Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 141:

Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Tidsbegrænset parkering, oprettelse af klagenævn, vejmyndighedens mulighed for at overtage parkeringskontrollen m.v.).

Af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen).

(Fremsættelse 22.02.2017).

Forhandlingen er åbnet, og det er hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg tror, vi er mange, der har prøvet at vende tilbage til vores bil og opdage, at der sidder en stor, ubehagelig parkeringsbøde i forruden, og hver eneste gang tænker man, at det da virkelig ikke kan passe. Mange gange er det nok os selv, der har holdt der lidt for længe eller har glemt at stille p-skiven, men det sker også, at det rent faktisk er parkeringsselskaberne, der har været et nummer for nidkære eller slet og ret har lavet en fejl. I medierne har vi kunnet følge historier om eksempelvis vagtlæger, der har fået bøder, når de tilser en patient, selv om vagtlægen rent faktisk har en gyldig parkeringstilladelse.

Derfor lyder ideen om et uvildigt klageorgan, der kan modtage og behandle klager over urimeligt udstedte parkeringsbøder, som en god idé, som vi i Socialdemokratiet umiddelbart kan bakke op om. Vi har dog en række spørgsmål til det konkrete forslag. Vi ønsker, at ministeren kommer med en uddybning af, hvordan et eventuelt klagenævn skal sammensættes, finansieres og fungere. Vi ønsker at høre, om der er en bagatelgrænse, og vi ønsker en debat om, hvorfor den kommunale parkering ikke er omfattet af forslaget. Vi støtter som udgangspunkt det om et uvildigt klageorgan, men ønsker også at fastholde, at borgerne på trods af nye initiativer fortsat skal have adgang til domstolene, hvis de måtte ønske det i relation til en p-bøde.

Lovforslaget indeholder imidlertid også en række andre elementer. Bl.a. lægges der op til at fratage kommunerne noget af deres selvstyre, når det handler om parkeringspolitik, ligesom der lægges op til at lovliggøre parkering ved yderrabatter på eksempelvis private fællesveje. Den del af lovforslaget har forårsaget en række relativt kradse og kritiske høringssvar, bl.a. fra KL, Københavns Kommune og Cyklistforbundet, der frygter for cyklisternes sikkerhed og fremkommelighed.

Fra Socialdemokratiets side kommer vi til at stille en række opklarende og måske også kritiske spørgsmål til den her del, når vi kommer til udvalgsarbejdet. Det bør i den forbindelse måske overvejes, om lovforslaget eventuelt kan deles op i to: et om klageorganet og et om parkeringsreglerne. Socialdemokratiets stillingtagen til lovforslaget vil afvente, at vi får besvaret de spørgsmål, som jeg kort har været inde på. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det hr. Kim Christiansen, Dansk Folkeparti.

En klageinstans, et klagenævn, for parkeringsafgifter synes vi i Dansk Folkeparti er en rigtig god ting. Der findes desværre brodne kar inden for mange instanser, og det gør der også blandt parkeringsselskaber. Man ser eksempler på, at nogle parkeringsvagter ovenikøbet er provisionslønnede, og det kan jo være et glimrende incitament til at skrive lidt ekstra bøder ud. Men det skal jo ikke gå ud over borgerne, og derfor er det glimrende, at vi får lavet den her klageinstans. Jeg er helt enig med Socialdemokratiets ordfører. Vi vil også meget gerne kigge på, at de kommunale og regionale afgifter kommer med ind, og at man får den her mulighed for ikke kun at klage til kommunen eller regionen, men også at kunne klage til det her nævn.

Så er der jo det her med, at forbuddet mod parkering i yderrabat inden for tættere bebygget område ophæves. Der har vi desværre set nogle uheldige eksempler på, at folk har fået en bøde for at holde på deres egen matrikel, hvor de i forvejen betaler en høj ejendomsskat, så det er glimrende, at vi tager hånd om det.

Vi støtter selvfølgelig forslaget, men når alt det her er sagt, synes jeg også, at man bør se på de selskaber, som opkræver parkeringsafgifter. Det er et fuldstændig ureguleret marked. Der er ingen uddannelse, og der er ingen regler. Der tror jeg i hvert fald man måske herinde i Folketinget skulle gøre sig nogle tanker om, altså om ikke det var noget, man også skulle kigge på. Men vi støtter forslaget, som det ligger her.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Kristian Pihl Lorentzen, Venstre.

Tak for det. Lovforslaget her indeholder en ændring af færdselsloven med henblik på at sikre mere logiske og rimelige regler på parkeringsområdet, og desuden vil lovforslaget styrke de parkerende borgeres retssikkerhed. Som lovgivningen er i dag, er der delelementer i loven, som unødigt besværliggør livet for parkerende borgere, og det tager vi nu hånd om og ændrer til det bedre.

For det første gælder det ændringer i forhold til tidsbegrænset parkering. Vi ser i dag store teknologiske landvindinger inden for mange områder, også på transportområdet. Det gælder også parkeringsområdet, og derfor vil vi nu følge op på de tendenser, der gør sig gældende, således at det ikke kun er den traditionelle parkeringsskive i forruden, som er lovlig. Nu bliver det også de nye teknologiske løsninger, der er i dag, med digitale parkeringsskiver osv., som kan anvendes.

