne opdyrkes, fordi der har indfundet sig beskyttede arter. Beskyttelsen i
artsfredningsbekendtgørelsen er overvejende nationalt bestemt, og på den baggrund finder L&F det
helt urimeligt og i strid med beskyttelsen af den private ejendomsret, at en lodsejer kan miste
råderetten over et areal uden at blive erstattet herfor.
L&F opfordrer derfor til, at der enten i forbindelse med nærværende lovforslag eller i anden
sammenhæng sker en ændring af artsfredningsbekendtgørelsens regler om erstatningsfri
rådighedsindskrænkninger, således at det sidestilles med ekspropriation.
Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet noterer sig L&Fs synspunkt. Det
bemærkes endvidere som også ovenfor anført, at der med lovforslaget alene er tale om en ændring
af den nuværende § 6 i driftsloven, således at den nuværende 15 års ret til genopdyrkning udvides til
en permanent ret. Eventuelle ændringer i anden lovgivning er udenfor rammerne af dette
ændringsforslag.
4
 L 144 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
L&F mener endvidere, at der i forbindelse med lovbemærkningerne er behov for en præcisering af
omfanget af beskyttelsen, idet der med artsfredningsbekendtgørelsen er tale om en individbeskyttelse
og ikke en egentlig levestedbeskyttelse, hvorfor teksten på side 4 i lovforslaget bør ændres fra
”Genopdyrkningsretten
efter driftslovens § 6 vil ikke kunne gøres gældende overfor sådanne
fredninger, f.eks. voksesteder for visse arter af orkidéer, hvor genopdyrkningen påvirker den
pågældende bestand”
til
”Genopdyrkningsretten efter driftslovens § 6 vil ikke kunne gøres gældende overfor sådanne
fredninger af f.eks. visse arter af orkidéer, hvor genopdyrkningen vil påvirke det enkelte individ”.
Miljø- og Fødevareministeriets skal hertil bemærke, at ministeriet er enig med L&F i, at beskyttelsen
i artsfredningsbekendtgørelsens § 14 – i modsætning til bilag IV-beskyttelsen og beskyttelsen af
fugles reder – indebærer en individbeskyttelse og ikke en beskyttelse af levestedet. Med den af
ministeriet foreslåede formulering er beskrevet praksis, hvorefter også forbuddene i
artsfredningsbekendtgørelsens § 14 administreres med en form for fleksibilitet. Miljø- og
Fødevareministeriet ved Styrelsen for Vand og Naturforvaltning kan således ”i særlige tilfælde”
dispensere fra forbuddet mod bl.a. at beskadige planter eller fjerne dem fra deres voksested. Såfremt
der er tale om hyppigere forekommende arter og individer af fx orkideer, der efter Styrelsen for
Vand- og Naturforvaltnings vurdering vil kunne flyttes til et nærliggende naturområde, vil en
dispensationsansøgning ofte blive imødekommet med vilkår om fx flytning af individerne inden
genopdyrkning. Efter Miljø- og Fødevareministeriets vurdering vil L&Fs forslag ikke afspejle denne
praksis, men giver i stedet indtryk af en langt mere restriktiv praksis, hvor et fund af en enkelt
orkidé kan indebære, at genopdyrkningsretten ikke vil kunne gennemføres. L&Fs forslag medfører
derfor ikke ændringer i lovforslaget.
Endvidere finder L&F, at der bør ske en klarlæggelse af omfanget af forbuddet mod genopdyrkning på
følgende områder:
Det skal fremgå tydeligt, at et areal, selvom der indfinder sig en fredet art, ikke vokser ind i en
§ 3-beskyttelse, hvis det er anmeldt til permanent genopdyrkningsret.
Der skal opstilles klare retningslinjer for, hvor stor en andel af et givent areal, der ikke må
genopdyrkes, hvis en beskyttet art har indfundet sig, således at det ikke nødvendigvis er hele
arealet, hvor dyrkningsretten mistes.
Det skal sikres, at såfremt arten holder op med at bruge arealet, skal muligheden for
genopdyrkning fortsat være til stede.
Til det første punkt skal Miljø- og Fødevareministeriet bemærke, at der er tale om to forskellige
regelsæt. Det betyder, at indfinder der sig en fredet art på et areal, så vokser arealet ikke
nødvendigvis ind i en § 3-beskyttelse eller omvendt. Eventuelle ændringer i anden lovgivning er
udenfor rammerne af dette ændringsforslag.
