Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 144 Bilag 1
Offentligt
1725942_0001.png
Fredericia, den 21. november 2016
Lov om ændring af driftslovens § 6 (genopdyrkning)
Indledning
Tak for muligheden for at komme med høringssvar vedrørende ændring af driftslovens § 6, Jeres J.nr. 16-
112-000003. I dag er retten 15 år og med Aftale om Naturpakken fra maj 2016 påtænkes dette ændret fra
15 år til en permanent ret
1
.
Den nuværende retstilstand
Driftslovens § 6 har i dag følgende ordlyd
2
:
”En ejer eller bruger kan anmelde et areal, der ikke er beskyttet efter § 3 i lov om naturbeskyttelse, som
halvkulturareal eller udyrket areal til kommunalbestyrelsen. Ejeren eller brugeren opnår derved ret til at genopdyrke
arealet inden for de næste 15 år, uanset at arealet i mellemtiden måtte komme til at opfylde kriterierne for § 3-
beskyttelsen, medmindre kommunalbestyrelsen inden 4 uger efter anmeldelsen har oplyst ejeren eller brugeren om,
at arealet allerede er beskyttet.”
Vores bemærkninger
Ændringen går den rigtige vej og på den måde er vi positive. Der er dog generelt visse udfordringer som vi
gerne så adresseret i lovforslaget.
1. Bestemmelsen angår alene halvkulturel eller udyrkede arealer. Det burde principielt og for
fuldstændighedens skyld angå alle arealer, der ikke er i omdrift.
2. Kommunen bør i forbindelse med anmeldelsen tage stilling til, hvorvidt det anmeldte areal er
omfattet af § 3 eller er beskyttet efter andre regler på anmeldelsestidspunktet. Dette bør ske
seneste 2-4 uger efter anmeldelsen. Problemet er naturligvis, hvis kommunen efter de 15 år
meddeler, at de mener, at arealet allerede ved anmeldelsen var omfattet af § 3. I den situation er
det ikke muligt at gå tilbage og vurdere, hvorvidt dette er tilfældet. Herefter vil bevisvurderingen
alene ske ud fra luftfotos. Det synes ikke rimeligt. Derfor bør der stilles krav om, at kommunen
pligtigt skal vurdere i forbindelse med anmeldelsen. Hvis ikke kommunen foretager denne
vurdering, så skal det lægges til grund, at arealet på anmeldelsestidspunktet ikke er omfattet af § 3.
3. Der bør udtømmende tages stilling til, hvilke regler, der normalt vil betyde, at landmanden alligevel
ikke kan genopdyrke trods en forventning herom. Dette vil beskytte landmanden mod regler, der
kommer efter anmeldelsen er foretaget og godkendt. Det vil være urimeligt, at der kommer nye
regler eller en nye skærpet praksis, der alligevel betyder, at landmanden ikke kan genopdyrke. Hvis
der ikke klart og entydigt tages stilling til dette i lov med bemærkninger, så er det jævnlig pløjning
desværre alligevel at foretrække. Min opfattelse er, at beskyttelsen normalt alene vil angå bilag IV
arter, men dette bør der tages stilling til i forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget
1
2
http://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/Natturpakke-2016.pdf
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=123419
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Administration: Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia, Tlf. 71 99 33 43. mail:
[email protected]
Hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
L 144 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1725942_0002.png
Vi håber på, at ovenstående vil blive inddraget i lovforslaget, når det fremsættes.
Med venlig hilsen
Nikolaj Schulz
Chefjurist
Bæredygtigt Landbrug
mobil. +45 60 14 12 30
E-mail:
[email protected]
Web:
www.baeredygtigtlandbrug.dk
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Administration: Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia, Tlf. 71 99 33 43. mail:
[email protected]
Hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
L 144 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1725942_0003.png
NaturErhvervstyrelsen
Miljø & Biodiversitet
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder (driftsloven),
journalnummer 16-0112-000003
Økologisk Landsforening kan bakke op om, at genopdyrkningsretten gøres permanent.
Samtidigt er det i almen interesse, at gøre det attraktivt og oplagt at opretholde et areal
uopdyrket, hvis der er indvandret plante- eller dyrearter af særlig interesse.