For det andet indebærer lovforslaget, at kommunen fremover skal inddrage grundejerne, når man eksempelvis forbyder kørsel på private fællesveje med visse færdselsarter. Som lovgivningen er nu, har politiet og kommunen ret til at gøre det, men den her lovændring betyder så, at grundejerne også skal inddrages i en sådan beslutning. Vi synes i Venstre, det er helt rimeligt, at grundejerne inddrages i forhold til færdsel på deres egen helt lokale vej.

For det tredje foreslås det her at fjerne det nuværende forbud mod standsning og parkering i yderrabatten. Det synes jeg er et meget centralt element i det her lovforslag. Vi har set nogle groteske eksempler på, at grundejere er kommet af med bøder for at parkere på deres egen grund. Det er i min optik dybt provokerende at skulle af med en bøde for at parkere en bil eller trailer på sin egen grund, og derfor glæder det mig, at lovforslaget gør op med denne åbenlyse urimelighed, der er i konflikt med borgernes retsfølelse.

For det fjerde foreslås det også, at den private parkeringsbranche pålægges at oprette et klagenævn. Ved at oprette et klagenævn styrker vi borgernes retssikkerhed. Der bliver nu en garanti for, at en utilfreds borger, som føler, at man har fået en urimelig parkeringsbøde, kan klage til det her klagenævn, og at man ikke, som det er i dag, er henvist til at gå til domstolene. Det dér med at gå til domstolene er nogle gange bøvlet, og det er nogle gange dyrt, men med den her ændring styrker vi nu borgernes mulighed for at få rejst en klagesag, og det hilser vi velkommen.

Alt i alt er det et rigtig godt lovforslag, der er med til at styrke parkerende borgeres retssikkerhed og forbedre reglerne for parkering. Venstre støtter lovforslaget.

Tak for det. Den næste er hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Lovforslaget indeholder jo en række forskellige elementer, som de hidtidige ordførere også har påpeget. Lovforslaget er sådan fra forskelligt hold og på de forskellige områder blevet mødt med en række kritiske høringssvar, som vi da i hvert fald synes det er værd at lægge mærke til.

Omkring standsning og parkering i yderrabatten er det værd at bemærke, at det lige netop er de to store bykommuner, København og Aarhus, der er ret kritiske over for forslaget om at ophæve forbuddet mod at parkere i yderrabatten. Det var jo netop i bymæssig bebyggelse, at et forbud mod parkering i yderrabatten var særlig relevant, skal man tro rapporten om bedre forbrugerbeskyttelse på parkeringsområdet, der kom i juni 2013.

Det er fremkommeligheden og også færdselssikkerheden, de henviser til, og dermed muligheden for en hensigtsmæssig udnyttelse af vejarealerne, som de to store kommuner faktisk mener bliver besværliggjort af forslaget om at ophæve forbuddet mod parkering i yderrabatter. Det er jo lidt sært, at regeringen ikke er optaget af fremkommeligheden på vejene i det her tilfælde; det plejer jo ellers nok at være i fokus i andre sammenhænge.

Københavns Kommunes påpegning af, at argumentationen for nu at ophæve forbuddet mod parkering i yderrabatter, nemlig de udeblevne færdselssikkerhedsmæssige effekter, er helt i hegnet. Det er jo faktisk en relevant indvending, da det jo aldrig var en begrundelse for at indføre forbuddet i 2014. Transportministeriet undlader da også meget behændigt at svare på denne indvending i høringsnotatet.

Sandsynligvis er den her del af lovforslaget jo fremkommet på grund af omtale i medierne af nogle forholdsvis enkeltstående tilfælde, som bl.a. også Aarhus Kommune påpeger – omtale, som TV 2 endog var nødt til at korrigere i et enkelt tilfælde i hvert fald. Selvfølgelig kan det forekomme grotesk, at en grundejer kan få en p-bøde for at parkere på egen matrikel, men hvor stort er egentlig omfanget af problemet? Har man undersøgt det i Transportministeriet? Det synes jeg er et relevant spørgsmål at stille, rent bortset fra, som Københavns Kommune påpeger, at det faktisk efter den gældende lovgivning er muligt – og som de skriver: nemt, hurtigt og billigt – for en grundejer at få lov at parkere på sin egen grund på steder, som må betegnes som yderrabat.

Med hensyn til færdselsarter på private fællesveje – ja, som det dog kan siges – handler det altså om, at kommunerne ikke fremover kan indføre bilfrie zoner, som er det gennemgående eksempel, man henviser også til gågader, javel, uden først at indhente samtykke fra grundejerne til den private fællesvej. Altså, vi tror ikke, at det er tilfældigt, at det netop er bilfrie zoner, som fremhæves i bemærkningerne. Vi tror, at det her forslag er lavet for at besværliggøre etableringen af en bilfrie zone for de kommuner, som måtte ønske det.

