Til lovforslag nr.
L 142
Folketinget 2016-17
Betænkning afgivet af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget den 18. maj 2017
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af færdselsloven
(Ændring af sanktionerne for kørsel i THC-påvirket tilstand og af regler om alkolåse)
[af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)]
1. Ændringsforslag
Transport-, bygnings- og boligministeren har stillet 3 æn-
dringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 22. februar 2017 og var til
1. behandling den 14. marts 2017. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Transport-, Bygnings- og
Boligudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og transport-, bygnings- og boligministeren
sendte den 21. oktober 2016 dette udkast til udvalget, jf.
TRU alm. del – bilag 26. Den 21. februar 2017 sendte trans-
port-, bygnings- og boligministeren de indkomne hørings-
svar og et notat herom til udvalget.
Lukket ekspertmøde
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget afholdt den 27.
april 2017 et lukket ekspertmøde om lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse fra Niels Waage, Roskilde.
Transport-, bygnings- og boligministeren har over for ud-
valget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 6 spørgsmål til transport-, bygnings-
og boligministeren til skriftlig besvarelse, som denne har be-
svaret.
3. Indstilling og politiske bemærkninger
Udvalget
indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stil-
lede ændringsforslag.
Enhedslistens medlemmer af udvalget er særdeles glade
for, at Folketinget er kommet dertil, at vi nu kan lempe
sanktionsregimet for kørsel i hashpåvirket tilstand. Vi er
glade for, at det nye strafregime, som foreslås med dette lov-
forslag, betyder, at folk ikke længere fradømmes førerretten
ubetinget i 3 år for selv det mindste indhold af THC i blodet.
Ingen tvivl om, at det vil forhindre mange i at miste jobbet
eller lærepladsen og sikre, at mobiliteten i forhold til familie
og socialt netværk kan opretholdes. EL er dog ærgerlig over,
at vi med lovforslaget ikke når helt i mål forstået på den må-
de, at vi ikke skaber fuld overensstemmelse mellem straffe-
ne for spirituskørsel og hashkørsel, idet lovforslaget indfører
et ekstra trappetrin i sanktionerne for hashkørsel, nemlig det,
der svarer til mellem 0,2 promille og 0,5 promille, hvis det
havde været spirituskørsel. Det betyder, at en person, der
kører spirituspåvirket med op til 0,5 promille spiritus i blo-
det ikke anses for værende til fare for færdselssikkerheden,
mens en person med en tilsvarende påvirkning (0,2-0,5 pro-
mille) fra THC åbenbart er til fare for færdselssikkerheden.
Det er naturligvis ulogisk og et levn fra den tidligere lovgiv-
ning, hvor færdselsloven blev anvendt til narkobekæmpelse
– uden smålig skelen til, om færdselssikkerheden var kom-
promitteret.
Under udvalgsbehandlingen har udvalget modtaget hen-
vendelse fra tidligere retspræsident ved Retten i Roskilde
Niels Waage vedrørende skabelsen af en »overgangsord-
ning« for dem, som umiddelbart op til den såkaldte berostil-
lelse er blevet pådømt efter den tidligere lovgivning. EL har
stor sympati for Niels Waages argumenter og forslag til æn-
dringer af lovforslaget og mener, at de burde være stillet,
idet vi intet har til overs for ministerens modargument om,
at det koster 11 mio. kr., henholdsvis 29-30 mio. kr. at gen-
nemføre en overgangsordning. Økonomi må aldrig blive et
AX020133