Opbakningen skal derfor ses i en sammenhæng, hvor Økologisk Landsforening gerne ser, at alle
landbrug sikrer, at der er et vist minimum af naturelementer eller arealer på deres bedrifter, og at
EUs landbrugsstøtte til produktionsarealer erstattes med betaling for samfundsgoder herunder
pleje og opretholdelse af naturarealer og elementer i landbrugslandskabet, således at der
tilvejebringes et incitament til at lade arealet fortsætte som uopdyrket areal. Landmanden skal
herunder selv mod forhøjet betaling kunne forpligte sig på, at arealet ikke skal kunne opdyrkes
sidenhen.
Det er Økologisk Landforenings opfattelse, at fortabelsen af genopdyrkningsret har den utilsigtede
betydning, at landmænd undlader at lægge arealer ud til natur, som de reelt ikke har nogen fordel
ud af at bruge ressourcer på at dyrke, alene fordi de ikke vil tabe råderet over arealet. Denne
irrationelle barriere, forventer foreningen, kan begrænses, hvis forbuddet erstattes med et positivt
incitament til at lade arealet forsætte som uopdyrket. I supplement til at der tilvejebringes et
økonomisk incitament er det vigtigt, at der også gøres en indsats for at styrke jordbrugeres
kenskab til plante- og dyrefauna, således at jordejeren værdsætter den natur, der evt. er skabt.
Økologisk Landsforening ser således gerne, at uopdyrkede arealer fortsætter som uopdyrkede
arealer også efter genopdyrkningsretten gøres permanent, men mener at målet bedre nås via
incitamenter og viden end med forbud.
Med venlig hilsen
Sybille Kyed
L 144 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1725942_0004.png
5. december 2016
Dansk Pattedyrforenings høringssvar vedr. lovforslag om permanet
genopdyrkningsret - journalnummer 16-0112-000003
Dansk Pattedyrforening kan se ideen i, at der skabes flere naturarealer og dermed
levesteder i agerlandet og at det er positivt, at der er fokus på at skabe en ordning,
hvor naturarealerne kan bevares over en længere periode end 15 år.
Og det er netop sagens kerne: jo ældre et natur- eller halvkulturareal er, desto
større vil dets naturværdi sandsynligvis være. Derfor er det problematisk at disse
områder ikke vil være sikret.
Vi så hellere at der blev arbejdet for ordninger, der kan incitere til skabelse af
permanente naturområder.
Som minimum bør den foreslåede udvidelse af genopdyrkningsretten ledsages af et
krav om erstatningsarealer, hvis man gør brug af genopdyrkningsretten.
Med venlig hilsen
Dansk Pattedyrforening
L 144 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1725942_0005.png
L 144 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1725942_0006.png
5. december 2016
Høringssvar til ændring af lov om drift af landbrugsjorder
Realkreditforeningen, Realkreditrådet og Finansrådet (i det følgende organisationerne)
har modtaget udkast til forslag om ændring af lov om drift af landbrugsjorder i høring.
Organisationerne takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkastet.
Generelle bemærkninger
Med lovforslaget fjernes den tidsmæssige begrænsning af jordbrugernes ret til inden
for 15 år at genopdyrke de arealer, som de har anmeldt til kommunen som halvkultur-
arealer eller som udyrkede arealer. Organisationerne synes, at det er positivt, fordi det
øger forudsigeligheden af panteværdierne bag realkreditlån. Samtidig øger forslaget
muligheden for, at landmænd kan lave midlertidige tiltag, der fremmer miljø og biodi-
versitet. Derfor støtter vi lovforslaget.
Vi ønsker dog at påpege, at landmænd fortsat vil kunne komme i en situation, hvor et
areal på trods af korrekt anmeldelse ikke kan genopdyrkes. Det kan fx være tilfældet
for visse arealer beliggende inden for Natura 2000 udpegningerne, eller hvis der ind-
vandrer en beskyttet dyre- eller planteart. I den forbindelse bør man overveje at give
erstatning for værditabet, hvis et areal på trods af anmeldelse til genopdyrkningsret,
alligevel ikke må genopdyrkes.