Som jeg læser forslaget og bemærkningerne, så kan end ikke en midlertidig zone etableres – det kunne jo f.eks. være en bilfri søndag, som nogle har opereret med muligheden af – uden at skulle igennem en omfattende procedure med høring af grundejerne til en privat fællesvej. Og selv om det altid er godt at tage borgerne med i beslutninger, tror vi nu, at dette er lavet af en forholdsvis bilglad regering, som ikke ønsker bilkørslen unødigt begrænset, og som anser enhver restriktion på bilkørsel som et, ganske vist, nødvendigt onde. Jeg kunne også nævne fartgrænser, registreringsafgift eller bilfri dage i bestemte zoner som eksempler.

Om Vejdirektoratets overdragelse af parkeringskontrollen på statsvejene vil jeg sige, at hvis det kan være med til at løse nogle af de problemer, som vi har set og hørt om på det sidste, f.eks. på Hylkedal rasteplads, hvor østchauffører, der venter på næste ordre, og som derfor slet ikke burde befinde sig i landet i virkeligheden, bruger rastepladserne til langtidsparkering og overnatning i flere dage – i strid med reglerne i øvrigt – ja, så er Enhedslisten med på det.

Omkring klagenævnet vil jeg sige, at Enhedslisten jo har støttet oprettelsen af et klagenævn på p-afgiftsområdet. Så sent som ved implementeringen af ADR-direktivet i dansk lovgivning i april 2015 efterlyste vi et klagenævn, da den nye bagatelgrænse på 1.000 kr. ville betyde, at de fleste klager over p-afgifter ikke kunne behandles ved Forbrugerklagenævnet, da de jo typisk ligger på 750 kr. Forurettede bilister har derfor været henvist til at gå til domstolene, hvilket givetvis medfører, at mange opgiver at lægge sag an, da der er en forventning om, at det er forholdsmæssig dyrt og tager lang tid.

Jeg må dog indrømme, at jeg faktisk er kommet i tvivl efter at have læst høringssvarene. Jeg synes, at de tre høringssvar fra henholdsvis Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen og Domstolsstyrelsen har gjort indtryk med hensyn til problemet med sagsbehandlingstider, men også med hensyn til omkostningerne for dem, der klager. Der er tilsyneladende skabt nogle myter om, hvor dyrt det er at anlægge sag om p-afgift ved domstolene, og også om, hvor lang tid det tager. Jeg tror måske, at lidt mere information om småsagsprocedurerne i retsplejeloven kunne afhjælpe mytedannelsen.

Der er i øvrigt ingen tvivl om, at branchen har en forventning om, at etablering af et klagenævn på området vil medføre et hav af klager og tilbagebetalinger af opkrævet p-afgifter i stor stil, og det skulle jeg sådan set ikke have noget imod, hvis det var det, der kom ud af det.

Jeg vil blot sige til sidst, at vi også godt kunne have et ønske om at få opdelt lovforslaget, og vi forbeholder os også vores stillingtagen, indtil vi har været igennem udvalgsbehandlingen.

Det afstedkom en kort bemærkning fra hr. Kristian Pihl Lorentzen. Værsgo.

Tak for det, formand. Jamen det er jo velkendt, at Enhedslisten af en eller en mærkelig grund har en aversion imod biler (Henning Hyllested (EL): Nej!), og det kan umiddelbart komme bag på mange, for biler er noget af det mest grønne, der findes. Specielt på lidt længere sigt vil biler jo være fuldkommen grønne, så derfor er det lidt uforståeligt med denne modstand mod biler. Jeg forstår også her på hr. Henning Hyllesteds ordførertale, at man er lidt begejstret for de her bilfrie zoner og måske endda bilfrie søndage.

Men mener hr. Henning Hyllested ikke, at det er et problem, når man f.eks. i Københavns Kommune har forsøgt sig med tiltag med bilfrie søndage, som jo vil indebære, at borgere, der på lovlig vis har købt en bil, eksempelvis ikke har mulighed for at komme tilbage til deres bopæl på Frederiksberg, hvis de kommer kørende fra deres sommerhus? Er det ikke et problem, at man sådan lige pludselig vil til at hindre bevægelsesfriheden for en bestemt transportform, nemlig biler?

Ordføreren.

Jo, hvis det var sådan, man ville indrette f.eks. en bilfri søndag eller en bilfri zone. Det er jo heller ikke meningen, sådan som jeg har forstået det, med de forslag, jeg har set, tværtimod. Jeg synes faktisk, at det er en god idé, hvis en kommune siger, at de godt vil være med til at gøre deres kommune grøn, og at de også godt vil være med til at bekæmpe udledningen af partikler, udledningen af CO 2 som hjælp til klimaet og det omkringliggende miljø osv. Det synes vi skal være en mulighed for en kommune.