Til det andet punkt skal Miljø- og Fødevareministeriet bemærke, at det må bero på en konkret
vurdering, hvor stort et areal, der evt. ikke må genopdyrkes, hvis en given art har indfundet sig.
Ministeriet kan derfor ikke opstille klare retningslinjer. Hertil bemærkes dog, at rækkevidden af
beskyttelsesbestemmelserne for arter omfattet af artsfredningsbekendtgørelsens § 14 allerede er
begrænset til selve voksestedet eller for dyrearter stedet, hvor arten forekommer. Det følger
endvidere af det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, at der skal ske en afvejning
af beskyttelseshensynet i f.t. jordbrugerens interesse i at genopdyrke et givent areal, og at der ikke
kan ske en større indskrænkning i jordbrugerens rettigheder end beskyttelseshensynet tilsiger.
Til det tredje punkt skal Miljø- og Fødevareministeriet bemærke, at det som udgangspunkt må bero
på en konkret vurdering, men er arten ophørt med at bruge arealet (og er der ikke indtrådt andre
evt. forhindringer), så vil arealet umiddelbart kunne genopdyrkes.
5
 L 144 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1725943_0006.png
Til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2, side 4 i lovforslaget, har L&F følgende at bemærke:
Sætningen side 4 nederst / side 5 øverst foreslås ændret fra ”Dog
vil udviklingen af naturværdier
være af midlertidig karakter, da arealet
må
forventes opdyrket på et tidspunkt”
til
”Dog vil
udviklingen af naturværdien være af midlertidig karakter, da arealet
kan
forventes genopdyrket på
et tidspunkt”.
Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil oplyse at bemærkningerne til lovforslaget er ændret som
ønsket af L&F.
L&F pointerer, at det for dem er væsentligt,
at kompetencefordelingen mellem kommuner og NaturErhvervstyrelsen tydeliggøres, således
at det klart fremgår, at kommunen alene har en rolle ved anmeldelse af arealet
at det, evt. via krydshenvisning i naturbeskyttelseslovens § 3, kommer til at fremgå, at
genopdyrkningen ikke vil kræve en dispensation at dyrke arealet igen, men at retten til at
genopdyrke gælder umiddelbart og ubetinget. Det bør således fremgå af
naturbeskyttelsesloven, at der med lov om drift at landbrugsjorder § 6 er tale om en
undtagelse fra reglerne i § 3.
Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet noterer sig L&Fs synspunkt.
Eventuelle ændringer i anden lovgivning, herunder om § 3 i naturbeskyttelsesloven, er udenfor
rammerne af dette ændringsforslag. Endvidere bemærkes, at kompetencefordelingen i relation til
anmeldelse af et areal efter § 6 er beskrevet i lovforslaget.
KL
har anført, at ændringsforslaget er meget tydeligt og kortfattet, og på baggrund af kommunernes
erfaring med den 15 årige genopdyrkningsret, ser man muligheder for, at ændringen kommer både
landmændene og naturen til gode. KL anfører derfor, at man håber, at deres bemærkninger vil blive
imødegået gennem implementering af bekendtgørelser og evt. vejledninger.
KL bemærker, at den administrative opgave- og ansvarsfordeling bør tydeliggøres. Der bør således
være adgang til oplysninger om arealer omfattet af ordningen, så det sikres, at arealets status er kendt
og ikke går tabt ved et evt. ejerskifte. Dette vil, ifølge KL, reducere både erhvervets og kommunernes
tidsforbrug ved fremtidig administration af reglen. KL lægger her vægt på anvendelsen af et for
kommunerne ensartet system, evt. i sammenhæng med tiltag om synliggørelse af § 3 områder.
Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet noterer sig KLs synspunkt. Det
bemærkes endvidere, at der med lovforslaget alene er tale om en ændring af den nuværende § 6 i
driftsloven, således at den nuværende 15 års ret til genopdyrkning udvides til en permanent ret. Det
foreslåede ligger udenfor rammerne af dette lovforslag.
KL finder, at gøres genopdyrkningsretten permanent vil det medføre et øget naturindhold på anmeldte
jorder, og en deraf følgende øget sandsynlighed for indvandring af bilag IV arter. KL mener derfor, at
det er vigtigt, at der gøres en indsats for, at underretning om genopdyrkning foretages, inden
dyrkningen genoptages. KL ønsker endvidere, at der også ses på ansvarsfordelingen mellem
kommunerne og SVANA i forhold til ansvaret for myndighedsbesigtigelse i relation til bilag IV-arter og
fredede arter, der vil kunne forefindes på de omfattede arealer i fremtiden.
Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at det vurderes, at mange faktorer har
indvirkning på sandsynligheden for indvandring af bilag IV arter, hvorfor der ikke kan gives en
entydigt vurdering af sandsynligheden for indvandring. Ligeledes bemærkes, at ministeriet noterer
sig KLs synspunkt, men at det foreslåede ligger uden for rammerne af dette lovforslag, hvor der
alene lægges op til en ændring af varigheden af retten til genopdyrkning fra de nuværende 15 år til
en permanent genopdyrkningsret.
KL mener endvidere, at der er behov for at få præciseret, hvornår et areal betragtes som opdyrket, og
at der bør udarbejdes en fuldstændig liste med pleje-/behandlingstiltag, som må anvendes, uden at
retten til genopdyrkning fortabes. KL anfører videre, at det bør overvejes, hvorvidt myndighederne
skulle have mulighed for at besigtige arealet inden genopdyrkning
6
 L 144 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1725943_0007.png
Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet noterer sig KLs synspunkt. Det
foreslåede ligger udenfor rammerne af lovforslaget.
KL mener endvidere, at det skal være muligt for lodsejeren at trække en anmeldelse tilbage, så det
anmeldte areal kan blive et § 3 areal, uden at det først genopdyrkes.
Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet noterer sig KLs synspunkt.
Anmeldelse af et areal efter § 6 sikrer mod, at arealet omfattes af § 3 i naturbeskyttelsesloven; en
landmand kan til enhver tid trække § 6 anmeldelsen tilbage ved henvendelse til
kommunalbestyrelsen.
KL efterspørger oplysninger om, hvad der skal ske med eksisterende 15 års-genopdyrkningsaftaler.
Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at det fremgår af lovbemærkningerne, at den
foreslåede ændring af driftslovens § 6 vil have virkning for de arealer, der er anmeldt som
halvkulturareal eller udyrket areal til kommunalbestyrelsen efter bestemmelsen i § 6, indgivet i
perioden den 1. september 2004 til nærværende lovs ikrafttræden den 1. juli 2017, og som på
tidspunktet for anmeldelsen ikke allerede var omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens § 3.
KL ønsker endvidere, at tidsfristen for behandling af anmeldelser udvides, i hvert fald i en
overgangsperiode, idet KL forventer en massiv interesse for ordningen.
Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet noterer sig KLs synspunkt. Det
foreslåede ligger uden for rammerne af det foreliggende lovforslag og medfører ikke ændringer i
lovforslaget.
Slutteligt mener KL, at ændringen vil medføre øgede administrationsomkostninger, som minimum i
opstartsfasen, hvorefter forøgelsen i administrationsomkostninger ifølge KL vil afhænge af, i hvor høj
grad ændringen implementeres i bekendtgørelser med mere.
Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet noterer sig KLs synspunkt. Den
foreslåede ændring om ophævelse af den tidsmæssige begrænsning af genopdyrkningsretten
forventes at kunne føre til en mindre stigning i antallet af anmeldelser af nye arealer til
kommunerne efter bestemmelsen i driftslovens § 6. Stigningen ventes samtidig at modsvares af et
fald i antallet af genanmeldelser som følge af udløbet af den hidtidige 15-årige genopdyrkningsret.
Danmarks Naturfredningsforening (DN)
er, som de eneste af de afgivne høringssvar, negative
overfor ændringsforslaget, idet DN finder, at forslaget kun vil have negative konsekvenser for naturen.
Det anføres endvidere, at landmændene allerede i dag har et incitament til at udlægge flere arealer til
naturformål, og at de nuværende 15 års tidsramme ikke er en
byrdefuld regel,
som det fremgår af
bemærkningerne til loven.
Slutteligt ønsker DN det specificeret, at eventuelle midler, der tilgår en landmand i forbindelse med, at
der laves naturforbedrende tiltag på det udlagte areal, skal tilbagebetales, hvis landmanden genoptager
opdyrkningen af arealet.
Miljø- og Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at en evt. specifikation ikke vil ske i forbindelse
med den påtænkte lovændring, der ikke drejer sig om evt. andre ordninger, som landmanden måtte
ønske at indgå.
De indkomne høringssvar har alt i alt ikke medført principielle ændringer i lovforslaget.
7