Med venlig hilsen
Niels Arne Dam
Finansrådet
Underdirektør, cheføkonom
[email protected]
Direkte +45 3370 1122
Flemming Dengsø Nielsen
Realkreditforeningen
Kontorchef
[email protected]
Direkte +45 3370 1113
Jakob Kongsgaard Olsson
Realkreditrådet
Kontorchef
[email protected]
Direkte +45 33 73 01 82
D106652
L 144 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1725942_0007.png
Miljø- og Fødevareministeriet
NaturErhvervstyrelsen
Miljø & biodiversitet
[email protected]
Danmarks Jægerforbund
Molsvej 34
8410 Rønde
Tlf. + 45 88 88 75 00
[email protected]
CRV-nr. 15 79 61 46
xx dato 2016
Vedr. Høring – forslag til lov om ændring af lov om drift af
landbrugsjorder (driftsloven). J.nr. 16-112-000003
NaturErhvervstyrelsen har den 7. november 2016 sendt udkast til forslag til
ændring af § 6 i driftsloven i høring. Danmarks Jægerforbund ønsker at afgive
følgende bemærkninger.
Danmarks Jægerforbund finder det positivt, at den 15 år genopdyrkningsret
bliver afløst af en permanent genopdyrkningsret. Dette er et godt skridt på
vejen til at få skabt mere incitament til at udlægge flere arealer til
naturformål, uden at skulle bekymre sig om bureaukratiske regler eller risiko
for en fremtidig indskrænkning af muligheder på arealet.
5. december 2016
Venlig hilsen
Danmarks Jægerforbund
Claus Lind Christensen
Formand
Direkte tlf. + 45
27 80 28 55
E-mail
[email protected]
1
L 144 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1725942_0008.png
Dato
Side
1. december 2016
1 af 5
Miljø- og fødevareministeriet
NaturErhvervstyrelsen
Miljø & Biodiversitet
[email protected]
Vedr. Høring af forslag til lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder (driftsloven) –
sagsnummer 16-0112-000003
Landbrug & Fødevarer har modtaget ovenstående lovforslag i høring med frist den 5. december
2016 og har i den forbindelse følgende bemærkninger:
Generelle bemærkninger til lovforslaget:
Landbrug & Fødevarer finder det overordentligt positivt, at man med lovforslaget nu udvider den
eksisterende genopdyrkningsret i Lov om drift af landbrugsjorder fra en 15 årig genopdyrkningsret
til at være permanent.
Som det fremgår af Naturpakken fra maj 2016 vil dette være med til at øge landmændenes
incitament til at udlægge flere arealer til naturformål. Den foreslåede udvidelse af
genopdyrkningsretten kan være med til at sikre, at flere landmænd kan lade arealer ligge hen og
udvikle sig til natur, uden at det efterfølgende vil få negative konsekvenser for den fremtidige
anvendelse af arealerne eller vil afkaste restriktioner i forbindelse med godkendelser af husdyrbrug.
Med udvidelsen fra 15 år til permanent mindskes den administrative byrde for lodsejere, da der ikke
længere er behov for at gen-anmelde arealer efter 15 år, og lodsejeren slipper derved for den
usikkerhed, der kan være i den forbindelse.
Det må således forventes, at endnu flere arealer end de ca. 70.000 ha, der allerede i dag er
anmeldt, over de kommende år vil blive omfattet af ordningen, hvilket alt anden lige vil være med til
at øge naturindholdet i landbrugslandet.
Det er dog centralt for Landbrug & Fødevarer at understrege, at der på trods af de foreslåede
positive ændringer, fortsat er forhold i forbindelse med genopdyrkningsretten, som gør, at lodsejere
vil kunne komme i en situation, hvor et areal på trods af korrekt anmeldelse ikke kan genopdyrkes.
Dette kan fx være tilfældet for visse arealer beliggende inden for Natura 2000-udpegningerne eller,
hvis der indvandrer en beskyttet dyre- eller planteart.
Landbrug & Fødevarer finder det yderst beklagelig, at det ikke har været muligt at gøre op med
disse forhold – og skal i den forbindelse opfordre til, at de sikres en klar kommunikation til lodsejere
herom. Endvidere vil Landbrug & Fødevarer på det kraftigsted opfordre til, at der tages initiativ til
undersøge mulighederne for at give erstatning i de tilfælde, hvor lodsejers råderet over et areal,
inddrages eller mindskes på grund af indvandring af beskyttede arter.
L 144 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1725942_0009.png
Side 2 af 5
Specifikke bemærkninger til lovbemærkningerne:
Almindelige bemærkninger, afsnit 2, side 2:
Landbrug & Fødevarer bakker helt op formålet med
Aftale om Naturpakke,
der blandt andet
gennem at igangsætte indsatser med henblik på at afbureaukratisere reglerne på naturområdet, vil
skabe bedre plads til naturen uden byrdefulde regler.