Med det forslag, som ligger i lovforslaget nu, er det helt tydeligt, at man i den grad forsøger at besværliggøre det for en kommune at sætte ind for at gøre det her. Det er også det, jeg tror er formålet. Jeg tror ikke på, at det så meget er borgerinddragelsen, som ligger regeringen på sinde; jeg tror virkelig, det mere er det at få forhindret en kommune i f.eks. at lave en bilfri zone, bilfrie søndage, hvad ved jeg.

Spørgeren.

Jeg er da meget enig med hr. Henning Hyllested i, at det er vigtigt, at vi får en grønnere transport, og også at vi får mindre forurening. Derfor vil jeg spørge hr. Henning Hyllested, om ikke han er enig i, at biler er på vej til at blive særdeles grønne, og at de, når vi sådan kigger 10-15 år frem, faktisk er hundrede procent grønne. Så kører de jo på brint, biogas, el og deslige, så det er sådan lidt en underlig debat.

Men jeg vil godt igen spørge til det der med de bilfrie områder: Er det ikke rimeligt, hvis man pludselig vil til at lave et bilfrit område på en privat fællesvej, at de borgere, der bor i sådan et område, bliver hørt om det, inden man bare indfører det, så de ikke kan bruge deres bil?

Ordføreren.

Jo, bestemt, og jeg har heller ikke set nogen forslag om, at de ikke skulle høres. Men det er helt klart, at den procedure, der her er lagt op til, betyder, at det virkelig bliver besværligt. Der bliver faktisk direkte spurgt – jeg tror, det er KL, der spørger: Er det samtlige grundejere, der skal spørges, eller kan man spørge grundejerforeningen? Svaret i høringsnotatet er: Ja, det er samtlige grundejere. Okay, det kan godt være, at grundejerforeningen kan spørges, men der skal jo nok være en enkelt kværulant imellem, der siger: Nej, nej, det kan I ikke; det kan I hverken i bestyrelsen eller på generalforsamlingen. Så jeg kan forestille mig, at det her kan trække ud i, lad os bare sige årevis, inden man kan komme igennem med sit forbud.

Tak til hr. Henning Hyllested. Vi går videre til hr. Villum Christensen, Liberal Alliance.

Tak for det. Efter vores opfattelse indeholder lovforslaget her tiltag, som forbedrer borgernes retssikkerhed betragteligt. Det sker særlig ved oprettelsen af et klagenævn, hvor borgerne kan klage over parkeringsafgifter pålagt af private, for det vil give borgerne en langt større tryghed i et ofte uigennemskueligt virvar af parkeringsregler.

Det er formodentlig svært at finde en bilist, som ikke på en eller anden måde har prøvet at være i en magtesløs situation eller har hørt om andre, der har været det.

Endelig vil lovforslaget også ophæve forbuddet mod parkering i yderrabat, som vi lige har hørt, i tætbebyggede områder. Det vil gøre op med de absurde situationer, hvor borgerne kan få en bøde for at holde på deres egen grund, hvis deres grund tilfældigvis udgør en yderrabat.

Liberal Alliance støtter med glæde lovforslaget her, der ophæver tåbelige forbud og øger borgernes retssikkerhed.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Roger Matthiesen, Alternativet.

Tak for det, formand. I forhold til Lovforslag nr. L 141 om ændring af færdselsloven har de foregående ordførere meget godt gennemgået forslaget her, altså om de mulige ændringer.

Alternativet ser positivt på at forbedre borgernes retssikkerhed ved at oprette et uvildigt, privat klagenævn for parkeringsafgifter. Jeg hæfter mig også ved, at det hos både DF og Enhedslisten er interessant at spørge, om kommunale og regionale afgifter ikke også skal medtages i det her klagenævn, og om der skal være en bagatelgrænse, som SF's ordfører også talte om.

I forhold til bilfri zoner og om der her skal forudsættes samtykke fra tilgrænsende grundejere, er vi interesseret i at vide, om det reelt betyder, at man kan forhindre bilfrie zoner.

Hvis det er sådan, ser vi naturligvis ret kritisk på det i forhold til både miljø og forurening osv., f.eks. turisme og fremkommelighed i by og på land.

Vi har også en række spørgsmål, som jeg tror jeg vil gemme til udvalgsbehandlingen. Det handler f.eks. om, hvor mange indsigelser der skal til. For private fællesveje er det bare én borger, der skal sige nej, og så kan det forhindre det? Og i forhold til yderrabatten skal det også behandles i udvalget, altså hvad det betyder for trafiksikkerhed og fremkommelighed. Der er måske nogle data, der er indsamlet i forhold til det siden 2014, hvor lovforslaget trådte i kraft.

Det tror jeg skal være ordene.

Så siger vi tak og går videre i ordførerrækken til fru Sanne Bjørn, Radikale Venstre.

Tak for det. Det her lovforslag består af en række elementer, og jeg vil tage dem sådan enkeltvis, fordi vi forholder os lidt forskelligt til dem.