Det er Landbrug & Fødevarers klare opfattelse at den aktuelle lovændring vil give et incitament til at
udlægge flere arealer til natur ligesom andre evt. andre forenklinger på naturområdet tillige med en
række naturpakkes øvrige forslag, vil kunne have samme positive effekt.
Almindelige bemærkninger, afsnit 3.1, side 3:
Lovbemærkningerne påpeger det forhold, at der som følge af anden lovgivning kan være
bestemmelser, der betyder, at lodsejer ikke kan være sikker på at kunne anvende
genopdyrkningsretten.
Dette forhold er helt centralt for lodsejeres motivation til at udlægge arealer til natur. Landbrug &
Fødevarer havde derfor ønsket, at der var tilvejebragt en løsning på dette, således at lodsejere
kunne opnå sikkerhed for, at genopdyrkningsretten reelt kan anvendes, eller der alternativt var givet
mulighed for erstatning i de tilfælde, hvor genopdyrkningsretten suspenderes.
Forholdet til Naturbeskyttelseslovens § 19b – anmeldeordning i Natura 2000-områder:
Det fremgår af bemærkningerne, at genopdyrkning af arealer inden for Natura 2000-områderne kan
være omfattet af særlige forhold.
Landbrug & Fødevarer vil i den forbindelse gerne have præciseret, at anmeldeordningen jf.
Naturbeskyttelseslovens § 19b, kun gælder for de aktiviteter, der fremgår af samme lovs bilag 2, og
at arealer, omfattet af genopdyrkningsretten, som ikke falder ind under anmeldeordningens punkt 2-
4, således ikke er omfattet af reglerne i kapitel 2a og derfor frit vil kunne genopdyrkes uden
forudgående anmeldelse til kommunen.
Hvis genopdyrkning forhindres som følge af bestemmelsen i Naturbeskyttelseslovens § 19b om
anmeldeordning af visse aktiviteter, vil dette udløse erstatning til lodsejer efter reglerne i samme
lovs § 19g. Dette ændrer dog ikke på det forhold, at det giver lodsejere en manglende motivation til
frivilligt at udlægge arealer til natur eller udyrket areal inden for Natura 2000 områderne. Det er
derfor overordentligt vigtigt, at der sikres en klar kommunikation til lodsejere om dette forhold
således, at denne risiko kan tages med ind i overvejelserne inden et areal evt. anmeldes under
genopdyrkningsretten.
I forbindelse med omtalen af anmeldeordningens anvendelsesområde bør sætningen på side 3, 3,
sidste afsnit, 3. punktum ændres til:
Det gælder fx. vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområder, hvilket ikke omfatter braklagte
arealer.
Forholdet til Naturbeskyttelseslovens § 29a - bilag IV-arter
Mht. til bilag IV-arter og beskyttelsen i Naturbeskyttelseslovens § 29 a, forholder det sig lidt
anderledes, i det der ikke er nogen form for erstatning, hvis en lodsejer ikke kan genopdyrke et
areal som er anmeldt under reglerne om genopdyrkningsret. Samtidig kan det være vanskeligt at
forudse den konkrete risiko for indvandring af en bilag IV-art, da der ikke findes et entydigt
kortmateriale over forekomster af disse arter.
L 144 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1725942_0010.png
Side 3 af 5
Landbrug & Fødevarer skal således også i den forbindelse henstille til, at der sikres den bedst
mulige kommunikation og forventningsafstemning. Organisationen vil også kraftigt opfordre til, at
der tilvejebringes bedre viden om forekomsten af bilag IV arter, ligesom der ses på muligheden for
erstatning, hvis genopdyrkning ikke er muligt.
Landbrug & Fødevarer skal endvidere påpege, at der i lovbemærkningerne er behov for en
præcisering af beskrivelsen af beskyttelsen af bilag IV-arterne, idet de nuværende formuleringer
efter organisationens opfattelse kan give anledning til en unødig restriktiv fortolkning af reglerne.
Landbrug & Fødevarer skal på den baggrund foreslå, at teksten på side 3 nederst / side 4 øverst
ændres slåedes:
Den eksisterende tekst:
”Genopdyrkningsretten efter driftslovens § 6 kan ikke bringes i anvendelse, hvis der er indvandret
bilag IV-arter, og genopdyrkningen påvirker den pågældende bestand af bilag IV-arter eller
enkeltindivider forstyrres eller dræbes. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan i særlige tilfælde
dispensere fra forbuddene.”
-
bør præciseres til:
”Genopdyrkningsretten efter driftslovens § 6 kan ikke bringes i anvendelse, hvis der er indvandret
bilag IV arter, og genopdyrkningen kan beskadige eller ødelægge den økologiske funktionalitet af
arternes yngle- eller rasteområder, i arternes naturlige udbredelsesområder. Opdyrkningen kan
heller ikke tillades, hvis enkeltindivider dræbes, eller hvis arten forstyrres i en grad så det har
skadelig virkning for bestanden eller arten. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan i særlige
tilfælde og evt. med vilkår om afværgeforanstaltninger dispensere fra forbuddene.”
Forholdet til artsfredningsbekendtgørelsen:
Mht. til reglerne i Artsfredningsbekendtgørelsen – herunder beskyttelse af blandt andet orkideer -
vil lodsejere også kunne komme til at stå i en situation, hvor et areal på trods af anmeldelse til
genopdyrkningsret, ikke vil kunne opdyrkes, fordi der har indfundet sig beskyttede arter.
Beskyttelsen i artsfredningsbekendtgørelsen er overvejende nationalt bestemt, og på den baggrund
finder Landbrug & Fødevarer det helt urimeligt og i strid med beskyttelsen af den private
ejendomsret, at lodsejer kan miste råderetten over et areal uden at blive erstattet herfor.
Organisationen skal derfor på det kraftigste opfordre til, at der enten i forbindelse med nærværende
lovforslag eller i anden sammenhæng sker en ændring af artsfredningsbekendtgørelsens regler om
erstatningsfri rådighedsindskrænkninger, således at det sidestilles med ekspropriation.
I forbindelse med lovbemærkningerne er der også behov for en præcisering af omfanget af
beskyttelsen i det, der med artsfredningsbekendtgørelsen er tale om en individbeskyttelse og ikke
en egentlig levestedbeskyttelse.
Teksten på side 4 bør derfor ændres således:
Den eksisterende tekst:
Genopdyrkningsretten efter driftslovens § 6 vil ikke kunne gøres gældende overfor sådanne
fredninger, fx. voksesteder for visse arter af orkidéer, hvor genopdyrkningen påvirker den
pågældende bestand
L 144 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1725942_0011.png
Side 4 af 5
-
bør præciseres til:
Genopdyrkningsretten efter driftslovens § 6 vil ikke kunne gøres gældende overfor sådanne
fredninger af fx visse arter af orkidéer, hvor genopdyrkningen vil påvirke det enkelte individ.
Endvidere bør der ske en klarlæggelse af omfanget af forbuddet mod genopdyrkning på følgende
områder:
Der skal fremgå tydeligt, at selvom der indfinder sig en fredet art på et areal, vokser arealet det
ikke ind i § 3-beskyttelse, hvis det er anmeldt til permanent genopdyrkningsret
Der skal opstilles klare retningslinjer for, hvor stor en andel af et givent areal, der ikke må
genopdyrkes, hvis en beskyttet art har indfundet sig, således at det ikke nødvendigvis er hele
arealet, hvor dyrkningsretten mistes.
Det skal sikres, at hvis arten holder op med at bruge arealet, skal muligheden for
genopdyrkning fortsat være til stede.
Almindelige bemærkninger, afsnit 3.1, side 4:
Det skal tydeliggøres, at kravet om underretning af kommunen før genopdyrkning kun, som det
også fremgår af bemærkningerne, har til formål, at opdatere kommunens kendskab til arealets
status. Lodsejer kan umiddelbart efter underretning af kommunen foretage genopdyrkningen, hvis
den er i overensstemmelse med reglerne om genopdyrkningsretten, og skal ikke afvente en evt.
reaktion fra kommunen.
Almindelige bemærkninger, afsnit 3.2, side 4:
Sætningen side 4 nederst / side 5 øverst foreslås ændret til:
Dog vil udviklingen af naturværdien være af midlertidig karakter, da arealet
kan
forventes
genopdyrket på et tidspunkt.