Det første element er klagenævnet. Her vil man lette borgernes adgang til at få prøvet en p-afgifts retmæssighed, og man kan jo sige, at det er rigtig dejligt, når borgeren får lettere ved det. Forbrugerombudsmanden har også støttet forslaget her, og det er værd at bemærke, at Dommerforeningen meddeler, at det hverken vil fordyre eller forenkle processen at føre sagen ved et privat klagenævn fremfor at føre sagen ved byretten som en småsag. Det er noget af det, hr. Henning Hyllested også er inde på, og det er et af de elementer, som vi måske er lidt skeptiske over for om løser det reelle problem.

Vi er tilhængere af hensigten, altså at det skal være nemmere for borgeren at klage, men vi tænker, at vi i udvalgsbehandlingen kan drøfte det med f.eks. vores retsinstanser for at få at vide, om der er tale om mere gennemskuelighed og en forenkling af det. Det kunne måske tænkes, at ensartet skiltning med oplysninger fra de kommunale og de private parkeringspladser kunne gøre det lettere. Der kunne være forskellige løsningsmuligheder, som vi meget gerne vil drøfte, inden vi kan tiltræde det.

Så er der ændring af reglerne om forbud mod visse færdselsarter på private fællesveje, hvor man så skal have samtykke fra politiet til at lave de her bilfrie zoner, og hvor man som noget nyt også skal have de berørte grundejeres samtykke. Her er vi noget mere skeptiske, fordi det jo især har betydning for de bløde trafikanter og for kommunernes mulighed for at lave gåzoner eller børnevenlige områder osv. Et af høringssvarene går da også på, hvor mange af de her grundejere der så skal indvillige i det, for at det kan lade sig gøre. Er det dem alle sammen? Jeg forestiller mig i hvert fald, at man vil få nogle helt andre processer i kommunerne, når man vil ændre et områdes karakter. Vi er skeptiske, ikke fordi vi ikke gerne vil tilgodese bilisme i byerne, men mere fordi vi gerne ser, at man også giver mulighed for at lave nogle arealer, som er bilfrie. Det vil vi også gerne drøfte med ordførerkredsen i udvalgsbehandlingen.

Så er der det om parkering i yderrabatten, hvor forbuddet foreslås ophævet i tættere bebyggede områder. Her forstår jeg at transportministeren mener, at det, som det er nu, har den utilsigtede konsekvens, at en borger kan risikere at blive pålagt en parkingsafgift for at holde på sin egen grund, når grunden udgør en yderrabat. Det kan vi sådan set godt se fornuften i. Men da det kun er politiet, som kan udstede et p-forbud der, så bliver det igen svært for f.eks. de bløde trafikanter – cyklister og fodgængere – og det er ikke hensigtsmæssigt, at biler, som er parkeret i tæt bebyggede områder, rykker ud på vejene og derfor bliver til fare for de bløde trafikanter.

Den del af forslaget er vi imod. Det kan selvfølgelig ændre sig i udvalgsbehandlingen, hvis der kommer nogle argumenter, eller hvis vi kan indskrænke nogle af områderne på en måde, så det tilgodeser de bløde trafikanter.

Så er der spørgsmålet om den tidsbegrænsede parkering, og der er vi altid tilhængere af, at man moderniserer og bruger teknologiske løsninger, som gør det nemmere og mere smidigt.

Parkeringskontrollen på statsvejene: Det er jo særlig interessant, hvordan man løser den her rastepladsproblemstilling, for det er jo ikke meningen, at en rasteplads skal være en campingplads over længere perioder. Hvis hensigten er, at man løser nogle af udfordringer, man har, med gentagne overnatninger af chauffører, er vi selvfølgelig indstillet på at kigge på det, men hvis hensigten er, at man giver kommunerne mulighed for at kræve flere penge ind, er det ikke noget, vi kan støtte. Så det er også noget af det, vi gerne vil drøfte i udvalgsbehandlingen.

Så alt i alt er der nogle gode intentioner i nogle af elementerne i forslaget, men der er også en del i forslaget, som vi gerne vil drøfte, og vores stillingtagen til forslaget afventer derfor også disse drøftelser.

Vi siger tak til Sanne Bjørn og går til den næste ordfører, som er hr. Karsten Hønge, SF.

Ja, man kan jo undre sig over, at borgerne i så mange år har fundet sig i, at afgifter bliver pålagt, uden at man har mulighed for at få afprøvet rigtigheden ved et let tilgængeligt klagenævn. Den mulighed er vi tilhængere af bliver indført nu, ligesom vi selvfølgelig synes, at både kommunale og eventuelle regionale afgifter skal kunne afprøves samme sted.

Vi synes også, at det godt, at man får rettet op på den urimelighed, det er, at nogle borgere har været forhindret i at kunne parkere på deres egen matrikel, når den samtidig er en yderrabat. Måske kan der under behandlingen af forslaget fremover kunne findes en løsning på den særlige situation, som København påpeger. Jeg vil sige, at vi er ret skeptiske over for muligheden for begrænsningerne i forhold til de bilfri miljøer, og vi vil være opmærksom på det under udvalgsbehandlingen, ligesom vi vil have undersøgt nærmere, hvad konsekvenserne for rastepladserne vil være.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Vi er rigtig glade for det her lovforslag og støtter det selvfølgelig. Især elementet om, at der nu kommer et klagenævn for offentligt tilgængelige private parkeringspladser, er tiltrængt. Der skal også på det her område være ordentlige forhold, så borgerne ikke risikerer at få nogle bøder, som de ikke kan gøre noget som helst ved. De øvrige elementer i lovforslaget støtter vi også, også når det handler om det her med, at man skal have mulighed for at kunne parkere på sin egen grund, selv om den støder op til en vej. Så alt i alt er det et rigtig godt forslag. Vi går ikke ind for, at der skal være flere forhindringer for bilisterne end højst nødvendigt.