Almindelige bemærkninger, afsnit 3.3, side 5:
Landbrug & Fødevarer er tilfredse med at konstatere, at der med den foreslåede udvidelse af
genopdyrkningsretten vil være tale om en direkte og ubetinget adgang til at genopdyrke et areal,
uanset om arealet i mellemtiden måtte have opnået en naturkvalitet, der medfører, at arealet uden
genopdyrkningsretten ville være omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Der er således ikke er
behov for en forudgående dispensation eller tilladelse til at genopdyrke et areal omfattet af
genopdyrkningsretten. Driftslovens § 6 indebærer med andre ord, at anmeldte arealer slet ikke
bliver omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3.
Det er for Landbrug & Fødevarer væsentligt,
at kompetencefordelingen mellem kommuner og NaturErhvervstyrelsen tydeliggøres, således, at
det klart fremgår, at kommunen alene har en rolle ved anmeldelse af arealet
at det – evt. via krydshenvisning i Naturbeskyttelseslovens § 3 – kommer til at fremgår, at
genopdyrkningen ikke vil kræve en dispensation at dyrke arealet igen, men at retten til at
genopdyrke gælder umiddelbart og ubetinget. Det bør således fremgå af
Naturbeskyttelsesloven, at der med Lov om drift at landbrugsjorder § 6, er tale om en undtagelse
fra reglerne i § 3.
Landbrug & Fødevarer er endvidere meget tilfreds med, at allerede anmelde arealer, som er
anmeldt til 15 års genopdyrkningsret i perioden 1. september 2004 til 1. juli 2017, automatisk
overgår til permanent genopdyrkningsret.
Almindelige bemærkninger, afsnit 7, side 6:
Landbrug & Fødevarer er helt enige i beskrivelsen af de miljømæssige konsekvenser ved
lovforslaget. Som tidligere nævnt vil ændringen være med til at styrke lodsejers incitament til at
L 144 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1725942_0012.png
Side 5 af 5
udlægge flere arealer til natur, ligesom det som hovedregel bliver muligt at have arealerne liggende
uopdyrket i længere tid uden at det vil få konsekvenser for råderetten over arealet.
Andre forhold:
Landbrug & Fødevarer skal opfordre til, at anvendelsesområdet af genopdyrkningsretten beskrives
udførligt i en revideret vejledning til loven.
I denne forbindelse bør det fremgå, at både mini-vådområder og regnvandsbassiner af
NaturErhvervstyrelsen er vurderet som omfattet af reglerne og vil kunne anmeldes til
genopdyrkningsret. Dette fremgår af mailkorrespondance med SEGES, der forespurgte herom i
hhv. oktober 2014 og november 2015.
Med venlig hilsen
Karen Post
Chefkonsulent
Vand og Natur
D +45 33 39 46 52
M + 45 22 99 84 83
E [email protected]
L 144 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1725942_0013.png
NaturErhvervstyrelsen
[email protected]
journalnummer 16-0112-000003.
6. december 2016
SAG-2016-05568
Dok. ID: 2281042
E-mail: [email protected]
Drekte:
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 3
KL´s høringssvar vedr. ændringer af driftsloven
Hermed KL’s høringssvar på den foreslåede ændring af driftsloven.
Kommunerne og KL har opnået erfaringer med den nuværende 15 års
genopdyrkningsret, og ser muligheder for at ændringen kommer både
landmændene og naturen til gode.
Ændringsforslaget er meget tydelig og kortfattet i sin udformning,
nedenstående bemærkninger imødeses derfor implementeret gennem
bekendtgørelser og eventuelt vejledninger.
Høringssvaret har tre hovedtemaer:
1. at de administrative opgaver, og ansvarsfordeling tydeliggøres
2. at tidsfristen for sagsbehandling udvides i en periode
3. at der må imødeses en øget administration.
Den administrative opgave og ansvars fordeling tydeliggøres
Adgang til oplysninger om arealer omfattet af ordningen:
Når et areal meddeles genopdyrkningsret, skal det være synligt for
tredjepart, købere og lejere. Dette sikrer, at viden om arealets status ikke
går tabt ved handel med arealer/ejerskifte. Det vil reducere både
erhvervets og kommunernes tidsforbrug ved fremtidig administration af
loven.
For den kommunale forvaltning er det afgørende at det bliver en enkel og
ensartet metode, og KL deltager gerne med forslag til hvordan det kunne
gøres. I sammenhæng med de nyeste tiltag om synliggørelse af §3
arealer, findes det naturligt at inddrage oplysninger om
genopdyrkningsret i samme/lignende systemer.