Vi er i øvrigt også i forhold til den diskussion, der var mellem Venstre og Enhedslisten, rigtig glade for grønne biler. Selv om jeg ikke ved, om jeg vil gå helt så langt som Venstres ordfører og sige, at biler er noget af det mest grønne, der findes, så synes vi, det er en nødvendig transportform, og at vi ikke skal genere borgerne med unødigt stramme regler.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det transport-, bygnings- og boligministeren.

Først vil jeg gerne takke ordførerne for deres bemærkninger til lovforslaget.

Så vil jeg sige noget om parkeringsklagenævnet. Med lovforslaget ønsker regeringen som det første at imødekomme de mange bilister, som hvert år føler, at de uberettiget er blevet pålagt en parkeringsafgift af et privat parkeringsselskab. Mange bilister har udtrykt deres frustration over de manglende muligheder for at klage over en afgift til en uvildig part. Det er dette ønske, som vi nu ønsker at imødekomme, dvs. muligheden for at klage over parkeringsafgifter, som er pålagt af private parkeringsselskaber. Dette ønske vil jeg opfylde ved at pålægge parkeringsbranchen en pligt til at oprette et klagenævn, som vil kunne behandle klager over afgifter pålagt bilister ved parkering på offentligt tilgængeligt privat område.

Det foreslås i den forbindelse, at det vil være et krav for at kunne pålægge en afgift, at den parkeringsoperatør, der pålægger afgiften, for det første skal være tilmeldt klagenævnet og for det andet også tydeligt skal vejlede om klagemuligheden til klagenævnet. Opfyldes disse to krav ikke, kan bilisten se bort fra parkeringsafgiften, for den vil simpelt hen ikke være gyldig.

Vi sætter denne del af lovforslaget i kraft den 1. juli 2018, således at parkeringsbranchen har tid til at tilrettelægge etableringen og den kommende drift af nævnet, ligesom de enkelte parkeringsoperatører får tid til at indstille sig på de nye krav om tilmelding til nævnet samt vejledning om klageadgangen hertil. Etableringen og driften af klagenævnet vil naturligvis ikke være gratis, men som det fremgår af forslaget, vil det være branchen selv, som skal stå for finansieringen. Der må derfor også forventes en smule højere priser for parkering eller alternativt højere parkeringsafgifter. Men jeg vil gerne understrege, at det er min klare forventning, at det bør være muligt for branchen at etablere og drive et klagenævn uden at belaste bilisterne med skrappe afgiftsstigninger.

Lad mig i forhold til forventningerne til klagenævnets virke fastslå, at det i udgangspunktet ikke er intentionen, at jeg som minister udsteder nærmere retningslinjer for klagenævnet: Dette fremgår også af bemærkningerne til lovforslaget. Men det er klart, at skulle det mod min forventning vise sig, at nævnet ikke virker efter lovforslagets intentioner, dvs. lever op til vanlige standarder for sådanne klagenævn, så er der i lovforslaget en hjemmel til, at der kan fastsættes nærmere regler om nævnets virke. Det samme gør sig i øvrigt gældende i forhold til tilsynet med klagenævnet.

Men jeg forventer ikke, at det bliver nødvendigt. Jeg har grundlæggende den holdning, at hvis det her kan løses uden offentlig indgriben og detaljeret offentlig regulering, er det klart at foretrække. Jeg forventer derfor af parkeringsbranchen, at den lever op til sit ansvar og etablerer et velfungerende klagenævn, som omsider vil give bilisterne en tiltrængt ekstra klagemulighed på dette område.

Når jeg nu nævner, at det er tiltrængt at give bilisterne en ekstra klagemulighed, så er jeg også bekendt med, at der har været ønsker fremme om, at klagenævnet nu samtidig skal kunne behandle klager over parkeringsafgifter pålagt af kommunerne. Lad mig i den forbindelse nævne, at en arbejdsgruppe nedsat af Justitsministeriet i en rapport afgivet i 2013 vurderede spørgsmålet. Dengang var konklusionen, at borgernes retssikkerhed i forbindelse med klagemuligheder for afgifter pålagt af kommunerne var tilstrækkelige, og at der derfor ikke er behov for et klagenævn her. Det er klart, at vi sagtens kan diskutere, om klagemulighederne i forhold til kommunale parkeringsafgifter kan blive bedre, og det er jeg naturligvis indstillet på at undersøge nærmere. Men det er ikke en del af dette lovforslag og kan heller ikke forberedes så betids, at det kan nå at indgå i dette lovforslag.

Lovforslaget handler om et klagenævn nedsat af og finansieret af den private parkeringsbranche, og dette klagenævn vil således ikke uden videre kunne udvides til også at omfatte kommunerne. Jeg vil derfor opfordre til, at vi i første omgang forholder os til det, som er forberedt og fremsat for Folketinget, nemlig at forbedre klagemulighederne på det private område.

Lad mig så tilføje, at kommunerne jo er underlagt forvaltningsretten. Det er forvaltningsretten, der afgør, hvordan kommuner skal behandle en klage over en parkeringsafgift. Et privat ankenævn ville således skulle operere med et andet retsprincip i vurderingen af, om kommunerne lever op til de regler, der gælder på det forvaltningsretlige område. Et privat ankenævn for private parkeringsafgifter skal finde ud af, om afgiften lever op til den private aftaleret, så det er to forskellige størrelser – den private aftaleret og forvaltningsretten – som kommunerne er underlagt. Og et ankenævn, der både skulle være ekspert på det ene og på det andet, ville nok i første omgang i hvert fald være for ambitiøs en mundfuld.

Ud over oprettelsen af et klagenævn foreslås det, at det generelle forbud mod parkering i yderrabatter udgår af færdselsloven. Forbuddet har medført den efter regeringens opfattelse helt uacceptable situation, at private grundejere kan risikere at få en afgift for at holde på egen grund i de tilfælde, hvor grunden samtidig udgør en yderrabat til vejen. Det er ikke en rimelig retsstilling for de grundejere, som tilfældigvis har et stykke jord, der ifølge færdselsloven samtidig udgør en yderrabat. Det bør ikke være nødvendigt, at folk føler sig nødsaget til at afskærme deres egen grund mod vejen for at sikre sig, at de ikke får en parkeringsafgift for at parkere ulovligt på deres egen grund.

Jeg finder det også retssikkerhedsmæssigt mere betryggende for bilisterne, at vejmyndighederne, hvis lovforslaget vedtages i Folketinget, fremadrettet stadig væk vil kunne forbyde standsning og parkering i yderrabatten på konkrete strækninger ved skiltning. Det kan f.eks. være på de konkrete vejstrækninger, hvor særlige trafiksikkerhedsmæssige hensyn taler for, at et parkeringsforbud i yderrabatten opretholdes. Det er alene det generelle forbud mod parkering i yderrabatten, som vi afskaffer. Når parkeringsforbuddet fremgår af et konkret skilt på en konkret vejstrækning i stedet for af en paragraf i færdselsloven, er det også markant nemmere for bilisterne at vide, om de kan parkere deres bil lovligt.

Herudover foreslår regeringen, at de mange grundejere på private fællesveje skal have en bedre retsstilling ved lokale beslutninger om at forbyde færdselsarter på private fællesveje. Det er ikke rimeligt, at kommuner kan gennemføre en væsentlig forandring af en privat fællesvej, uden at der skal indhentes et samtykke fra de grundejere ved vejen, som bliver berørt af beslutningen. Med lovforslaget indfører vi et krav om, at både politiet og de berørte grundejere skal give deres samtykke, før en beslutning om f.eks. at begrænse færdsel kan tages.

Herudover har forslaget også til hensigt at fremtidssikre reglerne for tidsbegrænset parkering. Det er efter regeringens opfattelse ude af trit med de teknologiske muligheder i 2017, at reglerne for tidsbegrænset parkering i dag kun omtaler parkeringsskiver. For at følge med udviklingen foreslår vi derfor, at reglerne bliver mere rummelige, så det ud over parkeringsskiver bliver muligt at benytte andre tekniske løsninger til at angive det påbegyndte parkeringstidspunkt. Det betyder ikke, at bilisterne som det første skal smide deres parkeringsskiver væk, for de vil stadig væk kunne bruges som hidtil, men vi sikrer med forslaget, at det fremadrettet vil være muligt inden for færdselslovens rammer at anvende andre tekniske løsninger.

Endelig foreslås det, at kontrollen med overholdelse af reglerne om standsning og parkering på statsvejnettet fremadrettet også kan varetages af eksempelvis Vejdirektoratet som statslig vejmyndighed. Med forslaget sikres det, at Vejdirektoratet som statslig vejmyndighed har samme beføjelser som kommunale vejmyndigheder i forhold til parkeringskontrolopgaven.

Afslutningsvis ser jeg frem til den videre behandling af forslaget og står naturligvis klar til at besvare de spørgsmål, som udvalgets medlemmer måtte have til forslaget. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested.

Det er, fordi ministeren jo selv i sin tale gjorde en del ud af det her med oprettelse af et klagenævn og det, at man ikke fra ministeriets side ville blande sig i det. Sådan forstod jeg det i hvert fald, og jeg synes også, at det er det, der fremgår af lovforslaget og bemærkningerne til det.