Anmeldelse af genopdyrkning:
Det er kommunernes erfaring, at landmændene kan glemme at anmelde
genopdyrkning. Efterfølgende kan der opstå tvivl om arealets status, om
det er inde eller ude af anmeldeordningen. Det er vigtigt, at der nu hvor
ordningen bliver tidsubegrænset gøres en indsats for at anmeldelserne
foretages inden dyrkningen genoptages.
Der er behov for at præciserer retningslinjer for hvornår et areal
betragtes som opdyrket. I dag er eksempelvis fræsning og såning til
vildtfodring, ikke en omlægning/opdyrkning. Kommunerne ønsker at der
L 144 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1725942_0014.png
udarbejde en udtømmende liste med pleje/behandlings tiltag som må
anvendes uden at retten til genopdyrkning fortabes.
Vurdering inden genopdyrkning:
Formålet med ordningen er blandt andet at skabe mere natur. Når
arealerne får et større naturindhold vil sandsynligheden for indvandring af
beskyttede bilag IV-arter være større. Dette peger tilbage mod
ovennævnte anmeldelse af genopdyrkning, og rejser spørgsmålet om det
skal være muligt for myndighederne at besigtige arealet inden
genopdyrkning.
Ansvarsfordelingen mellem kommunerne og SVANA
Opgaven med, hvor ansvaret for bilag IV-arter og fredede arter ligger
på arealer, der ikke er § 3, skal tydeliggøres i den nye anmeldeordning.
I dag ligger ansvaret for bilag IV-arter og fredede arter (på ikke § 3-
arealer) hos SVANA. Kommunerne burde derfor rekvirere SVANA for at
få afgjort om der er bilag IV- eller fredede arter på et område som er
omfattet af anmeldeordningen, og inden det genopdyrkes. I dag er der
mange kommuner, der selv foretager besigtigelsen af arealerne og
registrere eventuelle bilag IV- eller fredede arter, men da arealerne i
fremtiden er udenfor §3 reglerne vil dette ikke ske.
Hvis der findes bilag IV- eller fredede arter på et areal, der har
genopdyrkningsret, må det alligevel ikke genopdyrkes. Den logiske følge
af det vil være, at genopdyrkningsretten ophæves og at arealet
registreres som § 3-beskyttet. Det vil være det mest simple, at
administrere for alle parter. Ellers opstår der en kategori af arealer, der
ikke er § 3 - men skal behandles som sådan: Ingen genopdyrkning og
ingen tilstandsændringer uden dispensation, da der er bilag IV eller
fredede arter på arealet.
KL finder det vigtigt at ovennævnte behandles indgående i en kommende
bekendtgørelse.
Aflysning af anmeldelsen
Den foreslåede ændring bør suppleres med en tilføjelse om at lodsejeren
kan trække en anmeldelse tilbage. Ellers kan der opstå en situation hvor
et anmeldt areal ikke kan blive §3 areal, uden at det først genopdyrkes.
Man kunne forestille sig en situation hvor en lodsejer har plejet et
anmeldt areal i mange år, og ønsker det permanent bevaret som natur
omfattet af §3 beskyttelsen. Det skal kunne gøre ved at trække en
anmeldelse om genopdyrkningsret tilbage.
Tidsfristen for behandling af anmeldelser udvides
Kommunerne forventer en massiv interesse for ordningen, og der vil i en
overgangsperiode være behov for en udvidelse af kommunernes 4-ugers
svarfrist. Det må også forventes at et nyt IT-system til samling og
offentliggørelse af de tilmeldte arealer skal udvikles og implementeres.
6. december 2016
SAG-2016-05568
Dok. ID: 2281042
E-mail: [email protected]
Drekte:
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 3
L 144 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1725942_0015.png
Tilsvarende ønskes det tydeliggjort at kommunerne kan forlænge fristen
ud over 4 uger, i de tilfælde hvor årstiden umuliggør en klar
myndighedsafgørelse.
Det fremgår ikke af forslaget hvad der skal ske med de eksisterende 15
års genopdyrkningsaftaler. Spørgsmålet er om de automatisk overgår til
den nye genopdyrkningsaftale. Eller om de skal tilmeldes/sagsbehandles
på ny, og om der i disse tilfælde kræves genopdyrkning inden de kan
tilmeldes den nye ordning?
Øgede administrationsomkostninger
Lovændringen kan forventes at give en stor arbejdsbyrde for
kommunerne i en periode. Da forespørgsler om genopdyrkningsret skal
behandles indenfor 4 uger kan dette blive en svær opgave at løse
tilfredsstillende, uden tilførsel af ekstra ressourcer.
Om der også på længere sigt vil være øgede omkostninger ved
administration af ordningen, afhænger i høj grad af hvorledes loven
implementeres via bekendtgørelser og vejledninger.
KL ser frem til at modtage den økonomiske høring af lovforslaget.
6. december 2016
SAG-2016-05568
Dok. ID: 2281042
E-mail: [email protected]
Drekte:
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 3
Med venlig hilsen
Lars Kaalund
Chefkonsulent
L 144 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1725942_0016.png
Dato: 5. december 2016
NaturErhvervsstyrelsen
Miljø- og Fødevareministeriet
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Telefon: 39 17 40 00
Mail: [email protected]
Høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder (driftslo-
ven). Journalnummer 16-0112-000003.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) fremsender hermed høringssvar om ændringer til § 6 i
driftsloven.
DN finder det meget uheldigt, at man ønsker, at gøre genopdyrkningsretten permanent. I det
medsendte materiale til udkastet til loven, fremgår det ingen steder, hvor mange landbrugs-
arealer, der forventes at blive taget ud af drift og udlagt til natur som følge af ændringen.
Så længe man ikke har et overblik over dette, finder DN ikke, at det er muligt at vurdere even-
tuelle mulige positive konsekvenser for den danske natur.
Samtidig må det konstateres, at hvis genopdyrkningsretten bliver permanent, vil det indebæ-
re, at arealer med naturpotentiale i højere grad udelukkes fra muligheden for at blive ny, per-
manent natur. Det vil også indebære, at naturarealer, der ved udtagning har opnået en høj
naturværdi, ikke kan sikres hensigtsmæssigt på langt sigt.
Da naturarealers naturkvalitet samt kontinuitet som natur er helt central for det vilde plante-
og dyreliv samt ikke mindst sikring af biodiversiteten, vil udkastet kunne få betydelige negati-
ve konsekvenser for naturen, og mulighederne for at naturgenoprette på arealer med stort
naturpotentiale. Desuden kan det vanskeliggøre mulighederne for at få etableret passende
spredningskorridorer mellem større og mindre naturområder.
DN må derfor konstatere, at der er tale om et udkast til ændring af loven, der kan få betydeli-
ge konsekvenser for den nødvendige naturgenopretningsindsats.
Det fremgår af udkastet, at lovændringen vil give landbruget et incitament til at udlægge flere
arealer til naturformål. Den mulighed er allerede fuldt ud tilstede i dag, hvor landmanden kan
anmelde 15 års genopdyrkningsret. Når de 15 år udløber, kan man ansøge om endnu 15 års
genopdyrkningsret. Og ikke som det meget fejlagtigt fremgår af det fremsendte materiale, at
arealet skal genopdyrkes.
Den nuværende regel fremhæves i ’Bemærkninger til lovforslaget’ som en ”byrdefuld
regel”,
hvilket DN på ingen måde kan se rigtigheden i – der er tale om, at landmanden hvert 15. år
skal anmelde om arealet ønskes genopdyrket, eller om man ønsker at genudlægge arealet
med 15 års genopdyrkningsret. Jf. materialet drejer den brugte tid sig om 1,5 time, brugt
hvert 15. år! Det samme gør sig gældende ift. den økonomiske ’omkostning’ ved anmeldelses-
L 144 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
1725942_0017.png
proceduren, hvor det estimeres at koste mellem 537,38 kr. og 1.500 kr. Det kan på ingen må-
de være en ’byrdeguld regel’.
DN finder det i øvrigt meget vigtigt, at det bliver specificeret, at eventuelle midler, der tilgår
en landmand ifbm. at der laves naturforbedrende tiltag på det udlagte areal, skal tilbagebeta-
les, hvis landmanden ønsker at genoptage opdyrkningen af arealet på et senere tidspunkt. Det
er kun rimeligt, at de penge som staten eller kommunerne lægger i sådanne projekter, bliver
brugt på blivende projekter.
Med venlig hilsen
Therese Nissen
Natur- og Miljømedarbejder
Tlf.: 31 19 32 31
E-mail:
[email protected]
2