Men er det ikke i virkeligheden problemet med den del af lovforslaget omkring klagenævnet, fordi det i virkeligheden helt og holdent overlades til en – må man jo sige – genstridig branche, som jo ikke selv har kunnet finde ud af at etablere et klagenævn indtil nu? Jeg bemærker mig, at ministeren som udgangspunkt end ikke vil føre et tilsyn med et klagenævn, hvis det da ellers måtte komme op at stå. Jeg synes et eller andet sted, at det er en meget, meget vidtstrakt tillid, man her viser en branche, der jo, som jeg sagde, ikke selv har kunnet finde ud af at etablere et klagenævn, og det kunne jeg da i virkeligheden godt være lidt betænkelig ved.

Ministeren.

Der er jo den meget væsentlige forskel, at hvis branchen ikke etablerer et klagenævn, som er tilfredsstillende set fra ministerens side og fra de partiers side, som er med til at stemme det her lovforslag igennem, så vil branchen fra 1. juli 2018 ikke kunne opkræve private parkeringsafgifter. Så det er nok forklaringen på, at de kommer til at oprette sådan et privat klagenævn nu. Og hvis det ikke er tilfredsstillende, vil de få det at vide, og så vil de skulle lave en anden slags klagenævn med en anden sammensætning.

Men fordi det her også har virket andre stede, er jeg nu ret fortrøstningsfuld ved, at branchen vil lave et uafhængigt og uvildigt klagenævn og indsætte de rette personer til at afgøre stridighederne i det.

Hr. Henning Hyllested.

Jeg har selvfølgelig godt bemærket, at der bruges den helt store krabask, som man vil komme efter dem med, hvis de ikke retter ind, men ministeren gør det efter min mening besværligt for sig selv fra starten af, fordi man jo ikke engang vil blande sig i, hvordan de udformer deres vedtægter og deres regler i det her klagenævn. Der ligger jo et høringssvar fra Dommerforeningen, som siger, at det ville være smart, for at sige det sådan, at et privat organ ville skulle godkendes efter forbrugerklagelovens § 6, fordi man så også kunne bruge forbrugerklagelovens § 15 og retsplejelovens § 361. Det var jo også en måde ligesom at blande sig i det på, så det kommer på, om jeg så må sige, rette spor.

Ministeren.

Det ligger helt klart i lovforslaget, at hvis man ikke laver en tilfredsstillende sammensætning af ankenævnet og en tilfredsstillende måde, det skal operere på, så kan ministeren gribe ind over for det.

En kort bemærkning til hr. Roger Matthisen, Alternativet.

Tak for det, og tak til ministeren for ministertalen. Det blev nævnt af at par af ordførerne, og mit første spørgsmål er: Ville ministeren være interesseret i at opdele forslaget i to eller flere forslag?

Ministeren.

Det har jeg hørt at der er nogle partier der gerne vil have, og det vil jeg så tænke nærmere over.

Spørgeren.

Tak for det. Det andet spørgsmål går på følgende: Angående parkering i yderrabatten blev der talt lidt om fremkommelighed, som er det, som de to største byer omtaler mere, end det er trafiksikkerhed. Jeg hørte ikke, om ministeren fik italesat det spørgsmål fra Enhedslistens ordfører om, at det netop var det, der var hovedpointen i forhold til fremkommelighed.

Ministeren.

Jamen det, der er tilfældet, er, at et generelt forbud mod parkering i yderrabatten bliver erstattet af, at den pågældende vejmyndighed kan etablere et parkeringsforbud, hvis der er forskellige forhold, der taler for det, og det kan f.eks. være særlige trafiksikkerhedsmæssige hensyn, der kan tale for det.

Der er en kort bemærkning til hr. Kim Christiansen.

Tak for det. Det fremgår af forslaget, at de her private parkeringsselskaber skal pålægges at lave sådan et klagenævn. Som jeg har fået oplyst, er der en brancheorganisation inden for private parkeringsselskaber, som omfatter tre selskaber, men mig bekendt er der vist nogle og tredive aktører på det her marked. Hvordan vil ministeren sikre, at samtlige af de spillere, der er på markedet, er en del af sådan et klagenævn?

Ministeren.

Det forventer jeg at branchen finder ud af selv, og det er klart, at hvis store dele af branchen kommer til mig som minister og siger, at i det, som er blevet opfundet her, er det kun halvdelen af branchen, der har fået lov til at være med, og vi andre er blevet holdt udenfor, så vil det jo træde i kraft, at jeg kan vurdere, at det her ikke er lavet på den rigtige måde. Så jeg forventer selvfølgelig, at branchen er inkluderende i sit forsøg på at lave et ankenævn på området.

Spørgeren.

[Lydudfald] ... Kunne det være sådan en del af en fremtidig autorisationsordning for hele den her private parkeringssektor, virksomheder, der udøver den her kontrol? Kunne det være en del af tilladelsen til at gøre det, at man er tilsluttet et klagenævn?

Ministeren.

Det er ikke nogen tanker, som jeg har haft lejlighed til at dykke ordentligt ned i på nuværende tidspunkt, men det kan være, at jeg får lejlighed til det snart.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.